Velfærdsteknologi kan blive en ny vækstmotor

En satsning på velfærdsteknologi kan blive en kraftfuld vækstmotor, der sikrer Danmark en stærk position på et af fremtidens mest lukrative globale markeder. Hvis satsningen gennemføres konsekvent og intelligent, kan den samtidig lette en del af presset på de offentlige udgifter, forbedre livskvaliteten for ældre og syge samt dæmme op for den stigende mangel på arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren. Det viser Mandag Morgens analyse af de markedsmæssige, udgiftsøkonomiske og behandlingsfaglige perspektiver i en konsekvent satsning på at gøre Danmark til et velfærdsteknologisk foregangsland. Den viser, at der ligger et stort uudnyttet potentiale på i hvert fald fire områder: Livskvalitet for borgere, arbejdskraftsbesparelser samt lavere udgifter for det offentlige og stort markedspotentiale for innovative virksomheder.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

En satsning på velfærdsteknologi kan blive en kraftfuld vækstmotor, der sikrer Danmark en stærk position på et af fremtidens mest lukrative globale markeder. Hvis satsningen gennemføres konsekvent og intelligent, kan den samtidig lette en del af presset på de offentlige udgifter, forbedre livskvaliteten for ældre og syge samt dæmme op for den stigende mangel på arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren.

Det viser Mandag Morgens analyse af de markedsmæssige, udgiftsøkonomiske og behandlingsfaglige perspektiver i en konsekvent satsning på at gøre Danmark til et velfærdsteknologisk foregangsland. Den viser, at der ligger et stort uudnyttet potentiale på i hvert fald fire områder.  
 

  • Livskvalitet. Telemedicin og såkaldte smart home-teknologier giver kroniske patienter og ældre mulighed for bedre og mere effektiv behandling, så de f.eks. undgår at blive indlagt på sygehuset, slipper for at køre til jævnlig kontrol og kan blive langt mere selvhjulpne i eget hjem.
  • Arbejdskraftbesparelser. Nye teknologiske løsninger kan afbøde en del af den arbejdskraftmangel, der vil ramme sundheds- og plejeområdet, når de store generationer går på pension, og der bliver færre til at finansiere velfærdssamfundet.
  • Lavere udgifter. Alt tyder på, at ny teknologi har et stort besparelsespotentiale. At indløse det kræver dog, at man konsekvent udnytter mulighederne for at optimere organisationsstrukturer, arbejdsgange og rollefordeling mellem brugere og professionelle.
  • Markedspotentiale. Den aldrende befolkning i de velstående lande får efterspørgslen på velfærdsteknologiske løsninger til at eksplodere. Danmark har et godt udgangspunkt for at erobre en førerposition på dette lukrative eksportmarked.

Alle disse store potentielle gevinster forsøger regeringen nu at favne ved at lancere velfærdsteknologi som en ny vækssatsning.

Den sunde vækst

Den danske sundheds- og plejesektor står i dag over for et voksende omkostnings- og forventningspres, og frem til 2050 kan sundhedsudgifterne ende med at stige til over 10 pct. af BNP. Samtidig kræver borgerne flere og bedre behandlinger og ikke mindst bedre service og kvalitet. Udfordringerne for det danske samfund vil stige i de kommende år, og det haster med at finde en løsning på den gordiske knude i sundheds- og plejesektoren.

Noget tyder dog på, at en ny generation af velfærdsteknologier kan bidrage på afgørende vis til at løse udfordringerne. Velfærdsteknologi har potentiale til at skabe gennemgribende fornyelse af sundheds- og plejesektoren, hvor man kan gøre mere, både bedre og billigere. Samtidig kan de nye teknologiske løsninger gøre det lettere at sætte den enkelte patients behov i fokus og skabe en kvalitativt ny sundhedsrejse, der er mere tilfredsstillende for den enkelte.

I bedste fald kan det offentlige sundhedsvæsen spare arbejdskraft og udvikle nye intelligente sundhedsløsninger, mens Danmark bliver en global frontløbernation, som andre nationer søger inspiration og ideer fra. Gøres det rigtigt, kan en målrettet satsning på velfærdsteknologi bane vej for sund vækst i erhvervslivet, der trækker Danmark ud af flere års vækstkrise og sikrer succes på det globale milliardmarked.

Mandag Morgen har derfor indledt et samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, om at finde og udpege de muligheder og potentielle gevinster, der kan ligge i en mere målrettet satsning på velfærdsteknologi. Fra i dag og i de næste par måneder vil Mandag Morgen offentliggøre syv analyser af velfærdsteknologien og vurdere, om den kan bidrage til at forny sundheds- og plejesektoren og skabe basis for et nyt dansk vækstmirakel.

