Veje til Ressourcedanmark

Dagens danske velfærdsdebat handler om penge. Når man følger den, kan man tro, at vi står på afgrundens rand. At det økonomiske og demografiske pres betyder, at fremtidens velfærdssamfund kun kan blive dårligere, end det vi har haft. Mange taler om at ”redde” og ”lappe på” den eksisterende velfærdsmodel. Vores påstand er, at selv hvis…

Dagens danske velfærdsdebat handler om penge. Når man følger den, kan man tro, at vi står på afgrundens rand. At det økonomiske og demografiske pres betyder, at fremtidens velfærdssamfund kun kan blive dårligere, end det vi har haft. Mange taler om at ”redde” og ”lappe på” den eksisterende velfærdsmodel.

Vores påstand er, at selv hvis nogen kom med en papkasse med et stort antal milliarder, ville der stadig være grundlæggende udfordringer – måske fejl – i vores samfundsmodel. Debatten bør derfor ikke kun handle om, hvad velfærd koster, og hvor meget af den vi har råd til. Vi skal bruge anledningen til at nytænke, udvikle og skabe bedre velfærd i fællesskab mellem flere parter.

Flere steder er man allerede i gang med det arbejde. Men vi efterlyser, at vi danskere – offentligt ansatte, privatansatte, medarbejdere og frivillige i tredje sektor-organisationer - mere systematisk begynder at tænke i, at der er ressourcer mange steder i vores land.

Det er baggrunden for, at vi sammen med 14 kommuner og 11 velfærdsorganisationer i det seneste halve år har gennemført projektet Ressourcedanmark. Vi har ønsket at undersøge, hvordan et velfærdssamfund baseret på socialt og økonomisk bæredygtige ressourcer kan se ud.

Publikationen ”Veje til Ressourcedanmark” viser de gode eksempler, vi har fundet i arbejdet og præsenterer en række greb og metoder, som kan bruges i arbejdet med at se flere ressourcer og bringe dem i spil i velfærden.

Mandag Morgen tilbyder at holde foredrag om bogen. Bestil en trykt udgave af bogen nedenfor eller download den som pdf.

God fornøjelse med rapporten!

Hent PDF


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu