Man klarer ikke sit bidrag til en ny verdensorden ved at betale 70 millioner kr. eller for den sags skyld 250 millioner kr. Ja, en ny verdensorden handler ikke primært om penge, men om bevidsthed, viden og værdier.

De to beløb har været i spil inden for de sidste par uger som Danmarks bidrag til den nye flygtningesituation i verden. Det første beløb står udenrigsministeren for; det andet statsministeren. Statsministeren har så føjet beløbet 750 millioner kr. til, men hvad enten det er det ene eller det andet, så forslår et beløb i den størrelsesorden som en skrædder i helvede.

Indtil nu har det været en gratis omgang at henvise til nærområderne, hver eneste gang der har været talt om flygtninge og migranter. Nu skal der så med disse beløb foretages nogle omposteringer på kontoen for ulandsbistand, hvorefter en del af pengene skal bruges til en styrkelse af EU’s ydre grænser. Det er der givetvis gode grunde til, men heller ikke det hjælper på de egentlige udfordringer.

Der er to ord, der har fungeret som begrebsmæssige afledningsredskaber i debatten om flygtninge og indvandrere, spidset til under den seneste valgkamp, nemlig ordene menneskesmugler og nærområde. De to ord er i den grad blevet misbrugt af politikerne som afledningsmanøvrer. Med disse to ord forsøger vi at flytte flygtninge- og migrantdebatten væk fra dansk territorium. Ud af landet; ud af EU. Det siger sig selv, at det kan vi ikke – og da slet ikke på kort sigt.

Ansvaret forsøges på den måde eksporteret væk fra os selv, og der har bl.a. været henvist flittigt til Australien. Vi har set en useriøs undvigepolitik, og det har været lidet flatterende at iagttage, hvordan ikke mindst de største politiske partier, Venstre, DF og Socialdemokraterne, har skærpet retorikken over for, hvad der i den sammenhæng nu også under ét kaldes de fremmede.

Ledende politikere har demonstreret, hvad jeg vil kalde en kræmmermentalitet af værste skuffe; retorikken har været uværdig, og det er den blevet i endnu højere grad i løbet af de seneste uger. Man skulle ikke tro, at debatten handlede om mennesker, men om ting.

Selvfølgelig har der også været talt om løftebrud; fra maskinrummet har statsministeren fundet på at sige, at når man fortsat har den samme politik og de samme ambitioner, så må man gerne sige og gøre noget helt andet, end man har lovet, uden at der af den grund er tale om løftebrud. Hvis man vil holde fast i løftebrudsretorikken, så må man sige, at vi i de sidste par uger har set begyndelsen til en løftebrudslavine, i henseende til hvilken den tidligere regerings løftebrud bliver et rent søndagsskoleanliggende.

Lukker øjnene for potentialer

Hvad er de såkaldte nærområder? Ja, det er i hvert fald lande og områder uden for de nuværende industrialiserede lande som f.eks. EU og USA. Lige nu er det bl.a. dele af Syrien og områder og lande omkring Syrien. Men formuleret mere generelt og upræcist, så er det potentielt alle de lande i verden, som er karakteriseret ved, at befolkningerne i vid udstrækning mangler mad, vand, sundhed, uddannelse og en række andre materielle og ikke-materielle goder.

Det er bl.a. mange af de lande, som de industrialiserede vestlige lande på det groveste har udnyttet gennem flere århundreder.

[quote align="left" author=""]Nærområderne er lande og områder, hvor – eller i hvis nærhed – der er ufred, krig m.m., og/eller hvor der for flertallet af borgerne er stor fattigdom og mangel på en række basale goder.[/quote]

Det er de lande, vi engang kaldte ulande, og hvoraf en del nu kaldes udviklingslande. Eller sagt på en anden måde: Nærområderne er lande og områder, hvor – eller i hvis nærhed – der er ufred, krig m.m., og/eller hvor der for flertallet af borgerne er stor fattigdom og mangel på en række basale goder.

Én ting skal vi danskere ikke overse: Rigtig mange af de mennesker, der i disse uger og måneder banker på vores dør (mange af dem for at komme videre til Sverige), er mennesker med uddannelser, erfaringer, holdninger, viden og ambitioner, som vores samfund har eller meget hurtigt kan få behov for. Tænk, hvis vi i stedet for at smide disse mennesker i lejre og sætte dem på sulteløn, tilbød dem uddannelser, videreuddannelse, job m.m. Tænk, hvis vi kunne hæve os derop både i respekt og på grund af simpel sund fornuft. Én ting er, at det ville klæde os at vise menneskelige hensyn og menneskelig værdighed, men der er tillige tale om muligheder, potentialer, kompetencer, bidrag, engagement m.m., som vi godt og grundigt går glip af. Dette er selvfølgelig ikke hele billedet, men det er en del af billedet, som vi ikke vil adressere.

Ingen gylden løsning

Jeg var til et møde forleden, hvor lederen af et jobcenter i en stor kommune rejste sig op og sagde:

”I min kommune har vi ingen problemer med at integrere de flygtninge, der lige nu ankommer. Virksomhederne er glade for dem; de er loyale, flittige, ambitiøse.” Og så føjede han til med et glimt i øjet: ”Og de forstår ikke, hvorfor de kun skal arbejde 37 timer om ugen, og slet ikke hvorfor de ikke skal arbejde om lørdagen.”

Ovenstående beviser intet, og der er givetvis store forskelle fra kommune til kommune og fra periode til periode.

[quote align="right" author=""]At tale om begrebet en løsning i denne sammenhæng er derfor fuldstændig forfejlet. Selvfølgelig findes der ikke en løsning, selvfølgelig er dette ikke noget, der kan løses eller går over. Det er globale fænomener, der er ved at ændre hele verden.[/quote]

At tale om begrebet en løsning i denne sammenhæng er derfor fuldstændig forfejlet. Selvfølgelig findes der ikke en løsning, selvfølgelig er dette ikke noget, der kan løses eller går over. Det er globale fænomener, der er ved at ændre hele verden.

En del af baggrunden for dette er den ubeskriveligt store ulighed, der er i verden. Dernæst har det at gøre med det forhold, at de industrialiserede landes enormt store fysiske produktion af varer nu har nået et omfang, der negativt påvirker biosfæren, og som gør, at vi har bevæget os ind i en helt ny æra, den såkaldt antropocene tidsalder eller epoke. Det er en epoke, der repræsenterer noget for menneskeheden helt nyt, nemlig at vores enorme industrielle og forbrugsmæssige aktivitet har påvirket og påvirker biosfæren på måder, der er skadelige og til dels irreversible. Vi står med helt nye udfordringer, som flygtninge- og migrantsituationen er en del af. Derfor er det berettiget at tale om en ny verdensorden.

Grænseløse fænomener

En ny verdensorden er store ord, men det er ikke svært at se, at dette er fænomener, der er uden grænser, og som ikke hører op uden videre. Det handler bl.a. om de mennesker overalt på kloden, der i de nærmeste årtier vil bryde op fra deres nuværende bopæl for at begive sig til områder i verden, hvor der er fødevarer, mere rent vand, mere fred, mere sundhed, mere ren luft, bedre muligheder for familiernes børn og gamle.

Om vi i de industrialiserede lande så står i den anden ende og kalder den transportør, der hjælper de pågældende mennesker med at blive ført over land og vand, for menneskesmuglere, det er flintrende ligegyldigt. Om vi kalder de pågældende mennesker for flygtninge, migranter, velfærdsshoppere eller andet – det er også fuldstændig ligegyldigt: De er mennesker! De er mennesker på vandring, mennesker, der vil bort fra noget og hen imod noget andet. De er viljestærke, for ellers begiver man sig ikke af sted fra sit hjem, sin familie og sit land. Og vi skal huske: Dette er ikke turister, der bare søger lykken på må og få. Det er mennesker, der flygter på grund af mangel på vand og fødevarer, flygter på grund af oversvømmelser, tørke, klimaændringer, krige og naturkatastrofer.

[quote align="left" author=""]Hvis alle disse mennesker på vandring tror, at de kan komme op på vores velstandsniveau, så tror de efter min opfattelse fejl. Og hvis vi i de industrialiserede lande forestiller os, at vi kan beholde vores velstandsniveau, så tror også vi fejl.[/quote]

Det er mennesker, der flygter fra noget, men som selvfølgelig også flygter til noget. Det er i vid udstrækning mennesker, der – lige som vi andre – benytter sig af internettet og andre moderne og billige medier, og derfor har de stor viden og indsigt. En del af den nye verdensorden er, at verden er transparent.

Nyt globalt paradigme

Vi skal indse, at verdens orden er under meget stærk forandring i disse årtier. Det betyder bl.a.: Hvis alle disse mennesker på vandring tror, at de kan komme op på vores velstandsniveau, så tror de efter min opfattelse fejl. Og hvis vi i de industrialiserede lande forestiller os, at vi kan beholde vores velstandsniveau, så tror også vi fejl.

