Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Af Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune

Hvad er det egentlig for en by og kommune, Aarhus gerne vil være nu og i fremtiden? Og hvordan kan vi blive bedre til at tage udgangspunkt i borgerne frem for i vores egne systemer?

Det var spørgsmål, vi stod med, efter vi tilbage i 2015 lavede et debatoplæg sammen med Mandag Morgen. Oplægget hedder Kommune Forfra, og vi har brugt det i mange gode sammenhænge til at skabe debat og som stof til eftertanke. 

Selv er jeg blevet meget bevidst om, at det kræver tydelige værdier, nye begreber og reformer, når ledere og medarbejdere skal vende deres perspektiv 180 grader.

For det er netop en opgave, vi står med i Aarhus Kommune. Det er ikke nok bare at sætte borgerne i centrum inde i vores egne, kommunale systemer. Det skal vendes fuldstændig på hovedet, så vi i stedet begynder at kigge på de offentlige systemer fra borgernes perspektiv.

Det handler i bund og grund om, at det ikke er borgerne, der skal inddrages i kommunens arbejde, men at det i stedet skal være borgerne, det levede liv, der inddrager kommunen, når der er behov for det.

Svært at skabe nye vaner

Mennesket er vanedyr. Vi kender alle sammen godt den situation, at vi har siddet og arbejdet med et problem og tænkt på en rigtig god løsning til det. Når vi gør det, danner det rent faktisk fysiologiske baner i hjernen på os, som betyder, at næste gang vi møder et tilsvarende problem, så ligger det lige for at løse det på samme vis igen. Allerede efter at have gjort det fire-fem gange, er det blevet helt ubevidst for os.

Derfor er det enormt vanskeligt for os, når vi som både ledere og medarbejdere skal blive bevidste om alt det, vi har gjort ubevidst, og så tilmed øve os i at aflære det igen. Når vi skal øve os på at sætte borgeren – og koordinationen af vedkommende problemer – i centrum frem for systemerne. Vores krybdyrhjerne kommer virkelig på arbejde, når vi skal udfordre vores vante måde at angribe arbejdet på.

Ofte vil vi have en helt naturlig tendens til at lukke os om os selv, til at gå ind i vores egen silo og finde ud af, hvad det er, vi skal gøre her, inden vi overhovedet har overskud til at vende os udad og forholde os til andre typer af løsninger sammen med de andre.

Tydelig, værdibaseret ledelse

Men hvad skal der så til for at skabe den forandring – og helt nye vaner – i en kommunes tilgang til borgerne? 

De fleste medarbejdere vil gerne ledes – hvis de får god ledelse vel at mærke. Her er det vigtigt at anvende det rigtige ledelsesværktøj.

Verden ændrer sig i dag ofte hurtigere, end vores mentale begreber kan følge med. Derfor skal vi for eksempel passe på med ikke kun at basere vores ledelse på målinger, som hurtigt forældes. Kontrol og måling giver tilmed risiko for en overstyring, som blot fører til manglende motivation hos medarbejderne.

I stedet er det værdierne, som skal bruges i ledelse. Det er dem, der holder og motiverer.

For os er opgaven derfor at finde de værdier, som vi ønsker at repræsentere som kommune. De værdier, som vi ønsker at kunne skabe for borgerne. For det er dem, værdierne, der holder i det lange løb.

Naturligvis skal der fortsat måles på vores arbejde i det offentlige, og vores viden herfra skal også fortsat bruges til at stå på. Men det skal ikke stå alene og heller ikke øverst. Det skal værdierne derimod. Det skal være kernen i vores arbejde og være vores berettigelse som offentligt system.

Vi kan ændre det, hvis vi vil

Næsten alt, hvad vi møder i en kommunal forvaltning, er noget, vi selv har været med til at lave. En samfundsmæssig konstruktion.

Det skal vi huske hinanden på, for det betyder også, at det kan ændres igen, så vi kan nå de mål, vi sætter os. Det er selvfølgelig ikke nemt, men systemerne kan godt reformeres og forandres.

