Vækstens muligheder og forbandelse

Politikere og organisationsfolk kan ikke blive ved med at lade, som om de taler sandt og rent, når de taler om en forøgelse af den kortsigtede økonomiske vækst som det vigtigste af alt. For det er det ikke i vores del af verden.

Jeg er forundret over, at de fleste politikere og økonomer – og mange andre – bliver ved med at tale om kortsigtet og simpel økonomisk vækst som det, der skal redde verden og os alle sammen. Sagt skarpere: Vi taler i realiteten om ikke-bæredygtig økonomisk vækst; vi benytter selvfølgelig ikke udtrykket ikke-bæredygtig, men det er hele tiden underforstået og indlysende. Vi taler heller ikke om økonomisk vækst som noget, vi må stræbe efter, fordi vi er i nød. Vi taler om det som noget, der bør være en selvfølgelighed – som var det menneskehedens redning. Og for at være præcis: Vi taler om vækst forstået som en forøgelse af BNP pr. person målt i faste priser.

Vi lever i en globaliseret markedsøkonomi. Intet land kan nu og her og uden videre sætte sig ud over markedsmekanismerne. Tværtimod er alle lande påvirket af og stærkt afhængige af hinanden. Men alle lande er også påvirket af naturkræfterne og af de naturlige sammenhænge og lovmæssigheder. Vi lever i en globaliseret atmosfære og biosfære. Vi lever på den samme klode og er påvirket af de samme naturlove, den samme geologi, det samme klima og vejr, de samme have og de samme vinde.

Jeg tror, at det vil være sundt, hvis alle mennesker i de rige lande engang imellem stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg, der intet mangler, men har meget i overflod, ikke bare ønske, men kræve mere materiel vækst for mig selv og mine, samtidig med at jeg er fuldstændig klar over og vidende om, at mange millioner mennesker på kloden stort set mangler alt? Hvilket menneskesyn ligger til grund for en sådan holdning og politik, der hver dag hævdes og praktiseres overalt på kloden?

Verdens politiske kurs skal justeres

Vi må stille spørgsmålet: Hvordan får vi taget fat på en politisk, økonomisk, social og miljømæssig debat om, hvordan vi får drejet udviklingen på kloden i en anden retning? Jeg taler ikke om revolutioner; jeg taler ikke om naive og fuldstændig urealistiske tiltag; jeg taler om kursændringer; jeg taler om at få det fænomen ud i det offentlige rum, som afspejles i en sætning, som én af de øverste politiske ledere i EU citeres for, nemlig sætningen: 

”Vi politikere véd selvfølgelig godt, hvad der skal gøres, men hvis vi siger det, så bliver vi jo ikke genvalgt!”

Vi kan ikke blive ved med, og politikere og organisationsfolk kan ikke blive ved med at lade, som om de taler sandt og rent, når de taler om en forøgelse af den kortsigtede økonomiske vækst som det vigtigste af alt. For det er det ikke.

Slipper Danmark ud af vækstfælden?

Det er ikke det vigtigste for os, der har en meget høj levestandard i forvejen, at få endnu mere. Det er afgørende vigtigt for de mange hundrede millioner mennesker i verden, der mangler vand, medicin, mad, varme, tag over hovedet – og meget andet. For dem er det naturligvis vigtigt at få nogle af disse fundamentale fornødenheder. For dem er kortsigtet økonomisk vækst og en dermed forbundet forøget materiel levestandard øverst på dagsordenen.

Ikke at de realistisk set kan regne med at nå op på vores niveau for materiel levestandard, for det kan de næppe. Og på den anden side er det ej heller realistisk at foregøgle de vestlige landes befolkninger, at de kan fastholde (endsige forøge) den materielle levestandard, som de har. Ingen af disse scenarier er formentlig mulige. Men uendelig mange scenarier derimellem er mulige og vil kunne gøre verden til et bedre sted for mange flere mennesker. Det vil kunne give milliarder af mennesker et mere værdigt liv.

Alternativet er globale katastrofer

Hvis alternativet til denne globale samfundsorden med et værdigt liv for mange flere mennesker (og dyr), en verden, som udvikles ud fra de hovedprincipper og den globale etik, der er indeholdt i FN’s 17 mål for en bæredygtig udvikling, hvis alternativet var, at vi i de vestlige lande kunne vælge og dernæst implementere en anden og usolidarisk politik og så at sige give pokker i alle de andre, dvs. en politik, som den EU og USA groft sagt på mange måder ser ud til at tro på og forfølge lige nu, så kunne man ét eller andet sted godt forstå, at der var en – ganske vist kynisk – logik. Men sådan er det ikke.

