Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen

Med segmentering, budskabsoptimering og kirurgisk digital marketing er vi godt i gang med at splitte den demokratiske samtale i atomer. Fordi det virker.

For et par år siden kom jeg kørende på motorvejen, da jeg opdagede, at den forankørende bil manglede et bremselys. Jeg fik lyst til at fortælle det til føreren, men der findes bare ingen god måde at kommunikere med en anden bilist på, medmindre man har øjenkontakt.

Det er et kendt problem, som alle bilister har. Min indre nørd trak derfor straks i arbejdstøjet. Mens jeg fortsatte turen, begyndte jeg at udtænke en digital løsning på dette praktisk problem.

Jeg kom hurtigt frem til et koncept, hvor det er muligt at koble en bils nummerplade sammen med en profil i en chat-app, så man kan skrive beskeder til andre bilister, uden at nogen behøver at afsløre deres personlige identitet. På den måde kunne man bryde den kommunikationsbarriere, som bilens fart og karosseri udgjorde, og komme i kontakt med andre trafikanter.

I mine tanker var jeg allerede på vej til at finde på et navn og hyre et par programmører, da jeg pludselig kom til at tænke over, hvad fanden jeg egentlig havde gang i.

Min indre nørd havde straks set den manglende kommunikation imellem trafikanter som et problem, der skulle løses. Men når jeg trådte et skridt tilbage og slog andre dele af min tænkning til, var det krystalklart, at den app, som jeg var ved at planlægge, muligvis var en af de dårligste og farligste app-idéer nogensinde.

For det første ville en sådan app med garanti blive brugt mest, når man blev vred nok over sine medtrafikanter til at tage mobilen frem og rase over deres trafikale mangler. Du kan jo prøve at tænke over de gange, hvor du oftest føler trang til at meddele noget til andre bilister. Vær nu bare ærlig.

Én bilists frustrationer ville på den måde lynhurtigt kunne sprede sig til de andre biler. Som en slags Ebola for road rage. Det ville åbne for en stormflod af kritik, brok og ”gode råd”, som i dag meget praktisk er lukket inde i den enkelte bil.

For det andet ville sådan en app nok være en af de mest livsfarlige faktorer i biltrafikkens historie siden spritkørsel, når mennesker, hvis motorik og dømmekraft i forvejen var påvirket af pumpende adrenalin, nu også skulle sidde og fumle med en skærm, mens de flettede på motorvejen.

Jeg skrottede hurtigt ideen – blandt andet fordi jeg som psykolog har en vis modvægt til min indre nørd. Det er let for mig at overveje de menneskelige konsekvenser af en opfindelse. Det gjorde fyren bag PL8CHAT (’plate chat’) ikke. Du kan finde appen til iOS i App Store.

Fordi de kan

Når man angriber verden som nørd, bliver selve problemløsningen komplet altoverskyggende.

Det er ikke, fordi nørder (nødvendigvis) er specielt onde eller kyniske. Men etiske overvejelser bliver bare så små og sekundære, når synapserne flyder over af dopamin, og man er lige ved at løse et svært teknisk problem.

Mennesker, der bygger klyngebomber eller fremstiller napalm, er ikke onde. At bygge et sofistikeret våben, som kan kastes ud fra et fly og dræbe mennesker effektivt og helst billigere end konkurrentens, er bare blandt de mest interessante og teknisk tilfredsstillende problemer, man kan løse. De nørdede aspekter af at forebygge malaria og at bygge et biologisk våben er nøjagtigt de samme.

Udviklerne af den første atombombe har givetvis haft det på samme måde. Godt nok var de ved at skabe det værste masseødelæggelsesvåben, verden havde set – men på samme tid var de ved at spalte atomet, hvilket var ufatteligt cool og interessant.

Og sådan er det nu blevet med den politiske kommunikation. Når vi måber over, at nogen kan finde på at producere så grotesk løgnagtige historier, som vi blandt andet har set i den amerikanske valgkamp, er det, fordi vi ikke helt har forstået, hvad der sker i disse år.

