Valgkampens største tabu: Murstensøkonomi svækker vidensøkonomi

Danmark er blevet slave af en murstensøkonomi, der dræner samfundet for kapital og står i vejen for nødvendige investeringer i den vidensøkonomi, som er den eneste vej til fornyet vækst. Få steder i verden fylder boligmarkedet mere i samfundsøkonomien end i Danmark.  Efterveerne af dette boom and bust på boligmarkedet rider i dag Danmark som en mare, og udgør en enorm udfordring, som landets næste regering står over for.

Danmark er blevet slave af en murstensøkonomi, der dræner samfundet for kapital og står i vejen for nødvendige investeringer i den vidensøkonomi, som er den eneste vej til fornyet vækst. Få steder i verden fylder boligmarkedet mere i samfundsøkonomien end i Danmark.

Stribevis af liberaliseringer i den danske bolig- og ejendomsfinansiering i løbet af de sidste 30 år har gjort det muligt for almindelige boligkøbere og spekulative investorer at skaffe sig kreditter i et sådant omfang, at Danmark i midten af sidste årti oplevede en af de mest markante boligbobler i verden. Priserne steg med 40 pct. Intet andet sted i verden blev så mange boliginvestorer så rige så hurtigt.

Efterveerne af dette boom and bust på boligmarkedet rider i dag Danmark som en mare, og sådan vil det fortsætte efter valget 15. september. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans udfordrer, Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har i deres iver for at tiltrække vælgere lovet nye midlertidige skattelettelser til boligkøberne. Selv om årsagen til den lave omsætning og det rekordstore udbud af boliger formentlig først og fremmest er, at priserne stadig er for høje.

[quote align="right" author="Nina Smith, Aarhus Universitet"]Rigtig mange af de skattekroner, som er dyre at opkræve, bruges til at støtte en boligsektor, hvor vi alle sammen støtter hinanden. Det er virkelig samfundsøkonomisk uheldigt.[/quote]

Der er heller intet, der tyder på, at nogen af de to statsministerkandidater vil påtage sig det ansvar at gøre det klart for almindelige danske boligejere, at hvis man i boom-årene optog lån i tjenstvillige banker – til forbrug eller investering – med baggrund i forbigående prisstigninger i sin ejendom, påtog man sig selv en betydelig risiko. En risiko, som i en liberal samfundsøkonomi i princippet burde være et personligt og ikke et statsligt anliggende. Men at boligejere, banker og realkreditinstitutter selv har ansvaret for størrelsen af den gæld, de har stiftet på boligmarkedet, er fortsat det helt store tabu i dansk politik, og så længe det ikke bliver adresseret, er der udsigt til, at Danmarks boligøkonomi vil være overdimensioneret og udgøre en systemisk risiko for borgerne og den finansielle sektor.

Boligmarkedets optur og nedtur har ikke alene sendt den indenlandske efterspørgsel i bund med betydelige negative konsekvenser for en lang række brancher. Den danske boligboble har, som det fremgår af Mandag Morgens analyse, på grundlæggende vis skævvredet samfundsøkonomien.

I dag favoriserer Danmark investeringer i byggeri og ejendomme og understøtter en bygge- og anlægssektor, der er præget af ringe produktivitet og dårlige fremtidsudsigter. Til gengæld investerer staten slet ikke tilstrækkeligt i forskning, udvikling og uddannelse, som skal danne grundlaget for den internationalt konkurrencedygtige danske vidensøkonomi, der skal gøre det muligt at afsætte danske varer og tjenesteydelser på stadigt mere konkurrenceprægede eksportmarkeder.

Ifølge tidligere vismand, Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er Danmark i dag endt i en situation, hvor samfundet bruger rigtig mange skattekroner på at holde hånden under et boligmarked, som efter hendes opfattelse prismæssigt endnu ikke har tilpasset sig den økonomiske virkelighed anno 2011. Det skyldes ikke mindst skattestoppet, der siden 2001 har fastfrosset ejendomsværdiskatten i kroner og øre.