Vi har inviteret 450 nøgleaktører og beslutningstagere i den offentlige og private sektor samt i organisationerne til at blive medlem af et nyt innovationspanel, Sundhedens Innovatører. Her på vores onlineplatform Mandag Morgen Share - mm.dk vil innovatørerne dele ideer og forslag til, hvordan Danmark kan udnytte mulighederne med den nye velfærdsteknologi. Forslagene og analyserne vil blive samlet i et stort særtillæg, der udgives af Mandag Morgen op til en konference om velfærdsteknologi, der afholdes i København d. 29. november 2010.

Indenrigs- og sundhedsminister, Bertel Haarder, forudser, at nogle af de mange milliarder, som bliver investeret i sundhedsvæsenet, omsættes i opfindelser og produkter, som kan skabe økonomisk vækst i samfundet.  “Vi står med en historisk chance for at skabe nytænkning og innovation i sundhedsvæsenet. Vi har i flere år talt om Grøn Vækst i det danske samfund. I de kommende år skal vi også tale om Sund Vækst med udgangspunkt i sundheds- og velfærdsteknologien. Det er en dagsorden, som vi har gode muligheder for at forfølge, og som jeg gerne vil være bannerfører for,” siger Bertel Haarder.

Han forestiller sig bl.a. et langt stærkere og tættere partnerskab mellem virksomheder og sygehuse om forskning og udvikling af ny teknologi. Han vil samtidig styrke regionernes incitament til at bruge telemedicin, så flere patienter og ældre bliver behandlet i hjemmet. Samtidig vil han mindske bureaukratiet omkring godkendelse af kliniske forsøg. Se også artiklen "Minister vil skabe sund vækst".

Skal Danmark udnytte sit store velfærdsteknologiske potentiale, kræver det imidlertid også, at en række barrierer bliver overvundet. Først og fremmest skal der ske en langt mere systematisk vidensopsamling og et langt tættere samarbejde mellem virksomheder, universiteter og den offentlige sektor.

I den forbindelse repræsenterer regionernes planlagte byggeri af nye og moderne supersygehuse til 40 milliarder kr. en enestående chance.

Investeringer i den størrelsesorden foretager man ikke hver anden dag. Og hvis pengene bruges målrettet og strategisk, har det danske sundhedsvæsen mulighed for at blive et internationalt laboratorium og udstillingsvindue for fremtidens teknologi, innovative behandlingsmetoder og telemedicinske løsninger, der flytter behandlingen hjem i folks egne dagligstuer.

Byggeriet er også en oplagt mulighed for at kickstarte innovationssamarbejder mellem virksomheder og det offentlige om nye teknologiske løsninger. Regeringens mål er, at 20-25 pct. af investeringen går til ny teknologi. Det kan eksempelvis være teknologi, der understøtter telemedicin og kvaliteten i den kliniske behandling som robotter. Eller det kan være smart velfærdsteknologi, der sikrer en mere effektiv udnyttelse af personaleressourcer, bygninger og apparatur.

Op gennem årene er velfærdsteknologi adskillige gange blevet udråbt til en samfundsøkonomisk mirakelkur, der kan spare milliarder af kroner på de offentlige sundhedsbudgetter. Men reelt er der meget begrænset dokumentation for, hvordan man kan høste gevinster i den størrelsesorden. De danske og internationale erfaringer fra enkeltprojekter er positive, men spredte. Og de viser om noget, at velfærdsteknologi ikke automatisk udløser økonomiske gevinster. Udbyttet er stærkt afhængigt af, hvordan man implementerer de nye teknologier – f.eks. hvorvidt man tilpasser organisationen og arbejdsgangene til den nye teknologi, og hvor tæt man inddrager brugeren.

Store internationale studier viser, at den største gevinst ligger i de projekter, hvor ny velfærdsteknologi ikke blot er et supplement til eksisterende behandlinger og rutiner, men reelt erstatter dem. Og at de mest succesfulde projekt­er er dem, der inddrager patienter i deres eget behandlingsforløb, fremtvinger en ny rollefordeling mellem patienter og behandlere og får de fagprofessionelle til at koordinere deres arbejde på en helt anden måde end hidtil. Se artiklen "Gevinsten ligger i adfærden".

Flere hænder

Interessen for sundheds- og velfærdsteknologi oplever i øjeblikket et veritabelt boom. Bare inden for den sidste måned har Medico­industrien, DI og Akademiet for de Tekniske Videnskaber afholdt seminarer eller konferencer om emnet. Og senere på måneden er Odense vært for den store pan-europæiske AAL-konference.

Flere gamle

Figur 1 | Forstør

Ældrebyrden i OECD-landene, pct.1

Den demografiske udvikling i de velstående lande skaber et støt voksende pres på sundhedsudgifterne.

Note: 1 Antal personer over 65 år i forhold til antal personer i aldersgruppen 20-64 år., Kilde: OECD.

