Vil Facebook bidrage til videnskaben?

Facebooks enorme viden om sine brugere er en guldmine for virksomhedens fremtidige forretning – og for sociologer og forskere verden over. Men vil Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, selv dele sin viden?

Hver måned deler mere end 1,1 milliarder aktive brugere detaljer og billeder fra deres liv på Facebook. Ud over de personlige data som alder, køn, hvem vi kender, og hvilke relationer vi har med dem, registrerer Facebook også, hvilke sider vi interagerer med, og hvilke opslag vi kommenterer på. Dertil kommer de 4,5 milliarder “likes”, som hver dag bliver tilkendegivet på det sociale netværk.

Med denne diversitet af information råder Facebook over enorme mængder data om mennesket i en social kontekst. Nok er denne viden interessant i en sociologisk og videnskabelig sammenhæng, men for virksomheden Facebook er det først og fremmest en værdifuld indtjeningsmulighed, som aktionærerne håber kan gå hen og blive en sand guldmine. Og det er i høj grad forventningen om at kunne omsætte denne viden til business, der giver selvskabet sin markedsværdi på over 100 milliarder dollar.

Nøglen til for alvor at udnytte denne viden kommercielt leder Facebook stadigvæk efter. Derfor har Facebook deres eget Data Science Team, hvor dataanalytikere prøver at skabe mening og mønstre i de voldsomme mængder af data, der hver dag registreres og lagres. Facebook har siden deres offentlige lancering i 2006 registreret al den data deres brugere har genereret, hvilket giver virksomheden en detaljeret viden om en syvendedel af jordens befolkning.

Følg Natasha Friis Saxberg

Deres forskning udgives løbende og med en udtalt ambition om at være ”transparent” over for offentligheden. Men den er samtidig grundlaget for udviklingen af Facebooks øvrige afdelinger, herunder deres reklameafdeling, som hele tiden forsøger at blive bedre til at målrette reklamer og annoncering til brugerne. Det er nemlig en af de vigtigste veje til at øge virksomhedens relativt beskedne omsætning.

Set i en kommerciel sammenhæng er denne form for optimering jo en ganske fornuftig måde at udvikle forretningen på. Men fra et sociologisk synspunkt er mulighederne næsten mere svimlende. Facebooks brugersammensætning og data åbner for langt mere omfattende eksperimenter og undersøgelser af menneskets normer og adfærd, end vi hidtil har haft mulighed for at gennemføre. Man kan bl.a. analysere og undersøge, hvordan data spredes, og hvordan brugerne påvirkes til at foretage bestemte handlinger.

Sociale medier ændrer vores adfærd

Vi bliver nemlig i den grad påvirket af, hvad der sker på Facebook. F.eks. startede Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, i 2012 en kampagne, der skulle øge antallet af organdonorer. Brugerne fik mulighed for at klikke på en boks i deres tidslinje, som viste, at de havde registreret sig som donor, hvilket aktiverede en notifikation til deres netværk. Denne nye funktion startede en bølge af social påvirkning, hvilket førte til, at antallet af donorer, der registrerede sig, steg med en faktor 23 på tværs af 44 stater i USA.

Et andet eksempel er tilbage fra 2008, hvor Facebook sendte påmindelser til amerikanske brugere, med budskabet “Today is Election Day”. Brugerne kunne med et klik indikere, om de havde stemt, hvilket blev delt med deres netværk.

[quote align="right" author=""]Næste gang verdens lykkeligste befolkning skal findes, kan Facebook potentielt levere data til resultatet. For de kan analysere sindstilstanden i en befolkning ud fra de ord, vi benytter, herunder om de er positivt eller negativt ladede.[/quote]

Forskning har siden vist, at det i den grad påvirkede udfaldet af valget. Da der var føderalt valg i USA i 2010, regner man med, at disse “jeg har stemt”-beskeder drev op imod 340.000 ekstra vælgere til stemmeurnerne.

Derved påvirkede Facebook brugernes adfærd, og ved at understrege en bestemt norm påvirkede det flere mennesker til at foretage en bestemt handling. Vi lader os altså påvirke af, hvad vores venner og netværk gør, og vi kan motiveres ved at blive gjort opmærksomme på deres handlinger.

Så ser man bort fra det kommercielle aspekt, ligger der et potentiale i at påvirke bestemte dagsordener – nationalt som internationalt. Hvis det eksempelvis er tydeligt, hvem der bruger mest strøm eller vand i ens netværk, vil man lettere kunne påvirke en miljøbesparende adfærd.

Samtidig kan Facebooks store datamængder give os nye indsigter. I 1967 konkluderede forskere, at der maksimalt er seks led mellem to mennesker i verden. Facebook gentog forsøget i 2011 i samarbejde med forskere fra universitetet i Milano. Denne gang deltog alle Facebooks brugere i forsøget, hvilket udgjorde 721 millioner mennesker og 69 milliarder sociale forbindelser. Det viste sig, at verden er meget mindre, end vi hidtil har troet, for der er typisk kun fire led, før man er forbundet til et fremmed menneske i verden.

Næste gang verdens lykkeligste befolkning skal findes, kan Facebook potentielt levere data til resultatet. De kan analysere sindstilstanden i en befolkning ud fra de ord, vi benytter, herunder om de er positivt eller negativt ladede.

Uanset om vi kan lide det eller ej, deltager vi i verdens største sociale eksperiment. Vi befinder os på en version 1.0-platform af sociale netværk, hvor brugerne eller de store dataoligarker, der står bag, kender alle de nye muligheder og svar, som disse data indeholder. Vi kan kun håbe på, at dette lille skridt for kapitalismen medfører et stort spring for vores viden om menneskeheden.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Har Danfoss fundet nøglen til kinesisk succes? Næste artikel Efterskoler er gode – for de heldige

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.