Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Af Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune

Hvad er det egentlig for en by og kommune, Aarhus gerne vil være nu og i fremtiden? Og hvordan kan vi blive bedre til at tage udgangspunkt i borgerne frem for i vores egne systemer?

Det var spørgsmål, vi stod med, efter vi tilbage i 2015 lavede et debatoplæg sammen med Mandag Morgen. Oplægget hedder Kommune Forfra, og vi har brugt det i mange gode sammenhænge til at skabe debat og som stof til eftertanke. 

Selv er jeg blevet meget bevidst om, at det kræver tydelige værdier, nye begreber og reformer, når ledere og medarbejdere skal vende deres perspektiv 180 grader.

For det er netop en opgave, vi står med i Aarhus Kommune. Det er ikke nok bare at sætte borgerne i centrum inde i vores egne, kommunale systemer. Det skal vendes fuldstændig på hovedet, så vi i stedet begynder at kigge på de offentlige systemer fra borgernes perspektiv.

Det handler i bund og grund om, at det ikke er borgerne, der skal inddrages i kommunens arbejde, men at det i stedet skal være borgerne, det levede liv, der inddrager kommunen, når der er behov for det.

Svært at skabe nye vaner

Mennesket er vanedyr. Vi kender alle sammen godt den situation, at vi har siddet og arbejdet med et problem og tænkt på en rigtig god løsning til det. Når vi gør det, danner det rent faktisk fysiologiske baner i hjernen på os, som betyder, at næste gang vi møder et tilsvarende problem, så ligger det lige for at løse det på samme vis igen. Allerede efter at have gjort det fire-fem gange, er det blevet helt ubevidst for os.

Derfor er det enormt vanskeligt for os, når vi som både ledere og medarbejdere skal blive bevidste om alt det, vi har gjort ubevidst, og så tilmed øve os i at aflære det igen. Når vi skal øve os på at sætte borgeren – og koordinationen af vedkommende problemer – i centrum frem for systemerne. Vores krybdyrhjerne kommer virkelig på arbejde, når vi skal udfordre vores vante måde at angribe arbejdet på.

Ofte vil vi have en helt naturlig tendens til at lukke os om os selv, til at gå ind i vores egen silo og finde ud af, hvad det er, vi skal gøre her, inden vi overhovedet har overskud til at vende os udad og forholde os til andre typer af løsninger sammen med de andre.

Tydelig, værdibaseret ledelse

Men hvad skal der så til for at skabe den forandring – og helt nye vaner – i en kommunes tilgang til borgerne? 

De fleste medarbejdere vil gerne ledes – hvis de får god ledelse vel at mærke. Her er det vigtigt at anvende det rigtige ledelsesværktøj.

Verden ændrer sig i dag ofte hurtigere, end vores mentale begreber kan følge med. Derfor skal vi for eksempel passe på med ikke kun at basere vores ledelse på målinger, som hurtigt forældes. Kontrol og måling giver tilmed risiko for en overstyring, som blot fører til manglende motivation hos medarbejderne.

I stedet er det værdierne, som skal bruges i ledelse. Det er dem, der holder og motiverer.

For os er opgaven derfor at finde de værdier, som vi ønsker at repræsentere som kommune. De værdier, som vi ønsker at kunne skabe for borgerne. For det er dem, værdierne, der holder i det lange løb.

Naturligvis skal der fortsat måles på vores arbejde i det offentlige, og vores viden herfra skal også fortsat bruges til at stå på. Men det skal ikke stå alene og heller ikke øverst. Det skal værdierne derimod. Det skal være kernen i vores arbejde og være vores berettigelse som offentligt system.

Vi kan ændre det, hvis vi vil

Næsten alt, hvad vi møder i en kommunal forvaltning, er noget, vi selv har været med til at lave. En samfundsmæssig konstruktion.

Det skal vi huske hinanden på, for det betyder også, at det kan ændres igen, så vi kan nå de mål, vi sætter os. Det er selvfølgelig ikke nemt, men systemerne kan godt reformeres og forandres.