“Konsekvensen for vores samfundsøkonomi er, at vi ender med at subsidiere boligmarkedet endnu mere med de sparsomme skattekroner, vi nu har. Rigtig mange af de skattekroner, som er dyre at opkræve, bruges til at støtte en boligsektor, hvor vi alle sammen støtter hinanden. Det er virkelig samfundsøkonomisk uheldigt,” siger Nina Smith og fortsætter:

“Havde man ikke valgt den vej, kunne man i stedet have brugt de midler, som i dag er bundet op i boligsektoren, på at støtte forskning, uddannelse og innovation. Så ville der virkelig have været mange penge i den sektor. Men det er et politisk valg, man har truffet. Og det er et meget uklogt politisk valg i forhold til Danmarks fremtid.”

Dr. Felix Schindler, professor ved det tyske Zentrum für Europäisches Wirtschaftsforschung, ZEW, i Mannheim er specialist i bolig- og ejendomsøkonomi og denne sektors påvirkning af den overordnede makroøkonomiske udvikling:

“Hvis borgere og politikere i et samfund investerer for meget i boligmarkedet, kan det føre til fejlplacering  af økonomiske ressourcer. Opmuntrer man borgere via skattemæssige incitamenter til at investere i boligmarkedet, så investerer de dér i stedet for at placere deres midler i mere langsigtede vækstorienterede investeringer. For at forhindre dette bør regeringen stoppe støtten til investering i ejendomsmarkedet, eller i det mindste blot lade markedet være marked,” siger professor Schindler, som i øjeblikket arbejder på et forskningsprojekt om sammenhængen mellem boligøkonomi og den overordnede makroøkonomi, bestilt af EU-Kommissionen.

Murstenenes magt

Murstenenes magt over dansk politik er i de seneste par uger blevet klart understreget af de begivenheder, der i fredags kulminerede med statsministerens udskrivelse af valg til Folketinget den 15. september.

I onsdags fremlagde finansminister Claus Hjort Frederiksen regeringens finanslovsforslag for 2012, som viser, at Danmark er på vej ud i en massiv statslig gældsætning. Det danske husholdningsregnskab hænger ikke længere sammen, bl.a. fordi regeringen i de senere år har måttet lempe finanspolitikken kraftigt i et forsøg på at dæmme op for krisens langsigtede skadevirkninger på det danske samfund.

30 år på det danske boligmarked

Forstør

Indeks over kontantpris på enfamiliehuse i Danmark, Nationalbankens diskontorente samt politiske indgreb rettet mod boligmarkedet, 1980-2010.

Gennem de seneste 30 år har en række politiske initiativer gjort det til en bedre forretning at være boligejer. På trods af enkelte stramninger som Kartoffelkuren og Pinsepakken er perioden domineret af en omfattende liberalisering af lånemulighederne for danskerne.

Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Erhvervs- og Økonomiministeriet og Mandag Morgen.

Ifølge forslaget ender Danmark i bedste fald med et underskud på 4,6 pct. af BNP i 2012. I værste fald bliver der tale om et minus på hele 6,5 pct., hvis verdensøkonomien udvikler sig dårligt, hvilket meget i øjeblikket tyder på. Gældskrise, dramatisk faldende forbrugertillid og et brat vækststop i Tyskland, der hidtil har været Europas vækstlokomotiv, tyder på, at økonomien er på vej ud i en ny recession. Danmark er, som finansminister Claus Hjort Frederiksen da også erkendte, godt på vej til at bryde det løfte, man har givet sine EU-partnere om at nedbringe underskuddet på de offentlige finanser næste år.

Men kendetegnende for dansk politik var det ikke udsigten til en eksplosion i den langsigtede statsgæld, der havde Christiansborgs store opmærksomhed. Det var i stedet tirsdagens fremlæggelse af VK-regeringens forslag til en vækstpakke, der som et af hovedpunkterne indeholder skatte- og afgiftslettelser til nye boligkøbere.

Forud var gået et par dage med taktiske drillerier, hvor topfolkene i oppositionen næsten brystede sig af at have “stjålet” det hovedelement i regeringens vækstpakke ved selv at foreslå, at man midlertidigt fritager boligkøbere for at skulle betale tingslysningsafgift og en række ejendomsskatter, ligesom man var klar til også at give købere af andelsboliger en skattefinansieret præmie på 15.000 kr. for hver million, man køber for.

En lang række økonomer og eksperter undsagde i de følgende dage regeringens og oppositionens nye støtteordninger til boligmarkedet. Jes Asmussen, cheføkonom fra Handelsbanken Capital Markets, var en af de mest bramfrie, da han gjorde det klart, at boligmarkedet ikke bliver bragt i ligevægt af rabatter, men at der i stedet skal ske reelle prisfald, som afspejler udbud og efterspørgsel.

“Hovsa-løsninger i form af midlertidige initiativer som rabatter på boligmarkedet må ses om værende en yderst tvivlsom kilde til en varig forbedring af boligmarkedet, der fortsat er præget af store udbuds/efterspørgselsmæssige udfordringer, samt af en reduceret udlånsvillighed i den finansielle sektor,” konstaterede Jes Asmussen.

[quote align="left" author="Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet"]Det, vi døjer med i disse år, er eftervirkningerne efter en kæmpe boligboble, som bristede. Det er i høj grad det, der gør, at vi kører i slæbesporet, og at vi derfor har svært ved at få gang i væksten igen.[/quote]

Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand, vil ikke gøre sig til dommer over, hvor de realistiske priser på boligmarkedet ligger. Til gengæld mener han, at både politikerne og borgerne overser vigtige pointer i debatten om boligmarkedet.

“På grund af indførelsen af nye låneformer og skattestoppet for ejendomsværdiskatten har vi skabt et boligmarked, som svinger meget mere end tidligere og dermed også bidrager til at destabilisere hele samfundsøkonomien. Det, vi døjer med i disse år, er eftervirkningerne efter en kæmpe boligboble, som bristede. Det er i høj grad det, der gør, at vi kører i slæbesporet, og at vi derfor har svært ved at få gang i væksten igen,” siger Peter Birch Sørensen.

I dag udgør risikable lånetyper med afdragsfrihed og/eller variabel rente langt over 60 pct. af de samlede danske boliglån, hvilket er mere end en firdobling i forhold til 2003. Se figur 1.

De danske murstensmillioner

I få økonomier fylder boligmarkedet så meget, som det gør i den danske. En af årsagerne er det internationalt roste danske realkreditsystem, som historisk stammer helt tilbage fra slutningen af 1700-tallet, hvor der var brug for at sikre ny finansiering efter Københavns brand, der på bare to døgn ødelagde 900 ejendomme.

Det har siden udviklet sig til nutidens model, der er kendt for at sikre den brede befolkning billige lån på markedsvilkår i et velfungerende system, som blandt andre investor-ikonet George Soros fremhæver som et forbillede.

Det vilde renteflex

Figur 1 | Forstør

Sammensætning af boligkøbernes financiering, mia. kr.

På ganske få år er rentetilpasningslån kommet til at udgøre mere end halvdelen af den danske boligfinansiering. En meget stor del af disse er uden afdrag.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

Over årene har realkreditmarkedet antaget enorme dimensioner med et samlet udlån på over 2.400 milliarder kroner, hvilket langt overstiger det samlede danske BNP. En meget stor del af samfundets værdier er således knyttet til ejendomme.