Og det kræver netop reformer at vende det hele om fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det er en udvikling og forandring, som det er helt nødvendigt, at vi går ind i og tager et stort ansvar for som ledere.

Vi skal naturligvis også reformere og forandre for at få reduceret vores udgifter. Det bliver vi nødt til i den offentlige sektor i dag, og vi skal være helt åbne om, at det er én af grundene til, at vi gør det.

Men vi skal også tilføje det helt centrale element til fortællingen, at vi gør det, samtidig med at vi skaber mere sammenhængende rammer om de liv, der leves i vores samfund. Ikke for kommunen, men det for det levede liv i vores byer.

Ikke kun for de ressourcestærke

En værdi, jeg ser som særligt vigtig, er inklusion.

I arbejdet med forandringen hen mod et borgerperspektiv er det vigtigt, at vi ikke kommer til at sætte lighedstegn imellem borgerinddragelse og en gruppe ressourcestærke borgere, som kan levere ind med det, de har lyst til. For det holder ikke.

Når vi snakker reformer i form af borgerinddragelse og med udgangspunkt i det levede liv, skal vi være opmærksomme på, at det omfatter alle borgere.

Gennemsnitsindkomsten for danskerne stiger, men der er samtidig en gruppe borgere, som får dårligere vilkår. Det er prekariatet – en gruppe af borgere, som er kendetegnet ved, at de ikke er en del af det strukturerede velfærdssystem, som langt de fleste af os ellers er.

De har typisk ingen pension og skiftende ansættelser – og indimellem ingen. Til gengæld kan de i perioder også tjene rigtig godt med penge. Men de er særligt udsatte, når for eksempel konjunkturerne ændrer sig, og de mister deres job, for så står de helt uden nogen form for sikkerhedsnet under sig. 

Der er tale om et A- og et B-hold i vores samfund, som også ses på flere andre parametre. For eksempel ved den voksende ulighed i sundhed, hvor samme tendens gør sig gældende og bliver særligt tydelig, når vi ser på forskellene i vores gennemsnitlige levealder, afhængig af hvilke bydele i de enkelte kommuner, man bor i.

Hertil kommer nogle grupper af borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk, som i visse sammenhænge også er forbundet med særlige udfordringer, og som det kan være vanskeligt at nå i et traditionelt medborger- og civilsamfundsperspektiv.

Vores opgave er at få alle med

Men det er vores opgave som ledere i kommunerne at få alle grupper af borgere med. Ligesom det er vores opgave at geare organisationen til at tage udgangspunkt i borgernes liv, det levede liv og den værdi, som vi kan skabe for dem.

For vi kommer alt for let til at fokusere på, hvad almindelige ressourcestærke familier med overskud kan gøre ind i et civilsamfundsperspektiv. Men det er den lette løsning, og det holder ikke hele vejen.

Det er ikke nok at håndtere det således, at de ressourcestærke familier kan få lov til at vælge det, de har lyst til at samarbejde med kommunen omkring, mens resten selv må klare sig. Ulighedsdiskussionen følger med os, og vi bliver nødt til at holde fast i de universelle rettigheder og værdier, når vi snakker reformer. Værdier, som sikrer et ordentligt sikkerhedsnet for alle borgere i vores kommune.

Det skal vi selvfølgelig gøre, samtidig med at vi bringer ressourcerne fra dem, der har overskud, ind i civilsamfundsperspektivet.

Men det er et helt afgørende værdisæt, vi skal have med os hele tiden, hvis vi fortsat skal blive ved med at have de velfungerende og sikkerhedsorienterede nordiske samfund, vi har, og som vi er meget stolte af.

---

Niels Højberg er stadsdirektør i Aarhus Kommune. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bare gå efter manden Bare gå efter manden Næste artikel Nej tak til konkurrerende e-bokse Nej tak til konkurrerende e-bokse

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.