Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

SOM CHEFREDAKTØR OG REDAKTIONSCHEF for Mandag Morgen møder vi ofte læsere, der taler om magasinets fortid. Om dengang, radioavisen altid begyndte ugen med en vigtig nyhed fra Mandag Morgen, som gerne prægede den politiske debat i både dage og uger.

Eller om dengang, Mandag Morgen stod bag erhvervslivets klimatopmøde i København med deltagelse af FN’s generalsekretær og USA’s forhenværende vicepræsident Al Gore.

Eller om dengang i 2010, da Mandag Morgen opfandt Velfærdens Innovationsdag – en konference, som næste år afholdes for 10. gang.

Eller om alle de gange, Mandag Morgen har sat fokus på, hvad Danmark egentlig skal leve af, og hvordan virksomhederne håndterer det tredobbelte krydspres fra marked, klima og teknologi.

MANDAG MORGEN HAR nået utrolige ting, selv om mediet først i denne uge runder de 30 år. Og lige siden det allerførste ugebrev udkom i november 1989 med maskinskrift på hæftede A4-sider, har Mandag Morgen haft en mission om at anspore læserne til at gå forrest og være med til at forme de store forandringer, der finder sted.

Som Mandag Morgens grundlægger, Erik Rasmussen, ynder at sige: Forskellen på en trussel og en mulighed er, hvornår du får øje på den.

Den mission er endnu mere relevant og endnu vigtigere i dag, end den var i 1989. Men i dag vil vi alligevel gøre noget andet. I stedet for at fortælle vores læsere, hvordan de skal forstå og håndtere fremtiden, vil vi vende blikket lidt indad. Se lidt på den omstilling, vi selv står midt i.

For vi er i gang med at tage vores egen medicin.

Vi står nemlig midt i en omstilling, som langt hen ad vejen er den samme, som de fleste af vores læsere står midt i. En omstilling, der stiller helt nye krav til den måde, vi praktiserer ledelse på. En omstilling, der sætter endnu skarpere fokus på bæredygtighed, og som tager den digitale udvikling endnu mere seriøst. Og en omstilling, der engagerer vores læsere og gør dem til sparringspartnere frem for kunder.

For selvfølgelig er medieverdenen i dag en helt anden end i 1989. Dengang stod Mandag Morgen næsten alene med den grundige, analytiske journalistik. I dag findes den heldigvis også mange andre steder. Og samtidig er mediebilledet blevet så mangfoldigt og komplekst, at en citathistorie i radioavisen ikke længere har samme betydning.

DENGANG VAR SUCCESKRITERIET at sætte dagsorden i andre medier. I dag er målet relevans for Mandag Morgens læsere, så de bedre bliver i stand til at sætte dagsorden.

Den verdensforandrende effekt af Mandag Morgen ligger i de mennesker, der engagerer sig med Mandag Morgens netværk, workshops og konferencer, fordyber sig i Ugebrevets MM Specials eller indtager Mandag Morgens analyser som en daglig vitaminpille i mailen.

Den dagsordensættende magt ligger i fællesskabet med læserne på åbne redaktionsmøder, hvor vi journalister lytter mere, end vi taler. Den ligger i journalistik, der vokser ud af læsernes brændende behov for at finde løsninger og skabe fremtiden.

Tiden er ikke til journalistik fra verdensfjerne piedestaler.

DERFOR HAR VI BRUGT det seneste år på en modernisering af vores journalistik. Vi er slet ikke i mål endnu, men resultaterne er begyndt at vise sig: Hver uge opdager nye læsere Mandag Morgen som et relevant sted at høre til. Og måned for måned bliver vi bedre til at spotte, sætte, fastholde og kvalificere de dagsordener, der virkelig betyder noget for dem.

I resten af dette jubilæumsnummer kigger vores journalister – både de nuværende og nogle af vores bedste forhenværende kolleger – sammen ind i fremtiden i et forsøg på at identificere nogle af tidens vigtigste spørgsmål. Og i de kommende måneder vil vi sammen med læserne gå i gang med at finde svarene på dem.

Tre ud af fire Mandag Morgen-læsere er ledere, og derfor er de dagsordener, vi sætter sammen med dem, med til at forme vores samfund.

DET ER EN GOD FORNEMMELSE at stå i spidsen for et ugebrev, der for første gang i mange år har sorte tal på bundlinjen. Men endnu vigtigere er det, at vi nu stadig oftere møder folk, der fortæller os, at de er er begyndt at læse Mandag Morgen. Igen eller for første gang.

Sidst i dette jubilæumsnummer kan du se, hvordan det gik med nogle af de mange forudsigelser, Mandag Morgen er kommet med i tidens løb. Om EU, klimaet, den politiske udvikling og meget andet. Her er vores egen spådom om medieverdenen: Fremtidens medier er dem, der er så væsentlige, unikke og relevante, at læserne ikke bare kan skifte dem ud med nogen andre. Og sådan et medie er Mandag Morgen ved at blive. Igen. Tak, fordi du læser med.

