Skræmmebilledet fra 1980’erne af en generation, der tabes på arbejdsmarkedet på grund af krise, er ikke længere kun en teoretisk risiko. Ledigheden blandt nyuddannede unge stiger i dag så voldsomt, at den vil trække lange spor igennem samfundsøkonomien de næste 30-40 år frem, hvis kurven ikke knækkes. Den blomstrende ungdom, som skal skabe fremtidens velstand, visner, hvis ikke politikerne hurtigst muligt kommer den til undsætning.

Sådan lyder vurderingen fra en række samfundsforskere og arbejdsmarkedsorganisationer, som Mandag Morgen har talt med. De peger på, at regeringens indsats for de unge i finansloven nok er et skridt i den rigtige retning for nogle grupper af unge, men at tiltagene er for små, og fokus ligger det forkerte sted.

Regeringens kickstart til økonomien på 18,7 milliarder kr. forventes at skabe 9.000 job i 2012 og 12.000 job i 2013. Men det er først og fremmest bygge- og anlægssektoren, der får glæde af de fremrykkede investeringer. Og beskæftigelsesministerens fire initiativer, der skal “bekæmpe ungdomsarbejdsløshed med uddannelse” er også først og fremmest målrettet de fag- og ufaglærte unge ledige. Se også tekstboks.

“Det er meget fint med initiativer, der opkvalificerer de ufaglærte. Men hvad med akademikerne, og hvad med alle sygeplejerskerne og lærerne? Det er de uddannede unge, der udgør det største investeringstab. Men dem har der stort set ikke været fokus på i forhandlingerne, og de får ikke i lige så høj udstrækning glæde af vækstpakkerne,” siger professor i arbejdsmarkedsforhold på Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er 114.000 unge mellem 15 og 29 år i dag hverken i job eller under uddannelse. Det er en fordobling på tre år. Hver fjerde nyuddannede akademiker står i dag uden for arbejdsmarkedet. 10 pct. er ramt af langtidsledighed.

De dystre fakta betyder ikke kun, at samfundet skal punge ud med offentlig forsørgelse i stedet for at hente skatteindtægter ind til den slunkne statskasse. Vi går også glip af de unges kvalifikationer, forklarer Flemming Ibsen:

“Vækstdynamoen i samfundet har altid været, at yngre generationer hele tiden tilfører arbejdsmarkedet nye kompetencer – ny humankapital. Det tilskud til produktiviteten, der kommer fra de nye årgange, er vi i fare for at misse,” siger han.

Når en gruppe bliver ramt af ledighed så tidligt i karrieren, kan der gå årtier, før den kommer på niveau med øvrige generationer. Unge, der har været ramt af dimittendledighed, vil tjene mindre resten af arbejdslivet, viser en række undersøgelser.

“Der er tale om et eksponentielt voksende problem,” siger Henning Jørgensen, der er professor i statskundskab på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. Allerede efter et halvt år har nyudklækkede dimittender nemlig lettere ved at få job end dem, der er arbejdsløse. Der skal derfor ikke gå mange år med lavvækst, før vi de facto har tabt en generation på gulvet, forklarer han.

Alarmklokkerne bimler

Ser man i et historisk perspektiv, er det ikke, fordi dimittendledigheden for akademikere er væsentlig højere, end den har været før, men den stiger meget voldsomt for tiden. Se figur 1.

Samtidig ser man nu, at ledigheden spreder sig til langt flere nyuddannede faggrupper – herunder ikke mindst professionsbachelorerne som f.eks. sygeplejerskerne, der tidligere i høj grad har været afskærmet fra krisen.

Dertil kommer, at rammevilkårene for at gøre noget ved problemet er meget vanskeligere i dag, end de har været tidligere. For det første er der sket en kraftig vækst i antallet af nye højtuddannede, fordi det har været en klar politisk strategi, at flere skulle have en videregående uddannelse. Det betyder, at der hvert år sker en nettotilvækst af akademikere på arbejdsmarkedet på 7-10.000.

For det andet er der sket en kraftig opbremsning i væksten i den offentlige sektor, der traditionelt har aftaget en ganske stor del af både de nyuddannede professionsbachelorer og kandidater fra universiteterne. Det betyder, at det arbejdsmarked, som historisk har absorberet mange af de nyuddannede unge, simpelthen er lukket ned. Den eneste måde, akademikerne i dag kan bide sig fast i den offentlige sektor, er ved at overtage traditionelle HK-stillinger.

“Men snart er der heller ikke flere HK’ere at skubbe ud,” som Erik Jylling, direktør i Akademikernes Centralorganisation (AC) konstaterer. Og opgaveglidningen opad i uddannelsesrækkerne er for så vidt heller ikke nogen tilfredsstillende løsning, hverken for de to faggrupper eller samfundsøkonomien som helhed.

På et menneskeligt plan er der selvsagt ikke forskel på, om en ufaglært eller en akademiker er arbejdsløs. Men på det samfundsøkonomiske niveau stiger skaden, jo mere uddannelse samfundet har investeret i den enkelte. 

“Ud fra en investortankegang er der ingen tvivl om, at dem, der har kostet mest at uddanne, er dyrest at have gående ledige,” siger Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Samfundet går nemlig samtidig glip af den værdistigning, som den unge kunne have bidraget med på arbejdsmarkedet, og den er større, jo længere uddannelse den unge har.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal gøre noget særligt for de ufaglærte. Men faktisk er det på mange måder “en lettere opgave at hjælpe dem, som ingen uddannelse har,” forklarer Niels Westergård-Nielsen, der er professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet. Her kan man netop benytte lavkonjunkturen til at opkvalificere deres kompetencer. Og systemet er allerede langt hen ad vejen gearet ind på, at dem under 30 skal have en uddannelse. Det er langt værre med dem, som i princippet allerede er uddannede nok. For dem er der kun et middel, der virker: De skal ud på arbejdsmarkedet.

“I dag er der allerede en række isbryderordninger, der skal få de nyuddannede ud, og som samtidig er en hjælp til den pressede private sektor. Men de bliver slet ikke prioriteret nok,” siger Niels Westergård-Nielsen.

Dem, der har, skal ikke mere gives

Ifølge Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der blandt andet repræsenterer de nyuddannede lærere og sygeplejersker, overser finanslovsudspillet fuldstændig de unge arbejdsløse, der allerede har taget en uddannelse.

“Der er en holdning om, at når man har fået noget, skal man ikke mere gives. Hvis man har fået en uddannelse, så behøver man ikke mere,” siger Bente Sorgenfrey.

I dag er tre ud af fire nyuddannede lærere ledige, det samme gælder halvdelen af nydimitterede sygeplejersker. En del af de nyuddannede holder sig i gang og inden for arbejdsmarkedet ved at tage andre typer job. Men om ganske få år får vi brug for dem i velfærdsfagene igen.

Derfor er Bente Sorgenfrey især kritisk over for, at regeringen vil skære ned på jobrotationsordningen for nyuddannede arbejdsløse unge, så færre med mellemlange videregående uddannelser vil få glæde af den. Ordningen, der giver nyuddannede arbejdsløse mulighed for at vikariere på arbejdspladsen, mens de faste ansatte videreuddanner sig, har været en af de mest effektive måder at få de ledige i varig beskæftigelse. Men i finanslovsudspillet er der lagt op til at skære bevillingen fra 30 til 11 millioner kr. og flytte fokus over på de faglærte.

Det skuffer Bente Sorgenfrey, der ikke mener, at regeringen er kommet med nogen bud på, hvordan de mange nyuddannede professionsbachelorer i stedet skal hjælpes.

Det eneste initiativ i regeringens udspil til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, der er målrettet unge med en videregående uddannelse, er en udvidelse af den eksisterende virksomhedspraktik fra fire til otte uger. Men det er som udgangspunkt ikke noget, hverken akademikerne eller professionsbachelorerne har nogen interesse i. Virksomhedspraktikken stiller nemlig ikke nogen krav til virksomheden, der blot får stillet en gratis arbejdskraft til rådighed i et antal uger.

“Det er helt unødvendigt dyrt og perspektivløst. Dertil har det så et skadeligt element af løntrykkeri,” lyder vurderingen fra formand i Djøf, Finn Borch Andersen.

Forhandlinger om nye modeller

Lige nu forhandler AC med Beskæftigelsesministeriet om at udvikle en “trappetrinsmodel”, hvor den ledige først bliver tilbudt kurser i “virksomhedstænkning”, derefter bliver matchet med en relevant virksomhed med henblik på en 3-8 ugers praktik og til sidst – hvis parterne er interesserede – får tilskud til at fortsætte i virksomheden i et løntilskudsjob for en periode. Alt sammen som et frivilligt tilbud og ikke en del af en obligatorisk aktiveringsindsats.

En sådan model vil ifølge afdelingschef i AC, Niels Lykke Jensen, klæde de nyuddannede væsentligt bedre på til at træde ud på det private arbejdsmarked. Planen er, at aftalen skal vedtages i løbet af de næste par uger.

“Det er mit indtryk, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er meget mere åben over for nye modeller, end hendes forgænger, Inger Støjberg, var. Derfor går vi også ind i det med en optimistisk indstilling. Men det er ikke noget, vi opfatter som et hold kæft-bolsje. Vi er positive over for de nye eksperimenter, men der er behov for initiativer i en langt større skala, hvis det her skal have en effekt,” siger Niels Lykke Jensen.

Videnpilot

Et andet tiltag, som historisk har haft held med at skaffe nyuddannede i varigt arbejde, er videnpilotordningen – et tilbud til små og mellemstore virksomheder, der ikke har erfaring med højtuddannede medarbejdere. Den højtuddannede skal ansættes til at gennemføre en eller flere konkrete udviklingsopgaver, der kan styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale i 6-12 måneder. Til gengæld kan virksomheden søge om tilskud til lønnen på 12.500 kr. om måneden. Firmaet betaler så forskellen mellem det statslige tilskud og den almindelige løn.

Siden ordningen blev indført i 2006, har den været en bragende succes. Over 60 pct. af de højtuddannede, der bliver ansat, ender med at få en fast stilling i samme firma. Og firmaerne har været så begejstrede for videnpiloterne, at kassen hele tiden bliver tømt. Pengepuljen for 2011 på 11 millioner var brugt allerede 1. april, en ekstrabevilling på fem millioner kr. var væk i maj. Nu er den tredje ekstrabevilling på fem millioner snart brugt op.

“Når det gælder de nyuddannede akademikere er beskæftigelsespolitik lig med erhvervs- og vækstpolitik. Metoden er at skabe nye job i den private sektor, og potentialet ligger i de små og mellemstore virksomheder,” siger direktør i AC, Erik Jylling.

Derfor er både AC og Djøf også glade for, at der sidste uge faldt en aftale på plads, der forlænger ordningen til 2012 med en bevilling på 15 millioner kr. Problemet er, at den “stop/go-politik”, der har finansieret ordningen, gør det svært at markedsføre den over for virksomhederne, fordi man aldrig ved, om der kommer nye midler eller ej.

“I stedet for at lave en masse puljer, som hele tiden løber tør, skulle man tænke det som en fast del af erhvervspolitikken at få flere akademikere ud i det private erhvervsliv, hvor vi ved fra undersøgelser, at de skaber innovation og vækst,” siger Finn Borch Andersen fra Djøf.

