Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Af Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune

Hvad er det egentlig for en by og kommune, Aarhus gerne vil være nu og i fremtiden? Og hvordan kan vi blive bedre til at tage udgangspunkt i borgerne frem for i vores egne systemer?

Det var spørgsmål, vi stod med, efter vi tilbage i 2015 lavede et debatoplæg sammen med Mandag Morgen. Oplægget hedder Kommune Forfra, og vi har brugt det i mange gode sammenhænge til at skabe debat og som stof til eftertanke. 

Selv er jeg blevet meget bevidst om, at det kræver tydelige værdier, nye begreber og reformer, når ledere og medarbejdere skal vende deres perspektiv 180 grader.

For det er netop en opgave, vi står med i Aarhus Kommune. Det er ikke nok bare at sætte borgerne i centrum inde i vores egne, kommunale systemer. Det skal vendes fuldstændig på hovedet, så vi i stedet begynder at kigge på de offentlige systemer fra borgernes perspektiv.

Det handler i bund og grund om, at det ikke er borgerne, der skal inddrages i kommunens arbejde, men at det i stedet skal være borgerne, det levede liv, der inddrager kommunen, når der er behov for det.

Svært at skabe nye vaner

Mennesket er vanedyr. Vi kender alle sammen godt den situation, at vi har siddet og arbejdet med et problem og tænkt på en rigtig god løsning til det. Når vi gør det, danner det rent faktisk fysiologiske baner i hjernen på os, som betyder, at næste gang vi møder et tilsvarende problem, så ligger det lige for at løse det på samme vis igen. Allerede efter at have gjort det fire-fem gange, er det blevet helt ubevidst for os.

Derfor er det enormt vanskeligt for os, når vi som både ledere og medarbejdere skal blive bevidste om alt det, vi har gjort ubevidst, og så tilmed øve os i at aflære det igen. Når vi skal øve os på at sætte borgeren – og koordinationen af vedkommende problemer – i centrum frem for systemerne. Vores krybdyrhjerne kommer virkelig på arbejde, når vi skal udfordre vores vante måde at angribe arbejdet på.

Ofte vil vi have en helt naturlig tendens til at lukke os om os selv, til at gå ind i vores egen silo og finde ud af, hvad det er, vi skal gøre her, inden vi overhovedet har overskud til at vende os udad og forholde os til andre typer af løsninger sammen med de andre.

Tydelig, værdibaseret ledelse

Men hvad skal der så til for at skabe den forandring – og helt nye vaner – i en kommunes tilgang til borgerne? 

De fleste medarbejdere vil gerne ledes – hvis de får god ledelse vel at mærke. Her er det vigtigt at anvende det rigtige ledelsesværktøj.

Verden ændrer sig i dag ofte hurtigere, end vores mentale begreber kan følge med. Derfor skal vi for eksempel passe på med ikke kun at basere vores ledelse på målinger, som hurtigt forældes. Kontrol og måling giver tilmed risiko for en overstyring, som blot fører til manglende motivation hos medarbejderne.

I stedet er det værdierne, som skal bruges i ledelse. Det er dem, der holder og motiverer.

For os er opgaven derfor at finde de værdier, som vi ønsker at repræsentere som kommune. De værdier, som vi ønsker at kunne skabe for borgerne. For det er dem, værdierne, der holder i det lange løb.

Naturligvis skal der fortsat måles på vores arbejde i det offentlige, og vores viden herfra skal også fortsat bruges til at stå på. Men det skal ikke stå alene og heller ikke øverst. Det skal værdierne derimod. Det skal være kernen i vores arbejde og være vores berettigelse som offentligt system.

Vi kan ændre det, hvis vi vil

Næsten alt, hvad vi møder i en kommunal forvaltning, er noget, vi selv har været med til at lave. En samfundsmæssig konstruktion.

Det skal vi huske hinanden på, for det betyder også, at det kan ændres igen, så vi kan nå de mål, vi sætter os. Det er selvfølgelig ikke nemt, men systemerne kan godt reformeres og forandres.