Alternativet til at følge FN’s 17 globale mål, alternativet til, at de rige lande går foran i implementeringen af de 17 verdensmål, er ikke, at vi i de vestlige lande kan opnå en forøget økonomisk vækst for os selv og lade de andre lande og områder passe sig selv. Alternativet er alvorlige globale natur- og sociale begivenheder forårsaget bl.a. af betydelige klimaændringer. Måske skal vi bruge ordet katastrofer. Det betyder: Den sikre konsekvens af en insisteren på fortsat og kortsigtet økonomisk vækst for alle lande, både de, der i forvejen er rige, og de fattige lande, er klima- og miljøkatastrofer af hidtil uset omfang og styrke, og deraf vil bl.a. med meget stor sandsynlighed følge meget omfattende folkevandringer på kloden.

Sagt på en anden måde: Hvis de mål om kortsigtet økonomisk vækst, som flere artikler og blogs i de seneste udgaver af Mandag Morgen har talt om, lykkes, så fører en sådan betydelig global BNP-vækst til globale natur- og sociale katastrofer.

Professor Johan Rockström, én af verdens førende forskere inden for bæredygtighedsfeltet siger: ”If we wait 30 more years, it will be too late.” Artiklerne taler uden nuancering om øget produktivitet, men de taler hverken om ressourceforbrug, om de produkter, der kommer ud af innovations- og produktivitetsbestræbelserne, om de miljø- og ressourceeffekter, som den tilsigtede, simple produktivitetstænkning har. Det er en blind tro på forøget – simpel – produktivitet, dvs. produktivitetsforøgelser, koste hvad det i øvrigt koste vil.

Vi bliver nødt til at inddrage bæredygtighedsovervejelser i vore produktivitetsbestræbelser. Vi bliver nødt til også at tale om miljøbelastning, om miljøeffektivitet m.m. Det er den ene side. Den anden side, og det i denne sammenhæng måske vigtigste: Hvis vi vil, kan vi i Danmark fokusere på det store forretningspotentiale, der ligger for dansk erhvervsliv i at gå forrest i den industrielle udvikling, der overordnet set ikke kan undgå at bevæge sig i retning af bæredygtig produktion. Sagt på en anden måde: Jo mere vi vil forfølge en målsætning om øget materiel velfærd for alle, desto mere er det en selvfølgelig forudsætning, at vi i alt, hvad vi gør, fokuserer på bæredygtighed og miljøeffektivitet.

Jeg refererer i denne sammenhæng til de samme forfattere, som økonomer, politikere, embedsmænd og mange andre læser, men ikke tør nævne, nemlig f.eks. Johan Rockström fra Stockholm Universitets Resilience Center, økonomer som f.eks. Jeffrey Sachs fra Columbia Universitetet, filosoffen Fritjof Capra, biologerne E.O. Wilson og Pier L. Luisi, fremtidsforskeren Jeremy Rifkin og mange flere. Listen over internationale og danske eksperter og forskere på disse felter, der siger nogenlunde, som jeg gør her, fylder bøger. Vi kan ikke blive ved med at fortie dette.

Vækstdebat uden perspektiver

Den debat om vækst, der i disse uger føres i Ugebrevet Mandag Morgen, er fattig på perspektiver og rig på traditionel økonomisk og politisk tænkning. Det er i vid udstrækning business as usual, og det er der mennesker, der bliver betalt for at fastholde, forklare og forfægte. Mange mennesker bliver betalt for at tale mod bedre viden. Meget af det, vi hører, er røster fra fortiden, som ikke adresserer de både nationale og globale udfordringer og enorme potentialer, som jeg her taler om. Det er en perspektivløs repetition af en politik og en tænkning, der intet nyt repræsenterer, og det i en verden, hvor der i den grad er behov for nytænkning.

Man behøver ikke lytte til mig. Man kan lytte ud i dansk erhvervsliv. Man kan læse og høre, hvad virksomheder som Novo, Novozymes, Grundfos, Danfoss og hundredevis af andre danske virksomheder siger, nemlig: Vi er nødt til at gå i spidsen for en udvikling, der gør bæredygtig produktion økonomisk fordelagtig og bæredygtigt forbrug mere og mere normalt og fordelagtigt. Vi er nødt til at arbejde med økonomisk vækst, social inklusion og miljøbeskyttelse som en sammenhængende bæredygtighedstænkning.

