Vil Facebook bidrage til videnskaben?

Facebooks enorme viden om sine brugere er en guldmine for virksomhedens fremtidige forretning – og for sociologer og forskere verden over. Men vil Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, selv dele sin viden?

Hver måned deler mere end 1,1 milliarder aktive brugere detaljer og billeder fra deres liv på Facebook. Ud over de personlige data som alder, køn, hvem vi kender, og hvilke relationer vi har med dem, registrerer Facebook også, hvilke sider vi interagerer med, og hvilke opslag vi kommenterer på. Dertil kommer de 4,5 milliarder “likes”, som hver dag bliver tilkendegivet på det sociale netværk.

Med denne diversitet af information råder Facebook over enorme mængder data om mennesket i en social kontekst. Nok er denne viden interessant i en sociologisk og videnskabelig sammenhæng, men for virksomheden Facebook er det først og fremmest en værdifuld indtjeningsmulighed, som aktionærerne håber kan gå hen og blive en sand guldmine. Og det er i høj grad forventningen om at kunne omsætte denne viden til business, der giver selvskabet sin markedsværdi på over 100 milliarder dollar.

Nøglen til for alvor at udnytte denne viden kommercielt leder Facebook stadigvæk efter. Derfor har Facebook deres eget Data Science Team, hvor dataanalytikere prøver at skabe mening og mønstre i de voldsomme mængder af data, der hver dag registreres og lagres. Facebook har siden deres offentlige lancering i 2006 registreret al den data deres brugere har genereret, hvilket giver virksomheden en detaljeret viden om en syvendedel af jordens befolkning.

Følg Natasha Friis Saxberg

Deres forskning udgives løbende og med en udtalt ambition om at være ”transparent” over for offentligheden. Men den er samtidig grundlaget for udviklingen af Facebooks øvrige afdelinger, herunder deres reklameafdeling, som hele tiden forsøger at blive bedre til at målrette reklamer og annoncering til brugerne. Det er nemlig en af de vigtigste veje til at øge virksomhedens relativt beskedne omsætning.

Set i en kommerciel sammenhæng er denne form for optimering jo en ganske fornuftig måde at udvikle forretningen på. Men fra et sociologisk synspunkt er mulighederne næsten mere svimlende. Facebooks brugersammensætning og data åbner for langt mere omfattende eksperimenter og undersøgelser af menneskets normer og adfærd, end vi hidtil har haft mulighed for at gennemføre. Man kan bl.a. analysere og undersøge, hvordan data spredes, og hvordan brugerne påvirkes til at foretage bestemte handlinger.

Sociale medier ændrer vores adfærd

Vi bliver nemlig i den grad påvirket af, hvad der sker på Facebook. F.eks. startede Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, i 2012 en kampagne, der skulle øge antallet af organdonorer. Brugerne fik mulighed for at klikke på en boks i deres tidslinje, som viste, at de havde registreret sig som donor, hvilket aktiverede en notifikation til deres netværk. Denne nye funktion startede en bølge af social påvirkning, hvilket førte til, at antallet af donorer, der registrerede sig, steg med en faktor 23 på tværs af 44 stater i USA.

Et andet eksempel er tilbage fra 2008, hvor Facebook sendte påmindelser til amerikanske brugere, med budskabet “Today is Election Day”. Brugerne kunne med et klik indikere, om de havde stemt, hvilket blev delt med deres netværk.

[quote align="right" author=""]Næste gang verdens lykkeligste befolkning skal findes, kan Facebook potentielt levere data til resultatet. For de kan analysere sindstilstanden i en befolkning ud fra de ord, vi benytter, herunder om de er positivt eller negativt ladede.[/quote]

Forskning har siden vist, at det i den grad påvirkede udfaldet af valget. Da der var føderalt valg i USA i 2010, regner man med, at disse “jeg har stemt”-beskeder drev op imod 340.000 ekstra vælgere til stemmeurnerne.

Derved påvirkede Facebook brugernes adfærd, og ved at understrege en bestemt norm påvirkede det flere mennesker til at foretage en bestemt handling. Vi lader os altså påvirke af, hvad vores venner og netværk gør, og vi kan motiveres ved at blive gjort opmærksomme på deres handlinger.

Så ser man bort fra det kommercielle aspekt, ligger der et potentiale i at påvirke bestemte dagsordener – nationalt som internationalt. Hvis det eksempelvis er tydeligt, hvem der bruger mest strøm eller vand i ens netværk, vil man lettere kunne påvirke en miljøbesparende adfærd.

Samtidig kan Facebooks store datamængder give os nye indsigter. I 1967 konkluderede forskere, at der maksimalt er seks led mellem to mennesker i verden. Facebook gentog forsøget i 2011 i samarbejde med forskere fra universitetet i Milano. Denne gang deltog alle Facebooks brugere i forsøget, hvilket udgjorde 721 millioner mennesker og 69 milliarder sociale forbindelser. Det viste sig, at verden er meget mindre, end vi hidtil har troet, for der er typisk kun fire led, før man er forbundet til et fremmed menneske i verden.

Næste gang verdens lykkeligste befolkning skal findes, kan Facebook potentielt levere data til resultatet. De kan analysere sindstilstanden i en befolkning ud fra de ord, vi benytter, herunder om de er positivt eller negativt ladede.

Uanset om vi kan lide det eller ej, deltager vi i verdens største sociale eksperiment. Vi befinder os på en version 1.0-platform af sociale netværk, hvor brugerne eller de store dataoligarker, der står bag, kender alle de nye muligheder og svar, som disse data indeholder. Vi kan kun håbe på, at dette lille skridt for kapitalismen medfører et stort spring for vores viden om menneskeheden.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Har Danfoss fundet nøglen til kinesisk succes? Næste artikel Efterskoler er gode – for de heldige

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?