Vækstens muligheder og forbandelse

Politikere og organisationsfolk kan ikke blive ved med at lade, som om de taler sandt og rent, når de taler om en forøgelse af den kortsigtede økonomiske vækst som det vigtigste af alt. For det er det ikke i vores del af verden.

Jeg er forundret over, at de fleste politikere og økonomer – og mange andre – bliver ved med at tale om kortsigtet og simpel økonomisk vækst som det, der skal redde verden og os alle sammen. Sagt skarpere: Vi taler i realiteten om ikke-bæredygtig økonomisk vækst; vi benytter selvfølgelig ikke udtrykket ikke-bæredygtig, men det er hele tiden underforstået og indlysende. Vi taler heller ikke om økonomisk vækst som noget, vi må stræbe efter, fordi vi er i nød. Vi taler om det som noget, der bør være en selvfølgelighed – som var det menneskehedens redning. Og for at være præcis: Vi taler om vækst forstået som en forøgelse af BNP pr. person målt i faste priser.

Vi lever i en globaliseret markedsøkonomi. Intet land kan nu og her og uden videre sætte sig ud over markedsmekanismerne. Tværtimod er alle lande påvirket af og stærkt afhængige af hinanden. Men alle lande er også påvirket af naturkræfterne og af de naturlige sammenhænge og lovmæssigheder. Vi lever i en globaliseret atmosfære og biosfære. Vi lever på den samme klode og er påvirket af de samme naturlove, den samme geologi, det samme klima og vejr, de samme have og de samme vinde.

Jeg tror, at det vil være sundt, hvis alle mennesker i de rige lande engang imellem stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg, der intet mangler, men har meget i overflod, ikke bare ønske, men kræve mere materiel vækst for mig selv og mine, samtidig med at jeg er fuldstændig klar over og vidende om, at mange millioner mennesker på kloden stort set mangler alt? Hvilket menneskesyn ligger til grund for en sådan holdning og politik, der hver dag hævdes og praktiseres overalt på kloden?

Verdens politiske kurs skal justeres

Vi må stille spørgsmålet: Hvordan får vi taget fat på en politisk, økonomisk, social og miljømæssig debat om, hvordan vi får drejet udviklingen på kloden i en anden retning? Jeg taler ikke om revolutioner; jeg taler ikke om naive og fuldstændig urealistiske tiltag; jeg taler om kursændringer; jeg taler om at få det fænomen ud i det offentlige rum, som afspejles i en sætning, som én af de øverste politiske ledere i EU citeres for, nemlig sætningen: 

”Vi politikere véd selvfølgelig godt, hvad der skal gøres, men hvis vi siger det, så bliver vi jo ikke genvalgt!”

Vi kan ikke blive ved med, og politikere og organisationsfolk kan ikke blive ved med at lade, som om de taler sandt og rent, når de taler om en forøgelse af den kortsigtede økonomiske vækst som det vigtigste af alt. For det er det ikke.

Slipper Danmark ud af vækstfælden?

Det er ikke det vigtigste for os, der har en meget høj levestandard i forvejen, at få endnu mere. Det er afgørende vigtigt for de mange hundrede millioner mennesker i verden, der mangler vand, medicin, mad, varme, tag over hovedet – og meget andet. For dem er det naturligvis vigtigt at få nogle af disse fundamentale fornødenheder. For dem er kortsigtet økonomisk vækst og en dermed forbundet forøget materiel levestandard øverst på dagsordenen.

Ikke at de realistisk set kan regne med at nå op på vores niveau for materiel levestandard, for det kan de næppe. Og på den anden side er det ej heller realistisk at foregøgle de vestlige landes befolkninger, at de kan fastholde (endsige forøge) den materielle levestandard, som de har. Ingen af disse scenarier er formentlig mulige. Men uendelig mange scenarier derimellem er mulige og vil kunne gøre verden til et bedre sted for mange flere mennesker. Det vil kunne give milliarder af mennesker et mere værdigt liv.

Alternativet er globale katastrofer

Hvis alternativet til denne globale samfundsorden med et værdigt liv for mange flere mennesker (og dyr), en verden, som udvikles ud fra de hovedprincipper og den globale etik, der er indeholdt i FN’s 17 mål for en bæredygtig udvikling, hvis alternativet var, at vi i de vestlige lande kunne vælge og dernæst implementere en anden og usolidarisk politik og så at sige give pokker i alle de andre, dvs. en politik, som den EU og USA groft sagt på mange måder ser ud til at tro på og forfølge lige nu, så kunne man ét eller andet sted godt forstå, at der var en – ganske vist kynisk – logik. Men sådan er det ikke.

