Selskabsskatten skal ned. Det samme skal energiafgifterne, omkostninger på affaldsområdet og spildevandsbetalingerne for store vandforbrugere. Den vægtbaserede emballageafgift skal helt afskaffes, og de planlagte kørselsafgifter for lastbiler, der ellers blev vedtaget af den borgerlige regering tilbage i 2009, skal ikke gennemføres.

Sådan lyder en række af nøglepunkterne i den såkaldte konkurrenceevnepakke ”Vækstplan DK – stærke virksomheder, flere job”, som regeringen offentliggjorde i går. Planen skal, ifølge regeringen, skabe 150.000 nye private arbejdspladser inden 2020, eller hvad der svarer til cirka tre fjerdedele af de 200.000 produktionsjob, Danmark har mistet de seneste årtier.

Umiddelbart vækker planens lempelser af virksomhedernes omkostninger begejstring i erhvervslivet. Bl.a. kalder DI’s administrerende direktør, Karsten Dybvad, planen for ”et stærkt udspil, som vil give virksomhederne tillid til og mulighed for at skabe nye job i Danmark”.

Men planens afgiftslettelser er også et bemærkelsesværdigt brud på det dogme, regeringspartierne tidligere har italesat deres vækstpolitik på: at klimahensyn og økonomisk vækst sagtens kan gå hånd i hånd. Som Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, konstaterer: ”Når regeringen sænker virksomhedernes afgifter på energi og CO2-udledning, er det et tilbageskridt for den grønne omstilling.”

Tyske lastbiler blev mere effektive

Christian Ege fastholder, at regeringen godt kan skabe job og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne uden at skabe negative miljø- og klimaeffekter. Blandt andet henviser han til, at regeringen i sin egen økonomiske redegørelse fra december 2011 vurderer, at der kan skabes dobbelt så mange job ved at sænke personskatterne som ved at sænke energiafgifterne med samme beløb.

”Men regeringen kunne også vælge en model, hvor man fastholder afgifterne, men tilbagefører pengene til virksomhederne ud fra nogle objektive kriterier for, hvad de skal bruges til,” foreslår Christian Ege. Endelig peger han på, at regeringen har spillet sig et vigtigt miljøkort af hænde ved at droppe kørselsafgiften på lastbiler.

”I Tyskland førte en tilsvarende afgift til, at lastbilerne blev fyldt bedre op, og at vognmændene dermed sparede unødvendig kørsel,” siger Christian Ege.

Teknologi som vækstdriver

Også Ingeniørforeningen IDA stiller sig uforstående over for manglen på grønne ambitioner.

”Der er noget signalforvirring i det med afgifterne, når vi nu ved, at eksempelvis transportsektoren er en akilleshæl inden for energi og klimaudledninger,” siger IDA’s formand, Frida Frost.

”Jeg kan ikke se den røde tråd i forhold til regeringens tidligere udmeldte ambitioner om grøn omstilling og grøn konkurrenceevne.”

Generelt mener Frida Frost, at Vækstplan DK lider under mangel på fokus og visioner.

”Der mangler ganske enkelt en vision for, hvor vi skal hen. Hvor prioriterer vi de offentlige midler? Hvor laver vi strategisk forskning? Det er bl.a. sådanne visioner og udmeldinger, der skal være med til at målrette og tiltrække udenlandske investeringer,” siger hun.

En særlig anke fra IDA’s formand er i den anledning, at udspillet er blottet for ambitioner for Danmarks teknologiske profil og formåen.

”Den teknologiske udvikling går rasende stærkt, især inden for it. Men det eneste, jeg kan læse om it i regeringens udspil, er, at der skal være bredbånd på Bornholm. Det er da ikke særlig ambitiøst. Jeg savner en vision for, hvordan vi styrker teknologiudviklingen i Danmark. For det er i sidste ende teknologi, der både skal sikre produktionen og vores miljø og klima,” siger Frida Frost.

Skattekredit til forskning batter ikke

I sit eget udspil til en konkurrenceevnepakke, ”Sådan knækker vi krisen”, som IDA offentliggjorde i sidste uge, er netop en målrettet satsning på uddannelse, forskning og anvendelse af teknologi det, der skal få Danmark tilbage på vækstsporet.

”Vi skal satse på teknologi, de steder, hvor det giver størst mulig værdi for vores samfund. Og det er at få løftet Danmarks mange små og mellemstore virksomheder teknologisk. Både med hensyn til anvendelsen af den teknologi, vi kender, ved at integrere den i nogle produkter, som vi ikke har set før. Og ved at styrke udviklingen af helt ny teknologi,” siger Frida Frost.

IDA foreslår i sin pakke bl.a., at anvendelse af og forståelse for teknologi og innovation styrkes helt nede i folkeskolen, og at der afsættes flere penge til teknologisk forskning.

”Danmark indtager i dag en kedelig bundplacering blandt øvrige OECD-lande, når det gælder offentlige investeringer i teknologisk forskning. Og med de nedskæringer, regeringen har gennemført i forhold til bl.a. Højteknologifonden, er den teknologiske dagsorden i den grad under pres,” siger Frida Frost.

I den sammenhæng mener hun ikke, at vækstplanens forslag om skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter rækker langt.

”Det hjælper jo ikke de mange smv’er, som i dag lider under, at de ikke har kompetencerne til forsknings- og udviklingsaktiviteter,” siger hun.

Virksomheder efterspørger mere realisme

I første omgang er manglen på grønne ambitioner og teknologiske visioner imidlertid ikke det, der bekymrer virksomhederne og erhvervsorganisationerne mest. De er, som DI’s administrerende direktør, glade for, at planen rummer omkostningsreduceringer og dermed bedre muligheder for at konkurrere på mere lige vilkår med vore nabolande og resten af verden. Som Steen Lindby, forsknings- og udviklingsdirektør for Rockwool International, siger:

”Den nye plan er en erkendelse af, at vores grønne ambitioner har gjort det vanskeligt at have produktion i Danmark, og at vi bliver nødt til at rette mere ind efter det øvrige Europa.”

Ifølge Steen Lindby har der manglet realisme i Danmarks visioner om at være grøn frontløber og samtidig bevare produktionsarbejdspladser. Og han ser det som en velkommen selverkendelse, at regeringen nu slækker på de grønne ambitioner:

”Vi kunne jo vælge blot at være lige så grønne, som resten af Europa,” siger han. Dog beklager han, at regeringen på oplagte områder, som f.eks. boligjobordningen, ikke fokuserer på at skabe grønne projekter og dermed grønne arbejdspladser. Ordningen gør det muligt for husholdninger, at få fradrag for at få udført vedligeholdelse og serviceydelser i hjemmet, som f.eks. rengøring, vinduespudsning og havearbejde.

”Den burde være målrettet til energirenoveringer,” siger Steen Lindby.

Rammer skiven rigtig pænt

Samme kritik falder fra Danfoss-bossen, Niels B. Christiansen. Ligesom Steen Lindby erklærer han sig overvejende positiv over for vækstplanens nye toner om lempelsen af virksomhedernes energi- og miljøafgifter, men siger også:

”Der kunne generelt godt være et lidt grønnere sigte i planen. Både mht. boligjobordningen og i forhold til fremrykning af offentlige investeringer til f.eks. Femern-forbindelsen. De kunne i stedet fokuseres på at øge energieffektiviteten i Danmark,” siger Niels B. Christiansen.

Han er også formand for regeringens vækstteam for energi og klima, der i morgen barsler med sine anbefalinger til, hvordan Danmarks miljø- og energieffektive virksomheder kan styrkes. Og der vil netop disse forslag i følge Niels B. Christiansen være blandt anbefalingerne. Men ellers synes Danfoss’ administrerende direktør, at konkurrenceevnepakken ”rammer målskiven rigtig, rigtig pænt”.

”Jeg ser den som et udtryk for, at her har regeringen lyttet til erhvervslivet og målrettet opereret efter at fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark.”