Men siden finanskrisen har også et andet aspekt af det danske boligmarked tiltrukket sig international opmærksomhed. Økonomer og analytikere har noteret sig den danske boligboble, der har været blandt verdens største. På ganske få år – i perioden 2004-2007 – steg priserne med over 40 pct. Intet andet sted i verden er så mange boligejere blevet så rige på så kort tid.

Også i et længere tidsperspektiv har priserne på de danske mursten været blæst voldsomt op. Går man tilbage til begyndelsen af 1990’erne og ser på prisudviklingen frem mod det tidspunkt, hvor boblen var størst i de enkelte lande, placerer Danmark sig i den globale top med en stigning i huspriserne på 165 pct., kun overgået af Irland og Norge. Selv ikke det meget omtalte amerikanske boligmarked med dets berygtede subprime-lån kommer i nærheden af at have oplevet en boble af den størrelse. Se figur 2.

De stigende priser gav plads til et nyt ord i det danske sprog, murstensmillionære. Men formuestigningerne er blevet fulgt af voldsomme stigninger i gælden. Målt i forhold til den enkelte families disponible indkomst udgør gældsbyrden nu i gennemsnit omkring 200 pct. Det bekymrer lektor og ekspert i boligøkonomi ved CBS, Jens Lunde:

“Det danske boligmarked udgør en kæmpe risiko. Alene det, at danskerne har en meget, meget stor gæld i forhold til andre lande, er et problem,” siger han.

I Nationalbankens opgørelser figurerer de danske husholdninger som de mest forgældede i Norden, og i en tidligere analyse fra den amerikanske centralbank blev de oven i købet udpeget som de mest forgældede i hele verden. Det vækker bekymring andre steder end hos en lektor på CBS. Også EU-Kommissionen er opmærksom på den særlige danske situation og har opfordret regeringen til at sikre sig, at den ikke kommer ud af kontrol.

“Den private gæld er blandt de højeste i EU, hvilket skaber en potentiel risiko for økonomien og den finansielle stabilitet,” lyder det i et notat fra Bruxelles til regeringen fra juni i år.

Den danske boble

Figur 2 | Forstør

Boligpriser i udvalgte OECD-lande, 1993-2007, 1993=indeks 100

Den danske boligboble har været blandt verdens største set over de seneste to årtier. Kun det dybt kriseramte Irland og olielandet Norge har oplevet et større boom på boligmarkedet.

Note: 1 Ingen tal for 1993-94, indeks 100 sat til 1995., Note: 2 Ingen tal for 1993, indeks 100 sat til 1994., Kilde: OECD House Price Database.

Den store gæld er ikke et nyt fænomen. Danskernes gæld i forhold til den disponible indkomst er set over en længere periode vokset hurtigere end i mange andre lande. Forklaringen skal findes i ejerboligerne, der betyder, at der bag den store bruttogæld findes en stor bruttoformue i form af parcelhuse, rækkehuse og ejerlejligheder. Der findes ingen officielle løbende opgørelser over boligformuen, men en analyse fra Økonomi- og Erhvervsmininisteriet anslog sidste år, at formuerne er på hastig retur. Ministeriet anslår forsigtigt, at én ud af fem boligejere i 2010 var teknisk insolvente – altså skyldte mere væk, end de ejede.

Det er ikke gratis at være murstensmillionær. Den store private gæld betyder også store månedlige udgifter til boligen. Det viser en opgørelse fra OECD, der placerer danskerne som det folk i den industrialiserede verden, der bruger den største del af deres disponible indkomst på deres bolig. Se figur 3.

Advarsler mod himmelflugten

Allerede i midten af 00’erne advarede OECD mod de danske boligprisers himmelflugt. På ti år var priserne steget 70 pct., og viste ingen tegn på afmatning. Tværtimod. Derfor lød advarslen fra økonomerne, at boligpriserne var i fare for at miste jordforbindelsen:

“Der findes gode fundamentale grunde til, at boligpriserne bør være højere i dag end i 1995, men de seneste stigninger virker overdrevne, og fortsætter udviklingen, vil priserne komme betydeligt ud af takt med de fundamentale forhold.”