Alternativet til at følge FN’s 17 globale mål, alternativet til, at de rige lande går foran i implementeringen af de 17 verdensmål, er ikke, at vi i de vestlige lande kan opnå en forøget økonomisk vækst for os selv og lade de andre lande og områder passe sig selv. Alternativet er alvorlige globale natur- og sociale begivenheder forårsaget bl.a. af betydelige klimaændringer. Måske skal vi bruge ordet katastrofer. Det betyder: Den sikre konsekvens af en insisteren på fortsat og kortsigtet økonomisk vækst for alle lande, både de, der i forvejen er rige, og de fattige lande, er klima- og miljøkatastrofer af hidtil uset omfang og styrke, og deraf vil bl.a. med meget stor sandsynlighed følge meget omfattende folkevandringer på kloden.

Sagt på en anden måde: Hvis de mål om kortsigtet økonomisk vækst, som flere artikler og blogs i de seneste udgaver af Mandag Morgen har talt om, lykkes, så fører en sådan betydelig global BNP-vækst til globale natur- og sociale katastrofer.

Professor Johan Rockström, én af verdens førende forskere inden for bæredygtighedsfeltet siger: ”If we wait 30 more years, it will be too late.” Artiklerne taler uden nuancering om øget produktivitet, men de taler hverken om ressourceforbrug, om de produkter, der kommer ud af innovations- og produktivitetsbestræbelserne, om de miljø- og ressourceeffekter, som den tilsigtede, simple produktivitetstænkning har. Det er en blind tro på forøget – simpel – produktivitet, dvs. produktivitetsforøgelser, koste hvad det i øvrigt koste vil.

Vi bliver nødt til at inddrage bæredygtighedsovervejelser i vore produktivitetsbestræbelser. Vi bliver nødt til også at tale om miljøbelastning, om miljøeffektivitet m.m. Det er den ene side. Den anden side, og det i denne sammenhæng måske vigtigste: Hvis vi vil, kan vi i Danmark fokusere på det store forretningspotentiale, der ligger for dansk erhvervsliv i at gå forrest i den industrielle udvikling, der overordnet set ikke kan undgå at bevæge sig i retning af bæredygtig produktion. Sagt på en anden måde: Jo mere vi vil forfølge en målsætning om øget materiel velfærd for alle, desto mere er det en selvfølgelig forudsætning, at vi i alt, hvad vi gør, fokuserer på bæredygtighed og miljøeffektivitet.

Jeg refererer i denne sammenhæng til de samme forfattere, som økonomer, politikere, embedsmænd og mange andre læser, men ikke tør nævne, nemlig f.eks. Johan Rockström fra Stockholm Universitets Resilience Center, økonomer som f.eks. Jeffrey Sachs fra Columbia Universitetet, filosoffen Fritjof Capra, biologerne E.O. Wilson og Pier L. Luisi, fremtidsforskeren Jeremy Rifkin og mange flere. Listen over internationale og danske eksperter og forskere på disse felter, der siger nogenlunde, som jeg gør her, fylder bøger. Vi kan ikke blive ved med at fortie dette.

Vækstdebat uden perspektiver

Den debat om vækst, der i disse uger føres i Ugebrevet Mandag Morgen, er fattig på perspektiver og rig på traditionel økonomisk og politisk tænkning. Det er i vid udstrækning business as usual, og det er der mennesker, der bliver betalt for at fastholde, forklare og forfægte. Mange mennesker bliver betalt for at tale mod bedre viden. Meget af det, vi hører, er røster fra fortiden, som ikke adresserer de både nationale og globale udfordringer og enorme potentialer, som jeg her taler om. Det er en perspektivløs repetition af en politik og en tænkning, der intet nyt repræsenterer, og det i en verden, hvor der i den grad er behov for nytænkning.

Man behøver ikke lytte til mig. Man kan lytte ud i dansk erhvervsliv. Man kan læse og høre, hvad virksomheder som Novo, Novozymes, Grundfos, Danfoss og hundredevis af andre danske virksomheder siger, nemlig: Vi er nødt til at gå i spidsen for en udvikling, der gør bæredygtig produktion økonomisk fordelagtig og bæredygtigt forbrug mere og mere normalt og fordelagtigt. Vi er nødt til at arbejde med økonomisk vækst, social inklusion og miljøbeskyttelse som en sammenhængende bæredygtighedstænkning.

