Væk med hierarkiet på ungdomsuddannelserne

Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne vil ikke få flere unge til at vælge at gå den vej. I stedet burde politikerne skærpe optagelseskravene og reformere hele vores ungdomsuddannelsessystem.

Sidste uges storm var for mig en tiltrængt påmindelse om, at der (heldigvis) er stærkere kræfter her i livet end de politiske vinde omkring Christiansborg. For disse vinde har det med nogle gange at blæse al fornuft væk, når der skal træffes nødvendige beslutninger.

I en dags tid fik stormen mig således til at glemme min irritation over den kommende reform af erhvervsuddannelserne, som jeg er stærk modstander af.

Reformen vil nemlig svække de merkantile erhvervsuddannelser markant:

  • Den vil halvere grunduddannelsen fra to år til ét.
  • Den vil betyde, at almene studenter fra STX kan gå direkte i praktik uden på nogen måde at have snuset til virksomhedsrettede fag.
  • Og for unge med et par års uddannelsespause efter folkeskolen, vil reformen betyde, at de blot skal have 10 ugers skolegang mod minimum 20 uger i dag.

Alt i alt betyder reformen, at unge på de merkantile erhvervsuddannelser i fremtiden får mindre undervisning og færre faglige kompetencer og med al sandsynlighed bliver mindre attraktive for virksomhederne at ansætte i praktik.

Rundet af middelalderen

Oven i det kommer så, at reformer på de enkelte områder inden for ungdomsuddannelserne sjældent har haft nogen stor effekt. EUD-reformen vil derfor næppe ændre meget ved det faktum, at flere og flere søger en gymnasial uddannelse og færre og færre søger en erhvervsuddannelse.

Følg Anya Eskildsen

Nej, skal man virkelig forandre, skal man begynde et helt andet sted. Politikerne burde tage tyren ved hornene og gøre op med det traditionelle hierarki i vores ungdomsuddannelser, der udspringer af en middelalderlig opdeling mellem katedralskoler (gymnasier) og laug-systemet (erhvervsrettede uddannelser).

Traditionelt har de første været styret af staten, mens de sidste har været styret af arbejdsmarkedets parter. Adskillige gange gennem de seneste 100 år har der været optræk og forslag til en samlet reform af vores ungdomsuddannelser. Både Højbyudvalget i 70’erne og den radikale uddannelsesminister Ole Vig Jensen i 90’erne forsøgte at bidrage til diskussionen om et enhedsgymnasium, men uden nogen succes.

Brug OK13 som trædesten

Måske var tiden ikke inde dengang. Men det er den nu.

Med den nye overenskomst, OK13, der ligestiller gymnasielærerne på STX med gymnasielærerne på HHX og HTX, er undervisernes overenskomstforhold ikke længere en barriere. Og fagligt har de almene gymnasier og handels- og tekniske skoler tilpasset sig hinanden siden gymnasiereformen i 2007.

Flere almene gymnasier er begyndt at udbyde innovationsfag og virksomhedsøkonomi, og mange handelsgymnasier har skruet op for ambitionerne på almene fag som dansk, matematik og samfundsfag. På det naturvidenskabelige område er der ikke stor forskel mellem det tekniske og det almene gymnasium.

Men STX-, HHX- og HTX-skolerne konkurrerer skarpt om den samme målgruppe – fagligt stærke elever fra 9. og 10. klasse. Og de bruger mange kræfter og penge på at skulle forklare forskelle, som ikke længere er helt så logiske, som de har været.

Min opfordring er, at politikerne dropper EUD-reformen eller nøjes med den del, vi ved virker – nemlig hårdere adgangskrav og bedre vejledning. I stedet bør politikerne kaste kræfterne ind på en reform af hele vores ungdomsuddannelsessystem.

Sådan en reform skal ikke udarbejdes for min eller for politikernes skyld, men for at skabe et stærkere, mere gennemskueligt og økonomisk mere effektivt uddannelsessystem til de unge mennesker, som er Danmarks fremtid.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hverdagens eksperter bliver hjælpe-lobbyister Næste artikel Ti stille og stol på dine medarbejdere