Fra i morgen kan virksomheder, der overtræder eller krænker menneskerettigheder, miljø eller standarder for korruption og bestikkelse indklages for regeringens nye klage- og mæglingsorgan, Mæglingsinstitution for Ansvarlig Virksomhedsadfærd. Findes de skyldige i anklagen, risikerer de at skulle kompensere den forurettede part, og deres sag vil blive offentliggjort.

I seks år har dansk erhvervsliv vidst, at reglerne og det nye klageorgan ville komme. Alligevel er de slet ikke klar. Kun en forsvindende lille del af virksomhederne lever op til kravene bag de retningslinjer, den nye institution skal håndhæve. Selv landets førende virksomheder inden for ansvarlig virksomhedsadfærd, A.P. Møller Mærsk og Novo Nordisk, er endnu ikke på plads med de processer, som det nye klageorgan kan dømme dem for ikke at have styr på.

”Meget få danske virksomheder er på plads endnu. Kun et par håndfulde er undervejs. Men der er kun én vej, og det er frem. Så må virksomhederne krydse fingre for, at der ikke kommer nogen klager imens,” siger Sune Skadegaard Thorsen, der er partner og direktør i konsulentvirksomheden Global CSR og en af landets førende eksperter inden for virksomhedernes samfundsansvar.

Alle led skal kortlægges

Den store udfordring skyldes, at det at være en ansvarlig virksomhed sidste sommer blev udvidet til at indebære, at virksomheden skal kunne dokumentere, at den respekterer menneskerettighederne. Alle virksomheder skal fremover have processer, der sikrer og dokumenterer, at de lever op til det krav.

”Det her er ikke bare noget, man lige gør, og så er det overstået. Vi har for eksempel for vores 40.000 underleverandører lavet en såkaldt due dilligence og kortlagt dem alle ud fra deres risikoprofil bl.a. på menneskerettigheder,” fortæller Susanne Stormer, der er global chef for bæredygtighed hos Novo Nordisk.

”Det her fordrer en kortlægning af alle virksomhedens aktiviteter ud i alle led i værdikæden. Den er vi i fuld gang med, for at afdække, hvor der kunne være steder, vi ikke til fulde lever op til respekten for menneskerettigheder,” siger hun.

Heller ikke A.P. Møller Mærsk har de ledelsesprocesser på plads, der er kravet, for at virksomheden kan sige, at den respekterer menneskerettighederne og ikke har en negativ indflydelse på dem.

”Vi er i gang med tage den samlede vifte af menneskerettigheder og gennemgå dem for hver af vores forretningsenheder, for at se, hvilke risici vi har, hvor vi skal gøre en ekstra indsats, og hvor vi allerede er på plads,” fortæller Annette Stube, der er direktør for Group Sustainability hos A.P. Møller Mærsk.

FN’s regler for virksomhedsledelse

Det nye klage- og mæglingsorgan har Danmarks førende kapacitet inden for virksomheders samfundsansvar, Mads Øvlisen, i spidsen. Når det åbner torsdag, kan kunder, medarbejdere, konkurrenter, NGO’er og andre, der finder skår i internationale organisationer og virksomheders måde at udøve samfundsansvar på, få deres klage behandlet og vurderet.

Med den nye institution cementerer Danmark, at ansvarlig virksomhedsadfærd gerne må være lig med Made in Denmark – og at Danmark fortsat lægger sig i spidsen for den globale udvikling af ansvarlig virksomhedsadfærd.

”Vi bliver anerkendt internationalt af både EU og FN for at have optaget de markante ændringer så hurtigt,” siger Sune Skadegaard Thorsen fra Global CSR om den klage- og mæglingsinstitution, som nu træder i kraft.

Institutionen er en direkte udløber af OECD’s Guidelines for Multinational Enterprises, som Danmark er forpligtet til at følge. OECD’s retningslinjer bygger på FN’s Guiding Principles on Business and Human Rights, der er et banebrydende skridt i retning af at konkretisere menneskerettighederne i relation til ansvarlig virksomhedsadfærd.

”Vi ved, hvad der skal til for at være bæredygtig på miljø, og for at være det økonomisk, dvs. i forhold til korruption. Vi har også længe vidst, at vi skulle forholde os til menneskerettighederne, men ikke hvordan. Med FN’s Guiding Principles har vi fået et autoritativt referencepunkt. En beskrivelse af, hvad man som minimum kan forvente af virksomhederne. Det er første gang i verdenshistorien, at FN udstikker retningslinjer til virksomhederne for, hvordan de skal lede deres selskaber,” siger Sune Skadegaard Thorsen.

Tre krav til virksomhederne

Konkret betyder det, at virksomhederne skal have en proces på plads, der sikrer, at de udviser den fornødne omhu, så deres aktiviteter ikke har negativ indflydelse på menneskerettighederne. Hvis man ikke har ledelsesprocesser på plads til at udvise denne omhu, respekterer man i princippet ikke menneskerettighederne.

Den fornødne omhu består af tre elementer:

For det første skal virksomheden have en menneskerettighedspolitik. Alt efter selskabets størrelse er det ikke et krav, at politikken skal være skriftlig.

For det andet skal virksomheden lave en såkaldt due dilligence, hvor man får en proces for identifikation af potentielle overtrædelser. Den skal også forebygge og afbøde overtrædelser. Virksomheden skal måle sine præstationer og forbedringer på området og kommunikere dem.

Endelig skal virksomheden sørge for, at en krænket person kan få adgang til oprejsning i form af en intern klagemulighed. Den sidste del er ifølge Sune Skadegaard Thorsen en stor udfordring for virksomhederne.
Hos A.P. Møller Mærsk er det netop den tredje del af indsatsen, man skal i gang med. Ifølge Annette Stube tager virksomheden næste år fat på at sikre lokal klageadgang.

[quote align="right" author="Sune Skadegaard Thorsen, partner og direktør i konsulentvirksomheden Global CSR"]Meget få danske virksomheder er på plads endnu. Kun et par håndfulde er undervejs. Men der er kun én vej, og det er frem. Så må virksomhederne krydse fingre for, at der ikke kommer nogen klager imens[/quote]

FN’s Guiding Principles og OECD’s Guidelines – og dermed også den nye mæglings- og klageinstitution – er frivillige retningslinjer for virksomhederne. Det betyder, at institutionen er ikke-retlig, og sager, som institutionen vurderer som overtrædelser, vil kun føre til påtale og offentliggørelse, ikke til juridiske domme.

Myndigheder lover vejledning

Alligevel er konkretiseringen af, hvad det vil sige, at en virksomhed opfører sig ansvarligt på menneskerettighedsområdet, ifølge Sune Skadegaard Thorsen, et kvantespring for CSR-agendaen, der dermed for første gang løftes ud af frivillighedsdogmet.

”Ved at gøre det så eksplicit åbner man for lovgivning på området,” vurderer han.

Han mener, der vil gå mindst et par år, før de største danske selskaber er på plads med de ledelsesprocesser, som de nye retningslinjer fordrer. Dernæst kommer turen til hele mellemlaget af virksomheder, der ser en stor udfordring i at leve op til de nye krav.

”Mindre virksomheder kan være usikre. For hvordan kan de undgå, at en forsmået konkurrent indklager dem, og at de bliver sendt i en offentlig gabestok for uetisk virksomhedsdrift, som de ikke selv er enige i. Hvornår gør man nok, og hvornår gør man ikke,” spørger Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøchef i Dansk Erhverv.

Selv A.P. Møller Mærsk er bekymret for, at virksomhederne fremover kan hænges offentligt ud for brud, der ifølge virksomhederne ikke er klart defineret.

”Det er vanskeligt at forholde sig til en ikke-retlig instans, som vi i praksis er nødt til at forholde os til, som om den var juridisk bindende. Vi er ikke formelt forpligtede, men kan blive dømt i offentligheden på et grundlag, som åbner for rigtig mange fortolkningsmuligheder, og som OECD kun har formuleret som en "guideline" for virksomheder,” siger Annette Stube.

Hun henviser til, at der ikke er nogen tolkning af, hvordan virksomhederne bør forholde sig til de enkelte menneskerettigheder. Virksomhedens tolkning kan vise sig anderledes end den, som mæglings- og klageinstitutionen har.

”Det er et dilemma, når man med offentlig sanktionering forpligter virksomhederne, men ikke gør det på et formelt grundlag,” mener hun, men henviser også til, at der efterhånden er opstået en accepteret praksis for, hvordan ansvarlig virksomhedsdrift ser ud for en række af rettighederne, især arbejdstagerrettighederne.

Ifølge Erhvervsministeriet er der en vejledning på vej til virksomhederne. Derudover forlyder det, at den nye institution i høj grad vil få en rolle som fødselshjælper for udviklingen af området, og at virksomheder, der indklages for overtrædelser og krænkelser, vil få både tid og mulighed for at rette op på overtrædelserne.

”Den rigtige vej at gå vil være tidligt at få erfaringsbaseret viden ud i form af vejledninger – gerne branchespecifikke, der kan opbygge virksomhedernes kompetencer, og gerne forud for, at man træffer afgørelser. Det er væsentligt, at de videst muligt understøttes af et konkret og markedsrelevant grundlag,” siger Jakob Lamm Zeuthen fra Dansk Erhverv.