Væn dig til ’Findes der ikke en app til det?’-ledelse

Hvor søger man hjælp, hvis man skal have løst et problem, man ikke selv har erfaring med? Kigger du i App Store? – For det gør dine unge talenter. ”Jeg har et problem. Det må der være en app, der kan klare for mig,” er deres tankegang. Tænker du på samme måde?

For et par uger siden afholdt jeg en workshop for en større gruppe af ledere med henblik på at finde nye løsninger på de nye problemer, der opstår i kølvandet på fremtidens lederskab. Som inspiration til dagen havde vi en Q&A-session med en af fremtidens medarbejdere, en 29-årig kvinde.

Samtalen drejede sig naturligt om at finde løsninger på de problemer og udfordringer, vi står overfor, med kommunikation, delegering, organisering, taktiske eksekveringer, feedback eller automatisering som nogle af de mange eksempler. Forundret kiggede hun på os, og som det naturligste i verden svarede hun flere gange: ”Jamen findes der ikke en app til det?”. Vi lo. Mest fordi vi blev overraskede, men også fordi hun jo havde ret. Vi lo af os selv. Vi var gamle, og vi tænkte gammeldags.

Du kender sikkert situationen. Du mangler en model til at beskrive feedbackloops, en metode til at håndtere registrering af serviceopkald eller et overblik over jeres aktiviteter, og hvem der har bolden, og hvor langt de er. Hvor søger du hjælp til at klare problemer, du ikke selv har stået over for før?

Den klassiske metode er at lede efter en bedst practice-løsning, typisk i litteraturen via bøger og artikler. Nogle spørger også blandt kollegerne, hvis man har en kultur, hvor man tør sige, at man ikke ved alt.

Den mere moderne tilgang er at finde løsninger i fora som GitHub og Stack Overflow eller via YouTube eller de store Yammer-grupper ud fra en tankegang om, at nogen må have gjort dette før og fundet en praktisk løsning til det. Faktisk er det ved at blive en metode, som flere virksomheder bruger til at dokumentere deres egne erfaringer og løsninger: De opretter videokanaler, enten på YouTube eller via interne streaming-tjenester, hvor de kan uploade små videoer med screencasts eller korte 3-5 minutters forklaringer optaget med mobiltelefoner. Såkaldt Snackable learning er bestemt på vej ind i virksomhederne og er en fantastisk måde til at opsamle umiddelbar og nærværende hjælp fra kolleger.

Tidligere var en af ankerne mod videolæring, at det var umuligt at søge i, og at det kræver en stor indsats at transskribere indholdet til tekst og tagging. Med speech-to-text, text-to-speech og velfungerende oversættelsesteknologier er det argument dog snart forældet. Se bare på, hvor god YouTube er til automatisk at lave undertekster til videoer.

App Store som inspiration

Det nyeste er, at man ikke leder efter løsninger blandt ligesindede, men i stedet kigger i Apples App Store efter løsninger ud fra devisen ’findes der ikke en app til det?’ For nogen må vel have taget skridtet videre fra tanke og viden, over praksis og helt til generisk implementering i en app, der er gjort tilgængelig for alle.

Jo flere fra de nye generationer, jeg taler med, jo mere bliver jeg bekræftet i, at ’det må der findes en app til’ er et kendt tankemønster.

Lad mig komme med et eksempel: Flere virksomheder søger et supplement til den årlige klimaundersøgelse – noget som langt oftere og med færre spørgsmål skaber et konstant feedbackloop og en mulighed for relevant og ærlig dialog i afdelingerne. Den traditionelle måde vil være at lave et spørgeskema, f.eks. i SharePoint eller SurveyMonkey, formulere spørgsmålene selv og lave en udsendelses- eller opsamlingsmekanisme.

Men hvorfor ikke lede i App Store først eller finde en eksisterende onlineløsning? Der findes helt sikkert nogen, der har haft problemet før – og også helt sikkert nogen, der har løst det og gjort løsningen tilgængelig for andre. Officevibe og Peakon er bare to af sådanne eksempler, som endda baserer deres tilgang på videnskab og forskning.

Et andet eksempel: Nogle gange skal man sjusse sig frem til, hvordan man bedst kan kommunikere med potentielle kunder eller arbejdsgivere. Skal jeg skrive en mail eller ringe? Skal jeg tale i billedsprog eller i fakta? Skal jeg gå direkte til sagen eller etablere en relation først? Findes der ikke en app til det?