Her er Mandag Morgens løfter til læserne

Mandag Morgen skaber oplyste samtaler mellem mennesker med ansvar. Vi henvender os til ledere og andre, der er med til at tage ansvar for de store omstillinger, som globalisering, digitalisering og klimaudfordringen fører med sig. Vi bygger bro mellem det private erhvervsliv, den offentlige sektor og civilsamfundet. Vi har forsøgt at samle det i syv løfter til læserne:

1. Vi har respekt for din tid 

På Mandag Morgen skriver vi kun om det, der er relevant for vores læsere. Med Mandag Morgen kan du læse mindre og forstå mere.

2. Vi undersøger og dokumenterer 

På Mandag Morgen arbejder vi hellere grundigt end hurtigt. Vi arver ikke ukritisk præmisser, men undersøger altid fakta. Mandag Morgen giver dig troværdig viden.

3. Vi interesserer os for sammenhænge

På Mandag Morgen lader vi andre om at følge nyhedsstrømmen. Vi forsøger at fremkalde det store billede. Mandag Morgen giver dig dybde, perspektiv, udsyn og overblik. 

4. Vi undersøger også løsninger 

På Mandag Morgen interesserer vi os både for problemer og deres løsninger. Vi ser kritisk og konstruktiv journalistik som hinandens forudsætninger. Mandag Morgen holder fast i, at der er en tæt sammenhæng mellem risici og muligheder.

5. Vi dyrker nuancerne  

På Mandag Morgen sætter vi os grundigt ind i sagerne, og derfor ved vi, at de færreste problemstillinger kan beskrives i sort/hvid. Mandag Morgen gør dig klogere, fordi vi husker nuancerne. 

6. Vi er upartiske 

På Mandag Morgen har vi ingen hellige køer. Vi udfordrer kendte dogmer, tester nye tanker og dyrker den originale analyse. Mandag Morgen er et mødested for alle politiske holdninger.

7. Vi hylder åbenhed

På Mandag Morgen tilstræber vi transparens i alle dele af den journalistiske proces. Vi inviterer læserne indenfor, fordi det kvalificerer journalistikken. 

Det skriver vi om på Mandag Morgen

Mange medier forsøger at nå det hele. Nogle gange på den halve tid. Vi har for længst vedtaget, at der ikke er nogen pligthistorier i Mandag Morgen. Vi dækker aldrig en sag, bare fordi de andre gør. Vi vælger, og vi vælger fra. Og vi skriver kun en historie, hvis den på en eller anden måde handler om det, vi har valgt at kalde omstillingssamfundet.

Vi står midt i en transformation af samfundet. Forude venter den fossilfri fremtid, en fremtid præget af kunstig intelligens, nye forretningsmodeller, forandrede økonomiske tyngdelove og muligheden for en verden med større livskvalitet for flere mennesker. Den fremtid kræver en omstilling af dimensioner. Mandag Morgens mission er at give dig de bedste forudsætninger for at bidrage til den udvikling. 

Derfor handler alle Mandag Morgens fem fokusområder om omstilling: 

GRØN OMSTILLING / VERDENSMÅL

Mandag Morgen tror på, at bæredygtighed er præmissen for al sund forretnings-, organisations- og politikudvikling. Derfor fylder klimaspørgsmål og de øvrige verdensmål meget i Mandag Morgens univers.

POLITIK / OMSTILLING AF VELFÆRDSSAMFUNDET 

Mandag Morgen tror på fælles løsninger på tværs af den offentlige og private sektor og civilsamfundet og på tværs af landegrænser. Derfor afdækker og undersøger vi udviklingen af velfærdssamfundet med samme nysgerrige tilgang, uanset om løsningerne findes lokalt, globalt, privat eller offentligt.

ØKONOMISK OMSTILLING

Mandag Morgen tror på, at økonomisk bundlinje aldrig går af mode. Men grøn omstilling og digital omstilling ændrer grundvilkårene for økonomien. Derfor undersøger vi fordomsfrit nye økonomiske dogmer for nationaløkonomien og nye forretningsmuligheder for erhvervslivet.  

DIGITAL OMSTILLING

Mandag Morgen tror på, at ny viden og teknologi kan løse mange af menneskehedens problemer, hvis vi træffer kloge valg. Og vi ved, at alle ledere i dag er nødt til at forholde sig til digitalisering. Derfor afdækker vi de nye teknologiske muligheder med nysgerrighed og et kritisk øje på mål og midler.

LEDELSE

Mandag Morgen tror på vigtigheden af kompetent og ansvarligt lederskab. Derfor giver Mandag Morgen både konkrete ledelsesredskaber og den viden og det udsyn, det kræver at gå forrest som politisk eller strategisk leder i omstillingen af virksomheder, organisationer og myndigheder. 

 

Forrige artikel Lederen som pejlemærke eller skydeskive Lederen som pejlemærke eller skydeskive Næste artikel Klimadebat med flere nuancer af grøn Klimadebat med flere nuancer af grøn

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.