Vi lytter for meget til økonomer

Økonomer har fået en alt for stor forrang, når det handler om beskrivelse, forståelse og løsning af verdens problemer. Ja, nogen går så vidt som til at mene, at det er økonomer, der skal regne ud, hvilke problemer regeringer og andre skal tage alvorligt. Det lider verden under.

Hver dag drøfter jeg politik med andre mennesker. Partierne, regeringen og dens politik drøftes. Sådan skal det være. Det, der ikke skal være, er den tone, skuffelse, frustration, bitterhed og voldsomhed i kritikken, jeg møder.

Mine samtaler med andre mennesker vil normalt være ret uinteressante, men ikke her. Her er det interessant og vigtigt, dels fordi det negative er så entydigt, og i særlig grad fordi det stikker så dybt. Så dybt, at statsministeren i sin nytårstale selv adresserede det, nemlig den dybe mistillid, der eksisterer imellem befolkningen og politikerne på Christiansborg. Det, jeg hører andre mennesker sige om regeringen og Folketingets politikere og partier, er så voldsomt, at det ikke kan gengives på papir. Der er ikke bare tale om saglige argumenter og modstand; det handler om dyb forargelse og meget negative udsagn.

I sandhedens interesse må jeg føje til, at når spørgsmålet herefter kommer til det største oppositionsparti, så er den gennemgående holdning: Med Socialdemokraterne ved roret bliver det ikke stort bedre. Ja, mange tror ikke, at det bliver bedre overhovedet med en ny regering.

Prøv med sandheden

Forleden kunne man læse i medierne, at Socialdemokraternes formand havde oprustet ved at ansætte et antal nye højkompetente mennesker. Jeg kender dem ikke, men jeg antager, at de alle er bedre til det samme. Det vil sige, at vi ikke skal forvente noget som helst nyt, men bare noget, der er bedre – det hedder: mere professionelt – end det gamle. Og det er lige præcis det modsatte af, hvad vælgerne efterspørger.

Vælgerne efterspørger ikke flere og bedre spindoktorer; vælgerne efterspørger ikke flere kortsigtede politiske tacklinger, budskaber og sloganer. Vælgerne efterspørger visioner og først og fremmest klarhed og ærlighed.

Apropos ærlighed: Jeg hørte et foredrag af en kendt erhvervsleder, der i sin fremlæggelse af en bestemt sag i ivrighed kom til at sige: ”Hvis alt andet glipper, så prøv med sandheden.”

Det er den situation, mange politikere er i: Sig sandheden, for alt andet er ved at glippe. Hvis det f.eks. handler om kvælstof, så fortæl, at verdens fremmeste forskere vedrørende klodens tilstand kan berette, at vi på kloden har passeret den kritiske grænse, ikke for hvad Vestsjælland, men for hvad kloden kan tåle.

Grænserne er overskredet

Vi har passeret det, som disse forskere – med professor Johan Rockström fra Stockholm Resilience Center i spidsen – kalder planetary boundaries. Disse planetære grænser, der er veldefinerede og kan måles, er karakteriseret ved, at hvis kloden passerer dem, dvs. kommer på den forkerte side af disse grænser, så kan vi med sikkerhed forudsige ikke bare forringelser i klodens tilstand, men alvorlige hændelser på kloden.

Der er defineret ni sådanne planetære grænser eller tærskelværdier. Ifølge de seneste rapporter fra Stockholm Resilience Center har vi allerede passeret fire af disse ni værdier, hvoraf to oven i købet er kerneværdier, dvs. særligt kritiske værdier. De to særligt kritiske værdier er CO2-udledningen og biodiversiteten på kloden.

Hvorfor male fanden på væggen? Hvorfor al den dommedagsprofeti? Hvorfor ikke slappe af med den opfattelse, at Danmark er et lille land, og at hvad vi gør i Vestsjælland og Vestjylland med hensyn til kvælstof, landbrug, grundvand m.m., ikke har den fjerneste betydning for kloden som helhed? Hvorfor? Fordi det er forkert. Fordi det netop betyder noget for helheden, hvad vi gør. Fordi alt på kloden er forbundet.

Det er just ét af hovedbudskaberne fra alle de astronauter, der indtil nu har haft den oplevelse at se kloden udefra. Set derudefra er alt forbundet. Kloden er en lille, sårbar størrelse, som vi mennesker har været og er utilgiveligt hårde ved, og derfor vånder den sig. Og denne vånden giver sig udslag i, at vi netop kommer på den forkerte side af de nævnte kritiske grænseværdier.

Uligheden vokser

Skal danske politikere lytte til det? Skal danske politikere og f.eks. regeringsmedlemmer referere til sådanne målinger og tal? Skal politikerne tale om udviklingen på langt sigt, om både alvoren og de positive fremtidsmuligheder på kloden? I stedet for at tale om problemer, skulle politikerne og vi andre måske indimellem også tale om muligheder, potentialer – om en ny verden? Potentialerne er enorme, hvis vi blot vil se dem. Men der er langt imellem de politikere, der tør tale om disse andre temaer.

Danske – og mange andre landes – politikere taler om, at vi skal ”tilbage på vækstsporet”. Mere vækst, underforstået mere økonomisk vækst. Ja, sandheden er, at det er det, politikerne taler mest om. Og det gør i øvrigt også økonomerne i f.eks. OECD, den store økonomiske samarbejdsorganisation. Hvis begrundelsen for den ønskede økonomiske vækst var, at den skulle formidles til alle de fattige mennesker på kloden, så kunne man forstå det.

Men det forholder sig modsat: Det forholder sig sådan, at det er mennesker i de rige industrialiserede lande, der skal have væksten; det er ikke den milliard mennesker i verden, der er underernærede, der skal have de ekstra goder. For at sige det lidt for skarpt, så er det den halve milliard mennesker, der er stærkt overvægtige, og den milliard, der bare er overvægtige, der skal have del i den vækst, der her er tale om – dvs. alle os, der har nok i forvejen. Uligheden i verden vokser.

Danske politikere nøler

Man skal lytte til økonomer. Ja, og man skal lytte til sundheds- og klimaeksperter, biologer og geologer, antropologer og sociologer, psykologer og humanister, til alle forskere. Ét af vore store problemer er, at vi ikke gør det. Økonomer har fået en alt for stor forrang, når det handler om beskrivelse, forståelse og løsning af verdens problemer. Ja, nogen går så vidt som til at mene, at det er økonomer, der skal regne ud, hvilke problemer regeringer og andre skal tage alvorligt. Det lider verden under.

Vi bør en gang imellem spørge os selv: Hvordan kan mennesker, der har nok af alt, kræve endnu mere af alt, samtidig med at der er andre mennesker, der intet har? Hvordan kan jeg kræve og forvente mere vækst for mig, samtidig med at andre mennesker dør af mangel på mad og vand? Man må spørge: Hvilket menneskesyn ligger bag sådanne holdninger og politikker, der bliver forfægtet overalt i verden hver dag?

Der ligger, lige for næsen af os, en vision, et sæt mål, ikke bare for Danmark, men for alle mennesker i alle lande, nemlig FN’s 17 mål for en bæredygtig global udvikling. De skandinaviske lande er de lande i verden, der først og mest klart og utvetydigt burde tilslutte sig disse mål og aktivt arbejde for deres forståelse, udbredelse og implementering.

Der foreligger meget klare holdninger og tilkendegivelser fra den svenske regering. Hvad med den danske? Der foreligger endnu ingen klare tilkendegivelser om dette fra regeringen. På det seneste har udenrigsministeren meldt ud, at der kan forventes en udmelding på Folkemødet på Bornholm den 17. juni.

Forrige artikel Det smukke kommer an på øjnene, der ser … Næste artikel Anerkend medarbejdernes sorg og kom godt igennem forandringer
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.