Interessen er først og fremmest drevet af det demografiske pres på velfærdssamfundet i almindelighed og sundhedsvæsenet i særdeleshed. 
 

  • Otte ud, fem ind. Fremskrivninger viser, at der de kommende år kun vil komme fem nye mennesker ind på arbejdsmarkedet, hver gang otte trækker sig tilbage. Antallet af ældre over 65 år vil stige fra 900.000 i år til over 1,5 millioner i år 2040. Det vil få sundhedsudgifterne til at stige kraftigt – mens der bliver færre til at finansiere dem.
  • Mangel på fagpersonale. Sundhedsvæsenet vil komme til at mangle op imod 5.000 sygeplejersker og 2.000 speciallæger bare i løbet af 10 år. I kommunerne er ca. hver fjerde sosu-assistent og sygeplejerske over 55 år.

Der er derfor et voldsomt behov for at udvikle nye måder at løse velfærdsopgaverne på. Og her kommer velfærdsteknologien til at spille en hovedrolle. Velfærdsteknologi kan på en gang at reducere arbejdskraftsbehovet og behandlingsudgifterne. Se figur 3.

Teknologi behøver ikke være det rene science fiction. Et eksempel er således loft-lifte: Når kronisk syge eller meget bevægelseshæmmede folk skal flyttes til eller fra en seng, kræver det som regel to medarbejdere. Med en lift kan opgaven klares af blot en enkelt medarbejder. Samtidig bliver risikoen for arbejdsskader som følge af tunge løft nedsat betydeligt.

Potentialet bliver også dokumenteret i de mange projekter, som den såkaldte ABT-Fond uddeler penge til. Fonden administrerer de 3 milliarder kr., som regeringen frem til 2015 vil investere i nye måder at bruge teknologi på i den offentlige sektor.

Langt de fleste af de 43 projekter, som fonden støttede sidste år, retter sig mod sundheds- og plejeområdet. Og de forventes at give et samlet besparelse på ca. 1.300 årsværk. Hvis de enkelte projekter bliver foldet ud i hele landet, er besparelsen selvsagt langt større. Præcis hvor stor, er endnu for tidligt at vurdere, understreger formanden for ABT-Fonden, Thomas Børner. Men alene seks af projekt­erne vurderes hver især at have en arbejdskraftbesparelse på over 1.000 årsværk, hvis de rulles ud nationalt. “Den store frigørelse af arbejdskraft får vi for alvor, når vi får de store lovende projekter foldet ud på nationalt plan,” siger Thomas Børner.

Eksploderende efterspørgsel

Det økonomiske potentiale i udvikling og afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger er ikke begrænset til offentlige besparelser. Danmark står langtfra alene med sin demografiske udfordring. Se figur 2. Den aldrende verdensbefolkning – ikke mindst i de mest velstående lande – skaber en hastigt stigende global efterspørgsel på velfærdsteknologi.  En strategisk satsning kan bane vej for en dansk førerposition på et boomende eksportmarked.

Danmark taber terræn

Figur 2 | Forstør

Danmark sakker bagud på det europæiske marked for velfærdsteknologi.

Note: 1 Tallene for Luxembourg er meget påvirket af store udsving i en enkelt varegruppe og skal således fortolkes med varsomhed., Kilde: DI.

Stort set alle lande i verden har udsigt til et voksende antal ældre, stigende sundhedsudgifter og økonomisk smalhals. Beregninger foretaget af DI viser, at alene EU-landene vil have behov for at øge udgifterne til sundhed og ældrepleje med omkring 400 milliarder kr. inden for de næste ti år. Frem mod 2040 vil stigningen i udgiftsbehovet vokse til 1.600 milliarder kr. Det svarer næsten til det samlede danske bruttonationalprodukt.

Udviklingen er ikke et europæisk, men et globalt fænomen. Verden over er der et skrigende behov for løsninger, der kan reducere arbejdskraftsbehovet, holde udgifterne i tømme og imødekomme et stigende forventningsspres fra ældre og kronisk syge.

Danske virksomheder har umiddelbart en gunstig udgangsposition på dette globale gigantmarked. En stor, veludbygget og teknologiparat offentlig sektor udgør en potentiel konkurrencefordel, som flere virksomheder har været gode til at udnytte.

Et eksempel er høreapparater. Siden 1951 har alle hørehæmmede haft mulighed for at få et høreapparat gennem sygesikringen. Og for ti år siden blev der indført frit valg, så folk kunne få offentligt tilskud, når de købte høreapparater gennem en privat høreklinik. Det har øget efterspørgslen efter mere avancerede og flottere designede apparater og givet danske virksomheder som Oticon, GN Resound og Widex en global førerposition med i alt 40 pct. af verdensmarkedet.

Danmarks rolle truet

I dag er Danmarks historiske styrkeposition under pres. For blot ti år siden var Danmark nr. tre i EU målt på velfærdsteknologiens andel af den samlede eksport. Nu daler vi støt nedad på ranglisten. Eksporten er ganske vist steget med 70 pct. siden 2000. Men udviklingen går endnu hurtigere i andre lande, og vi er nu distanceret af lande som Belgien og Storbritannien. Se figur 2.

“Vores eksport inden for sundhedsområdet kunne have været 15 milliarder kr. større i 2009, hvis vi havde beholdt vores markedsandel,” sagde direktør i DI Tine Roed på konferencen “Sundhedsindustriens Dag” i sidste uge.

Skal Danmark generobre rollen som en af EUs stærkeste producenter af velfærdsteknologi, forudsætter det ikke mindst et langt stærkere og tættere samarbejde mellem virksomheder, offentlig sektor, brugere og forskningsinstitutioner.

Den store offentlige sektor giver Danmark et oplagt potentiale som velfærdslaboratorium, hvor andre lande kan afprøve nye ideer og løsninger. Et eksempel er Japan, der de kommende år står med verdens formentlig allerstørste demografiske udfordring i form af et eksplosivt stigende antal ældre. Derfor har Japan allerede satset benhårdt på robotter og anden smart velfærdsteknologi, der kan imødekomme det voksende behov for pleje og behandling. Problemet er bare, at den japanske hospitalssektor bygger på høj grad af brugerbetaling og private forsikringer. Det hæmmer virksomhedernes muligheder for at udvikle og afprøve ny velfærdsteknologi.

Ugens spørgsmål

Velfærdsteknologi har potentiale til at skabe en gennemgribende fornyelse af sundheds- og plejesektoren. Regeringen har meldt sig klar til at satse på området – men hvordan skal satsningen konkret udformes for at sikre maksimal effekt?

Hvilke konkrete initiativer bør regeringen tage nu for at fremme velfærdsteknologi i sundheds- og plejesektoren? Giv dit svar her

Innovationsnetværket RoboCluster med base i Odense har lagt de første sten til et samarbejde om nye velfærds­teknologier mellem to lande, og som projektleder Christian Klit Johansen forventer sig meget af. “Drømmen er, at en masse japanske virksomheder tager deres produkter med under armen til Danmark og får dem afprøvet. Når de så opdager, hvilke fortræffeligheder det giver at tilpasse deres produkter til det europæiske marked, vil de også lægge forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Danmark,” siger Christian Klit Johansen.

Der er flere eksempler på, at japanske virksomheder har øje på Danmark. Et stort japansk firma er ved at indgå et samarbejde med to danske kommuner om robotteknologi i ældreplejen. Der mangler også kun en formel godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen, før en japansk styrkedragt kan tages i brug til at genoptræne mennesker, som f.eks. er blevet skadet ved et trafikuheld eller ramt af hjerneblødning. Dragten er udviklet af det japanske robotfirma Cyberdyne, som nu har etableret kontor i Odense for at have et springbræt til det øvrige europæiske marked.

Til gavn for patienter

Også pleje- og behandlingsfagligt kan smart anvendelse af ny teknologi udløse betydelige gevinster.

Behandling af kroniske sår er et eksempel på, hvordan en kombination af ny teknologi og nye arbejdsgange kan spare patienter for unødvendige indlæggelser – og i nogle tilfælde amputationer. 

Ofte må læger bruge kostbar tid i ambulatoriet på at se på folks sår, selvom de heler fint ud og ikke kræver behandling. Det problem forsøger overlæge Rolf Jelnes fra Sønderjyllands Sygehus at komme til livs med det telemedicinske projekt “Sår i Syd”.

Han har allieret sig med hjemmesygeplejersker i fire forskellige kommuner. Når de besøger ældre mennesker med kroniske sår, tager de billeder af sårenes udvikling og sender dem til overlægen. På den måde får han mulighed for at tage stilling til, om der er brug for videre behandling.

Dermed sparer han sin egen tid, undgår lang transport for de ældre og unødvendig brug af ambulatorierne. De frigjorte ressourcer betyder, at flere sår bliver helet hurtigere, og at antallet af amputationer er reduceret med en fjerdedel. Det kan også mærkes på de offentlige udgifter. En amputation løber op i 250.000 kr. til operation, protese og genoptræning.

Projektet har efterhånden kørt i fire år, men trods de gode resultater er ideen først i år blevet taget op af andre parter. ABT-fonden finansierer nu et projekt, der skal afprøve telemedicinsk  sårbehandling i stor skala. 

Gigantisk potentiale

Figur 3 | Forstør

Trusler og muligheder ved sundhedsteknologi

Sundhedsteknologi har kæmpe potentiale til at skabe ny vækst i Danmark.

Kilde: Mandag Morgen


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu