VL Døgnets slidte bowlerhatte

Hvis du som leder har ambitioner om at være andet end en beskytter af status quo, skal du kunne mestre flere forskellige ’syn’ på forretning, ansatte, kunder, omverden og ikke mindst dig selv på samme tid. Den karakteristik af fremtidens leder står i stærk kontrast til det forudsigelige hovedbudskab på årets topmøde for cremen af danske topledere.

”Jeg er manden som har for travlt med at skaffe til at leve,
For forhastet og bekymret til at se og lugte og røre:
Manden, der er tålmodig for længe og adlyder for meget
Og som ønsker alt for stille og sjældent.”

’The Man In The Bowler Hat’ hedder digtet, som linjerne ovenfor er hentet fra. Blot 153 ord bruger den engelske digter A. S. J. Tessimond (1902-1962) for at spidde stilstandsmandens tæmmede udlængsel. Den levende døde, som aldrig har taget stilling og er fanget i et monotont uendelighedsloop.

På engelsk symboliserer udtrykket Old hat det, som ikke er fulgt med tiden. Det kan være ideen, som har overskredet sidste salgsdato, eller mennesker, der stædigt holder fast i det velkendte. Dem, som har kapituleret til doven tænkning og ukritisk handling.

Da 700 danske ledere i begyndelsen af juni deltog i dette års VL Døgnet, var der fokus på fremtidens kompetencer og lederskab. ’Back to School – kompetencer for fremtiden!’, lød overskriften.

Måske betegnelsen ’Old hat’ havde været mere passende, for danske ledere finder ikke nye spor ved at betræde de samme slidte stier og omgås deres egne spejlbilleder. Der er større behov for at tegne uden for stregerne og lege med nye kammerater. Kort sagt bryde forudsigeligheden og de indgroede vaner.

Paradigmeskift undervejs

Den store transformation, vi står overfor i samfundet, handler om flere forbundne skift. Vi lever i en tid præget af en voksende verdensbefolkning, demografiske forskydninger, globalisering, stigende økonomisk ulighed, klimaforandringer og en voldsom teknologisk udvikling.

Mange ledere fornemmer på egen krop, at der er stærke kræfter på spil. Strategier bliver hurtigere forældede. Nye teknologier rykker rundt på etablerede brancher.  Tempoet skrues op. Organisatoriske hierarkier bryder sammen. Yngre generationer ønsker mere mening og mindre bureaukrati i deres arbejdsliv. Der skal leveres mere for mindre. Tiden til at løfte snuden fra sporet og orientere sig i landskabet er begrænset. Handling forstyrrer konstant omtanken.

Det er en vild cocktail, som er svær at sluge for selv den mest robuste leder. Vi befinder os midt i et kulturelt paradigmeskifte, som kræver både erkendelse, handling og en ny fortælling. Historikeren Thomas Kuhn beskriver det meget sigende:

”Det, der i sidste ende forårsager et systemskifte, er en ophobning af anomalier – observationer, som ikke kan forklares med det fremherskende paradigmes tro og tankegang.”

Erhvervslivets fattige sprog

Træk vejret dybt et øjeblik, og lad så dette spørgsmål synke til bunds: Hvad forstår du ved disruption, agilitet og et globalt mindset? Og betyder ordene det samme for andre? Ikke altid, vel?

Ord er verdens mest misbrugte ressource, og vi bruger dem gerne til at dække over, at vi ikke altid kender svarene på svære spørgsmål. Ord har en magisk evne til at bygge bro mellem mennesker og ideer – eller det modsatte. Derfor bør vi vælge dem med omhu.

Alle forandringer indebærer et skifte i vores sprog. Samtaler er den proces, hvormed vi bygger virkeligheden, men de er også produktet af den konstruktion. Samtaler bliver vores virkelighed. De er udgangspunktet for vores handlinger og sætter scenen for, hvad der bliver og ikke bliver gjort.

Min pointe er, at sproget i erhvervslivet er for fattigt til at beskrive, hvad der sker i øjeblikket. Døm selv ved at se åbningsseancen om fremtidens lederkompetencer fra dette års VL Døgnet, hvis du altså kan holde pinen ud.

Vi kan ikke bevæge os mod en ønsket fremtid uden et rigere sprog, der pirrer vores forestillingsevne og udstikker en retning for vores handlinger. Her må vi finde inspiration andetsteds, for eksempel i kunstens, filosofiens og historiens verden. De ledere, som ikke har fantasi og mod til at udvikle deres sprog, bliver aldrig andet end forudsigelige værger for status quo.

