Verdensmål og planetariske grænser

Den politiske debat i Danmark er næsten renset for storhed, langsigtethed og helhedstænkning. I stedet for at forholde os til, inden for hvilke grænser der fortsat kan stræbes efter vækst på kloden, diskuterer vi skattelettelser til de velbjergede og andre småtterier.

I forbindelse med de ikke-igangværende forhandlinger om den såkaldte 2025-plan blev det pludselig en metafor, at der var en elefant i rummet. Elefanten var Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen. Må jeg i den forbindelse minde om, at elefanten er et meget klogt dyr. En elefant kunne aldrig finde på at opføre sig, som Anders Samuelsen gjorde det i disse politiske efterårsforhandlinger.

Jeg har lige været med til at udgive en bog om FN’s verdensmål, målene for en bæredygtig global udvikling. En bog, der analyserer Danmarks og verdens aktuelle situation på en række dimensioner, og som i den forbindelse drøfter, hvad Danmark kan og bør gøre – ikke bare for verdens skyld, men også for Danmarks egen skyld.

Når man sidder med denne bog og dens mange seriøse analyser og forslag på den ene side, og på den anden side ser Anders Samuelsen oppe i et træ, hvor han sidder og råber på skattelettelser til nogle få velbjergede mennesker i dette land, skattelettelser, som disse mennesker formentlig er fløjtende ligeglade med, så kan man kun blive beskæmmet og bedrøvet på Danmarks og demokratiets vegne. Den politiske debat i Danmark er næsten renset for storhed, langsigtethed og helhedstænkning.

Økonomi er ikke eksakt videnskab

Det er i den forbindelse blevet en del af en politisk retorik, at man kan henvise til, at ens forslag er blevet ’regnet igennem’ af mennesker i Finansministeriet. Jeg ved ikke, hvad Finansministeriet og dets embedsmænd siger til det, men det er uden reelt indhold at henvise til, at et forslag er blevet regnet igennem af embedsmænd, for, undskyld mig: Hvad betyder det?

Det er i samme forbindelse, at der i de seneste måneder pludselig opstod en ophidset og ubegavet debat om, hvorvidt økonomi er en eksakt videnskab. Det er økonomi ikke. En matematisk økonomisk model er eksakt, forstået på den måde, at den er programmeret til, at 2+2 er 4. Det er en regnemodel, der er bygget op omkring en række forudsætninger og antagelser om sammenhænge, og som på den baggrund – fuldstændig eksakt – kan regne ting ud. Men det bliver økonomi ikke en eksakt videnskab af. Måske skulle man hellere diskutere, om økonomi er én videnskab, eller om der i virkeligheden er flere økonomiforståelser og -videnskaber?

Økonomi er en ikke-eksakt videnskab. Det er en vigtig videnskab, der handler om at forstå og redegøre for en række økonomiske sammenhænge i verden, i lande og i virksomheder. Men vi er efterhånden kommet til at tro, at alt handler om økonomi, at økonomi altid er det vigtigste; simple økonomiske beregningsresultater bliver kørt i front i alle mulige sammenhænge. Og jeg er naturligvis enig: Økonomi er vigtigt; priser, lønninger, inflation, underskud, produktivitet, valutakurser, rentesatser og meget andet er og bliver vigtigt. Og det er der meget andet, der også er.

Der er andet i verden end økonomi

I den nævnte bog findes der beskrivelser af begrebet ’planetariske grænser’. Det er et begreb, der er udviklet af en stor internationalt sammensat gruppe af forskere under ledelse af professor Johan Rockström fra Stockholm Resilience Centre.

Baggrunden er forskernes forsøg på at være præcise med hensyn til dette spørgsmål: Inden for hvilke grænser kan der fortsat arbejdes med og stræbes efter vækst på kloden?

Den globale nedslidning af naturgrundlaget

Figur 1 | Forstør   Luk

’Planetary Boundaries’ er et mål for, hvor meget menneskeheden har brugt af klodens miljømæssige kapital på ni nøgleområder. Der er fire områder, hvor nedslidningen af jordklodens ressourcer nu er alvorlig eller risikabel: klimaforandringer, de biogeokemiske kredsløb af fosfor og kvælstof, arealanvendelse og genetisk diversitet.

Kilde: “Planetary boundaries: Guiding human development on a changing planet”, Science 2015.

I stedet for blot at sige, at der er ’grænser for vækst’, således som vi sagde det i 1970’erne, så taler disse forskere om ’vækst inden for givne grænser’, og det er disse grænser, forskerne kalder for planetariske værdier eller grænser. Disse grænser skal vi til at interessere os for.

Jeg ser frem til, at politikere begynder at tale om, at deres forslag er blevet gennemregnet af Stockholm Resilience Centre med henblik på at konstatere, om de positivt eller negativt påvirker disse planetariske grænser.

Jeg hævder ikke, at al økonomidiskussion og alle økonomiberegninger skal kastes bort, men jeg siger, at der er meget andet og mere i verden end økonomi, der tæller og skal tælles med, og der er meget mere, end økonomi og økonomer kan sige noget som helst betydningsfuldt om.

Disse planetariske grænser er formentlig det bedste og mest præcise, vi indtil videre har, når det handler om at drøfte en bæredygtig global udvikling, og derfor bør vi naturligvis bruge dem og inddrage dem i vore politiske, erhvervsstrategiske og virksomhedsstrategiske overvejelser og planer.

Verdensmålene peger på 17 store områder – klima, fattigdom, biodiversitet m.m. – hvor bæredygtig udvikling skal tilstræbes, eller som omvendt er identisk med bæredygtig global udvikling. Men vi har – ud over selve målene – behov for at vide, hvilke grænser vi skal respektere, når vi arbejder i de forskellige målretninger, og her er Stockholm Resilience Centres planetariske grænser det redskab, vi indtil videre kan og bør benytte.

Reference: Steen Hildebrandt (red.): ’Bæredygtig global udvikling. Om FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv’, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016.

 

Forrige artikel Amerikanske byer redder klimaet på trods af Trump Næste artikel Kreativitet påvirker fremtidens ledelsesstil

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.