Og det kræver netop reformer at vende det hele om fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det er en udvikling og forandring, som det er helt nødvendigt, at vi går ind i og tager et stort ansvar for som ledere.

Vi skal naturligvis også reformere og forandre for at få reduceret vores udgifter. Det bliver vi nødt til i den offentlige sektor i dag, og vi skal være helt åbne om, at det er én af grundene til, at vi gør det.

Men vi skal også tilføje det helt centrale element til fortællingen, at vi gør det, samtidig med at vi skaber mere sammenhængende rammer om de liv, der leves i vores samfund. Ikke for kommunen, men det for det levede liv i vores byer.

Ikke kun for de ressourcestærke

En værdi, jeg ser som særligt vigtig, er inklusion.

I arbejdet med forandringen hen mod et borgerperspektiv er det vigtigt, at vi ikke kommer til at sætte lighedstegn imellem borgerinddragelse og en gruppe ressourcestærke borgere, som kan levere ind med det, de har lyst til. For det holder ikke.

Når vi snakker reformer i form af borgerinddragelse og med udgangspunkt i det levede liv, skal vi være opmærksomme på, at det omfatter alle borgere.

Gennemsnitsindkomsten for danskerne stiger, men der er samtidig en gruppe borgere, som får dårligere vilkår. Det er prekariatet – en gruppe af borgere, som er kendetegnet ved, at de ikke er en del af det strukturerede velfærdssystem, som langt de fleste af os ellers er.

De har typisk ingen pension og skiftende ansættelser – og indimellem ingen. Til gengæld kan de i perioder også tjene rigtig godt med penge. Men de er særligt udsatte, når for eksempel konjunkturerne ændrer sig, og de mister deres job, for så står de helt uden nogen form for sikkerhedsnet under sig. 

Der er tale om et A- og et B-hold i vores samfund, som også ses på flere andre parametre. For eksempel ved den voksende ulighed i sundhed, hvor samme tendens gør sig gældende og bliver særligt tydelig, når vi ser på forskellene i vores gennemsnitlige levealder, afhængig af hvilke bydele i de enkelte kommuner, man bor i.

Hertil kommer nogle grupper af borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk, som i visse sammenhænge også er forbundet med særlige udfordringer, og som det kan være vanskeligt at nå i et traditionelt medborger- og civilsamfundsperspektiv.

Vores opgave er at få alle med

Men det er vores opgave som ledere i kommunerne at få alle grupper af borgere med. Ligesom det er vores opgave at geare organisationen til at tage udgangspunkt i borgernes liv, det levede liv og den værdi, som vi kan skabe for dem.

For vi kommer alt for let til at fokusere på, hvad almindelige ressourcestærke familier med overskud kan gøre ind i et civilsamfundsperspektiv. Men det er den lette løsning, og det holder ikke hele vejen.

Det er ikke nok at håndtere det således, at de ressourcestærke familier kan få lov til at vælge det, de har lyst til at samarbejde med kommunen omkring, mens resten selv må klare sig. Ulighedsdiskussionen følger med os, og vi bliver nødt til at holde fast i de universelle rettigheder og værdier, når vi snakker reformer. Værdier, som sikrer et ordentligt sikkerhedsnet for alle borgere i vores kommune.

Det skal vi selvfølgelig gøre, samtidig med at vi bringer ressourcerne fra dem, der har overskud, ind i civilsamfundsperspektivet.

Men det er et helt afgørende værdisæt, vi skal have med os hele tiden, hvis vi fortsat skal blive ved med at have de velfungerende og sikkerhedsorienterede nordiske samfund, vi har, og som vi er meget stolte af.

---

Niels Højberg er stadsdirektør i Aarhus Kommune. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bare gå efter manden Bare gå efter manden Næste artikel Nej tak til konkurrerende e-bokse Nej tak til konkurrerende e-bokse

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.