Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

SOM CHEFREDAKTØR OG REDAKTIONSCHEF for Mandag Morgen møder vi ofte læsere, der taler om magasinets fortid. Om dengang, radioavisen altid begyndte ugen med en vigtig nyhed fra Mandag Morgen, som gerne prægede den politiske debat i både dage og uger.

Eller om dengang, Mandag Morgen stod bag erhvervslivets klimatopmøde i København med deltagelse af FN’s generalsekretær og USA’s forhenværende vicepræsident Al Gore.

Eller om dengang i 2010, da Mandag Morgen opfandt Velfærdens Innovationsdag – en konference, som næste år afholdes for 10. gang.

Eller om alle de gange, Mandag Morgen har sat fokus på, hvad Danmark egentlig skal leve af, og hvordan virksomhederne håndterer det tredobbelte krydspres fra marked, klima og teknologi.

MANDAG MORGEN HAR nået utrolige ting, selv om mediet først i denne uge runder de 30 år. Og lige siden det allerførste ugebrev udkom i november 1989 med maskinskrift på hæftede A4-sider, har Mandag Morgen haft en mission om at anspore læserne til at gå forrest og være med til at forme de store forandringer, der finder sted.

Som Mandag Morgens grundlægger, Erik Rasmussen, ynder at sige: Forskellen på en trussel og en mulighed er, hvornår du får øje på den.

Den mission er endnu mere relevant og endnu vigtigere i dag, end den var i 1989. Men i dag vil vi alligevel gøre noget andet. I stedet for at fortælle vores læsere, hvordan de skal forstå og håndtere fremtiden, vil vi vende blikket lidt indad. Se lidt på den omstilling, vi selv står midt i.

For vi er i gang med at tage vores egen medicin.

Vi står nemlig midt i en omstilling, som langt hen ad vejen er den samme, som de fleste af vores læsere står midt i. En omstilling, der stiller helt nye krav til den måde, vi praktiserer ledelse på. En omstilling, der sætter endnu skarpere fokus på bæredygtighed, og som tager den digitale udvikling endnu mere seriøst. Og en omstilling, der engagerer vores læsere og gør dem til sparringspartnere frem for kunder.

For selvfølgelig er medieverdenen i dag en helt anden end i 1989. Dengang stod Mandag Morgen næsten alene med den grundige, analytiske journalistik. I dag findes den heldigvis også mange andre steder. Og samtidig er mediebilledet blevet så mangfoldigt og komplekst, at en citathistorie i radioavisen ikke længere har samme betydning.

DENGANG VAR SUCCESKRITERIET at sætte dagsorden i andre medier. I dag er målet relevans for Mandag Morgens læsere, så de bedre bliver i stand til at sætte dagsorden.

Den verdensforandrende effekt af Mandag Morgen ligger i de mennesker, der engagerer sig med Mandag Morgens netværk, workshops og konferencer, fordyber sig i Ugebrevets MM Specials eller indtager Mandag Morgens analyser som en daglig vitaminpille i mailen.

Den dagsordensættende magt ligger i fællesskabet med læserne på åbne redaktionsmøder, hvor vi journalister lytter mere, end vi taler. Den ligger i journalistik, der vokser ud af læsernes brændende behov for at finde løsninger og skabe fremtiden.

Tiden er ikke til journalistik fra verdensfjerne piedestaler.

DERFOR HAR VI BRUGT det seneste år på en modernisering af vores journalistik. Vi er slet ikke i mål endnu, men resultaterne er begyndt at vise sig: Hver uge opdager nye læsere Mandag Morgen som et relevant sted at høre til. Og måned for måned bliver vi bedre til at spotte, sætte, fastholde og kvalificere de dagsordener, der virkelig betyder noget for dem.

I resten af dette jubilæumsnummer kigger vores journalister – både de nuværende og nogle af vores bedste forhenværende kolleger – sammen ind i fremtiden i et forsøg på at identificere nogle af tidens vigtigste spørgsmål. Og i de kommende måneder vil vi sammen med læserne gå i gang med at finde svarene på dem.

Tre ud af fire Mandag Morgen-læsere er ledere, og derfor er de dagsordener, vi sætter sammen med dem, med til at forme vores samfund.

DET ER EN GOD FORNEMMELSE at stå i spidsen for et ugebrev, der for første gang i mange år har sorte tal på bundlinjen. Men endnu vigtigere er det, at vi nu stadig oftere møder folk, der fortæller os, at de er er begyndt at læse Mandag Morgen. Igen eller for første gang.

Sidst i dette jubilæumsnummer kan du se, hvordan det gik med nogle af de mange forudsigelser, Mandag Morgen er kommet med i tidens løb. Om EU, klimaet, den politiske udvikling og meget andet. Her er vores egen spådom om medieverdenen: Fremtidens medier er dem, der er så væsentlige, unikke og relevante, at læserne ikke bare kan skifte dem ud med nogen andre. Og sådan et medie er Mandag Morgen ved at blive. Igen. Tak, fordi du læser med.