Der er behov for en ny orden. Eller sagt med et andet ord: Der er behov for solidaritet. Det er et stort ord, men det er et ord, der er relevant og nødvendigt i denne sammenhæng som modvægt til den snævre økonomi- og isolationsmentalitet, der er ved at gribe os i disse årtier. Der er behov for, at vi dybt inde i os indser, at vi alle er forbundne: Alt på kloden hænger sammen. At tale om nationalstatens rettigheder til at beholde og være alene om det ene og det andet er i denne sammenhæng uden mening, uden forståelse for verdens realitet, ikke bare verdens historiske, sociale og politiske realitet, men også dens biologiske, økonomiske, klimamæssige realitet. Der er behov for solidaritet på tværs af lande og kulturer og behov for solidaritet på tværs af generationer.

Lad mig føje til: Jeg siger ikke med ovenstående, at Danmark kan og skal forære alt væk til flygtninge og migranter i hele verden. Jeg ved udmærket, at hverken EU eller Danmark uden videre kan og skal løse alle disse problemer; som nævnt mener jeg ikke, at ordet løsning overhovedet er på sin plads.

[quote align="right" author=""]Vi er på vej ind i et helt andet globalt paradigme, som det er forbundet med smerte og vanskeligheder at erkende, fordi det kræver meget betydelige holdnings- og forståelsesændringer af os.[/quote]

Men vi skal i vores lederskab begynde at formulere os på måder, der viser, at vi i dybden har forstået og accepteret disse problemstillinger og udfordringer. Vi skal ikke tale, som om dette er noget, der kan ”fikses”, som noget midlertidigt, der går over, når alle mennesker f.eks. er flygtet ud af Syrien og placeret i lejre i nærområderne eller lignende kortsigtede betragtninger.

Det handler om dette og om meget mere, og det er derfor, jeg også her antyder hele klima- og ressourcesituationen i verden, for det hele hænger sammen, ikke bare i teorien og højt oppe i skyerne, men i den daglige virkelighed på kloden. Der er ingen vej tilbage til det gamle paradigme. Vi er på vej ind i et helt andet globalt paradigme, som det er forbundet med smerte og vanskeligheder at erkende, fordi det kræver meget betydelige holdnings- og forståelsesændringer af os.

Et ærligt lederskab

Når jeg trækker vejret, når jeg drikker vand, og når jeg spiser mad, er min totale forbundethed med kloden og biosfæren en realitet. Uanset hvad jeg gør og tænker, er jeg en del af en helhed; jeg påvirker helheden, helheden påvirker mig. Jeg kan ikke isolere mig. Som astronauter gentagne gange har berettet, når de betragter kloden udefra, så er landegrænser illusioner. De er illusoriske. Det er måske i virkeligheden den vigtigste globale læresætning, som rumrejserne giver menneskeheden: Det hele hænger sammen. Kloden er umådelig smuk, lille og sårbar. Alt på kloden hænger sammen; alt er forbundet.

[quote align="left" author=""]Så længe de 85 rigeste mennesker på kloden ejer lige så meget som de 3,5 mia. fattigste, er der lang vej igen, inden vi nærmer os noget, der minder om både fornuft og retfærdighed.[/quote]

De enorme forskelle, der eksisterer mellem mennesker på kloden, tvinger simpelthen mennesker til at begive sig ud på lange vandreture. Og det vil naturligvis ske – ja, det sker. Jeg erkender, at der er rigtig mange aspekter i dette, men et vigtigt aspekt handler om økonomi, rigdom, ressourcer. Så længe de 85 rigeste mennesker på kloden ejer lige så meget som de 3,5 mia. fattigste, er der lang vej igen, inden vi nærmer os noget, der minder om både fornuft og retfærdighed.

Det er naivt at tro, at Danmark og EU kan klare alt dette alene. Det er den normale reaktion, når man formulerer sig, som jeg gør her. Jeg taler ikke her om den praktiske politik, men om det nødvendige lederskab. Pointen er ikke, at Danmark kan byde velkommen til millioner og atter millioner af flygtninge, for selvfølgelig kan vi ikke det.

Det, vi kan, er at begynde at formulere os og vores lederskab på andre, mere ærlige og fremtidsrelevante måder. Begynde at tænke anderledes om klodens fremtidige situation. Lederskab er at se fremtider, vælge hovedretning, prioritere, kommunikere og danne netværk, det er at have overblik og mod til at se og gøre nyt.