Jo, kig f.eks. på CrystalKnows, der analyserer LinkedIn-profiler ud fra alder, baggrund, typen og indholdet af opslag, kommentarer etc., og som endda kommer med forslag til kommunikationsstil ved brug af DiSC-profilen. Du kan endda selv fodre den med flere oplysninger for at forbedre dens analyse af dig, så andre kan kommunikere bedre med dig.

Naturligvis vil der være begrænsninger og implementeringer, som ikke lige passer 100 procent til dine forventninger eller krav, men måske kan det bringe dig 80 procent i mål. Og vi skal absolut have styr på datasikkerhed, anonymitet, og hvad data bruges til, og det er jo bl.a. også derfor, at vi har GDPR. Etik, moral og lov er stadig centrale elementer i beslutningen og debatten.

Det bredere perspektiv

Halvdelen af alle nuværende job kan automatiseres, forlyder det. En femtedel af lederens opgaver kan blive til software med eksisterende teknologier. Hvad nu hvis vi går aktivt ind i den problematik og bevidst søger at finde opgaver og problemer, som vi kan automatisere? Og hvad nu hvis vi taler om det ugentligt: Er der noget i vores afdeling eller ledergruppe, som vi kan automatisere? Findes der en app for nogle af de processer, vi er i jævnlig berøring med? Vil en sådan proaktiv interesse for digitalisering kunne være med til at udvikle os i vores roller?

Det tror jeg helt sikkert – og jeg tror også, at det vil være med til at sikre vores organisationers overlevelse i en verden, der er under konstant forandring.

For nogle år siden diskuterede vi BYOD – bring your own device – som en respons på fire udviklinger: For det første, at PC- og Mac-miljøerne begyndte at blande sig, for det andet, at tablets og mobiltelefoner for alvor blev allemandseje i virksomhederne, for det tredje, at SaaS/Cloud-løsninger blev produktionsmodne i storskala, og for det fjerde, at work-life-integration og working-anywhere bredte sig.

Vi kommer helt sikkert meget snart til også at diskutere BYOA – bring your own application. Hvor meget vil vi teste af? Kan alle prøve sig frem, og hvordan? Hvor mange forskellige apps skal vi tillade? Hvor meget centralisering og ensretning skal vi have? Argumenterne for at liberalisere brugen af apps er typisk, at nærhedsprincippet skaber bedre brugeradoption, men det skaber samtidig en masse varmetab i organisationen og missede muligheder for at samarbejde på tværs.

Jeg har også allerede hørt frustrationer fra it-ledere rundt omkring, for hvem holder styr på brugerrettigheder, datasikkerhed, tabte passwords, API’er, opdateringer, regression-tests og meget andet? Alligevel kan BYOA være med til at holde os nysgerrige og oppe på tæerne.

En måde at gribe det an på er at lave en strategi for, hvordan I vil teste det af og eksperimentere med det, ved at udvælge nogle områder og opgaver, som I vil finde en eksisterende app til.

’Findes der ikke en app til det?’ kan blive et mantra de kommende 6-12 måneder for at skabe en aktiv stillingtagen til fremtidens arbejdsmarked med en massiv invasion af digitalisering.

Det er tydeligt, at der er en forskel i mindset mellem generationerne, og at vi kan lære af hinanden. Findes-der-ikke-en-app-til-det-udsagnet er en spontan reaktion fra en ung medarbejder, som ramte hovedet på sømmet i forhold til, hvordan vi tænker forskelligt, når det kommer til problemløsning: Slår vi op i litteraturen og spørger de etablerede autoriteter og vores netværk, eller kigger vi med det samme i teknologiens retning og finder en app til det?

Kombinationen af 1) et bevidst og proaktivt engagement i digitaliseringen, 2) en strategi for BYOA i samarbejde med it-afdelingen og 3) en vilje til at eksperimentere er altafgørende for vores mulighed for at forblive relevante over for det 29-årige talent og over for markedet.

Mindset, en naturlig orientering mod teknologien og viljen til at afprøve en lille app er voldsomt inspirerende og helt sikkert en del af den moderne ledelsesstil.

Inspect and adapt.

Forrige artikel Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Næste artikel Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark Butikscentre bliver taberne når Amazon rykker ind i Danmark

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.