Her er Mandag Morgens løfter til læserne

Mandag Morgen skaber oplyste samtaler mellem mennesker med ansvar. Vi henvender os til ledere og andre, der er med til at tage ansvar for de store omstillinger, som globalisering, digitalisering og klimaudfordringen fører med sig. Vi bygger bro mellem det private erhvervsliv, den offentlige sektor og civilsamfundet. Vi har forsøgt at samle det i syv løfter til læserne:

1. Vi har respekt for din tid 

På Mandag Morgen skriver vi kun om det, der er relevant for vores læsere. Med Mandag Morgen kan du læse mindre og forstå mere.

2. Vi undersøger og dokumenterer 

På Mandag Morgen arbejder vi hellere grundigt end hurtigt. Vi arver ikke ukritisk præmisser, men undersøger altid fakta. Mandag Morgen giver dig troværdig viden.

3. Vi interesserer os for sammenhænge

På Mandag Morgen lader vi andre om at følge nyhedsstrømmen. Vi forsøger at fremkalde det store billede. Mandag Morgen giver dig dybde, perspektiv, udsyn og overblik. 

4. Vi undersøger også løsninger 

På Mandag Morgen interesserer vi os både for problemer og deres løsninger. Vi ser kritisk og konstruktiv journalistik som hinandens forudsætninger. Mandag Morgen holder fast i, at der er en tæt sammenhæng mellem risici og muligheder.

5. Vi dyrker nuancerne  

På Mandag Morgen sætter vi os grundigt ind i sagerne, og derfor ved vi, at de færreste problemstillinger kan beskrives i sort/hvid. Mandag Morgen gør dig klogere, fordi vi husker nuancerne. 

6. Vi er upartiske 

På Mandag Morgen har vi ingen hellige køer. Vi udfordrer kendte dogmer, tester nye tanker og dyrker den originale analyse. Mandag Morgen er et mødested for alle politiske holdninger.

7. Vi hylder åbenhed

På Mandag Morgen tilstræber vi transparens i alle dele af den journalistiske proces. Vi inviterer læserne indenfor, fordi det kvalificerer journalistikken. 

Det skriver vi om på Mandag Morgen

Mange medier forsøger at nå det hele. Nogle gange på den halve tid. Vi har for længst vedtaget, at der ikke er nogen pligthistorier i Mandag Morgen. Vi dækker aldrig en sag, bare fordi de andre gør. Vi vælger, og vi vælger fra. Og vi skriver kun en historie, hvis den på en eller anden måde handler om det, vi har valgt at kalde omstillingssamfundet.

Vi står midt i en transformation af samfundet. Forude venter den fossilfri fremtid, en fremtid præget af kunstig intelligens, nye forretningsmodeller, forandrede økonomiske tyngdelove og muligheden for en verden med større livskvalitet for flere mennesker. Den fremtid kræver en omstilling af dimensioner. Mandag Morgens mission er at give dig de bedste forudsætninger for at bidrage til den udvikling. 

Derfor handler alle Mandag Morgens fem fokusområder om omstilling: 

GRØN OMSTILLING / VERDENSMÅL

Mandag Morgen tror på, at bæredygtighed er præmissen for al sund forretnings-, organisations- og politikudvikling. Derfor fylder klimaspørgsmål og de øvrige verdensmål meget i Mandag Morgens univers.

POLITIK / OMSTILLING AF VELFÆRDSSAMFUNDET 

Mandag Morgen tror på fælles løsninger på tværs af den offentlige og private sektor og civilsamfundet og på tværs af landegrænser. Derfor afdækker og undersøger vi udviklingen af velfærdssamfundet med samme nysgerrige tilgang, uanset om løsningerne findes lokalt, globalt, privat eller offentligt.

ØKONOMISK OMSTILLING

Mandag Morgen tror på, at økonomisk bundlinje aldrig går af mode. Men grøn omstilling og digital omstilling ændrer grundvilkårene for økonomien. Derfor undersøger vi fordomsfrit nye økonomiske dogmer for nationaløkonomien og nye forretningsmuligheder for erhvervslivet.  

DIGITAL OMSTILLING

Mandag Morgen tror på, at ny viden og teknologi kan løse mange af menneskehedens problemer, hvis vi træffer kloge valg. Og vi ved, at alle ledere i dag er nødt til at forholde sig til digitalisering. Derfor afdækker vi de nye teknologiske muligheder med nysgerrighed og et kritisk øje på mål og midler.

LEDELSE

Mandag Morgen tror på vigtigheden af kompetent og ansvarligt lederskab. Derfor giver Mandag Morgen både konkrete ledelsesredskaber og den viden og det udsyn, det kræver at gå forrest som politisk eller strategisk leder i omstillingen af virksomheder, organisationer og myndigheder. 

 

Forrige artikel Lederen som pejlemærke eller skydeskive Lederen som pejlemærke eller skydeskive Næste artikel Klimadebat med flere nuancer af grøn Klimadebat med flere nuancer af grøn

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.