Vanvittigt at lave fælles uddannelse for alle skoleledere

En ny, ministeriel rapport om en fælles lederuddannelse for skoleledere er ubrugelig, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse.
Steen Hildebrandt

”Som skoleleder har man et vanvittigt stort ansvar. Skoleledelse er en af de vigtigste funktioner i vort samfund.”

Sådan sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) til dagbladet Politiken den 24. maj i år. Det er stærke ord, men jeg er enig: Skoleledelse er en meget vigtig funktion i samfundet. Hvis det er rigtigt, og hvis man på den baggrund skal udvikle en egentlig uddannelse til mennesker med dette ’vanvittigt store ansvar’, så er det arbejde, der for nylig er blevet afrapporteret fra en imponerende bredt sammensat gruppe af mennesker, ikke vanvittigt imponerende. Tværtimod.

Sagen er den, at regeringen overvejer at etablere en særlig lederuddannelse for skoleledere i Danmark. En fælles, ikke-obligatorisk lederuddannelse. Det lyder besnærende, og man kan læse om den påtænkte uddannelse i en ny rapport udgivet af Undervisningsministeriet, Finansministeriet, KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, BUPL’s Lederforening og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Rapporten blev offentliggjort i marts 2017 og har titlen ’Grunduddannelse af skoleledere – Fremtidige kompetencebehov og uddannelsestilbud’.

Når så mange parter går sammen om at løse en så kompliceret og mangesidet opgave, så er forhåndsformodningen, at der ikke kommer megen nytænkning endsige revolutioner ud af det. I bedste fald kommer der godt og traditionelt embedsmandsarbejde ud af det. I værste fald en tandløs rapport.

I dette tilfælde blev det en lille og tynd rapport på 44 sider. Indholdet er forudsigeligt. Men ikke nok med det; det er sagligt set tyndt.

Rapporten er skrevet af en række mennesker, der synes, mener og tror en masse, men substansen er så svag, at resultatet af arbejdet ikke kan bruges, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse, hvor skolelederne ikke bare får præsenteret de traditionelle begreber, skemaer og modeller, men bliver inspireret og hjulpet personligt og fagligt til at varetage en opgave, der bliver stadig mere krævende, vanskelig og udfordrende.

Mangesidet uhyre

Selvfølgelig skal mennesker, der skal lede, uddanne sig i ledelse. Det kan man gøre på mange måder. Og man kan sige to ting med stor sikkerhed her: Man kan ikke læse sig til at blive en god leder. Og man kan blive en bedre leder ved at læse og uddanne sig.

Ledelse er et mangesidet fænomen eller uhyre, om man vil. Men man kan ikke med videnskaben i hånden designe den bedste og rigtige lederuddannelse til alle skoleledere i Danmark. Det lader sig ikke gøre. Dels peger videnskaben i mange retninger. Og dels er der ikke én slags, men mange slags skoleledere og kommuner, som ideelt set skal have hver deres uddannelse.

Hvis man beder 10 danske ledelsesforskere om at udarbejde et forslag til en lederuddannelse for skoleledere, får man med meget stor sandsynlighed 10 forskellige forslag. Og hvis man beder 10 konsulenter om det samme, får man formentlig 20 forskellige forslag. Så har man 30 forslag. Hvad skal man gøre med dem? Hvordan skal man eventuelt vælge ét forslag ud af 30?

Bad man i stedet nogle skoleledere eller børn om det samme, ville man få endnu flere forskellige forslag. Både ledelsesforskningen og ledererfaringerne er omfattende og meget forskellige. Det må vi bare erkende.

En del af det arbejde, der er udført i forbindelse med den nævnte rapport, er en spørgeskemaundersøgelse, som Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Center for Offentlig Kompetenceudvikling har gennemført vedrørende skoleledernes egen vurdering af deres fremtidige kompetencebehov. Når man læser resultaterne, får man det indtryk, at lederne kun tænker et par år frem.

Det er forhåbentlig forkert forstået. Det primære formål med undersøgelsen var ”at belyse ledelsesmæssige udfordringer og kompetencebehov hos de danske skoleledelser. Undersøgelsen kortlægger ledernes egen opfattelse af udfordringer og kompetencebehov”.

Forudsigelige resultater

Respondenterne omfatter 1.132 ledere fra 69 ud af 98 kommuner (udsendt til alle kommuner). Ca. 35 pct. af respondenterne identificerer sig som ’øverst ansvarlige leder’ for skolen, og de resterende respondenter er afdelingsledere, viceskoleledere, administrative ledere, pædagogiske ledere, SFO-ledere og andet.

Sagt på en anden måde: Det er en meget sammensat gruppe af respondenter, der svarer på de samme spørgsmål, hvilket i sig selv gør det betænkeligt at tolke de svar, der kommer ud af det. I rapporten anføres under overskriften ’Undersøgelsens hovedkonklusioner’ følgende meget pauvre og forudsigelige resultater:

”En stor andel af skoleledelserne oplever, at deres kerneopgave er forandret meget i de seneste år, og de oplever et stigende pres fra politikere, forvaltninger og omverden.”

”Udfordringerne er mange – og vurderes kun at ville stige i de kommende 1-2 år. Det gælder, uanset hvilken ledelsesfunktion respondenten udfører. Mest udfordret er respondenterne af ledelse af forvaltning, økonomi og administration, og herunder er det især kravene til en strategisk ressourceallokering, der opleves høje. Overraskende er det måske især, at faglig ledelse opleves som et af de mindst udfordrende ledelsestemaer. Overraskende, fordi faglig ledelse fremhæves som værende én af de måske mest centrale udfordringer for velfærdsledelser, herunder skoleledelser, i dag. Det er til gengæld en af de kompetencer, lederne peger på, at de anvender mest i dag – og om 1-2 år.”

”Kompetencebehov følger ikke overraskende, men dog ikke helt, der, hvor lederne oplever sig udfordret: Datacentreret ledelse, ledelse af forvaltning m.v. og forandringsledelse er de områder, hvor lederne oplever, at behovene er størst.”

”Skoleledelsernes erfaringer med ledelsesuddannelse er positive: Hele 3 ud af 4 vurderer, at deltagelse i ledelsesuddannelse reelt medfører ændringer i praksis.”

”Skoleledelserne oplever i øvrigt, at sparring og feedback på egen ledelsespraksis (af lederkolleger, chef og medarbejdere) er mest virkningsfuld for egen ledelsesudvikling.”

Tro, håb og holdninger

På den baggrund foreslås det i rapporten, at der udvikles en ny skolelederuddannelse, der fokuserer på følgende fem hovedtemaer: organisation, forandring og personlige ledelseskompetencer; faglig ledelse; overblik og viden om metoder til elevers læring og trivsel; anvendelse af ledelsesrummet og ledelsesmæssige forvaltningskompetencer.

Hvis nogen tror, at dette peger frem mod en særlig klar uddannelse m.h.t. temaer, emner, lærebøger m.m., så tror man helt forkert. Det er ikke tilfældet.

Tag blot som eksempel disse temaer: datacentreret ledelse, ledelse af forvaltning og forandringsledelse, som er blandt de temaer, der nævnes som vigtige i en sådan uddannelse. Hvis nogen forestiller sig, at der med disse benævnelser er sagt noget eksakt, så tager de fejl. Disse begreber eller temaer er der ganske vist stor viden om, men det er viden, der afhænger af, er betinget af, forudsætter noget andet m.m., og som derfor leder tanken hen på en kronik af Niels Kærgård i Politiken den 14. maj i år med titlen ’Danskerne forstår ikke at religion og videnskab hænger sammen’.

Udvikling og gennemførelse af en skolelederuddannelse er ikke kun et spørgsmål om faglighed og videnskab. Det er i høj grad også et spørgsmål om holdninger, tro og håb. Og man skal være præcis og ærlig m.h.t., hvornår det handler om at synes, og hvornår det handler om forsknings- eller erfaringsbaseret viden.

Lad mange blomster blomstre

Hvis man vil vide noget om, hvad skoleledere opfatter som vigtigt for dem selv lige nu og i fremtiden, skal man selvfølgelig spørge skolelederne selv. Og som man spørger, får man svar. Men hvis det handler om at designe en helt ny uddannelse til fremtidens skoleledere, så skal man helt sikkert ikke nøjes med at spørge de nuværende skoleledere. Hvis man havde spurgt lægelige ledere, sygeplejersker, djøfere, plejehjemsledere, retspræsidenter, fængselsinspektører, domprovster og andre ledere, havde man fået nogenlunde de samme svar som her.

Jeg vil advare imod at designe en lederuddannelse for alle ledere i den danske folkeskole – og jeg vil specielt advare imod at gøre det ud fra, hvad de nuværende skoleledere mener. Ikke at man ikke også skal spørge dem, for det skal man, men man skal også spørge mennesker med helt andre tilgange og erfaringer.

Jeg vil opfordre til, at man på dette område lader mange blomster blomstre. Jeg mener, at man skal tilskynde forskere og konsulenter, universiteter, professionsskoler, konsulenthuse og andre at designe og udbyde kurser, uddannelser og dernæst formidle viden om disse kurser til skolelederne, som så kan vælge ud fra de kriterier, som den enkelte leder, skole eller kommune nu finder relevant og vigtig for netop denne leder, skole og kommune. Ministeriet kan være behjælpelig med på en given platform at formidle al relevant viden om disse kurser og uddannelser, men det vil være stærkt tilrådeligt ikke at udbyde én og kun én uddannelse.

Dette hænger også sammen med et andet forhold. Én ting er, at forskerne og alle de meget forskellige konsulenter og andre eksperter vil være meget uenige om, hvordan sådanne uddannelser skal designes og gennemføres. Noget andet er, at de skoleledere, som dette handler om, også er meget forskellige. Der vil være skoleledere, som det vil være oplagt at tilbyde en diplom-, master- eller MBA-uddannelse, og der vil være skoleledere, for hvem det mest relevante ville være et ugeforløb eller seks endagsforløb.

Man skal træde varsomt her. Der er megen værdifuld ledelsesforskning, og det er en forskning, der peger i forskellige retninger, når det f.eks. handler om praktiske anbefalinger. Lad der derfor være valg- og initiativmuligheder.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu