Vestas' fremtid: Mere service, mindre industri

Vestas er den globale markedsleder, men konkurrencen fra de asiatiske producenter skaber et pres nedad på priserne. Der er behov for nye kompetencer i bestyrelsen.

På overfladen ser det godt ud for Vestas. 2017 blev endnu et år med fyldte ordrebøger. De sidste dage af 2017 blev en rus af nye ordrer, som satte rekord. Aktiemarkedet kvitterede med flotte kursstigninger straks i det nye år. Indtil videre viser opgørelsen, at der er solgt for 10,691 gigawatt. Hertil kommer der en stribe mindre ikke-annoncerede ordrer, som vil fremgå af årsregnskabet.

Tilbage i november 2017 så vi, at udsigten til Trumps skattereform pressede aktiekursen ned. Da det senere viste sig, at vindmøllerne stadig vil være begunstigede skattemæssigt, rettede kursen sig. Den politiske risiko er stor, og det er ikke alene på det amerikanske marked, at politikere kan få aktiekurserne til at bevæge sig som en yoyo. 

Selvom den massive ordreindgang er godt nyt, så er det nødvendigt med nye fokusområder i virksomheden. Langt den største del af omsætningen kommer fra vindmøllerne. Det betyder, at Vestas er sårbar over for skattebegunstigelser og tilskudsordninger. Derfor er det nødvendigt at styrke serviceforretningen. Det er der, fremtidens indtjening ligger.

Da det så mørkest ud for Vestas i 2013, var det serviceforretningen, der gav resten af virksomheden kunstigt åndedræt.

Fra industri til service

Vestas’ forretningsmodel skal ændres fra at være en industrivirksomhed til at være en udpræget servicevirksomhed, hvor det handler om at få indgået så mange servicekontrakter som muligt. Det er der enighed om i ledelsen. Ved flere lejligheder har bestyrelsesformanden Bert Nordberg peget på, at serviceforretningen skal være den bærende del af Vestas. Et synspunkt, som topchefen Anders Runevad ikke overraskende bakker op om. Strategien er på vej, men der er brug for mere momentum.

Serviceforretningen udgør en halv snes procent af omsætningen på ti milliarder euro. Til gengæld er indtjeningen højere end ved salg af vindmøller. Målsætningen er at skabe en organisk vækst inden for dette område på mere end 50 procent i 2020 sammenlignet med 2016.

Bilbranchen har været gennem en tilsvarende udvikling. Der er stort set ikke nogen indtjening ved salg af nye biler. Indtjeningen ligger på alt, hvad der ligger efter salget. Og det betyder, at værkstederne kan glæde sig over at være den store bidragyder til bundlinjen.

Der er også udfordringer ved udvidelse af serviceforretningen. Store kunder har selv en del af ekspertisen til at vedligeholde vindmøllerne. Endvidere er der en stor underskov af uafhængige virksomheder, som servicerer vindmøllerne. De to faktorer vil sætte en øvre grænse for priserne.

Men i takt med at teknologien bliver mere og mere avanceret, kan Vestas bevare sit forspring. Her er Vestas’ helt unikke adgang til data fra de tusindvis af vindmøller over hele verden, som de har installeret. “Lost Production Factor” er på under to procent.

Den viden er guld værd, og kan bruges til at forbedre den daglige energiproduktion. Vestas har derfor gode muligheder for at få en stor serviceforretning. 

Faldende priser

Konkurrencen er blevet skærpet på det globale marked for vindmølleenergi. Megawatt-prisen er på vej ned. I 2016 var prisen lige omkring en million euro pr. megawatt. Nu er den faldet til 800.000 euro.

Vestas er den globale markedsleder, men konkurrencen fra de asiatiske producenter skaber et pres nedad på priserne. Den store europæiske konkurrent Siemens Gamesa har stadig udfordringer med at få fusionen mellem de to tidligere konkurrenter til at fungere optimalt. 

Branchen er stadig fragmenteret, og der ligger konsolideringsgevinster ved flere fusioner. Her vil Vestas lure på at opkøbe de mindre serviceudbydere. 

Stabilitet i omsætningen

De fleste servicekontrakter løber over 5-10 år, og det vil være med til at skabe stabilitet i omsætningen. Aftalerne er ikke nødvendigvis knyttet op på vindmøller, som er fremstillet af Vestas. Også konkurrenternes møller kan få service fra den danske vindmøllegigant. 84 procent af alle vindmøller i verden kommer fra andre producenter end Vestas, og derfor er der et stort marked her. Derfor har de opkøbt flere virksomheder som led i multibrand serviceløsninger.

Vestas’ omsætning er spredt over det meste af verden. Men det er stadig de vestlige lande, som står for den største del af omsætningen. Det er netop de lande, hvor skattebegunstigelser og støtteordninger er en central faktor for investering i vindmøller eller ej. Derfor er det også nødvendigt at få omsætningen forøget i bl.a. Afrika og Asien.

Den store udfordring for alle former for vedvarende energi er opbevaring af energien. Når det bliver muligt at opbevare energi i større mængder, vil det øge konkurrencen mellem de forskellige former for vedvarende energi.

Den nuværende bestyrelse afspejler Vestas’ industrielle udgangspunkt. Der er ingen af bestyrelsesmedlemmerne, som ikke lever op til reglerne, som er fastsat i “Anbefalinger for god selskabsledelse”. Formanden Bert Nordberg indtrådte i bestyrelsen i 2012, og derfor er der mange år til, han bliver ramt af anbefalingerne om at sidde maksimalt i tolv år. 

Den tidligere Grundfos-direktør, Carsten Bjerg, er det bestyrelsesmedlem, som har siddet længst tid. Han har været medlem siden 2011.

Men der er behov for en ny type bestyrelsesmedlem, der har en anden baggrund fra servicebranchen. KMD-direktøren Eva Berneke har en stærk baggrund for indtrædelse i Vestas’ bestyrelse, og det samme har den nuværende TDC-direktør Pernille Erenbjerg. Også Ørsteds topchef Henrik Poulsen vil være en stærk kandidat til at indtræde i bestyrelsen for Vestas.

Forrige artikel Mere fællesskab, lighed og tillid i 2018 Mere fællesskab, lighed og tillid i 2018 Næste artikel Når svaret er det rigtige spørgsmål Når svaret er det rigtige spørgsmål