Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Af Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune

Hvad er det egentlig for en by og kommune, Aarhus gerne vil være nu og i fremtiden? Og hvordan kan vi blive bedre til at tage udgangspunkt i borgerne frem for i vores egne systemer?

Det var spørgsmål, vi stod med, efter vi tilbage i 2015 lavede et debatoplæg sammen med Mandag Morgen. Oplægget hedder Kommune Forfra, og vi har brugt det i mange gode sammenhænge til at skabe debat og som stof til eftertanke. 

Selv er jeg blevet meget bevidst om, at det kræver tydelige værdier, nye begreber og reformer, når ledere og medarbejdere skal vende deres perspektiv 180 grader.

For det er netop en opgave, vi står med i Aarhus Kommune. Det er ikke nok bare at sætte borgerne i centrum inde i vores egne, kommunale systemer. Det skal vendes fuldstændig på hovedet, så vi i stedet begynder at kigge på de offentlige systemer fra borgernes perspektiv.

Det handler i bund og grund om, at det ikke er borgerne, der skal inddrages i kommunens arbejde, men at det i stedet skal være borgerne, det levede liv, der inddrager kommunen, når der er behov for det.

Svært at skabe nye vaner

Mennesket er vanedyr. Vi kender alle sammen godt den situation, at vi har siddet og arbejdet med et problem og tænkt på en rigtig god løsning til det. Når vi gør det, danner det rent faktisk fysiologiske baner i hjernen på os, som betyder, at næste gang vi møder et tilsvarende problem, så ligger det lige for at løse det på samme vis igen. Allerede efter at have gjort det fire-fem gange, er det blevet helt ubevidst for os.

Derfor er det enormt vanskeligt for os, når vi som både ledere og medarbejdere skal blive bevidste om alt det, vi har gjort ubevidst, og så tilmed øve os i at aflære det igen. Når vi skal øve os på at sætte borgeren – og koordinationen af vedkommende problemer – i centrum frem for systemerne. Vores krybdyrhjerne kommer virkelig på arbejde, når vi skal udfordre vores vante måde at angribe arbejdet på.

Ofte vil vi have en helt naturlig tendens til at lukke os om os selv, til at gå ind i vores egen silo og finde ud af, hvad det er, vi skal gøre her, inden vi overhovedet har overskud til at vende os udad og forholde os til andre typer af løsninger sammen med de andre.

Tydelig, værdibaseret ledelse

Men hvad skal der så til for at skabe den forandring – og helt nye vaner – i en kommunes tilgang til borgerne? 

De fleste medarbejdere vil gerne ledes – hvis de får god ledelse vel at mærke. Her er det vigtigt at anvende det rigtige ledelsesværktøj.

Verden ændrer sig i dag ofte hurtigere, end vores mentale begreber kan følge med. Derfor skal vi for eksempel passe på med ikke kun at basere vores ledelse på målinger, som hurtigt forældes. Kontrol og måling giver tilmed risiko for en overstyring, som blot fører til manglende motivation hos medarbejderne.

I stedet er det værdierne, som skal bruges i ledelse. Det er dem, der holder og motiverer.

For os er opgaven derfor at finde de værdier, som vi ønsker at repræsentere som kommune. De værdier, som vi ønsker at kunne skabe for borgerne. For det er dem, værdierne, der holder i det lange løb.

Naturligvis skal der fortsat måles på vores arbejde i det offentlige, og vores viden herfra skal også fortsat bruges til at stå på. Men det skal ikke stå alene og heller ikke øverst. Det skal værdierne derimod. Det skal være kernen i vores arbejde og være vores berettigelse som offentligt system.

Vi kan ændre det, hvis vi vil

Næsten alt, hvad vi møder i en kommunal forvaltning, er noget, vi selv har været med til at lave. En samfundsmæssig konstruktion.

Det skal vi huske hinanden på, for det betyder også, at det kan ændres igen, så vi kan nå de mål, vi sætter os. Det er selvfølgelig ikke nemt, men systemerne kan godt reformeres og forandres.

Og det kræver netop reformer at vende det hele om fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det er en udvikling og forandring, som det er helt nødvendigt, at vi går ind i og tager et stort ansvar for som ledere.

Vi skal naturligvis også reformere og forandre for at få reduceret vores udgifter. Det bliver vi nødt til i den offentlige sektor i dag, og vi skal være helt åbne om, at det er én af grundene til, at vi gør det.

Men vi skal også tilføje det helt centrale element til fortællingen, at vi gør det, samtidig med at vi skaber mere sammenhængende rammer om de liv, der leves i vores samfund. Ikke for kommunen, men det for det levede liv i vores byer.

Ikke kun for de ressourcestærke

En værdi, jeg ser som særligt vigtig, er inklusion.

I arbejdet med forandringen hen mod et borgerperspektiv er det vigtigt, at vi ikke kommer til at sætte lighedstegn imellem borgerinddragelse og en gruppe ressourcestærke borgere, som kan levere ind med det, de har lyst til. For det holder ikke.

Når vi snakker reformer i form af borgerinddragelse og med udgangspunkt i det levede liv, skal vi være opmærksomme på, at det omfatter alle borgere.

Gennemsnitsindkomsten for danskerne stiger, men der er samtidig en gruppe borgere, som får dårligere vilkår. Det er prekariatet – en gruppe af borgere, som er kendetegnet ved, at de ikke er en del af det strukturerede velfærdssystem, som langt de fleste af os ellers er.

De har typisk ingen pension og skiftende ansættelser – og indimellem ingen. Til gengæld kan de i perioder også tjene rigtig godt med penge. Men de er særligt udsatte, når for eksempel konjunkturerne ændrer sig, og de mister deres job, for så står de helt uden nogen form for sikkerhedsnet under sig. 

Der er tale om et A- og et B-hold i vores samfund, som også ses på flere andre parametre. For eksempel ved den voksende ulighed i sundhed, hvor samme tendens gør sig gældende og bliver særligt tydelig, når vi ser på forskellene i vores gennemsnitlige levealder, afhængig af hvilke bydele i de enkelte kommuner, man bor i.

Hertil kommer nogle grupper af borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk, som i visse sammenhænge også er forbundet med særlige udfordringer, og som det kan være vanskeligt at nå i et traditionelt medborger- og civilsamfundsperspektiv.

Vores opgave er at få alle med

Men det er vores opgave som ledere i kommunerne at få alle grupper af borgere med. Ligesom det er vores opgave at geare organisationen til at tage udgangspunkt i borgernes liv, det levede liv og den værdi, som vi kan skabe for dem.

For vi kommer alt for let til at fokusere på, hvad almindelige ressourcestærke familier med overskud kan gøre ind i et civilsamfundsperspektiv. Men det er den lette løsning, og det holder ikke hele vejen.

Det er ikke nok at håndtere det således, at de ressourcestærke familier kan få lov til at vælge det, de har lyst til at samarbejde med kommunen omkring, mens resten selv må klare sig. Ulighedsdiskussionen følger med os, og vi bliver nødt til at holde fast i de universelle rettigheder og værdier, når vi snakker reformer. Værdier, som sikrer et ordentligt sikkerhedsnet for alle borgere i vores kommune.

Det skal vi selvfølgelig gøre, samtidig med at vi bringer ressourcerne fra dem, der har overskud, ind i civilsamfundsperspektivet.

Men det er et helt afgørende værdisæt, vi skal have med os hele tiden, hvis vi fortsat skal blive ved med at have de velfungerende og sikkerhedsorienterede nordiske samfund, vi har, og som vi er meget stolte af.

---

Niels Højberg er stadsdirektør i Aarhus Kommune. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bare gå efter manden Bare gå efter manden Næste artikel Nej tak til konkurrerende e-bokse Nej tak til konkurrerende e-bokse

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.