Jeg tager ikke disse virksomheder til indtægt for, hvad jeg siger oven for, men jeg kan læse og lytte mig til, at de har forstået mere af den verden, vi lever i, end mange af indlæggene i Mandag Morgen giver udtryk for.

Jeg er ved at redigere en bog om FN’s 17 verdensmål. Den udkommer til oktober på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. I én af artiklerne skriver professor og ph.d. Michael Z. Hauschild fra DTU og Claus Stig Pedersen, ph.d., adjungeret professor ved Aalborg Universitet og bæredygtighedsdirektør på Novozymes A/S følgende:

”Den globale udfordring, der tegner sig, kan opsummeres således: Belastningen af miljøet er allerede over det bæredygtige på mange områder, og væksten i befolkning og i materielt forbrug vil øge presset på naturgrundlaget i de kommende årtier. For at sikre bæredygtigt forbrug og produktion kræves derfor dramatiske forbedringer i miljøeffektiviteten af vores teknologi og produkter i kombination med regulering, der sikrer, at disse forbedringer ikke ædes op af yderligere forbrugsstigninger (…). Danmark er i dag et af de lande i verden, der har det højeste økologiske fodaftryk per indbygger. På mange områder ligger gennemsnitsdanskerens miljøbelastning langt over, hvad naturens grænser tillader for en gennemsnitsverdensborger, og for Danmark bliver udfordringen i de kommende årtier at finde langt mere økoeffektive måder at tilfredsstille befolkningens behov på ved at afkoble behovsopfyldelsen fra stærkt ressourceforbrugende og miljøbelastende aktiviteter”.

Norden skal gå forrest

Danmark og de nordiske lande har en enestående mulighed for at gå forrest på kloden i en tænkning og politik, der skal gøre bæredygtig udvikling til en realitet og en ny forretningsmulighed for de nordiske lande og bringe de nordiske lande i front, når det handler om forskning i, formidling og implementering af det stærkeste, vi har i øjeblikket, når det handler om bæredygtig global udvikling, nemlig FN’s 17 mål for en sådan udvikling. Igen: Hvis dette blot var udtryk for en lidt naiv idealisme, så kunne man forstå og forklare, at vi – Danmark og de nordiske lande – melder hus forbi. Men det er ikke naiv idealisme; det er den mest kolde og klare realisme, der kan opvises i øjeblikket, og vi kan ikke hurtigt nok komme i gang med at tale åbent, tydeligt og detaljeret om det. Vi har i realiteten ikke noget valg. At lade, som om vi har et valg, er uærligt. De debatindlæg i Mandag Morgen, der bevidstløst repeterer fraser om skat, konkurrence, produktivitet, stigninger i BNP uden så meget som med ét ord at adressere både de globale bæredygtighedsudfordringer og de modsvarende forretningsmæssige potentialer i strategiske skift, hører fortiden til.

Ingen nemme løsninger

Er dette let og uden udfordringer? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Selvfølgelig ligger løsningerne ikke lige for. Og vi kan selvsagt ikke forvente, at den fattige afrikaner går foran og tager de første initiativer. De rige lande må vise vej; de rige lande må gå foran i den transformationsproces, der skal justere den kurs, vi i øjeblikket følger, og som f.eks. indebærer, at vi allerede nu er på kollisionskurs med fire af de i alt ni planetære grænser, som Stockholm Resilience Center i samarbejde med mange andre forskere i verden har udviklet.

Vi skal til at tage disse mål lige så alvorligt, som vi i dag mener os næsten forpligtet til at tage målet om økonomisk vækst alvorligt. Hver gang vi siger økonomisk vækst, skal vi spørge, hvad konsekvenserne er for kloden på de ni områder, som de planetære grænser handler om; det handler f.eks. om udledning af drivhusgasser, påvirkning af den genetiske biodiversitet, udledning af næringsstoffer som fosfor og kvælstof og ændringer af landøkosystemer. På disse fire områder er kloden allerede på den forkerte side af de tilladte værdier. Sådan er det, og det bliver vi nødt til at arbejde fuldstændig klart og tydeligt med, ved at vi benævner det og gør noget ved det. Danske politikere, embedsmænd, organisationsledere m.fl. kan ikke lade, som om dette hører en fjern fremtid til. Det hører nutiden til.

Vi er nødt til at holde op med at tale bevidstløst om økonomisk vækst. Og så må vi til at opføre os som ansvarlige mennesker, der viser, at vi forstår både den økonomiske, sociale, miljø- og klimamæssige virkelighed, som vi lever i og er en del af.

Forrige artikel Gør iværksætteri til en folkesag Næste artikel Lad os tale om fremgang i stedet for vækst

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.