Millioner af studerende fra hele verden bliver nu gratis undervist af professorer fra de mest prestigefyldte elite-universiteter, og regeringen har planer om at eksportere uddannelser for milliarder af kroner. Alligevel tøver de største danske universiteter med at kaste sig ud i de helt store eksperimenter. De mener blandt andet, at sproget sætter en naturlig grænse for markedspotentialet, og undervisningen bag murene på universitetet repræsenterer noget værdifuldt, man skal holde fast i. Som studiechef på Syddansk Universitet, Per Andersen, udtrykker det:

"Det er en kombination af udbud og efterspørgsel. Vi er i udgangspunktet ikke engelsksproget, og det store marked, som de amerikanske universiteter har, har vi jo ikke."

De danske universiteter satser i højere grad på at understøtte udvalgt, eksisterende undervisning med ny teknologi som livestreaming, podcast, clickers og tablet-computere, og det sker primært på dansk og inden for rigets grænser.

Lige nu kører SDU for eksempel et forsøg med en bacheloruddannelse i jura på deltid, hvor undervisningen foregår om lørdagen. Kurset kører også som fjernundervisning og streames live på nettet. Det har man gjort, fordi der blandt andet har været en efterspørgsel fra Grønland og Færøerne, hvor folk gerne vil kunne studere jura, men ikke har mulighed for at kigge forbi SDU om lørdagen.

Ud på det internationale marked

Som Mandag Morgen beskrev for nylig, breder online-undervisning sig med lynets hast med USA som den førende nation på området. Nogle kurser på nettet har over 100.000 studerende. Det globale marked vil om få år være på over 600 milliarder kr., konkluderer rapport. Fageksperter mener, at e-læring bliver den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år og kan være med til at mindske kløften mellem rige og fattige. Se MM Navigation 01, 2012.

Regeringen har fokus på det voldsomt voksende, internationale uddannelsesmarked og er ved at lægge sidste hånd på en helt ny internationaliseringsstrategi for danske uddannelser. Uddannelsesminister Morten Østergaard ser et "enormt" potentiale i netbaserede kursusforløb.

”Det er en dybt fascinerende udvikling, som vil gøre uddannelse tilgængelig for mange flere. Men det er selvfølgelig klart, at vi arbejder i en anden kontekst, fordi det amerikanske uddannelsesmarked er privat eller præget af brugerbetaling, hvor vi jo i Danmark har en anden model med fri adgang til uddannelse. Når det er sagt, så er jeg helt sikker på, at udviklingen også kommer til at påvirke og forandre uddannelsesbilledet i Danmark, og det skal vi udnytte,” siger Morten Østergaard.

Han ser gerne, at danske universiteter bliver langt mere offensive i forhold til at udnytte mulighederne for at styrke deres økonomi og faglige profil i det nye uddannelsesbillede. Til gengæld lover han, at regeringen vil skabe bedre muligheder for, at danske uddannelser kan sælges på det internationale marked, og her er e-læringsforløb ”helt oplagt” et godt fremstød, mener ministeren.

Teknologi dræber dannelsen

Og her skiller vandene – på flere af universiteterne er ledelserne simpelthen ikke enige med regeringen i, at e-læring er noget for universitetsstuderende.

En af de skeptiske røster er rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen. I sin tale ved årets Rektormiddag i maj forklarede, at universitetet ikke har flere onlinekurser, fordi den traditionelle universitetsundervisning har ”noget værdifuldt, vi skal holde fast i”. Det forklarede han således: ” Universitetet er et af de få steder, som fordrer fysisk tilstedeværelse - ansigt til ansigt. Et af de få steder, hvor samtalen med kritikere foregår under fælles standarder for civil debat - argument mod argument.”

Især i starten af uddannelserne handler det om, at livet på campus er en kvalitet i sig selv, mener prorektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen.

"Der er et dannelseselement blandt bachelorer, som kræver nærvær og fællesskab, og hvor det er motivationen i sig selv," siger Hanne Leth Andersen. Hun tvivler på, at den amerikanske model kan overføres til danske universiteter uden at gå på kompromis med grundlæggende værdier bag undervisningen.

"Med RUC’s projektarbejde tager vi udgangspunkt i den enkelte studerendes tanker og erfaringer, og det er jo den nordiske uddannelsesmodel, hvor vi fremmer originalitet og kreativitet," siger hun.

Den netbaserede undervisning kan bruges i enkelte, meget konkrete sammenhænge, men det er ikke noget, der kan trækkes ned over alle fag og målgrupper, mener Hanne Leth Andersen.  Hun roser det demokratiske element i at tilbyde færdige kursuspakker med videolektioner på nettet til resten af Danmark og potentielt resten af verden, men det er også for hende et spørgsmål, om efterspørgslen vil stå mål med de ressourcer, det kræver.

"Det er en meget pædagogisk krævende proces at producere sådan nogle forløb," siger Hanne Leth Andersen.