Den politiske kamp er nemlig ved at transformeres fra en åben debat, som drives af navngivne politikere i et offentligt rum, til en digital annoncekamp, som drives af anonyme nørder i kontorbygninger, hvis mål det er at løse ét problem: at ramme plet med en annonce og få egne likes og delinger til at stige mere end modstandernes. Og i sidste ende at skaffe stemmer.

De sociale medier med deres tal, grafer og mulighed for microtargeting har ganske enkelt flyttet store dele af den politiske kappestrid over på nørdernes hjemmebane. Her er politik er ikke en kamp på meninger og visioner – men et teknisk problem, der skal løses.

Og hvis man kan løse det ved at skrive en løgnehistorie, handler det nu om at skrive de mest effektive løgnehistorier. Ikke fordi menneskerne, der gør det, er onde – de er bare alt for optagede af at løse problemet til at bekymre sig om andet. De er ikke politikere, men nørder.

Budskaber bliver problemløsning

Teknologien bag Cambridge Analytica blev eksempelvis designet af nørden Christopher Wylie.

Han havde ikke udtænkt en plan til at bedrage millioner af mennesker og bringe Donald Trump til magten. Han havde fundet en løsning på et spændende teknisk problem, nemlig hvordan man ved hjælp af machine learning genkender psykologiske profiler ud fra Facebook-data.

Det er et seriøst interessant problem at beskæftige sig med – jeg har selv prøvet. Wylie er heller ikke et kynisk monster. Efter at opfinderrusen var aftaget, og tømmermændene havde indfundet sig, valgte han selv at træde frem og bekende, hvad han havde skabt.

Cambridge Analytica har i kølvandet på skandalen mistet så mange kunder, at virksomheden nu lukkes ned, men markedet for databaseret valgkamp er slet ikke forsvundet af den grund – tværtimod.

Så længe vi i stigende grad baserer politik på det målbare, på likes, retweets, følgere, delinger og strukturerede sociale profiler, bliver politik i stigende grad til avanceret digital markedsføring, som handler om at teste sine budskaber løbende – og bruge algoritmer til at gøre mere af det, som tallene fortæller virker bedst.

Nørden kommunikerer det budskab, der løser problemet. Også selvom det indebærer at komme med indbyrdes modstridende budskaber til forskellige individuelle vælgere og vælgergrupper. Det eneste, der tæller, er at løse problemet.

I målrettede annoncer kan man love mere frihed og tolerance til den ene og mere straf og politi til den anden. Ingen opdager det, for ingen kan se det store billede længere.

Logisk konsistens i de politiske budskaber er blevet overflødig staffage. Den er kun nødvendig, når man kommunikerer i et offentligt rum. Og selv det krav vil ebbe ud, når man på et tidspunkt har fået afviklet de store offentlige public service-medier, og der ikke længere er en offentlighed at stå til ansvar for.

Du har et valg, når du er på valg

Det er et kæmpe problem for demokratiets udøvelse, at man kan påvirke vælgeres følelser og holdninger – støttet af mønstergenkendelse og psykologisk profilering, som vi så det med Cambridge Analytica.

Men under dette problem ligger et dybere: at valgkamp er ved at blive til et teknisk problem, der skal løses af nørder bag lukkede døre, og ikke et spørgsmål om politiske visioner og prioritering, som skal diskuteres af frie og oplyste borgere i det offentlige rum.

Vi får aldrig en verden uden løgn og manipulation (i hvert fald ikke så længe den er fuld af mennesker). Men det betyder ikke, at vi skal holde op med at arbejde for mindre lukkethed og mere åben debat på mange fronter.

Når Facebook annoncerer, at de vil offentliggøre afsendere af åbenlyst politiske annoncer, vil det skubbe i den rigtige retning. Den fælles offentlige debat om etik i valgkampe er et andet skub. Og de tusindvis af aktive vagthunde på nettet, som tjekker facts og afslører løgne, presser også i retning af mindre løgn og mere fair debat.

Men i sidste ende handler det her om mod og integritet hos dig, der er på valg.

Hvor vigtigt er det for dig at vinde magten? Er det så vigtigt, at du vil forlade den offentlige debat og hyre teknologiske lejesvende?