De danske boligpriser kvitterede for den advarsel med en stigning på knap 22 pct. i 2006.

Danskerne poster penge i boligen

Figur 3 | Forstør

Andel af indkomst, der går til at betale bolig, 1995 og 2005, pct.

En tredjedel af en dansk husstandsindkomst går til boligen. Danmark er det land i OECD, hvor indbyggerne bruger suverænt flest penge på at betale for at have tag over hovedet.

Kilde: OECD.

Sammen med advarslen kom OECD-økonomerne med en opfordring til den danske regering om at ophæve skattestoppet på ejendomsværdiskatten, der var – og forsat er – fastfrosset på 2001-niveau. Uden skattestop er ejendomsværdiskatten en effektiv automatisk stabilisator for udviklingen på boligmarkedet, hvor stigende boligpriser dæmpes af stigende skat. Den danske model med løbende justering af den offentlige ejendomsværdi og dermed af skattegrundlaget er et eksempel til efterfølgelse for mange andre lande, argumenterede økonomerne.

Det er bestemt ikke hver dag, at OECD-økonomer lige frem opfordrer til at sætte skatterne op. Opfordringen er siden blevet gentaget mange gange, og senest har den danske nationalbankdirektør, Nils Bernstein, tilsluttet sig synspunktet. Det skete tidligere på året med udgivelsen af en større analyse med den tidligere overvismand professor Peter Birch Sørensen på forfatterlisten. En ophævelse af skattestoppet for boligejerne kan sammen med en begrænsning af en række låneformer sikre Danmark mod nye truende boligbobler, lød konklusionen.

Selv om Danmark er kendt verden rundt for et rekordhøjt skattetryk, er boligøkonomien et område, hvor niveauet er moderat. Det viser en opgørelse fra OECD, der især har rettet søgelyset mod rentefradraget – muligheden for at trække renterne på sin gæld fra i skat på den årlige selvangivelse. Selv om fradraget rent faktisk er blevet reduceret mærkbart via en række skattereformer siden midten af 1980’erne, gør ordningen fortsat danske boligejeres skattevilkår favorable i sammenligning med mange andre lande. Også selvom der i den seneste skattereform er vedtaget en gradvis nedsættelse af fradraget. Se også figur 4.

Lav skat på dansk bolig

Figur 4 | Forstør

Indikator for spænd mellem markedsrenter og renter efter fradrag ved boligfinansiering, 2009

Det danske rentefradrag er blandt de mest generøse i OECD og har medvirket til at skabe den store hjemlige boligboble, som nu er ved at tabe pusten. Jo større spænd mellem markedsrenter og renter efter fradrag, jo højere indikatortal.

Kilde: OECD.

Forklaringen på, hvorfor OECD-økonomerne er så optagede af at få sat skatten op på bolig, er enkel: Der er tale om den type beskatning, der er mindst væksthæmmende. Selskabsskat, indkomstskat og forskellige typer beskatning og afgifter på forbrug bremser alle den økonomiske vækst langt mere, mener man. Helt i tråd med dette foreslog regeringens Vækstforum tidligere på året at sænke skatten på arbejde og sætte den op på fast ejendom, dog uden at der blev lyttet meget på Christiansborg.

Fra OECD lyder et af argumenterne for højere ejendomsskat, at når der investeres store summer i ejendomsmarkedet, som det i en årrække har været tilfældet i Danmark, så svækker det andre investeringsområder. På økonom-sprog kaldes dette en crowd out-effekt. De stigende boligpriser får alle til at rette blikket mod fast ejendom som det nye guldæg, mens en række andre områder har svært ved at tilkæmpe sig opmærksomhed. De bliver fortrængt fra investeringsarenaen.

