Vi skal være sammen om samfundet

Fremtidens fagbevægelse bør være en vigtig bidragyder til nye løsninger på samfundets største udfordringer. Derfor vil jeg lægge op til samarbejde med LO og AC, når FTF’s kongres åbner onsdag formiddag.

For mig er sammenhængskraften i samfundet det bedste fundament for både vækst og velfærd. Danmark er et stærkt og godt samfund, der bygger på samarbejde og fælles løsninger.

Men udfordringerne for Danmark frem mod 2020 er omfattende. Den globale økonomiske krise har sat sine tydelige spor i den danske virkelighed. Væksten er lav, og både i den private og i den offentlige sektor er der nedlagt mange, mange job.

Lønudviklingen er begrænset, og der gennemføres en lang række forandringer på arbejdsmarkedet og af centrale velfærdsordninger, der er bygget op gennem mange år. Samtidig presser den demografiske udvikling velfærdssamfundet, og kravene til medarbejdernes og ledernes kvalifikationer og fleksibilitet øges.

Mit mål for FTF er derfor, at vi frem mod 2020 kommer til at bidrage til nye fælles løsninger. Jeg mener, at vi skal være endnu bedre til at samarbejde på tværs af organisationer – vi skal være sammen om samfundet, som temaet lyder for FTF’s kongres, der åbner i dag.

[quote align="left" author=""]Jeg ser det som en af mine opgaver, at udfordre mine kolleger på fagbevægelsens fremtidige struktur og opgaveløsning.[/quote]

At være sammen om samfundet betyder flere ting. For mig er det vigtigt at være med til at sikre, at Danmark også fremover er et socialt og økonomisk bæredygtigt samfund med en universel velfærdsmodel. Det er medarbejderne og lederne i den offentlige og private sektor, der skaber de resultater og værdier, vi skal leve af.

Derfor er medarbejdernes og ledernes dygtighed, faglighed og professionelle engagement afgørende for Danmarks fremtid. Derfor er det vigtigt at udbygge det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor. Og derfor er det fortsat vigtigt med aftaler og partnerskaber på arbejdsmarkedet og mellem arbejdsmarkedets parter og politikerne.

Større samarbejde med andre fagforeninger

For mig er fagbevægelsen helt afgørende for den danske samfundsudvikling. Stærke faglige organisationer med bred medlemsopbakning giver nemlig legitimitet og indflydelse på vilkår for de danske lønmodtagere. Den danske forhandlings- og aftalemodel samt den danske trepartsinstitution er afgørende grundpiller for dette arbejde.

Jeg ser det derfor som en af mine opgaver, at udfordre mine kolleger på fagbevægelsens fremtidige struktur og opgaveløsning.

Følg Bente Sorgenfrey

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Bente Sorgenfrey skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Lige nu arbejder FTF tæt sammen med LO om en oplysningskampagne; om det, vi kalder den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler og aftaler vilkår for lønmodtagerne. En af vores diskussioner bliver, hvorvidt vi skal videreudvikle dette samarbejde i fremtiden. For i dag er de faglige organisationer udfordret, og vejene til indflydelse er blevet mere komplicerede og kræver i dag en meget klar og målrettet indsats.

Samtidig er organisationerne udfordret i forhold til at rekruttere og fastholde medlemmer. Det stiller skærpede krav både til den centrale interessevaretagelse og til den lokale dialog med medlemmer, tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere.

Jeg mener, vi fortsat kan udvikle os, så vi kan løfte den fælles politiske interessevaretagelse bedre – og samtidig understøtte medlemsorganisationerne i deres medlemsrettede arbejde på nye måder og gerne i et samarbejde med LO og AC.

Læs flere af Bente Sorgenfreys indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Omtalte personer

Barack Obama

Fhv. præsident, USA (Demokraterne)
Cand.jur. (Harvard 1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu