Vil Facebook bidrage til videnskaben?

Facebooks enorme viden om sine brugere er en guldmine for virksomhedens fremtidige forretning – og for sociologer og forskere verden over. Men vil Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, selv dele sin viden?

Hver måned deler mere end 1,1 milliarder aktive brugere detaljer og billeder fra deres liv på Facebook. Ud over de personlige data som alder, køn, hvem vi kender, og hvilke relationer vi har med dem, registrerer Facebook også, hvilke sider vi interagerer med, og hvilke opslag vi kommenterer på. Dertil kommer de 4,5 milliarder “likes”, som hver dag bliver tilkendegivet på det sociale netværk.

Med denne diversitet af information råder Facebook over enorme mængder data om mennesket i en social kontekst. Nok er denne viden interessant i en sociologisk og videnskabelig sammenhæng, men for virksomheden Facebook er det først og fremmest en værdifuld indtjeningsmulighed, som aktionærerne håber kan gå hen og blive en sand guldmine. Og det er i høj grad forventningen om at kunne omsætte denne viden til business, der giver selvskabet sin markedsværdi på over 100 milliarder dollar.

Nøglen til for alvor at udnytte denne viden kommercielt leder Facebook stadigvæk efter. Derfor har Facebook deres eget Data Science Team, hvor dataanalytikere prøver at skabe mening og mønstre i de voldsomme mængder af data, der hver dag registreres og lagres. Facebook har siden deres offentlige lancering i 2006 registreret al den data deres brugere har genereret, hvilket giver virksomheden en detaljeret viden om en syvendedel af jordens befolkning.

Følg Natasha Friis Saxberg

Deres forskning udgives løbende og med en udtalt ambition om at være ”transparent” over for offentligheden. Men den er samtidig grundlaget for udviklingen af Facebooks øvrige afdelinger, herunder deres reklameafdeling, som hele tiden forsøger at blive bedre til at målrette reklamer og annoncering til brugerne. Det er nemlig en af de vigtigste veje til at øge virksomhedens relativt beskedne omsætning.

Set i en kommerciel sammenhæng er denne form for optimering jo en ganske fornuftig måde at udvikle forretningen på. Men fra et sociologisk synspunkt er mulighederne næsten mere svimlende. Facebooks brugersammensætning og data åbner for langt mere omfattende eksperimenter og undersøgelser af menneskets normer og adfærd, end vi hidtil har haft mulighed for at gennemføre. Man kan bl.a. analysere og undersøge, hvordan data spredes, og hvordan brugerne påvirkes til at foretage bestemte handlinger.

Sociale medier ændrer vores adfærd

Vi bliver nemlig i den grad påvirket af, hvad der sker på Facebook. F.eks. startede Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, i 2012 en kampagne, der skulle øge antallet af organdonorer. Brugerne fik mulighed for at klikke på en boks i deres tidslinje, som viste, at de havde registreret sig som donor, hvilket aktiverede en notifikation til deres netværk. Denne nye funktion startede en bølge af social påvirkning, hvilket førte til, at antallet af donorer, der registrerede sig, steg med en faktor 23 på tværs af 44 stater i USA.

Et andet eksempel er tilbage fra 2008, hvor Facebook sendte påmindelser til amerikanske brugere, med budskabet “Today is Election Day”. Brugerne kunne med et klik indikere, om de havde stemt, hvilket blev delt med deres netværk.

[quote align="right" author=""]Næste gang verdens lykkeligste befolkning skal findes, kan Facebook potentielt levere data til resultatet. For de kan analysere sindstilstanden i en befolkning ud fra de ord, vi benytter, herunder om de er positivt eller negativt ladede.[/quote]

Forskning har siden vist, at det i den grad påvirkede udfaldet af valget. Da der var føderalt valg i USA i 2010, regner man med, at disse “jeg har stemt”-beskeder drev op imod 340.000 ekstra vælgere til stemmeurnerne.

Derved påvirkede Facebook brugernes adfærd, og ved at understrege en bestemt norm påvirkede det flere mennesker til at foretage en bestemt handling. Vi lader os altså påvirke af, hvad vores venner og netværk gør, og vi kan motiveres ved at blive gjort opmærksomme på deres handlinger.

Så ser man bort fra det kommercielle aspekt, ligger der et potentiale i at påvirke bestemte dagsordener – nationalt som internationalt. Hvis det eksempelvis er tydeligt, hvem der bruger mest strøm eller vand i ens netværk, vil man lettere kunne påvirke en miljøbesparende adfærd.

Samtidig kan Facebooks store datamængder give os nye indsigter. I 1967 konkluderede forskere, at der maksimalt er seks led mellem to mennesker i verden. Facebook gentog forsøget i 2011 i samarbejde med forskere fra universitetet i Milano. Denne gang deltog alle Facebooks brugere i forsøget, hvilket udgjorde 721 millioner mennesker og 69 milliarder sociale forbindelser. Det viste sig, at verden er meget mindre, end vi hidtil har troet, for der er typisk kun fire led, før man er forbundet til et fremmed menneske i verden.

Næste gang verdens lykkeligste befolkning skal findes, kan Facebook potentielt levere data til resultatet. De kan analysere sindstilstanden i en befolkning ud fra de ord, vi benytter, herunder om de er positivt eller negativt ladede.

Uanset om vi kan lide det eller ej, deltager vi i verdens største sociale eksperiment. Vi befinder os på en version 1.0-platform af sociale netværk, hvor brugerne eller de store dataoligarker, der står bag, kender alle de nye muligheder og svar, som disse data indeholder. Vi kan kun håbe på, at dette lille skridt for kapitalismen medfører et stort spring for vores viden om menneskeheden.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Har Danfoss fundet nøglen til kinesisk succes? Næste artikel Efterskoler er gode – for de heldige

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.