Vi skal bygge bro over Dødens Dal

Hvis investeringer i forskning og uddannelse for alvor skal give gevinst, må vi lukke den dybe kløft mellem vores evne til at producere ny viden og forskning og vores evne til at omsætte det til nye produkter og vækst.

For nylig åbnede økonomiminister Margrethe Vestager VL-døgnet, som i år satte fokus på den globale økonomiske krise og især muligheder og trusler i forhold til de asiatiske lande.  Økonomiministeren talte om nødvendigheden af, at vi i Danmark gennemfører reformer, bl.a. fordi vi har brug for at øge vores investeringer i forskning og uddannelse.

Som direktør i en tænketank, der kæmper for at skabe mere værdi til samfundet gennem viden, burde et budskab om flere investeringer i forskning og uddannelse være sød musik.

Men, der er et stort MEN.

Efterhånden står det nemlig klart, at investeringer i forskning og uddannelse ikke i sig selv giver nye produkter og øget produktivitet. Det gør de kun, hvis vi får forskningen ud at arbejde, og hvis de unge med uddannelse får et arbejde. Med andre ord skal investeringer i uddannelse og forskning i højere grad end i dag tænkes ind i øvrige politikområder, som f.eks. erhvervspolitik- og beskæftigelsespolitik.

En af de udfordringer vi står overfor er, hvordan vi får mere viden fra vores forskningsinstitutioner gennem det, der er i fagjargon kaldes for Dødens Dal.

Dødens Dal er kløften mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at omsætte denne viden til produktion, vækst og nye arbejdspladser.

Et konkret eksempel: Fremtidens benzinfri bilkørsel skal bl.a. drives af stærke, genopladelige og bæredygtige lithium-batterier, der kan lagre den elektricitet, der skal erstatte benzinen som drivmiddel.

35 pct. af verdens patenter inden for forskning i lithium-batterier var i 2008 udtaget i Asien. 31 pct. var udtaget i Europa og 30 pct. i USA. Til gengæld stod Asien samme år for 87 pct. af verdensproduktionen af lithium-batterier.

Med andre ord skaber Europa lige så meget ny viden om lithium-batterier som i Asien. Men asiaterne er langt bedre end os til at omsætte den viden til produktion og jobskabelse. De asiatiske økonomier har bygget en firsporet motorvejsbro over Dødens Dal. Tal fra OECD viser, at f.eks. Kina og Sydkorea bruger en langt større del af deres forskningsmidler på at udvikle, teste og kommercialisere deres forskning end Europa, som i højere grad satser på grundforskning.

I Europa er Dødens Dal en dyb og bred kløft uden nogen intelligente smutveje. Vi fokuserer alt for lidt på udvikling af forskningen, herunder øget virksomhedsdeltagelse, bedre test- og innovationsfaciliteter, rammevilkår osv. Desværre er vi europæere ikke dygtige nok til at lukke hullet mellem den viden, som vi producerer og de produkter, som vi skal leve af at sælge på det globale marked.

Der er stadig meget, vi er bedre til i Danmark og i Europa, og løsningen er ikke at stoppe investeringer i forskning og uddannelse. Men det er ikke nok længere ”blot” at investere i forskning og så tro, at det i sig selv bringer os videre. Vi skal samtidig blive bedre til at udvikle modeller, der kan omsætte forskning til produktion, vækst og jobskabelse.
Når kineserne og koreaner kan skabe en motorvej over Dødens Dal, kan Europa også. Danmark bør går forrest.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel På vej til globaliseringens tredje fase Næste artikel Rend mig i rettighederne