Væn dig til ’Findes der ikke en app til det?’-ledelse

Hvor søger man hjælp, hvis man skal have løst et problem, man ikke selv har erfaring med? Kigger du i App Store? – For det gør dine unge talenter. ”Jeg har et problem. Det må der være en app, der kan klare for mig,” er deres tankegang. Tænker du på samme måde?

For et par uger siden afholdt jeg en workshop for en større gruppe af ledere med henblik på at finde nye løsninger på de nye problemer, der opstår i kølvandet på fremtidens lederskab. Som inspiration til dagen havde vi en Q&A-session med en af fremtidens medarbejdere, en 29-årig kvinde.

Samtalen drejede sig naturligt om at finde løsninger på de problemer og udfordringer, vi står overfor, med kommunikation, delegering, organisering, taktiske eksekveringer, feedback eller automatisering som nogle af de mange eksempler. Forundret kiggede hun på os, og som det naturligste i verden svarede hun flere gange: ”Jamen findes der ikke en app til det?”. Vi lo. Mest fordi vi blev overraskede, men også fordi hun jo havde ret. Vi lo af os selv. Vi var gamle, og vi tænkte gammeldags.

Du kender sikkert situationen. Du mangler en model til at beskrive feedbackloops, en metode til at håndtere registrering af serviceopkald eller et overblik over jeres aktiviteter, og hvem der har bolden, og hvor langt de er. Hvor søger du hjælp til at klare problemer, du ikke selv har stået over for før?

Den klassiske metode er at lede efter en bedst practice-løsning, typisk i litteraturen via bøger og artikler. Nogle spørger også blandt kollegerne, hvis man har en kultur, hvor man tør sige, at man ikke ved alt.

Den mere moderne tilgang er at finde løsninger i fora som GitHub og Stack Overflow eller via YouTube eller de store Yammer-grupper ud fra en tankegang om, at nogen må have gjort dette før og fundet en praktisk løsning til det. Faktisk er det ved at blive en metode, som flere virksomheder bruger til at dokumentere deres egne erfaringer og løsninger: De opretter videokanaler, enten på YouTube eller via interne streaming-tjenester, hvor de kan uploade små videoer med screencasts eller korte 3-5 minutters forklaringer optaget med mobiltelefoner. Såkaldt Snackable learning er bestemt på vej ind i virksomhederne og er en fantastisk måde til at opsamle umiddelbar og nærværende hjælp fra kolleger.

Tidligere var en af ankerne mod videolæring, at det var umuligt at søge i, og at det kræver en stor indsats at transskribere indholdet til tekst og tagging. Med speech-to-text, text-to-speech og velfungerende oversættelsesteknologier er det argument dog snart forældet. Se bare på, hvor god YouTube er til automatisk at lave undertekster til videoer.

App Store som inspiration

Det nyeste er, at man ikke leder efter løsninger blandt ligesindede, men i stedet kigger i Apples App Store efter løsninger ud fra devisen ’findes der ikke en app til det?’ For nogen må vel have taget skridtet videre fra tanke og viden, over praksis og helt til generisk implementering i en app, der er gjort tilgængelig for alle.

Jo flere fra de nye generationer, jeg taler med, jo mere bliver jeg bekræftet i, at ’det må der findes en app til’ er et kendt tankemønster.

Lad mig komme med et eksempel: Flere virksomheder søger et supplement til den årlige klimaundersøgelse – noget som langt oftere og med færre spørgsmål skaber et konstant feedbackloop og en mulighed for relevant og ærlig dialog i afdelingerne. Den traditionelle måde vil være at lave et spørgeskema, f.eks. i SharePoint eller SurveyMonkey, formulere spørgsmålene selv og lave en udsendelses- eller opsamlingsmekanisme.

Men hvorfor ikke lede i App Store først eller finde en eksisterende onlineløsning? Der findes helt sikkert nogen, der har haft problemet før – og også helt sikkert nogen, der har løst det og gjort løsningen tilgængelig for andre. Officevibe og Peakon er bare to af sådanne eksempler, som endda baserer deres tilgang på videnskab og forskning.

Et andet eksempel: Nogle gange skal man sjusse sig frem til, hvordan man bedst kan kommunikere med potentielle kunder eller arbejdsgivere. Skal jeg skrive en mail eller ringe? Skal jeg tale i billedsprog eller i fakta? Skal jeg gå direkte til sagen eller etablere en relation først? Findes der ikke en app til det?

Jo, kig f.eks. på CrystalKnows, der analyserer LinkedIn-profiler ud fra alder, baggrund, typen og indholdet af opslag, kommentarer etc., og som endda kommer med forslag til kommunikationsstil ved brug af DiSC-profilen. Du kan endda selv fodre den med flere oplysninger for at forbedre dens analyse af dig, så andre kan kommunikere bedre med dig.

Naturligvis vil der være begrænsninger og implementeringer, som ikke lige passer 100 procent til dine forventninger eller krav, men måske kan det bringe dig 80 procent i mål. Og vi skal absolut have styr på datasikkerhed, anonymitet, og hvad data bruges til, og det er jo bl.a. også derfor, at vi har GDPR. Etik, moral og lov er stadig centrale elementer i beslutningen og debatten.

Det bredere perspektiv

Halvdelen af alle nuværende job kan automatiseres, forlyder det. En femtedel af lederens opgaver kan blive til software med eksisterende teknologier. Hvad nu hvis vi går aktivt ind i den problematik og bevidst søger at finde opgaver og problemer, som vi kan automatisere? Og hvad nu hvis vi taler om det ugentligt: Er der noget i vores afdeling eller ledergruppe, som vi kan automatisere? Findes der en app for nogle af de processer, vi er i jævnlig berøring med? Vil en sådan proaktiv interesse for digitalisering kunne være med til at udvikle os i vores roller?

Det tror jeg helt sikkert – og jeg tror også, at det vil være med til at sikre vores organisationers overlevelse i en verden, der er under konstant forandring.

For nogle år siden diskuterede vi BYOD – bring your own device – som en respons på fire udviklinger: For det første, at PC- og Mac-miljøerne begyndte at blande sig, for det andet, at tablets og mobiltelefoner for alvor blev allemandseje i virksomhederne, for det tredje, at SaaS/Cloud-løsninger blev produktionsmodne i storskala, og for det fjerde, at work-life-integration og working-anywhere bredte sig.

Vi kommer helt sikkert meget snart til også at diskutere BYOA – bring your own application. Hvor meget vil vi teste af? Kan alle prøve sig frem, og hvordan? Hvor mange forskellige apps skal vi tillade? Hvor meget centralisering og ensretning skal vi have? Argumenterne for at liberalisere brugen af apps er typisk, at nærhedsprincippet skaber bedre brugeradoption, men det skaber samtidig en masse varmetab i organisationen og missede muligheder for at samarbejde på tværs.

Jeg har også allerede hørt frustrationer fra it-ledere rundt omkring, for hvem holder styr på brugerrettigheder, datasikkerhed, tabte passwords, API’er, opdateringer, regression-tests og meget andet? Alligevel kan BYOA være med til at holde os nysgerrige og oppe på tæerne.

En måde at gribe det an på er at lave en strategi for, hvordan I vil teste det af og eksperimentere med det, ved at udvælge nogle områder og opgaver, som I vil finde en eksisterende app til.

’Findes der ikke en app til det?’ kan blive et mantra de kommende 6-12 måneder for at skabe en aktiv stillingtagen til fremtidens arbejdsmarked med en massiv invasion af digitalisering.

Det er tydeligt, at der er en forskel i mindset mellem generationerne, og at vi kan lære af hinanden. Findes-der-ikke-en-app-til-det-udsagnet er en spontan reaktion fra en ung medarbejder, som ramte hovedet på sømmet i forhold til, hvordan vi tænker forskelligt, når det kommer til problemløsning: Slår vi op i litteraturen og spørger de etablerede autoriteter og vores netværk, eller kigger vi med det samme i teknologiens retning og finder en app til det?

Kombinationen af 1) et bevidst og proaktivt engagement i digitaliseringen, 2) en strategi for BYOA i samarbejde med it-afdelingen og 3) en vilje til at eksperimentere er altafgørende for vores mulighed for at forblive relevante over for det 29-årige talent og over for markedet.

Mindset, en naturlig orientering mod teknologien og viljen til at afprøve en lille app er voldsomt inspirerende og helt sikkert en del af den moderne ledelsesstil.

Inspect and adapt.

Forrige artikel Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.