I modsætning til andre beskæftigelses- eller “opbevarings”-tiltag har videnpilotordningen nemlig en dobbelt bundlinjeeffekt: Den holder både den lediges kompetencer ved lige og skaber innovation og vækst i erhvervslivet. Derfor er midlerne ifølge ham uhyre godt givet ud.

Det samme gælder langtfra altid de offentlige løntilskudsordninger. For nogle ledige kan en løntilskudsstilling i et ministerium eller på et museum være med til at give et par ekstra pinde på cv’et. Men det er de færreste, der bliver ansat, når tilskudsperioden er overstået, og nogle steder fungerer ordningen slet og ret som et skalkesjul for at skære på de ordinære stillinger, lyder en del af kritikken.

Selv om regeringens kickstart forventes at skabe nogle job til ikke mindst de faglærte unge arbejdsløse, kunne man godt målrette indsatsen, så den i højere grad hjalp de unge arbejdsløse, mener Mandag Morgens kilder.

En måde kunne være at bruge en del af midlerne på at skabe job til det store antal nyudklækkede ph.d.er. I sin tid besluttede forligspartierne bag globaliseringspuljen at fordoble produktionen af ph.d.er, så der i år optages godt 2.400 nye ph.d.er på forskeruddannelserne. Men siden er mange af de projekter, de nye ph.d.er var forventet at bidrage til, blevet ofret på krisens alter, og den naturlige karrierevej for de unge forskere derfor væk. Derfor sker der i disse år en gøgeungeeffekt, hvor ph.d.erne i stedet for at få stillinger, der er udviklings- eller forskningsorienterede, kannibaliserer på kandidaternes arbejdsmarked, der til gengæld æder sig ind på HK’ernes domæne.

“Hvis man f.eks. lavede et fireårigt ungdomskarriereforløb på universiteterne, så de unge forskere kunne få fodfæste, ville vi få blivende effekt,” siger Niels Lykke Jensen.

Hvad angår dimittenderne fra de mange velfærdsuddannelser, er der ifølge eksperterne ikke andet for end at lette foden lidt fra bremsen på de offentlige udgifter. Modsat akademikerne er deres uddannelser rettet så direkte mod den offentlige sektor, at de ikke kan få meget glæde af ordninger som f.eks. videnpilot. Derfor er der strengt taget intet i den nye finanslov, der retter sig mod dem.

“Vores beskæftigelsespolitik har været strammet så meget op, at man presses til at søge uden for sit eget område. Der ligger i systemet et incitament til at ødelægge kompetencer. Men det er farligt for vækst- og erhvervsmuligheder,” siger Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Stod det til ham, skulle den nye regering lave en radikal omstrukturering i arbejdsmarkedspolitikken: “Der skal en bulldozer igennem aktiveringssystemet,” siger han.

Hvis ikke vi laver ordninger, hvor de nyuddannede bruger deres kompetencerne, vil vi få et mismatch mellem behov og kompetencer på arbejdsmarkedet.

“Vi har simpelthen ikke råd til at misbruge så meget veluddannet arbejdskraft. Det vil trække spor igennem historien, hvis ikke vi sørger for hele tiden at have ajourførte kvalifikationer,” siger Henning Jørgensen.

Selvom der er gode finanspolitiske årsager til at stramme kommunernes økonomi, må man af beskæftigelsesgrunde lette lidt på bremsen, mener han.

Det samme budskab kommer fra Flemming Ibsen:

“Første skridt er at fordele ledigheden ved hjælp af mere jobrotation, men de her grupper har jo ikke andre steder at arbejde end i den offentlige sektor,” siger han.

I sidste ende er der dog kun et middel mod den voksende ungdomsarbejdsløshed, og det er vækst i samfundet, der kan skabe flere ordinære job.

“Lige nu skal man bruge alle de differentierede redskaber, der overhovedet er til rådighed. Men det er og bliver kun en nødløsning. Den egentlige løsning er, at man får mere gang i væksten i den private sektor og derfor kan bruge penge i den offentlige igen,” siger Flemming Ibsen.