Vanvittigt at lave fælles uddannelse for alle skoleledere

En ny, ministeriel rapport om en fælles lederuddannelse for skoleledere er ubrugelig, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse.

”Som skoleleder har man et vanvittigt stort ansvar. Skoleledelse er en af de vigtigste funktioner i vort samfund.”

Sådan sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) til dagbladet Politiken den 24. maj i år. Det er stærke ord, men jeg er enig: Skoleledelse er en meget vigtig funktion i samfundet. Hvis det er rigtigt, og hvis man på den baggrund skal udvikle en egentlig uddannelse til mennesker med dette ’vanvittigt store ansvar’, så er det arbejde, der for nylig er blevet afrapporteret fra en imponerende bredt sammensat gruppe af mennesker, ikke vanvittigt imponerende. Tværtimod.

Sagen er den, at regeringen overvejer at etablere en særlig lederuddannelse for skoleledere i Danmark. En fælles, ikke-obligatorisk lederuddannelse. Det lyder besnærende, og man kan læse om den påtænkte uddannelse i en ny rapport udgivet af Undervisningsministeriet, Finansministeriet, KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL’s Lederforening og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Rapporten blev offentliggjort i marts 2017 og har titlen ’Grunduddannelse af skoleledere – Fremtidige kompetencebehov og uddannelsestilbud’.

Når så mange parter går sammen om at løse en så kompliceret og mangesidet opgave, så er forhåndsformodningen, at der ikke kommer megen nytænkning endsige revolutioner ud af det. I bedste fald kommer der godt og traditionelt embedsmandsarbejde ud af det. I værste fald en tandløs rapport.

I dette tilfælde blev det en lille og tynd rapport på 44 sider. Indholdet er forudsigeligt. Men ikke nok med det; det er sagligt set tyndt.

Rapporten er skrevet af en række mennesker, der synes, mener og tror en masse, men substansen er så svag, at resultatet af arbejdet ikke kan bruges, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse, hvor skolelederne ikke bare får præsenteret de traditionelle begreber, skemaer og modeller, men bliver inspireret og hjulpet personligt og fagligt til at varetage en opgave, der bliver stadig mere krævende, vanskelig og udfordrende.

Mangesidet uhyre

Selvfølgelig skal mennesker, der skal lede, uddanne sig i ledelse. Det kan man gøre på mange måder. Og man kan sige to ting med stor sikkerhed her: Man kan ikke læse sig til at blive en god leder. Og man kan blive en bedre leder ved at læse og uddanne sig.

Ledelse er et mangesidet fænomen eller uhyre, om man vil. Men man kan ikke med videnskaben i hånden designe den bedste og rigtige lederuddannelse til alle skoleledere i Danmark. Det lader sig ikke gøre. Dels peger videnskaben i mange retninger. Og dels er der ikke én slags, men mange slags skoleledere og kommuner, som ideelt set skal have hver deres uddannelse.

Hvis man beder 10 danske ledelsesforskere om at udarbejde et forslag til en lederuddannelse for skoleledere, får man med meget stor sandsynlighed 10 forskellige forslag. Og hvis man beder 10 konsulenter om det samme, får man formentlig 20 forskellige forslag. Så har man 30 forslag. Hvad skal man gøre med dem? Hvordan skal man eventuelt vælge ét forslag ud af 30?

Bad man i stedet nogle skoleledere eller børn om det samme, ville man få endnu flere forskellige forslag. Både ledelsesforskningen og ledererfaringerne er omfattende og meget forskellige. Det må vi bare erkende.

En del af det arbejde, der er udført i forbindelse med den nævnte rapport, er en spørgeskemaundersøgelse, som Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Center for Offentlig Kompetenceudvikling har gennemført vedrørende skoleledernes egen vurdering af deres fremtidige kompetencebehov. Når man læser resultaterne, får man det indtryk, at lederne kun tænker et par år frem.

Det er forhåbentlig forkert forstået. Det primære formål med undersøgelsen var ”at belyse ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov hos de danske skoleledelser. Undersøgelsen kortlægger ledernes egen opfattelse af udfordringer og kompetencebehov”.

Forudsigelige resultater

Respondenterne omfatter 1.132 ledere fra 69 ud af 98 kommuner (udsendt til alle kommuner). Ca. 35 pct. af respondenterne identificerer sig som ’øverst ansvarlige leder’ for skolen, og de resterende respondenter er afdelingsledere, viceskoleledere, administrative ledere, pædagogiske ledere, SFO-ledere og andet.

Sagt på en anden måde: Det er en meget sammensat gruppe af respondenter, der svarer på de samme spørgsmål, hvilket i sig selv gør det betænkeligt at tolke de svar, der kommer ud af det. I rapporten anføres under overskriften ’Undersøgelsens hovedkonklusioner’ følgende meget pauvre og forudsigelige resultater:

”En stor andel af skoleledelserne oplever, at deres kerneopgave er forandret meget i de seneste år, og de oplever et stigende pres fra politikere, forvaltninger og omverden.”