Og det kræver netop reformer at vende det hele om fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det er en udvikling og forandring, som det er helt nødvendigt, at vi går ind i og tager et stort ansvar for som ledere.

Vi skal naturligvis også reformere og forandre for at få reduceret vores udgifter. Det bliver vi nødt til i den offentlige sektor i dag, og vi skal være helt åbne om, at det er én af grundene til, at vi gør det.

Men vi skal også tilføje det helt centrale element til fortællingen, at vi gør det, samtidig med at vi skaber mere sammenhængende rammer om de liv, der leves i vores samfund. Ikke for kommunen, men det for det levede liv i vores byer.

Ikke kun for de ressourcestærke

En værdi, jeg ser som særligt vigtig, er inklusion.

I arbejdet med forandringen hen mod et borgerperspektiv er det vigtigt, at vi ikke kommer til at sætte lighedstegn imellem borgerinddragelse og en gruppe ressourcestærke borgere, som kan levere ind med det, de har lyst til. For det holder ikke.

Når vi snakker reformer i form af borgerinddragelse og med udgangspunkt i det levede liv, skal vi være opmærksomme på, at det omfatter alle borgere.

Gennemsnitsindkomsten for danskerne stiger, men der er samtidig en gruppe borgere, som får dårligere vilkår. Det er prekariatet – en gruppe af borgere, som er kendetegnet ved, at de ikke er en del af det strukturerede velfærdssystem, som langt de fleste af os ellers er.

De har typisk ingen pension og skiftende ansættelser – og indimellem ingen. Til gengæld kan de i perioder også tjene rigtig godt med penge. Men de er særligt udsatte, når for eksempel konjunkturerne ændrer sig, og de mister deres job, for så står de helt uden nogen form for sikkerhedsnet under sig. 

Der er tale om et A- og et B-hold i vores samfund, som også ses på flere andre parametre. For eksempel ved den voksende ulighed i sundhed, hvor samme tendens gør sig gældende og bliver særligt tydelig, når vi ser på forskellene i vores gennemsnitlige levealder, afhængig af hvilke bydele i de enkelte kommuner, man bor i.

Hertil kommer nogle grupper af borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk, som i visse sammenhænge også er forbundet med særlige udfordringer, og som det kan være vanskeligt at nå i et traditionelt medborger- og civilsamfundsperspektiv.

Vores opgave er at få alle med

Men det er vores opgave som ledere i kommunerne at få alle grupper af borgere med. Ligesom det er vores opgave at geare organisationen til at tage udgangspunkt i borgernes liv, det levede liv og den værdi, som vi kan skabe for dem.

For vi kommer alt for let til at fokusere på, hvad almindelige ressourcestærke familier med overskud kan gøre ind i et civilsamfundsperspektiv. Men det er den lette løsning, og det holder ikke hele vejen.

Det er ikke nok at håndtere det således, at de ressourcestærke familier kan få lov til at vælge det, de har lyst til at samarbejde med kommunen omkring, mens resten selv må klare sig. Ulighedsdiskussionen følger med os, og vi bliver nødt til at holde fast i de universelle rettigheder og værdier, når vi snakker reformer. Værdier, som sikrer et ordentligt sikkerhedsnet for alle borgere i vores kommune.

Det skal vi selvfølgelig gøre, samtidig med at vi bringer ressourcerne fra dem, der har overskud, ind i civilsamfundsperspektivet.

Men det er et helt afgørende værdisæt, vi skal have med os hele tiden, hvis vi fortsat skal blive ved med at have de velfungerende og sikkerhedsorienterede nordiske samfund, vi har, og som vi er meget stolte af.

---

Niels Højberg er stadsdirektør i Aarhus Kommune. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bare gå efter manden Bare gå efter manden Næste artikel Nej tak til konkurrerende e-bokse Nej tak til konkurrerende e-bokse

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.