Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

SOM CHEFREDAKTØR OG REDAKTIONSCHEF for Mandag Morgen møder vi ofte læsere, der taler om magasinets fortid. Om dengang, radioavisen altid begyndte ugen med en vigtig nyhed fra Mandag Morgen, som gerne prægede den politiske debat i både dage og uger.

Eller om dengang, Mandag Morgen stod bag erhvervslivets klimatopmøde i København med deltagelse af FN’s generalsekretær og USA’s forhenværende vicepræsident Al Gore.

Eller om dengang i 2010, da Mandag Morgen opfandt Velfærdens Innovationsdag – en konference, som næste år afholdes for 10. gang.

Eller om alle de gange, Mandag Morgen har sat fokus på, hvad Danmark egentlig skal leve af, og hvordan virksomhederne håndterer det tredobbelte krydspres fra marked, klima og teknologi.

MANDAG MORGEN HAR nået utrolige ting, selv om mediet først i denne uge runder de 30 år. Og lige siden det allerførste ugebrev udkom i november 1989 med maskinskrift på hæftede A4-sider, har Mandag Morgen haft en mission om at anspore læserne til at gå forrest og være med til at forme de store forandringer, der finder sted.

Som Mandag Morgens grundlægger, Erik Rasmussen, ynder at sige: Forskellen på en trussel og en mulighed er, hvornår du får øje på den.

Den mission er endnu mere relevant og endnu vigtigere i dag, end den var i 1989. Men i dag vil vi alligevel gøre noget andet. I stedet for at fortælle vores læsere, hvordan de skal forstå og håndtere fremtiden, vil vi vende blikket lidt indad. Se lidt på den omstilling, vi selv står midt i.

For vi er i gang med at tage vores egen medicin.

Vi står nemlig midt i en omstilling, som langt hen ad vejen er den samme, som de fleste af vores læsere står midt i. En omstilling, der stiller helt nye krav til den måde, vi praktiserer ledelse på. En omstilling, der sætter endnu skarpere fokus på bæredygtighed, og som tager den digitale udvikling endnu mere seriøst. Og en omstilling, der engagerer vores læsere og gør dem til sparringspartnere frem for kunder.

For selvfølgelig er medieverdenen i dag en helt anden end i 1989. Dengang stod Mandag Morgen næsten alene med den grundige, analytiske journalistik. I dag findes den heldigvis også mange andre steder. Og samtidig er mediebilledet blevet så mangfoldigt og komplekst, at en citathistorie i radioavisen ikke længere har samme betydning.

DENGANG VAR SUCCESKRITERIET at sætte dagsorden i andre medier. I dag er målet relevans for Mandag Morgens læsere, så de bedre bliver i stand til at sætte dagsorden.

Den verdensforandrende effekt af Mandag Morgen ligger i de mennesker, der engagerer sig med Mandag Morgens netværk, workshops og konferencer, fordyber sig i Ugebrevets MM Specials eller indtager Mandag Morgens analyser som en daglig vitaminpille i mailen.

Den dagsordensættende magt ligger i fællesskabet med læserne på åbne redaktionsmøder, hvor vi journalister lytter mere, end vi taler. Den ligger i journalistik, der vokser ud af læsernes brændende behov for at finde løsninger og skabe fremtiden.

Tiden er ikke til journalistik fra verdensfjerne piedestaler.

DERFOR HAR VI BRUGT det seneste år på en modernisering af vores journalistik. Vi er slet ikke i mål endnu, men resultaterne er begyndt at vise sig: Hver uge opdager nye læsere Mandag Morgen som et relevant sted at høre til. Og måned for måned bliver vi bedre til at spotte, sætte, fastholde og kvalificere de dagsordener, der virkelig betyder noget for dem.

I resten af dette jubilæumsnummer kigger vores journalister – både de nuværende og nogle af vores bedste forhenværende kolleger – sammen ind i fremtiden i et forsøg på at identificere nogle af tidens vigtigste spørgsmål. Og i de kommende måneder vil vi sammen med læserne gå i gang med at finde svarene på dem.

Tre ud af fire Mandag Morgen-læsere er ledere, og derfor er de dagsordener, vi sætter sammen med dem, med til at forme vores samfund.

DET ER EN GOD FORNEMMELSE at stå i spidsen for et ugebrev, der for første gang i mange år har sorte tal på bundlinjen. Men endnu vigtigere er det, at vi nu stadig oftere møder folk, der fortæller os, at de er er begyndt at læse Mandag Morgen. Igen eller for første gang.

Sidst i dette jubilæumsnummer kan du se, hvordan det gik med nogle af de mange forudsigelser, Mandag Morgen er kommet med i tidens løb. Om EU, klimaet, den politiske udvikling og meget andet. Her er vores egen spådom om medieverdenen: Fremtidens medier er dem, der er så væsentlige, unikke og relevante, at læserne ikke bare kan skifte dem ud med nogen andre. Og sådan et medie er Mandag Morgen ved at blive. Igen. Tak, fordi du læser med.

Her er Mandag Morgens løfter til læserne

Mandag Morgen skaber oplyste samtaler mellem mennesker med ansvar. Vi henvender os til ledere og andre, der er med til at tage ansvar for de store omstillinger, som globalisering, digitalisering og klimaudfordringen fører med sig. Vi bygger bro mellem det private erhvervsliv, den offentlige sektor og civilsamfundet. Vi har forsøgt at samle det i syv løfter til læserne:

1. Vi har respekt for din tid 

På Mandag Morgen skriver vi kun om det, der er relevant for vores læsere. Med Mandag Morgen kan du læse mindre og forstå mere.

2. Vi undersøger og dokumenterer 

På Mandag Morgen arbejder vi hellere grundigt end hurtigt. Vi arver ikke ukritisk præmisser, men undersøger altid fakta. Mandag Morgen giver dig troværdig viden.

3. Vi interesserer os for sammenhænge

På Mandag Morgen lader vi andre om at følge nyhedsstrømmen. Vi forsøger at fremkalde det store billede. Mandag Morgen giver dig dybde, perspektiv, udsyn og overblik. 

4. Vi undersøger også løsninger 

På Mandag Morgen interesserer vi os både for problemer og deres løsninger. Vi ser kritisk og konstruktiv journalistik som hinandens forudsætninger. Mandag Morgen holder fast i, at der er en tæt sammenhæng mellem risici og muligheder.

5. Vi dyrker nuancerne  

På Mandag Morgen sætter vi os grundigt ind i sagerne, og derfor ved vi, at de færreste problemstillinger kan beskrives i sort/hvid. Mandag Morgen gør dig klogere, fordi vi husker nuancerne. 

6. Vi er upartiske 

På Mandag Morgen har vi ingen hellige køer. Vi udfordrer kendte dogmer, tester nye tanker og dyrker den originale analyse. Mandag Morgen er et mødested for alle politiske holdninger.

7. Vi hylder åbenhed

På Mandag Morgen tilstræber vi transparens i alle dele af den journalistiske proces. Vi inviterer læserne indenfor, fordi det kvalificerer journalistikken. 

Det skriver vi om på Mandag Morgen

Mange medier forsøger at nå det hele. Nogle gange på den halve tid. Vi har for længst vedtaget, at der ikke er nogen pligthistorier i Mandag Morgen. Vi dækker aldrig en sag, bare fordi de andre gør. Vi vælger, og vi vælger fra. Og vi skriver kun en historie, hvis den på en eller anden måde handler om det, vi har valgt at kalde omstillingssamfundet.

Vi står midt i en transformation af samfundet. Forude venter den fossilfri fremtid, en fremtid præget af kunstig intelligens, nye forretningsmodeller, forandrede økonomiske tyngdelove og muligheden for en verden med større livskvalitet for flere mennesker. Den fremtid kræver en omstilling af dimensioner. Mandag Morgens mission er at give dig de bedste forudsætninger for at bidrage til den udvikling. 

Derfor handler alle Mandag Morgens fem fokusområder om omstilling: 

GRØN OMSTILLING / VERDENSMÅL

Mandag Morgen tror på, at bæredygtighed er præmissen for al sund forretnings-, organisations- og politikudvikling. Derfor fylder klimaspørgsmål og de øvrige verdensmål meget i Mandag Morgens univers.

POLITIK / OMSTILLING AF VELFÆRDSSAMFUNDET 

Mandag Morgen tror på fælles løsninger på tværs af den offentlige og private sektor og civilsamfundet og på tværs af landegrænser. Derfor afdækker og undersøger vi udviklingen af velfærdssamfundet med samme nysgerrige tilgang, uanset om løsningerne findes lokalt, globalt, privat eller offentligt.

ØKONOMISK OMSTILLING

Mandag Morgen tror på, at økonomisk bundlinje aldrig går af mode. Men grøn omstilling og digital omstilling ændrer grundvilkårene for økonomien. Derfor undersøger vi fordomsfrit nye økonomiske dogmer for nationaløkonomien og nye forretningsmuligheder for erhvervslivet.  

DIGITAL OMSTILLING

Mandag Morgen tror på, at ny viden og teknologi kan løse mange af menneskehedens problemer, hvis vi træffer kloge valg. Og vi ved, at alle ledere i dag er nødt til at forholde sig til digitalisering. Derfor afdækker vi de nye teknologiske muligheder med nysgerrighed og et kritisk øje på mål og midler.

LEDELSE

Mandag Morgen tror på vigtigheden af kompetent og ansvarligt lederskab. Derfor giver Mandag Morgen både konkrete ledelsesredskaber og den viden og det udsyn, det kræver at gå forrest som politisk eller strategisk leder i omstillingen af virksomheder, organisationer og myndigheder. 

 

Forrige artikel Lederen som pejlemærke eller skydeskive Lederen som pejlemærke eller skydeskive Næste artikel Klimadebat med flere nuancer af grøn Klimadebat med flere nuancer af grøn

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.