Jeg tager ikke disse virksomheder til indtægt for, hvad jeg siger oven for, men jeg kan læse og lytte mig til, at de har forstået mere af den verden, vi lever i, end mange af indlæggene i Mandag Morgen giver udtryk for.

Jeg er ved at redigere en bog om FN’s 17 verdensmål. Den udkommer til oktober på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. I én af artiklerne skriver professor og ph.d. Michael Z. Hauschild fra DTU og Claus Stig Pedersen, ph.d., adjungeret professor ved Aalborg Universitet og bæredygtighedsdirektør på Novozymes A/S følgende:

”Den globale udfordring, der tegner sig, kan opsummeres således: Belastningen af miljøet er allerede over det bæredygtige på mange områder, og væksten i befolkning og i materielt forbrug vil øge presset på naturgrundlaget i de kommende årtier. For at sikre bæredygtigt forbrug og produktion kræves derfor dramatiske forbedringer i miljøeffektiviteten af vores teknologi og produkter i kombination med regulering, der sikrer, at disse forbedringer ikke ædes op af yderligere forbrugsstigninger (…). Danmark er i dag et af de lande i verden, der har det højeste økologiske fodaftryk per indbygger. På mange områder ligger gennemsnitsdanskerens miljøbelastning langt over, hvad naturens grænser tillader for en gennemsnitsverdensborger, og for Danmark bliver udfordringen i de kommende årtier at finde langt mere økoeffektive måder at tilfredsstille befolkningens behov på ved at afkoble behovsopfyldelsen fra stærkt ressourceforbrugende og miljøbelastende aktiviteter”.

Norden skal gå forrest

Danmark og de nordiske lande har en enestående mulighed for at gå forrest på kloden i en tænkning og politik, der skal gøre bæredygtig udvikling til en realitet og en ny forretningsmulighed for de nordiske lande og bringe de nordiske lande i front, når det handler om forskning i, formidling og implementering af det stærkeste, vi har i øjeblikket, når det handler om bæredygtig global udvikling, nemlig FN’s 17 mål for en sådan udvikling. Igen: Hvis dette blot var udtryk for en lidt naiv idealisme, så kunne man forstå og forklare, at vi – Danmark og de nordiske lande – melder hus forbi. Men det er ikke naiv idealisme; det er den mest kolde og klare realisme, der kan opvises i øjeblikket, og vi kan ikke hurtigt nok komme i gang med at tale åbent, tydeligt og detaljeret om det. Vi har i realiteten ikke noget valg. At lade, som om vi har et valg, er uærligt. De debatindlæg i Mandag Morgen, der bevidstløst repeterer fraser om skat, konkurrence, produktivitet, stigninger i BNP uden så meget som med ét ord at adressere både de globale bæredygtighedsudfordringer og de modsvarende forretningsmæssige potentialer i strategiske skift, hører fortiden til.

Ingen nemme løsninger

Er dette let og uden udfordringer? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Selvfølgelig ligger løsningerne ikke lige for. Og vi kan selvsagt ikke forvente, at den fattige afrikaner går foran og tager de første initiativer. De rige lande må vise vej; de rige lande må gå foran i den transformationsproces, der skal justere den kurs, vi i øjeblikket følger, og som f.eks. indebærer, at vi allerede nu er på kollisionskurs med fire af de i alt ni planetære grænser, som Stockholm Resilience Center i samarbejde med mange andre forskere i verden har udviklet.

Vi skal til at tage disse mål lige så alvorligt, som vi i dag mener os næsten forpligtet til at tage målet om økonomisk vækst alvorligt. Hver gang vi siger økonomisk vækst, skal vi spørge, hvad konsekvenserne er for kloden på de ni områder, som de planetære grænser handler om; det handler f.eks. om udledning af drivhusgasser, påvirkning af den genetiske biodiversitet, udledning af næringsstoffer som fosfor og kvælstof og ændringer af landøkosystemer. På disse fire områder er kloden allerede på den forkerte side af de tilladte værdier. Sådan er det, og det bliver vi nødt til at arbejde fuldstændig klart og tydeligt med, ved at vi benævner det og gør noget ved det. Danske politikere, embedsmænd, organisationsledere m.fl. kan ikke lade, som om dette hører en fjern fremtid til. Det hører nutiden til.

Vi er nødt til at holde op med at tale bevidstløst om økonomisk vækst. Og så må vi til at opføre os som ansvarlige mennesker, der viser, at vi forstår både den økonomiske, sociale, miljø- og klimamæssige virkelighed, som vi lever i og er en del af.

Forrige artikel Gør iværksætteri til en folkesag Næste artikel Lad os tale om fremgang i stedet for vækst

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?