Vanvittigt at lave fælles uddannelse for alle skoleledere

En ny, ministeriel rapport om en fælles lederuddannelse for skoleledere er ubrugelig, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse.

”Som skoleleder har man et vanvittigt stort ansvar. Skoleledelse er en af de vigtigste funktioner i vort samfund.”

Sådan sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) til dagbladet Politiken den 24. maj i år. Det er stærke ord, men jeg er enig: Skoleledelse er en meget vigtig funktion i samfundet. Hvis det er rigtigt, og hvis man på den baggrund skal udvikle en egentlig uddannelse til mennesker med dette ’vanvittigt store ansvar’, så er det arbejde, der for nylig er blevet afrapporteret fra en imponerende bredt sammensat gruppe af mennesker, ikke vanvittigt imponerende. Tværtimod.

Sagen er den, at regeringen overvejer at etablere en særlig lederuddannelse for skoleledere i Danmark. En fælles, ikke-obligatorisk lederuddannelse. Det lyder besnærende, og man kan læse om den påtænkte uddannelse i en ny rapport udgivet af Undervisningsministeriet, Finansministeriet, KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL’s Lederforening og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Rapporten blev offentliggjort i marts 2017 og har titlen ’Grunduddannelse af skoleledere – Fremtidige kompetencebehov og uddannelsestilbud’.

Når så mange parter går sammen om at løse en så kompliceret og mangesidet opgave, så er forhåndsformodningen, at der ikke kommer megen nytænkning endsige revolutioner ud af det. I bedste fald kommer der godt og traditionelt embedsmandsarbejde ud af det. I værste fald en tandløs rapport.

I dette tilfælde blev det en lille og tynd rapport på 44 sider. Indholdet er forudsigeligt. Men ikke nok med det; det er sagligt set tyndt.

Rapporten er skrevet af en række mennesker, der synes, mener og tror en masse, men substansen er så svag, at resultatet af arbejdet ikke kan bruges, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse, hvor skolelederne ikke bare får præsenteret de traditionelle begreber, skemaer og modeller, men bliver inspireret og hjulpet personligt og fagligt til at varetage en opgave, der bliver stadig mere krævende, vanskelig og udfordrende.

Mangesidet uhyre

Selvfølgelig skal mennesker, der skal lede, uddanne sig i ledelse. Det kan man gøre på mange måder. Og man kan sige to ting med stor sikkerhed her: Man kan ikke læse sig til at blive en god leder. Og man kan blive en bedre leder ved at læse og uddanne sig.

Ledelse er et mangesidet fænomen eller uhyre, om man vil. Men man kan ikke med videnskaben i hånden designe den bedste og rigtige lederuddannelse til alle skoleledere i Danmark. Det lader sig ikke gøre. Dels peger videnskaben i mange retninger. Og dels er der ikke én slags, men mange slags skoleledere og kommuner, som ideelt set skal have hver deres uddannelse.

Hvis man beder 10 danske ledelsesforskere om at udarbejde et forslag til en lederuddannelse for skoleledere, får man med meget stor sandsynlighed 10 forskellige forslag. Og hvis man beder 10 konsulenter om det samme, får man formentlig 20 forskellige forslag. Så har man 30 forslag. Hvad skal man gøre med dem? Hvordan skal man eventuelt vælge ét forslag ud af 30?

Bad man i stedet nogle skoleledere eller børn om det samme, ville man få endnu flere forskellige forslag. Både ledelsesforskningen og ledererfaringerne er omfattende og meget forskellige. Det må vi bare erkende.

En del af det arbejde, der er udført i forbindelse med den nævnte rapport, er en spørgeskemaundersøgelse, som Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Center for Offentlig Kompetenceudvikling har gennemført vedrørende skoleledernes egen vurdering af deres fremtidige kompetencebehov. Når man læser resultaterne, får man det indtryk, at lederne kun tænker et par år frem.

Det er forhåbentlig forkert forstået. Det primære formål med undersøgelsen var ”at belyse ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov hos de danske skoleledelser. Undersøgelsen kortlægger ledernes egen opfattelse af udfordringer og kompetencebehov”.

Forudsigelige resultater

Respondenterne omfatter 1.132 ledere fra 69 ud af 98 kommuner (udsendt til alle kommuner). Ca. 35 pct. af respondenterne identificerer sig som ’øverst ansvarlige leder’ for skolen, og de resterende respondenter er afdelingsledere, viceskoleledere, administrative ledere, pædagogiske ledere, SFO-ledere og andet.

Sagt på en anden måde: Det er en meget sammensat gruppe af respondenter, der svarer på de samme spørgsmål, hvilket i sig selv gør det betænkeligt at tolke de svar, der kommer ud af det. I rapporten anføres under overskriften ’Undersøgelsens hovedkonklusioner’ følgende meget pauvre og forudsigelige resultater:

”En stor andel af skoleledelserne oplever, at deres kerneopgave er forandret meget i de seneste år, og de oplever et stigende pres fra politikere, forvaltninger og omverden.”

