Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

SOM CHEFREDAKTØR OG REDAKTIONSCHEF for Mandag Morgen møder vi ofte læsere, der taler om magasinets fortid. Om dengang, radioavisen altid begyndte ugen med en vigtig nyhed fra Mandag Morgen, som gerne prægede den politiske debat i både dage og uger.

Eller om dengang, Mandag Morgen stod bag erhvervslivets klimatopmøde i København med deltagelse af FN’s generalsekretær og USA’s forhenværende vicepræsident Al Gore.

Eller om dengang i 2010, da Mandag Morgen opfandt Velfærdens Innovationsdag – en konference, som næste år afholdes for 10. gang.

Eller om alle de gange, Mandag Morgen har sat fokus på, hvad Danmark egentlig skal leve af, og hvordan virksomhederne håndterer det tredobbelte krydspres fra marked, klima og teknologi.

MANDAG MORGEN HAR nået utrolige ting, selv om mediet først i denne uge runder de 30 år. Og lige siden det allerførste ugebrev udkom i november 1989 med maskinskrift på hæftede A4-sider, har Mandag Morgen haft en mission om at anspore læserne til at gå forrest og være med til at forme de store forandringer, der finder sted.

Som Mandag Morgens grundlægger, Erik Rasmussen, ynder at sige: Forskellen på en trussel og en mulighed er, hvornår du får øje på den.

Den mission er endnu mere relevant og endnu vigtigere i dag, end den var i 1989. Men i dag vil vi alligevel gøre noget andet. I stedet for at fortælle vores læsere, hvordan de skal forstå og håndtere fremtiden, vil vi vende blikket lidt indad. Se lidt på den omstilling, vi selv står midt i.

For vi er i gang med at tage vores egen medicin.

Vi står nemlig midt i en omstilling, som langt hen ad vejen er den samme, som de fleste af vores læsere står midt i. En omstilling, der stiller helt nye krav til den måde, vi praktiserer ledelse på. En omstilling, der sætter endnu skarpere fokus på bæredygtighed, og som tager den digitale udvikling endnu mere seriøst. Og en omstilling, der engagerer vores læsere og gør dem til sparringspartnere frem for kunder.

For selvfølgelig er medieverdenen i dag en helt anden end i 1989. Dengang stod Mandag Morgen næsten alene med den grundige, analytiske journalistik. I dag findes den heldigvis også mange andre steder. Og samtidig er mediebilledet blevet så mangfoldigt og komplekst, at en citathistorie i radioavisen ikke længere har samme betydning.

DENGANG VAR SUCCESKRITERIET at sætte dagsorden i andre medier. I dag er målet relevans for Mandag Morgens læsere, så de bedre bliver i stand til at sætte dagsorden.

Den verdensforandrende effekt af Mandag Morgen ligger i de mennesker, der engagerer sig med Mandag Morgens netværk, workshops og konferencer, fordyber sig i Ugebrevets MM Specials eller indtager Mandag Morgens analyser som en daglig vitaminpille i mailen.

Den dagsordensættende magt ligger i fællesskabet med læserne på åbne redaktionsmøder, hvor vi journalister lytter mere, end vi taler. Den ligger i journalistik, der vokser ud af læsernes brændende behov for at finde løsninger og skabe fremtiden.

Tiden er ikke til journalistik fra verdensfjerne piedestaler.

DERFOR HAR VI BRUGT det seneste år på en modernisering af vores journalistik. Vi er slet ikke i mål endnu, men resultaterne er begyndt at vise sig: Hver uge opdager nye læsere Mandag Morgen som et relevant sted at høre til. Og måned for måned bliver vi bedre til at spotte, sætte, fastholde og kvalificere de dagsordener, der virkelig betyder noget for dem.

I resten af dette jubilæumsnummer kigger vores journalister – både de nuværende og nogle af vores bedste forhenværende kolleger – sammen ind i fremtiden i et forsøg på at identificere nogle af tidens vigtigste spørgsmål. Og i de kommende måneder vil vi sammen med læserne gå i gang med at finde svarene på dem.

Tre ud af fire Mandag Morgen-læsere er ledere, og derfor er de dagsordener, vi sætter sammen med dem, med til at forme vores samfund.

DET ER EN GOD FORNEMMELSE at stå i spidsen for et ugebrev, der for første gang i mange år har sorte tal på bundlinjen. Men endnu vigtigere er det, at vi nu stadig oftere møder folk, der fortæller os, at de er er begyndt at læse Mandag Morgen. Igen eller for første gang.

Sidst i dette jubilæumsnummer kan du se, hvordan det gik med nogle af de mange forudsigelser, Mandag Morgen er kommet med i tidens løb. Om EU, klimaet, den politiske udvikling og meget andet. Her er vores egen spådom om medieverdenen: Fremtidens medier er dem, der er så væsentlige, unikke og relevante, at læserne ikke bare kan skifte dem ud med nogen andre. Og sådan et medie er Mandag Morgen ved at blive. Igen. Tak, fordi du læser med.

Her er Mandag Morgens løfter til læserne

Mandag Morgen skaber oplyste samtaler mellem mennesker med ansvar. Vi henvender os til ledere og andre, der er med til at tage ansvar for de store omstillinger, som globalisering, digitalisering og klimaudfordringen fører med sig. Vi bygger bro mellem det private erhvervsliv, den offentlige sektor og civilsamfundet. Vi har forsøgt at samle det i syv løfter til læserne:

1. Vi har respekt for din tid 

På Mandag Morgen skriver vi kun om det, der er relevant for vores læsere. Med Mandag Morgen kan du læse mindre og forstå mere.

2. Vi undersøger og dokumenterer 

På Mandag Morgen arbejder vi hellere grundigt end hurtigt. Vi arver ikke ukritisk præmisser, men undersøger altid fakta. Mandag Morgen giver dig troværdig viden.

3. Vi interesserer os for sammenhænge

På Mandag Morgen lader vi andre om at følge nyhedsstrømmen. Vi forsøger at fremkalde det store billede. Mandag Morgen giver dig dybde, perspektiv, udsyn og overblik. 

4. Vi undersøger også løsninger 

På Mandag Morgen interesserer vi os både for problemer og deres løsninger. Vi ser kritisk og konstruktiv journalistik som hinandens forudsætninger. Mandag Morgen holder fast i, at der er en tæt sammenhæng mellem risici og muligheder.

5. Vi dyrker nuancerne  

På Mandag Morgen sætter vi os grundigt ind i sagerne, og derfor ved vi, at de færreste problemstillinger kan beskrives i sort/hvid. Mandag Morgen gør dig klogere, fordi vi husker nuancerne. 

6. Vi er upartiske 

På Mandag Morgen har vi ingen hellige køer. Vi udfordrer kendte dogmer, tester nye tanker og dyrker den originale analyse. Mandag Morgen er et mødested for alle politiske holdninger.

7. Vi hylder åbenhed

På Mandag Morgen tilstræber vi transparens i alle dele af den journalistiske proces. Vi inviterer læserne indenfor, fordi det kvalificerer journalistikken. 

Det skriver vi om på Mandag Morgen

Mange medier forsøger at nå det hele. Nogle gange på den halve tid. Vi har for længst vedtaget, at der ikke er nogen pligthistorier i Mandag Morgen. Vi dækker aldrig en sag, bare fordi de andre gør. Vi vælger, og vi vælger fra. Og vi skriver kun en historie, hvis den på en eller anden måde handler om det, vi har valgt at kalde omstillingssamfundet.

Vi står midt i en transformation af samfundet. Forude venter den fossilfri fremtid, en fremtid præget af kunstig intelligens, nye forretningsmodeller, forandrede økonomiske tyngdelove og muligheden for en verden med større livskvalitet for flere mennesker. Den fremtid kræver en omstilling af dimensioner. Mandag Morgens mission er at give dig de bedste forudsætninger for at bidrage til den udvikling. 

Derfor handler alle Mandag Morgens fem fokusområder om omstilling: 

GRØN OMSTILLING / VERDENSMÅL

Mandag Morgen tror på, at bæredygtighed er præmissen for al sund forretnings-, organisations- og politikudvikling. Derfor fylder klimaspørgsmål og de øvrige verdensmål meget i Mandag Morgens univers.

POLITIK / OMSTILLING AF VELFÆRDSSAMFUNDET 

Mandag Morgen tror på fælles løsninger på tværs af den offentlige og private sektor og civilsamfundet og på tværs af landegrænser. Derfor afdækker og undersøger vi udviklingen af velfærdssamfundet med samme nysgerrige tilgang, uanset om løsningerne findes lokalt, globalt, privat eller offentligt.

ØKONOMISK OMSTILLING

Mandag Morgen tror på, at økonomisk bundlinje aldrig går af mode. Men grøn omstilling og digital omstilling ændrer grundvilkårene for økonomien. Derfor undersøger vi fordomsfrit nye økonomiske dogmer for nationaløkonomien og nye forretningsmuligheder for erhvervslivet.  

DIGITAL OMSTILLING

Mandag Morgen tror på, at ny viden og teknologi kan løse mange af menneskehedens problemer, hvis vi træffer kloge valg. Og vi ved, at alle ledere i dag er nødt til at forholde sig til digitalisering. Derfor afdækker vi de nye teknologiske muligheder med nysgerrighed og et kritisk øje på mål og midler.

LEDELSE

Mandag Morgen tror på vigtigheden af kompetent og ansvarligt lederskab. Derfor giver Mandag Morgen både konkrete ledelsesredskaber og den viden og det udsyn, det kræver at gå forrest som politisk eller strategisk leder i omstillingen af virksomheder, organisationer og myndigheder. 

 

Forrige artikel Her er Mandag Morgens løfter til læserne Næste artikel Klimadebat med flere nuancer af grøn Klimadebat med flere nuancer af grøn
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!