“Lempelig ejendomsbeskatning kan føre til overdrevne ejendomsinvesteringer og tilsidesætte mere produktive investeringer, og dermed påvirke produktivitet og vækst væsentligt,” konkluderer økonomerne.

Det er ikke kun på skattesiden, at staten har gjort det til en god forretning at eje egen bolig i Danmark. Det samme gælder i form af mulighederne for at låne penge til hus- eller lejlighedskøbet. Med nogle af verdens længste løbetider på boliglån, 30 år, og en tilsvarende høj belåningsgrænse på fast ejendom, 80 pct., placerer Danmark sig i den globale top for liberaliserede boligmarkeder. Vi overgås kun af USA, fremgår det af en opgørelse fra Den Internationale Valutafond, IMF. Se figur 5.

At de danske boligpriser sidste år viste små positive tegn i form af små stigninger, imponerer ikke OECD. Her lyder konklusionen, at der var tale om en “tyvstart” på bedre tider, med afsæt i den meget lave rente, der har holdt yderligere prisfald tilbage.

Heller ikke Jens Lunde tror på, at priserne står over for en stigning lige med det samme:

“Vi står over for en uhyggelig udvikling. Boligpriserne har været meget langt oppe, og de priser skal efter alt at dømme ned nu – og de skal muligvis længere ned, end de allerede er kommet.”

Europæisk bekymring

Murstensøkonomiens skadevirkninger er også blevet et fokusområde i EU-samarbejdet, hvor man har konstateret, at ejendomsbobler i en række lande har skabt makroøkonomiske ubalancer, som påvirker både finanssektoren og den overordnede samfundsøkonomi uhensigtsmæssigt.

Således hænger de massive gældsproblemer i lande som Spanien, Irland, Storbritannien, Danmark og en række andre lande i høj grad sammen med de sammenbrud i landenes ejendomsmarkeder, som fandt sted i slutningen af sidste årti. Derfor har både EUs Ministerråd og EU-Kommissionen som led i den stadigt stærkere overvågning af udviklingen i de nationale økonomier øget sin overvågning af de nationale ejendomsmarkeder i de 27 EU-lande. I den forbindelse har man bedt den økonomiske sagkundskab om at komme med input til, hvordan man kan udvikle politiske værktøjer til at forebygge og reducere ubalancer og til at dæmpe uhensigtsmæssige udsving i boligpriserne.

Det forgældede (og liberaliserede) boligdanmark

Figur 5 | Forstør

IMFs markedsliberaliseringsindeks og boliggældens andel af BNP

Boliggæld, pct. af BNP

De danske politikere har med høj lånegrænse, lange løbetider, favorable skattevilkår og frit valg mellem et stort antal lånetyper med rentetilpasning og afdragsfrihed skabt et af de mest liberaliserede markeder for boliglån i verden. Der er en tæt sammenhæng mellem liberaliserede boliglånsmarkeder og høj boliggæld.

Kilde: IMF.

Dr. Felix Schindler, professor ved det tyske Zentrum für Europäisches Wirtschaftsforschung, ZEW, i Mannheim, arbejder i øjeblikket på denne opgave for EU-Kommissionen. Schindler er specialist i bolig- og ejendomsøkonomi og denne sektors påvirkning af den overordnede makroøkonomiske udvikling.

Schindler påpeger, at de lande, der har haft størst problemer med både udviklingen og afviklingen af boligbobler, er dem, hvis finansielle virksomheder har haft den mest liberale adgang til kredit. Schindler mener, at det danske ejendomsmarked er præget af en meget liberal adgang til kredit, både når det gælder den andel af et boligkøb, der kan finansieres i realkreditinstitutter og banker, og når det gælder løbetider og afdragsfrihed.