Efteruddannelse har potentiale

Et af de områder, hvor online kursusforløb har det største potentiale, er ifølge universitetsfolkene inden for efter- og videreuddannelse.  Her er der i mindre grad brug for den sociale og pædagogiske ramme, som den fysiske tilstedeværelse er, mener RUC’s Hanne Leth Andersen.

"Undersøgelser viser, at dem, der har glæde af selvstudier og fjernstudier, typisk er ældre og mere målrettede. Man er typisk nået så langt, at man er færdig med uddannelse og kan se, at man bør styrke nogle kompetencer for at kunne varetage sit job bedre. Og når motivationen er der på den måde, behøver man ikke den personlige kontakt," siger hun.

På Aarhus Universitet har de også fået øjnene op for, at der kunne være et marked for efteruddannelse. Under overskriften Educational IT er strategien at supplere og understøtte de eksisterende uddannelser med netbaseret læring, men man er også opmærksom på de muligheder for egentlig fjernlæring, som følger med.
"Det har nogle spændende perspektiver, og vi er i færd med at lægge en ny strategi for vores efter- og videreudannelseområde," siger prorektor Søren E. Frandsen.

Regeringen er også opmærksom på, at den nye teknologi kan være med til at indfri målet om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.

”Når vi vil øge uddannelsesgraden i det danske samfund, handler det også om at gøre uddannelse mere tilgængeligt. Og et af de steder, hvor det giver muligheder, er på efteruddannelsesområdet, hvor man kunne løse nogle mobilitetsudfordringer ad den vej,” siger Morten Østergaard.

Men regeringens ambitioner for e-learning stopper ikke ved efteruddannelseskurser til danskerne. Morten Østergaard vil have universiteterne til at tænke i eksport til et internationalt marked.

”Der er selvfølgelig potentiale i at gøre tingene lettere tilgængeligt inden for landets grænser, og det har vi allerede set tilløb til. Men det helt store potentiale, hvilket man også ser hos de amerikanske universiteter, ligger i det internationale uddannelsesmarked. Det er et spørgsmål om at kunne tilrettelægge nogle forløb, hvor man kan få det gode produkt, som uddannelse i Danmark er, men på en måde, hvor folk ikke nødvendigvis behøver rykke sig selv op med rode og flytte til et lille land i et fjernt hjørne af kloden i en periode,” siger ministeren.

Aalborg som netværksuniversitet

Aalborg Universitet (AAU) er det af landets fem universiteter, der spiller mest aktivt med på denne strategi. Her har man allerede sat ressourcer af til at udvikle teknologier til fjernlæring. Med afdelinger i Aalborg, Esbjerg og København er det universitetets strategiske mål frem til 2015 at "videreudvikle fjernundervisningsmetoder og videokonferenceteknologi til understøttelse af læring og samarbejde på tværs af universitetets geografiske lokationer".

"Aalborg Universitet vil være et netværksuniversitet. Vi er netop placeret flere steder, og vi kan ikke altid kan forvente, at undervisere er de samme steder som de studerende," siger Michael Collin, der er IKT-chef på universitetets humanistiske fakultet.

Ligesom RUC arbejder AAU i høj grad med problembaseret undervisning, og der er udfordringen, hvordan man kan bruge teknologien til at understøtte den projektorienterede tilgang. Michael Collin kan sagtens se muligheder i at brande sig med kursusforløb over nettet, men indtil videre er fokus på at optimere universitetets interne processer, og de erfaringer skal på længere sigt bruges til egentlig fjernundervisning.

"Vi har arbejdet med det i noget tid, og nu vil vi have det sat i fastere rammer. Vi har netop skrevet en del statusrapporter forskellige steder på universitetet og i foråret besluttede direktionen, at nu skulle der laves en fælles strategi og organisering. Det drejer sig om alt fra support, organisation og teknik til pædagogisk uddannelse af underviserne og evalueringssystemer," siger Michael Collin.

IKT-netværk på standby

Spørgsmålet, der står tilbage, er, hvordan regeringen får universiteterne med ombord på sin strategi om eksport af fjernlæring over nettet, hvordan stragegien bedst implementeres, og hvordan universiteterne bedst kan trække på hinandens ressourcer og erfaringer.

Mens regeringen ser store muligheder, er det i sidste ende uddannelsesinstitutionerne, der skal introducere og eksekvere de digitale kurser. Indtil regeringsskiftet blev de tekniske muligheder diskuteret i "Det nationale netværk for IKT-styret læring". Men netværket har ligget stille siden regeringsskiftet.  Uddannelsesminister Morten Østergaard slår fast, at det ikke skyldes, at han har droppet netværket. Tværtimod.

"Der er to spor. Der er det praktiske, hvor man arbejder med digital kommunikation, digital optagelse og digital eksamen. Og så er der det strategiske spor, hvor det er min opfattelse, at der skal andet og mere til end det netværk, jeg har overtaget fra min forgænger. Hvis vi skal rykke noget med det her, så skal det have et andet og mere strategisk niveau."