Kan du sige nej tak til at lukke nørderne ind og profilere vælgerne bag deres ryg for at målrette budskaber til dem? Selvom dine modstandere måske gør det? Selvom det betyder, at du kan tabe et valg? Tør du føre valgkamp uden at overgive dig til kraftens mørke side?

Dette er ikke et problem, du kan løse. Det er et valg, du må træffe.

Og det kan ingen nørder hjælpe dig med.

Forrige artikel Luk Kvickly Luk Kvickly Næste artikel Op på tæerne-ledelse i en digital verden Op på tæerne-ledelse i en digital verden
  • Anmeld

    Thomas Berthil Lund Jørgensen · Lektor

    Virkeligt gode betragtninger !

    Meget interessante betragtninger og gode pointer hos Anders Colding-Jørgensen. Vi er desværre blevet mere og mere tilbøjelige til at ligge under for "smarte ideer" og hurtige tekniske fix ! Bevares...det er bestemt meget vigtigt at vi fremmer innovation og nytænkning...ingen tvivl om det, men ofte får man indtrykket af, at det i det senmoderne samfund blot gælder om at få, og implementere en konstant kværnende malmstrøm af nye ideer, der til gengæld ikke altid bliver ordentligt gennemtænkt, eller blot fuldt til dørs. Bare det er digitalt og "disruptive" er det fantastisk ! Og "disruptive" er det så sandelig...men der mangler ofte konkret opsamling og viderebearbejdelse af de søsatte projekter og ideer !

  • Anmeld

    Anna Sørensen · Pædagog og grøn livskunstner ;o)

    Etikken, der blev væk, sammen med 'det åndelige'...

    Tusind TAK for de mange udmærkede ord, der bliver sat på et omfattende problem i vores tid:
    Nemlig at vi har glemt helheden, det hele menneske, det hele liv på godt og ondt, fællesskabet med alt levende, det åndelige (som er langt mere end snak om religioner), det uforklarlige, det kun kunsten rigtig kan fortælle om, ja respekten for vores følelser... ;o)
    Vi glemte det i vores iver efter at være naturvidenskabelige, kloge på den 'rigtige videnskabelige' måde. Alt skulle måles og vejes, og det der ikke kunne gøres op i data og faktuel viden, var mindre vigtigt. Efterhånden glemte vi at regne det med, når vi skulle 'regne den ud, vi overså hele den åndelige, uforklarlige, uforudsigelige side af livet.

    Politik er nemlig først og fremmest "...et spørgsmål om politiske visioner og prioritering, som skal diskuteres af frie og oplyste borgere i det offentlige rum...".

  • Anmeld

    Mikkel Højgaard · Studerende

    Samme igen..

    ”Det er et kæmpe problem for demokratiets udøvelse, at man kan påvirke vælgeres følelser og holdninger”

    Og her har vi venstrefløjens sande udfordring. Det ganske enkelt utænkeligt at forestille sig Trump blev valgt fordi folk reelt set ønskede ham som præsident. Nej, rationalet er Rusland, Cambridge og Twitter snød stakkels Hillary for hendes valgsejr.
    Lige nu er der en kæmpe efterrationalisering i gang på venstrefløjen over hvordan det kunne gå så galt. I stedet for at se indad, fokuserer man på nye teknologiske kræfter som demokratiet sande fjende. Og derfor kører debatten også i tomrum for der er ingen andre end folk på venstrefløjen som interesserer sig for den.

    Påvirkede Obamas kampagne “Yes we can” ikke også folks følelser og holdninger? Obama er den præsident med flest følgere og likes på Facebook mv. Men ingen er optaget af om den status fordrejede den demokratiske debat eller udelukkende folk med andre holdninger end Demokraterne. Det hele var en stor fest, fordi Obama gav jo highfives til gartneren på Twitter, spillede amerikansk fodbold med Joe Biden og holdt flotte retoriske taler. Så ser man bort fra Guantanamo ikke blev lukket som lovet eller man indgik en katastrofal aftale om Irans atomprogram.

    Nu er ’nørderne’ kommet i søgelyset fordi deres algoritmer tilsyneladende kan lave psykologiske profiler. Ja godmorgen – det har eksisteret lige siden den første stemmeseddel blev udgivet. Hvordan tror Anders Colding-Jørgensen en valgkamp foregik før Facebook?

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Adfærdspsykolog

    Følelser og holdninger

    Hej Mikkel

    Tak for din kommentar. Den gjorde mig opmærksom på at tankestregen herover (efter "holdninger"), kan få det til at se ud som om at jeg generelt er imod at man påvirker vælgeres følelser og holdninger i en valgkamp :) Det er jeg naturligvis ikke! Det er jo hvad det hele handler om. Og især følelser var da om noget Obamas hjemmebane - mange danskere var vel nærmest forelskede i ham.

    Mit indlæg er dog ikke en venstredrejet tudekiks. Den BIAS må stå for din egen regning. Klummen taler ind i en anden debat. Nemlig den om at stadigt flere kvalitative aspekter af samfundet og tilværelsen begynder at blive set som noget kvantitativt og målbart - som problemer der skal løses - ofte af algoritmer og software.

    For mig er det nyt at vi er ved at gøre valgkampen til et spørgsmål om nøjagtigt og psykologisk målrettede annoncer, hvor man stort set kan påstå og love hvad man vil, da ingen andre kan se det. Det er et forandret game i forhold til politik for bare 10 år siden, hvor man i overvejende grad var nødt til at forføre folket i det offentlige rum.

    Det behøver du ikke at være enig i. Men selvom noget skulle have fundet sted før i en eller anden form, behøver man jo ikke at holde op med at kritisere det, vel?



  • Anmeld

    Anders Beich · praktiserende læge

    Sundhedsvæsenet drukner i nørdede løsninger

    Tak for en glimrende skæren til benet - klumme om et problem som i den grad er aktuelt i sundhedsvæsenet. Til ethvert menneskeligt problem eller udfordring findes der en teknisk løsning - synes at være parolen. Og det de fleste brugere / patienter har brug for er at blive forstået, have en fortrolig som man kan finde løsninger sammen med, en fagperson der kan mobilisere håb og mestringsevne. I stedet får de flere og flere standardiserede spørgeværktøjer, flere diagnoser, mere medicin, flere standardiserede tiltag, som resulterer i flere data, som vi kan bruge til at udvikle såkaldt "personlig medicin" - under mottoet "Data redder liv". Prisen er at vores data må lagres i store superdatabaser, om hvilke der ikke kan diskuteres. Bekymringer om fremtidig brug af sådanne databaser skydes ned med begrundelsen, at den potentielle nytte er for stor - teknologiske løsninger vil give os evigt liv - til at der er noget at betænke sig på.

  • Anmeld

    Harald Madsen

    Mon ikke der er en fejlslutning eller to....

    Anders Colding-Jørgensen

    Der er intet der tyder på at det offentlige rum er på vej til at forsvinde, din snak om afvikling af "offentlig" public service er uden grundlag. Intet tyder på at der bliver mindre public service eller et mindre offentligt (fælles) rum.

    At vi i lille Danmark laver lidt justeringerne mellem offentligt betalt og privat public service har uden nogen som helst betydning for det store billede og USA - som du jo selv fremhæver i indlægget - har ingen og har aldrig haft offentlig public service som i Danmark.

    Den (efter min opfattelse) helt forkerte forudsætning, at der bliver et mindre offentlig rum er helt afgørende for din påstand om at den samme politiker kan slippe af sted med at have direkte modstridende budskaber til forskellige vælgere uden at bliver opdaget.

    Det er der INTET der tyder på. Tværtimod har digitaliseringen, sociale medier og den generelt langt nemmere kommunikation ført til at politikere i langt større omfang end nogensinde før sættes under lup.

    Så jeg mener ganske enkelt der er tale om en situation hvor en (ret åbenlyst) forkert forudsætning fører til en tilsvarende forkert slutning.

    Profilering og målretning af politiske budskaber er en god ting, ikke som du tager udgangspunkt i en dårlig ting. Det sikrer at politikerne i højere grad har mulighed for at sende politiske budskaber som er vedkommende og relevante for de pågældende målgrupper.

    Vi har i årevis levet med at store dele af befolkningen ikke interesserede sig for din politiske debat, formentlig fordi den typisk har koncentreret sig om nogle få emner. Hvis man ikke interesserer sig for EU, økonomi eller integration så er der ikke meget at komme efter i den "offentlig debat" (emner skifter naturligvis, men det er typisk nogle ganske få emner der har den "offentlige debats" fokus).

    Nu har politikerne mulighed for at adressere de emner som interesserer bestemte målgrupper, det kan være uddannelsespolitik, foreningsliv, digitalisering eller andet som er vigtigt for nogle borgere men som ikke er oppe i den brede "offentlige debet". Hvis politikerne faktisk benytter sig af den mulighed vil det sikre inddragelse af flere borgere i den politiske process - og det er en god ting.

    Endelig er det at være en nørd ikke en undskyldning for at lyve, som du syntes at give udtryk for. En løgner er en løgner uanset om han er nørd eller politiker. Selvfølgelig vil der, som du også er inde på, altid være løgnagtige mennesker men det er at være "nørd" er ikke det samme som "license to lie" og de "nørder" jeg kender er i øvrigt heller ikke mere løgnagtige eller amoralske end andre.

    Endelig tror jeg du tager fejl hvis du tror at deltagerne i Manhattan projektet (den første atombombe) ikke mente det var moralsk rigtigt at lave og bruge bomben. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at de mente at bomben i den sidste ende ville føre til færre dræbte i krig, både den gangværende verdenskrig men også potentielt efterfølgende krige, og dermed at de gjorde verden en tjeneste - sådan gik det jo i øvrigt også, så.....

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Adfærdspsykolog

    Harald,

    Tak for dit detaljerede modsvar.

    Jeg finder det sympatisk at du mener at psykologisk profilerings primære anvendelse er at engagere mennesker i den politiske process. Også at du tror at dette er en politikers største ønske. Men jeg har ikke set dette argument i Cambridge Analyticas salgspitch. Og det er heller ikke noget jeg hører politikere sige, når TV-kameraerne er slukket. Her handler profilering altså om at ramme mennesker på deres blødeste sted og flytte stemmer. Og det er hvad valgkamp almindeligvis handler om. Det andet argument har jeg faktisk aldrig hørt før, i den sammenhæng.

    Offentlighed som sådan er naturligvis ikke ved at forsvinde. Men som jeg ser det, er vi ved at bevæge os væk fra de få store medier, vi overvejende var fælles om, til en hverdag hvor dine børn aldrig kunne drømme om at åbne DR, men til gengæld følger youtubere, du aldrig har hørt om. Ved du hvilke politiske budskaber de bliver udsat for?

    Der er masser af offentlighed, den er bare fragmenteret. Der er ikke længere én offentlighed (hvis der nogensinde har været det).

    At vi laver "lidt justeringer" (jeg tror at vores kulturminister vil være lidt stødt over den analyse) på vores public service og at det absolut ingen betydning vil få, er et postulat - måske et håb. Jeg lægger vægt på at ministeren vil liberalisere, svække det store fælles DR og styrke flere små nicher og dermed fragmentere mediebilledet yderligere.

    Det er rigtigt at politikere sættes under lup - somme tider langt ud over hvad der er rimeligt. Men en politiker kan jo sagtens gøre dig bange for indvandrere i en annonce, uden at tilkendegive at vedkommende står bag. Hvordan er det lige man går det efter i sømmene?

    At de ikke har public service i USA er et lidt overraskende modargument her :)

    Du er optaget af mine forudsætninger, men du misser vist den primære:

    At valgkampe baseret på data og algoritmer, tiltrækker andre faglige discipliner og i højere grad gør hele politik til et teknisk problem, frem for et værdimæssigt, kvalitativt dilemma. Det er faktisk en tendens vi ser på mange andre områder også. For eksempel i forbindelse med din sundhed, som ikke længere bliver en kvalitativ oplevelse, men til et tal på din fitness-tracker.

    Det er ikke nyt - men det kvantitative er ved at erobre langt flere domæner end tidligere og dermed vil svarene også blive et spørgsmål om algoritmer og optimering, som skal løses af nørder.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.