Ifølge Schindler står ejendomsmarkeder over hele den vestlige verden i det kommende tiår foran betragtelige udfordringer. Dels vil den befolkningsmæssige udvikling med flere ældre og færre unge føre til en lavere efterspørgsel, og samtidig vil efterspørgslen forandre sig, eftersom husstandenes størrelse bliver stadigt mindre. Dertil kommer, at befolkningerne fortsat søger mod storbyerne, mens provinsområder i nogen grad affolkes.

“På langt sigt har enhver regering interesse i at have et stabilt boligmarked med realistiske priser.  Men problemet, når man først har en boble, er, at man bange for at punktere den, fordi man frygter de store negative konsekvenser for de finansielle virksomheder og den generelle efterspørgsel,” siger dr. Schindler.

Den tyske professor pointerer samtidig, at regeringer skal være meget forsigtige med at støtte boligmarkedet med skattepolitiske initiativer, som både regeringen og oppositionen nu lægger op til.

“Sådanne initiativer kan være farlige, fordi de kan bidrage til at opmuntre folk til at købe ejendomme, som de reelt ikke har råd til. Det så man i USA i 2008, da regeringen gennemførte massive skattelettelser.”

Dr. Schindler tvivler også stærkt på, at regeringens og oppositionens boligpakker vil medvirke til at tø det fastfrosne boligmarked op. Og da ingen af forslagene er finansierede, mener han blot, at de risikere at øge den offentlige gældsætning.

Det finske eksempel

Danmarks offentlige gæld er siden 2008 vokset fra 34,2 pct. af BNP til formentlig lige 43-44 pct. i 2011. Dermed nærmer Danmark sig med pæn hast de 60 pct., som er det maksimalt tilladte i henhold til EUs vækst- og stabilitetspagt.

[quote align="right" author="Felix Schindler, ZEW"]Sådanne initiativer kan være farlige, fordi de kan bidrage til at opmuntre folk til at købe ejendomme, som de reelt ikke har råd til. Det så man i USA i 2008, da regeringen gennemførte massive skattelettelser.[/quote]

Dansk økonomi er således på ingen måde immun over for den gældskrise, som i øjeblikket tvinger regeringer i lande som Storbritannien, Frankrig og mange andre europæiske lande til kraftige besparelser på de offentlige budgetter.

Det internationale konsulenthus McKinsey konstaterer i rapporten “Gæld og gældsnedbringelse: Den globale kreditboble og dens økonomiske konsekvenser” fra 2010, at sammenbruddet i den største globale kreditboble ikke alene har efterladt verden i den dybeste recession siden 1930’erne. Den har også efterladt en enorm gældsbyrde, der hviler tungt over mulighederne for et kommende opsving.

I dag står den kommende danske regering, ligesom andre regeringer rundt om i verden, over for den tredobbelte udfordring, at man skal forhindre udviklingen af lignende kriser i fremtiden, at man skal bringe nation igennem den forestående og langvarige proces med gældsnedbringelse, og at man samtidig skal skabe grundlaget for fremtidens vækst.

McKinsey-rapporten beskriver i et kapitel Finlands erfaringer i perioden 1991-1998, hvor man måtte gennemføre en massiv genopretning af økonomien, efter at man i årene forud havde oplevet en klassisk boom-and-bust-periode i landets økonomi. Op igennem 1980’erne havde en boligboble med en gennemsnitlig stigning på 80 pct. i ejendomspriserne som følge af kraftigt lempede kreditvilkår efterladt landet med et fastfrosset boligmarked og en nationaløkonomi i dyb krise.

Svaret fra den daværende finske regering blev en reel devaluering af marken med 27 pct. og en forøgelse af renten fra 2 til 12 pct. Dette fik eksporten til at boome, mens huspriserne til gengæld faldt med 50 pct. og værdien af børsen i Helsinki med 70 pct. Det finske eksempel rummer altså ikke mange løsningsmuligheder for danske politikere, som hverken kan devaluere eller booste en i forvejen ganske velfungerende eksportsektor, som er i hård konkurrence på fjerne eksportmarkeder.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu