Verdensmål og planetariske grænser

Den politiske debat i Danmark er næsten renset for storhed, langsigtethed og helhedstænkning. I stedet for at forholde os til, inden for hvilke grænser der fortsat kan stræbes efter vækst på kloden, diskuterer vi skattelettelser til de velbjergede og andre småtterier.

I forbindelse med de ikke-igangværende forhandlinger om den såkaldte 2025-plan blev det pludselig en metafor, at der var en elefant i rummet. Elefanten var Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen. Må jeg i den forbindelse minde om, at elefanten er et meget klogt dyr. En elefant kunne aldrig finde på at opføre sig, som Anders Samuelsen gjorde det i disse politiske efterårsforhandlinger.

Jeg har lige været med til at udgive en bog om FN’s verdensmål, målene for en bæredygtig global udvikling. En bog, der analyserer Danmarks og verdens aktuelle situation på en række dimensioner, og som i den forbindelse drøfter, hvad Danmark kan og bør gøre – ikke bare for verdens skyld, men også for Danmarks egen skyld.

Når man sidder med denne bog og dens mange seriøse analyser og forslag på den ene side, og på den anden side ser Anders Samuelsen oppe i et træ, hvor han sidder og råber på skattelettelser til nogle få velbjergede mennesker i dette land, skattelettelser, som disse mennesker formentlig er fløjtende ligeglade med, så kan man kun blive beskæmmet og bedrøvet på Danmarks og demokratiets vegne. Den politiske debat i Danmark er næsten renset for storhed, langsigtethed og helhedstænkning.

Økonomi er ikke eksakt videnskab

Det er i den forbindelse blevet en del af en politisk retorik, at man kan henvise til, at ens forslag er blevet ’regnet igennem’ af mennesker i Finansministeriet. Jeg ved ikke, hvad Finansministeriet og dets embedsmænd siger til det, men det er uden reelt indhold at henvise til, at et forslag er blevet regnet igennem af embedsmænd, for, undskyld mig: Hvad betyder det?

Det er i samme forbindelse, at der i de seneste måneder pludselig opstod en ophidset og ubegavet debat om, hvorvidt økonomi er en eksakt videnskab. Det er økonomi ikke. En matematisk økonomisk model er eksakt, forstået på den måde, at den er programmeret til, at 2+2 er 4. Det er en regnemodel, der er bygget op omkring en række forudsætninger og antagelser om sammenhænge, og som på den baggrund – fuldstændig eksakt – kan regne ting ud. Men det bliver økonomi ikke en eksakt videnskab af. Måske skulle man hellere diskutere, om økonomi er én videnskab, eller om der i virkeligheden er flere økonomiforståelser og -videnskaber?

Økonomi er en ikke-eksakt videnskab. Det er en vigtig videnskab, der handler om at forstå og redegøre for en række økonomiske sammenhænge i verden, i lande og i virksomheder. Men vi er efterhånden kommet til at tro, at alt handler om økonomi, at økonomi altid er det vigtigste; simple økonomiske beregningsresultater bliver kørt i front i alle mulige sammenhænge. Og jeg er naturligvis enig: Økonomi er vigtigt; priser, lønninger, inflation, underskud, produktivitet, valutakurser, rentesatser og meget andet er og bliver vigtigt. Og det er der meget andet, der også er.

Der er andet i verden end økonomi

I den nævnte bog findes der beskrivelser af begrebet ’planetariske grænser’. Det er et begreb, der er udviklet af en stor internationalt sammensat gruppe af forskere under ledelse af professor Johan Rockström fra Stockholm Resilience Centre.

Baggrunden er forskernes forsøg på at være præcise med hensyn til dette spørgsmål: Inden for hvilke grænser kan der fortsat arbejdes med og stræbes efter vækst på kloden?

Den globale nedslidning af naturgrundlaget

Figur 1 | Forstør   Luk

’Planetary Boundaries’ er et mål for, hvor meget menneskeheden har brugt af klodens miljømæssige kapital på ni nøgleområder. Der er fire områder, hvor nedslidningen af jordklodens ressourcer nu er alvorlig eller risikabel: klimaforandringer, de biogeokemiske kredsløb af fosfor og kvælstof, arealanvendelse og genetisk diversitet.

Kilde: “Planetary boundaries: Guiding human development on a changing planet”, Science 2015.

I stedet for blot at sige, at der er ’grænser for vækst’, således som vi sagde det i 1970’erne, så taler disse forskere om ’vækst inden for givne grænser’, og det er disse grænser, forskerne kalder for planetariske værdier eller grænser. Disse grænser skal vi til at interessere os for.

Jeg ser frem til, at politikere begynder at tale om, at deres forslag er blevet gennemregnet af Stockholm Resilience Centre med henblik på at konstatere, om de positivt eller negativt påvirker disse planetariske grænser.

Jeg hævder ikke, at al økonomidiskussion og alle økonomiberegninger skal kastes bort, men jeg siger, at der er meget andet og mere i verden end økonomi, der tæller og skal tælles med, og der er meget mere, end økonomi og økonomer kan sige noget som helst betydningsfuldt om.

Disse planetariske grænser er formentlig det bedste og mest præcise, vi indtil videre har, når det handler om at drøfte en bæredygtig global udvikling, og derfor bør vi naturligvis bruge dem og inddrage dem i vore politiske, erhvervsstrategiske og virksomhedsstrategiske overvejelser og planer.

Verdensmålene peger på 17 store områder – klima, fattigdom, biodiversitet m.m. – hvor bæredygtig udvikling skal tilstræbes, eller som omvendt er identisk med bæredygtig global udvikling. Men vi har – ud over selve målene – behov for at vide, hvilke grænser vi skal respektere, når vi arbejder i de forskellige målretninger, og her er Stockholm Resilience Centres planetariske grænser det redskab, vi indtil videre kan og bør benytte.

Reference: Steen Hildebrandt (red.): ’Bæredygtig global udvikling. Om FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv’, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016.

 

Forrige artikel Amerikanske byer redder klimaet på trods af Trump Næste artikel Kreativitet påvirker fremtidens ledelsesstil
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.