”Udfordringerne er mange – og vurderes kun at ville stige i de kommende 1-2 år. Det gælder, uanset hvilken ledelsesfunktion respondenten udfører. Mest udfordret er respondenterne af ledelse af forvaltning, økonomi og administration, og herunder er det især kravene til en strategisk ressourceallokering, der opleves høje. Overraskende er det måske især, at faglig ledelse opleves som et af de mindst udfordrende ledelsestemaer. Overraskende, fordi faglig ledelse fremhæves som værende én af de måske mest centrale udfordringer for velfærdsledelser, herunder skoleledelser, i dag. Det er til gengæld en af de kompetencer, lederne peger på, at de anvender mest i dag – og om 1-2 år.”

”Kompetencebehov følger ikke overraskende, men dog ikke helt, der, hvor lederne oplever sig udfordret: Datacentreret ledelse, ledelse af forvaltning m.v. og forandringsledelse er de områder, hvor lederne oplever, at behovene er størst.”

”Skoleledelsernes erfaringer med ledelsesuddannelse er positive: Hele 3 ud af 4 vurderer, at deltagelse i ledelsesuddannelse reelt medfører ændringer i praksis.”

”Skoleledelserne oplever i øvrigt, at sparring og feedback på egen ledelsespraksis (af lederkolleger, chef og medarbejdere) er mest virkningsfuld for egen ledelsesudvikling.”

Tro, håb og holdninger

På den baggrund foreslås det i rapporten, at der udvikles en ny skolelederuddannelse, der fokuserer på følgende fem hovedtemaer: organisation, forandring og personlige ledelseskompetencer; faglig ledelse; overblik og viden om metoder til elevers læring og trivsel; anvendelse af ledelsesrummet og ledelsesmæssige forvaltningskompetencer.

Hvis nogen tror, at dette peger frem mod en særlig klar uddannelse m.h.t. temaer, emner, lærebøger m.m., så tror man helt forkert. Det er ikke tilfældet.

Tag blot som eksempel disse temaer: datacentreret ledelse, ledelse af forvaltning og forandringsledelse, som er blandt de temaer, der nævnes som vigtige i en sådan uddannelse. Hvis nogen forestiller sig, at der med disse benævnelser er sagt noget eksakt, så tager de fejl. Disse begreber eller temaer er der ganske vist stor viden om, men det er viden, der afhænger af, er betinget af, forudsætter noget andet m.m., og som derfor leder tanken hen på en kronik af Niels Kærgård i Politiken den 14. maj i år med titlen ’Danskerne forstår ikke at religion og videnskab hænger sammen’.

Udvikling og gennemførelse af en skolelederuddannelse er ikke kun et spørgsmål om faglighed og videnskab. Det er i høj grad også et spørgsmål om holdninger, tro og håb. Og man skal være præcis og ærlig m.h.t., hvornår det handler om at synes, og hvornår det handler om forsknings- eller erfaringsbaseret viden.

Lad mange blomster blomstre

Hvis man vil vide noget om, hvad skoleledere opfatter som vigtigt for dem selv lige nu og i fremtiden, skal man selvfølgelig spørge skolelederne selv. Og som man spørger, får man svar. Men hvis det handler om at designe en helt ny uddannelse til fremtidens skoleledere, så skal man helt sikkert ikke nøjes med at spørge de nuværende skoleledere. Hvis man havde spurgt lægelige ledere, sygeplejersker, djøfere, plejehjemsledere, retspræsidenter, fængselsinspektører, domprovster og andre ledere, havde man fået nogenlunde de samme svar som her.

Jeg vil advare imod at designe en lederuddannelse for alle ledere i den danske folkeskole – og jeg vil specielt advare imod at gøre det ud fra, hvad de nuværende skoleledere mener. Ikke at man ikke også skal spørge dem, for det skal man, men man skal også spørge mennesker med helt andre tilgange og erfaringer.

Jeg vil opfordre til, at man på dette område lader mange blomster blomstre. Jeg mener, at man skal tilskynde forskere og konsulenter, universiteter, professionsskoler, konsulenthuse og andre at designe og udbyde kurser, uddannelser og dernæst formidle viden om disse kurser til skolelederne, som så kan vælge ud fra de kriterier, som den enkelte leder, skole eller kommune nu finder relevant og vigtig for netop denne leder, skole og kommune. Ministeriet kan være behjælpelig med på en given platform at formidle al relevant viden om disse kurser og uddannelser, men det vil være stærkt tilrådeligt ikke at udbyde én og kun én uddannelse.

Dette hænger også sammen med et andet forhold. Én ting er, at forskerne og alle de meget forskellige konsulenter og andre eksperter vil være meget uenige om, hvordan sådanne uddannelser skal designes og gennemføres. Noget andet er, at de skoleledere, som dette handler om, også er meget forskellige. Der vil være skoleledere, som det vil være oplagt at tilbyde en diplom-, master- eller MBA-uddannelse, og der vil være skoleledere, for hvem det mest relevante ville være et ugeforløb eller seks endagsforløb.

Man skal træde varsomt her. Der er megen værdifuld ledelsesforskning, og det er en forskning, der peger i forskellige retninger, når det f.eks. handler om praktiske anbefalinger. Lad der derfor være valg- og initiativmuligheder.

Forrige artikel Det skal du kunne på arbejdsmarkedet i 2020 Næste artikel Hey, se mig – jeg er awesome

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.