Vanvittigt at lave fælles uddannelse for alle skoleledere

En ny, ministeriel rapport om en fælles lederuddannelse for skoleledere er ubrugelig, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse.

”Som skoleleder har man et vanvittigt stort ansvar. Skoleledelse er en af de vigtigste funktioner i vort samfund.”

Sådan sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) til dagbladet Politiken den 24. maj i år. Det er stærke ord, men jeg er enig: Skoleledelse er en meget vigtig funktion i samfundet. Hvis det er rigtigt, og hvis man på den baggrund skal udvikle en egentlig uddannelse til mennesker med dette ’vanvittigt store ansvar’, så er det arbejde, der for nylig er blevet afrapporteret fra en imponerende bredt sammensat gruppe af mennesker, ikke vanvittigt imponerende. Tværtimod.

Sagen er den, at regeringen overvejer at etablere en særlig lederuddannelse for skoleledere i Danmark. En fælles, ikke-obligatorisk lederuddannelse. Det lyder besnærende, og man kan læse om den påtænkte uddannelse i en ny rapport udgivet af Undervisningsministeriet, Finansministeriet, KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL’s Lederforening og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Rapporten blev offentliggjort i marts 2017 og har titlen ’Grunduddannelse af skoleledere – Fremtidige kompetencebehov og uddannelsestilbud’.

Når så mange parter går sammen om at løse en så kompliceret og mangesidet opgave, så er forhåndsformodningen, at der ikke kommer megen nytænkning endsige revolutioner ud af det. I bedste fald kommer der godt og traditionelt embedsmandsarbejde ud af det. I værste fald en tandløs rapport.

I dette tilfælde blev det en lille og tynd rapport på 44 sider. Indholdet er forudsigeligt. Men ikke nok med det; det er sagligt set tyndt.

Rapporten er skrevet af en række mennesker, der synes, mener og tror en masse, men substansen er så svag, at resultatet af arbejdet ikke kan bruges, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse, hvor skolelederne ikke bare får præsenteret de traditionelle begreber, skemaer og modeller, men bliver inspireret og hjulpet personligt og fagligt til at varetage en opgave, der bliver stadig mere krævende, vanskelig og udfordrende.

Mangesidet uhyre

Selvfølgelig skal mennesker, der skal lede, uddanne sig i ledelse. Det kan man gøre på mange måder. Og man kan sige to ting med stor sikkerhed her: Man kan ikke læse sig til at blive en god leder. Og man kan blive en bedre leder ved at læse og uddanne sig.

Ledelse er et mangesidet fænomen eller uhyre, om man vil. Men man kan ikke med videnskaben i hånden designe den bedste og rigtige lederuddannelse til alle skoleledere i Danmark. Det lader sig ikke gøre. Dels peger videnskaben i mange retninger. Og dels er der ikke én slags, men mange slags skoleledere og kommuner, som ideelt set skal have hver deres uddannelse.

Hvis man beder 10 danske ledelsesforskere om at udarbejde et forslag til en lederuddannelse for skoleledere, får man med meget stor sandsynlighed 10 forskellige forslag. Og hvis man beder 10 konsulenter om det samme, får man formentlig 20 forskellige forslag. Så har man 30 forslag. Hvad skal man gøre med dem? Hvordan skal man eventuelt vælge ét forslag ud af 30?

Bad man i stedet nogle skoleledere eller børn om det samme, ville man få endnu flere forskellige forslag. Både ledelsesforskningen og ledererfaringerne er omfattende og meget forskellige. Det må vi bare erkende.

En del af det arbejde, der er udført i forbindelse med den nævnte rapport, er en spørgeskemaundersøgelse, som Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Center for Offentlig Kompetenceudvikling har gennemført vedrørende skoleledernes egen vurdering af deres fremtidige kompetencebehov. Når man læser resultaterne, får man det indtryk, at lederne kun tænker et par år frem.

Det er forhåbentlig forkert forstået. Det primære formål med undersøgelsen var ”at belyse ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov hos de danske skoleledelser. Undersøgelsen kortlægger ledernes egen opfattelse af udfordringer og kompetencebehov”.

Forudsigelige resultater

Respondenterne omfatter 1.132 ledere fra 69 ud af 98 kommuner (udsendt til alle kommuner). Ca. 35 pct. af respondenterne identificerer sig som ’øverst ansvarlige leder’ for skolen, og de resterende respondenter er afdelingsledere, viceskoleledere, administrative ledere, pædagogiske ledere, SFO-ledere og andet.

Sagt på en anden måde: Det er en meget sammensat gruppe af respondenter, der svarer på de samme spørgsmål, hvilket i sig selv gør det betænkeligt at tolke de svar, der kommer ud af det. I rapporten anføres under overskriften ’Undersøgelsens hovedkonklusioner’ følgende meget pauvre og forudsigelige resultater:

”En stor andel af skoleledelserne oplever, at deres kerneopgave er forandret meget i de seneste år, og de oplever et stigende pres fra politikere, forvaltninger og omverden.”

”Udfordringerne er mange – og vurderes kun at ville stige i de kommende 1-2 år. Det gælder, uanset hvilken ledelsesfunktion respondenten udfører. Mest udfordret er respondenterne af ledelse af forvaltning, økonomi og administration, og herunder er det især kravene til en strategisk ressourceallokering, der opleves høje. Overraskende er det måske især, at faglig ledelse opleves som et af de mindst udfordrende ledelsestemaer. Overraskende, fordi faglig ledelse fremhæves som værende én af de måske mest centrale udfordringer for velfærdsledelser, herunder skoleledelser, i dag. Det er til gengæld en af de kompetencer, lederne peger på, at de anvender mest i dag – og om 1-2 år.”

”Kompetencebehov følger ikke overraskende, men dog ikke helt, der, hvor lederne oplever sig udfordret: Datacentreret ledelse, ledelse af forvaltning m.v. og forandringsledelse er de områder, hvor lederne oplever, at behovene er størst.”

”Skoleledelsernes erfaringer med ledelsesuddannelse er positive: Hele 3 ud af 4 vurderer, at deltagelse i ledelsesuddannelse reelt medfører ændringer i praksis.”

”Skoleledelserne oplever i øvrigt, at sparring og feedback på egen ledelsespraksis (af lederkolleger, chef og medarbejdere) er mest virkningsfuld for egen ledelsesudvikling.”

Tro, håb og holdninger

På den baggrund foreslås det i rapporten, at der udvikles en ny skolelederuddannelse, der fokuserer på følgende fem hovedtemaer: organisation, forandring og personlige ledelseskompetencer; faglig ledelse; overblik og viden om metoder til elevers læring og trivsel; anvendelse af ledelsesrummet og ledelsesmæssige forvaltningskompetencer.

Hvis nogen tror, at dette peger frem mod en særlig klar uddannelse m.h.t. temaer, emner, lærebøger m.m., så tror man helt forkert. Det er ikke tilfældet.

Tag blot som eksempel disse temaer: datacentreret ledelse, ledelse af forvaltning og forandringsledelse, som er blandt de temaer, der nævnes som vigtige i en sådan uddannelse. Hvis nogen forestiller sig, at der med disse benævnelser er sagt noget eksakt, så tager de fejl. Disse begreber eller temaer er der ganske vist stor viden om, men det er viden, der afhænger af, er betinget af, forudsætter noget andet m.m., og som derfor leder tanken hen på en kronik af Niels Kærgård i Politiken den 14. maj i år med titlen ’Danskerne forstår ikke at religion og videnskab hænger sammen’.

Udvikling og gennemførelse af en skolelederuddannelse er ikke kun et spørgsmål om faglighed og videnskab. Det er i høj grad også et spørgsmål om holdninger, tro og håb. Og man skal være præcis og ærlig m.h.t., hvornår det handler om at synes, og hvornår det handler om forsknings- eller erfaringsbaseret viden.

Lad mange blomster blomstre

Hvis man vil vide noget om, hvad skoleledere opfatter som vigtigt for dem selv lige nu og i fremtiden, skal man selvfølgelig spørge skolelederne selv. Og som man spørger, får man svar. Men hvis det handler om at designe en helt ny uddannelse til fremtidens skoleledere, så skal man helt sikkert ikke nøjes med at spørge de nuværende skoleledere. Hvis man havde spurgt lægelige ledere, sygeplejersker, djøfere, plejehjemsledere, retspræsidenter, fængselsinspektører, domprovster og andre ledere, havde man fået nogenlunde de samme svar som her.

Jeg vil advare imod at designe en lederuddannelse for alle ledere i den danske folkeskole – og jeg vil specielt advare imod at gøre det ud fra, hvad de nuværende skoleledere mener. Ikke at man ikke også skal spørge dem, for det skal man, men man skal også spørge mennesker med helt andre tilgange og erfaringer.

Jeg vil opfordre til, at man på dette område lader mange blomster blomstre. Jeg mener, at man skal tilskynde forskere og konsulenter, universiteter, professionsskoler, konsulenthuse og andre at designe og udbyde kurser, uddannelser og dernæst formidle viden om disse kurser til skolelederne, som så kan vælge ud fra de kriterier, som den enkelte leder, skole eller kommune nu finder relevant og vigtig for netop denne leder, skole og kommune. Ministeriet kan være behjælpelig med på en given platform at formidle al relevant viden om disse kurser og uddannelser, men det vil være stærkt tilrådeligt ikke at udbyde én og kun én uddannelse.

Dette hænger også sammen med et andet forhold. Én ting er, at forskerne og alle de meget forskellige konsulenter og andre eksperter vil være meget uenige om, hvordan sådanne uddannelser skal designes og gennemføres. Noget andet er, at de skoleledere, som dette handler om, også er meget forskellige. Der vil være skoleledere, som det vil være oplagt at tilbyde en diplom-, master- eller MBA-uddannelse, og der vil være skoleledere, for hvem det mest relevante ville være et ugeforløb eller seks endagsforløb.

Man skal træde varsomt her. Der er megen værdifuld ledelsesforskning, og det er en forskning, der peger i forskellige retninger, når det f.eks. handler om praktiske anbefalinger. Lad der derfor være valg- og initiativmuligheder.

Forrige artikel Det skal du kunne på arbejdsmarkedet i 2020 Næste artikel Hey, se mig – jeg er awesome

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.