”Udfordringerne er mange – og vurderes kun at ville stige i de kommende 1-2 år. Det gælder, uanset hvilken ledelsesfunktion respondenten udfører. Mest udfordret er respondenterne af ledelse af forvaltning, økonomi og administration, og herunder er det især kravene til en strategisk ressourceallokering, der opleves høje. Overraskende er det måske især, at faglig ledelse opleves som et af de mindst udfordrende ledelsestemaer. Overraskende, fordi faglig ledelse fremhæves som værende én af de måske mest centrale udfordringer for velfærdsledelser, herunder skoleledelser, i dag. Det er til gengæld en af de kompetencer, lederne peger på, at de anvender mest i dag – og om 1-2 år.”

”Kompetencebehov følger ikke overraskende, men dog ikke helt, der, hvor lederne oplever sig udfordret: Datacentreret ledelse, ledelse af forvaltning m.v. og forandringsledelse er de områder, hvor lederne oplever, at behovene er størst.”

”Skoleledelsernes erfaringer med ledelsesuddannelse er positive: Hele 3 ud af 4 vurderer, at deltagelse i ledelsesuddannelse reelt medfører ændringer i praksis.”

”Skoleledelserne oplever i øvrigt, at sparring og feedback på egen ledelsespraksis (af lederkolleger, chef og medarbejdere) er mest virkningsfuld for egen ledelsesudvikling.”

Tro, håb og holdninger

På den baggrund foreslås det i rapporten, at der udvikles en ny skolelederuddannelse, der fokuserer på følgende fem hovedtemaer: organisation, forandring og personlige ledelseskompetencer; faglig ledelse; overblik og viden om metoder til elevers læring og trivsel; anvendelse af ledelsesrummet og ledelsesmæssige forvaltningskompetencer.

Hvis nogen tror, at dette peger frem mod en særlig klar uddannelse m.h.t. temaer, emner, lærebøger m.m., så tror man helt forkert. Det er ikke tilfældet.

Tag blot som eksempel disse temaer: datacentreret ledelse, ledelse af forvaltning og forandringsledelse, som er blandt de temaer, der nævnes som vigtige i en sådan uddannelse. Hvis nogen forestiller sig, at der med disse benævnelser er sagt noget eksakt, så tager de fejl. Disse begreber eller temaer er der ganske vist stor viden om, men det er viden, der afhænger af, er betinget af, forudsætter noget andet m.m., og som derfor leder tanken hen på en kronik af Niels Kærgård i Politiken den 14. maj i år med titlen ’Danskerne forstår ikke at religion og videnskab hænger sammen’.

Udvikling og gennemførelse af en skolelederuddannelse er ikke kun et spørgsmål om faglighed og videnskab. Det er i høj grad også et spørgsmål om holdninger, tro og håb. Og man skal være præcis og ærlig m.h.t., hvornår det handler om at synes, og hvornår det handler om forsknings- eller erfaringsbaseret viden.

Lad mange blomster blomstre

Hvis man vil vide noget om, hvad skoleledere opfatter som vigtigt for dem selv lige nu og i fremtiden, skal man selvfølgelig spørge skolelederne selv. Og som man spørger, får man svar. Men hvis det handler om at designe en helt ny uddannelse til fremtidens skoleledere, så skal man helt sikkert ikke nøjes med at spørge de nuværende skoleledere. Hvis man havde spurgt lægelige ledere, sygeplejersker, djøfere, plejehjemsledere, retspræsidenter, fængselsinspektører, domprovster og andre ledere, havde man fået nogenlunde de samme svar som her.

Jeg vil advare imod at designe en lederuddannelse for alle ledere i den danske folkeskole – og jeg vil specielt advare imod at gøre det ud fra, hvad de nuværende skoleledere mener. Ikke at man ikke også skal spørge dem, for det skal man, men man skal også spørge mennesker med helt andre tilgange og erfaringer.

Jeg vil opfordre til, at man på dette område lader mange blomster blomstre. Jeg mener, at man skal tilskynde forskere og konsulenter, universiteter, professionsskoler, konsulenthuse og andre at designe og udbyde kurser, uddannelser og dernæst formidle viden om disse kurser til skolelederne, som så kan vælge ud fra de kriterier, som den enkelte leder, skole eller kommune nu finder relevant og vigtig for netop denne leder, skole og kommune. Ministeriet kan være behjælpelig med på en given platform at formidle al relevant viden om disse kurser og uddannelser, men det vil være stærkt tilrådeligt ikke at udbyde én og kun én uddannelse.

Dette hænger også sammen med et andet forhold. Én ting er, at forskerne og alle de meget forskellige konsulenter og andre eksperter vil være meget uenige om, hvordan sådanne uddannelser skal designes og gennemføres. Noget andet er, at de skoleledere, som dette handler om, også er meget forskellige. Der vil være skoleledere, som det vil være oplagt at tilbyde en diplom-, master- eller MBA-uddannelse, og der vil være skoleledere, for hvem det mest relevante ville være et ugeforløb eller seks endagsforløb.

Man skal træde varsomt her. Der er megen værdifuld ledelsesforskning, og det er en forskning, der peger i forskellige retninger, når det f.eks. handler om praktiske anbefalinger. Lad der derfor være valg- og initiativmuligheder.

Forrige artikel Det skal du kunne på arbejdsmarkedet i 2020 Næste artikel Hey, se mig – jeg er awesome

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.