Vi lytter for meget til økonomer

Økonomer har fået en alt for stor forrang, når det handler om beskrivelse, forståelse og løsning af verdens problemer. Ja, nogen går så vidt som til at mene, at det er økonomer, der skal regne ud, hvilke problemer regeringer og andre skal tage alvorligt. Det lider verden under.

Hver dag drøfter jeg politik med andre mennesker. Partierne, regeringen og dens politik drøftes. Sådan skal det være. Det, der ikke skal være, er den tone, skuffelse, frustration, bitterhed og voldsomhed i kritikken, jeg møder.

Mine samtaler med andre mennesker vil normalt være ret uinteressante, men ikke her. Her er det interessant og vigtigt, dels fordi det negative er så entydigt, og i særlig grad fordi det stikker så dybt. Så dybt, at statsministeren i sin nytårstale selv adresserede det, nemlig den dybe mistillid, der eksisterer imellem befolkningen og politikerne på Christiansborg. Det, jeg hører andre mennesker sige om regeringen og Folketingets politikere og partier, er så voldsomt, at det ikke kan gengives på papir. Der er ikke bare tale om saglige argumenter og modstand; det handler om dyb forargelse og meget negative udsagn.

I sandhedens interesse må jeg føje til, at når spørgsmålet herefter kommer til det største oppositionsparti, så er den gennemgående holdning: Med Socialdemokraterne ved roret bliver det ikke stort bedre. Ja, mange tror ikke, at det bliver bedre overhovedet med en ny regering.

Prøv med sandheden

Forleden kunne man læse i medierne, at Socialdemokraternes formand havde oprustet ved at ansætte et antal nye højkompetente mennesker. Jeg kender dem ikke, men jeg antager, at de alle er bedre til det samme. Det vil sige, at vi ikke skal forvente noget som helst nyt, men bare noget, der er bedre – det hedder: mere professionelt – end det gamle. Og det er lige præcis det modsatte af, hvad vælgerne efterspørger.

Vælgerne efterspørger ikke flere og bedre spindoktorer; vælgerne efterspørger ikke flere kortsigtede politiske tacklinger, budskaber og sloganer. Vælgerne efterspørger visioner og først og fremmest klarhed og ærlighed.

Apropos ærlighed: Jeg hørte et foredrag af en kendt erhvervsleder, der i sin fremlæggelse af en bestemt sag i ivrighed kom til at sige: ”Hvis alt andet glipper, så prøv med sandheden.”

Det er den situation, mange politikere er i: Sig sandheden, for alt andet er ved at glippe. Hvis det f.eks. handler om kvælstof, så fortæl, at verdens fremmeste forskere vedrørende klodens tilstand kan berette, at vi på kloden har passeret den kritiske grænse, ikke for hvad Vestsjælland, men for hvad kloden kan tåle.

Grænserne er overskredet

Vi har passeret det, som disse forskere – med professor Johan Rockström fra Stockholm Resilience Center i spidsen – kalder planetary boundaries. Disse planetære grænser, der er veldefinerede og kan måles, er karakteriseret ved, at hvis kloden passerer dem, dvs. kommer på den forkerte side af disse grænser, så kan vi med sikkerhed forudsige ikke bare forringelser i klodens tilstand, men alvorlige hændelser på kloden.

Der er defineret ni sådanne planetære grænser eller tærskelværdier. Ifølge de seneste rapporter fra Stockholm Resilience Center har vi allerede passeret fire af disse ni værdier, hvoraf to oven i købet er kerneværdier, dvs. særligt kritiske værdier. De to særligt kritiske værdier er CO2-udledningen og biodiversiteten på kloden.

Hvorfor male fanden på væggen? Hvorfor al den dommedagsprofeti? Hvorfor ikke slappe af med den opfattelse, at Danmark er et lille land, og at hvad vi gør i Vestsjælland og Vestjylland med hensyn til kvælstof, landbrug, grundvand m.m., ikke har den fjerneste betydning for kloden som helhed? Hvorfor? Fordi det er forkert. Fordi det netop betyder noget for helheden, hvad vi gør. Fordi alt på kloden er forbundet.

Det er just ét af hovedbudskaberne fra alle de astronauter, der indtil nu har haft den oplevelse at se kloden udefra. Set derudefra er alt forbundet. Kloden er en lille, sårbar størrelse, som vi mennesker har været og er utilgiveligt hårde ved, og derfor vånder den sig. Og denne vånden giver sig udslag i, at vi netop kommer på den forkerte side af de nævnte kritiske grænseværdier.

Uligheden vokser

Skal danske politikere lytte til det? Skal danske politikere og f.eks. regeringsmedlemmer referere til sådanne målinger og tal? Skal politikerne tale om udviklingen på langt sigt, om både alvoren og de positive fremtidsmuligheder på kloden? I stedet for at tale om problemer, skulle politikerne og vi andre måske indimellem også tale om muligheder, potentialer – om en ny verden? Potentialerne er enorme, hvis vi blot vil se dem. Men der er langt imellem de politikere, der tør tale om disse andre temaer.

Danske – og mange andre landes – politikere taler om, at vi skal ”tilbage på vækstsporet”. Mere vækst, underforstået mere økonomisk vækst. Ja, sandheden er, at det er det, politikerne taler mest om. Og det gør i øvrigt også økonomerne i f.eks. OECD, den store økonomiske samarbejdsorganisation. Hvis begrundelsen for den ønskede økonomiske vækst var, at den skulle formidles til alle de fattige mennesker på kloden, så kunne man forstå det.

Men det forholder sig modsat: Det forholder sig sådan, at det er mennesker i de rige industrialiserede lande, der skal have væksten; det er ikke den milliard mennesker i verden, der er underernærede, der skal have de ekstra goder. For at sige det lidt for skarpt, så er det den halve milliard mennesker, der er stærkt overvægtige, og den milliard, der bare er overvægtige, der skal have del i den vækst, der her er tale om – dvs. alle os, der har nok i forvejen. Uligheden i verden vokser.

Danske politikere nøler

Man skal lytte til økonomer. Ja, og man skal lytte til sundheds- og klimaeksperter, biologer og geologer, antropologer og sociologer, psykologer og humanister, til alle forskere. Ét af vore store problemer er, at vi ikke gør det. Økonomer har fået en alt for stor forrang, når det handler om beskrivelse, forståelse og løsning af verdens problemer. Ja, nogen går så vidt som til at mene, at det er økonomer, der skal regne ud, hvilke problemer regeringer og andre skal tage alvorligt. Det lider verden under.

Vi bør en gang imellem spørge os selv: Hvordan kan mennesker, der har nok af alt, kræve endnu mere af alt, samtidig med at der er andre mennesker, der intet har? Hvordan kan jeg kræve og forvente mere vækst for mig, samtidig med at andre mennesker dør af mangel på mad og vand? Man må spørge: Hvilket menneskesyn ligger bag sådanne holdninger og politikker, der bliver forfægtet overalt i verden hver dag?

Der ligger, lige for næsen af os, en vision, et sæt mål, ikke bare for Danmark, men for alle mennesker i alle lande, nemlig FN’s 17 mål for en bæredygtig global udvikling. De skandinaviske lande er de lande i verden, der først og mest klart og utvetydigt burde tilslutte sig disse mål og aktivt arbejde for deres forståelse, udbredelse og implementering.

Der foreligger meget klare holdninger og tilkendegivelser fra den svenske regering. Hvad med den danske? Der foreligger endnu ingen klare tilkendegivelser om dette fra regeringen. På det seneste har udenrigsministeren meldt ud, at der kan forventes en udmelding på Folkemødet på Bornholm den 17. juni.

Forrige artikel Det smukke kommer an på øjnene, der ser … Næste artikel Anerkend medarbejdernes sorg og kom godt igennem forandringer

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.