Jeg samarbejder i øjeblikket med et nationalt olieselskab i Mellemøsten. Opgaven går ud på at hjælpe deres ledere med at omstille samfundet til en fremtid, hvor fossile brændstoffer på sigt spiller en mindre rolle. Landets eksistens står og falder med selskabets fremtid. Den største udfordring ved opgaven er at åbne ledernes øjne for den nye virkelighed, ændre samtalen og få dem til at tage et personligt ansvar for udviklingen og fællesskabet. Det er kun ved at genopfinde sig selv, at de som ledere kan efterlade en værdig arv til kommende generationer.

Fem syn for sagen

Når samfundet lægger sig i nye folder, er det som regel etablissementet, der har mest på spil. At give slip på ens verdensbillede og handlingsmønster kan virke skræmmende, fordi det indebærer en risiko for at miste status, autoritet og privilegier. Men det rummer også en mulighed for at udvikle ens identitet og selvbillede. De ledere, som har ambitioner om at være andet end statister i et transformationsteater, vil fremover være nødt til at beskæftige sig med flere forskellige syn på samme tid.

Eftersyn: Mange af de overbevisninger og dogmer, som nutidens ledere har tillært sig og bygget deres karrierer på, er i dag forældede. Når vores mentale modeller ikke længere giver mening, og vores handlinger fører til det forkerte udfald, er et eftersyn på sin plads. At gøre mere af det, der ikke virker – bare endnu hårdere – er en elendig overlevelsesstrategi. Kun ved at udvise mental fleksibilitet, nysgerrighed og åbenhed er vi i stand til at afdække farlige blinde vinkler og forblive adaptive. Tag A.P. Møller - Mærsk som eksempel. Virksomheden forsøger at genopfinde sig selv ved at ændre strukturen og de underliggende systemer. Det er nødvendigt, men der skal mere til for at forblive relevant fremover. Relevans sikres ved løbende at kunne dekonstruere og rekonstruere måden, vi ser og går til verden på.

Klarsyn: Dygtige ledere leder sig selv først. De praktiserer, før de prædiker. Det er ved at være opmærksom på egne tanker, motiver og følelser, at de formår at leve et engageret liv i overensstemmelse med deres værdier. En dyb forståelse af ens værdier er afgørende for at holde balancen i en verden præget af usikkerhed og kompleksitet. Det sikrer et fast holdepunkt og klarsyn i situationer, hvor der ikke findes indlysende svar på, hvad der er det rigtige at gøre. Når man ved, hvilke værdier som har bukserne på i ens eget liv, bliver det nemmere at træffe valg og navigere i de dilemmaer, som et lederskab naturligt rummer.

Fremsyn: Nye ting opstår ikke i komfortzoner. De fødes oftest i grænselandet af vores bestående viden og nye indsigter. Dets forældre er dem, som lytter til verden på flere frekvenser og er i stand til at opfange og handle på selv svage signaler. Situationen er den, at mange ledere lever i en boble, hvor andre udvælger, filtrerer og fragmenterer den information, de modtager. Det gør dem sårbare. Derfor er det vigtigt, at ledere evner at bruge nye teknologier rigtigt. I dag er digital dannelse og personal knowledge mastery afgørende for, at du kan træffe sunde beslutninger på et oplyst grundlag og samtidig være adaptiv. Det skærper dit fremsyn, og gør det muligt at scanne horisonten med henblik på at spotte vigtige tendenser hurtigere. Af de knap 300 ledere, jeg personligt har lært dette, har der endnu ikke været bare én, som inden da havde forholdt sig til sin daglige informationsdiæt, eller hvem de bør forbinde sig med digitalt for at opfange de rette signaler.

Hensyn: Under World Economic Forums topmøde i år underskrev 100 større virksomheder en pagt om at påtage sig et mere ansvarligt lederskab. Det indebærer blandt andet et opgør med kvartalstænkning og kortsigtet økonomisk vinding. Et større fokus på det lange sigte kræver dyder som tålmodighed og mod. Profit og samfundsansvar er ikke uforenelige størrelser. Tværtimod. Et bemærkelsesværdigt eksempel er den indiske virksomhed Mahindra, som jeg for nylig skrev en længere artikel om. For Mahindra er det ’at tage hensyn’, til ansatte, kunder, det omkringliggende samfund, en strategisk drivkraft og ikke en løsrevet del af forretningen, der blot pynter i den årlige CSR-rapport eller i medierne. Inden for kort tid er der særligt et område, hvor det at udvise hensyn vil blive tydeligt. Når kunstig intelligens og robotteknologi for alvor udbredes, vil det stille ledere overfor et alvorligt moralsk dilemma: Hvordan sikres de medarbejdere, som bliver overflødiggjort af teknologiernes fremmarch? Er det en virksomheds ansvar at omskole, videreudvikle og uddanne mennesker med det perspektiv for øje?

Udsyn: Vi lever i et lille, fladt land herhjemme – både fysisk og metaforisk. Vi omgås helst med dem, som ligner os selv. Vi foretrækker det overskuelige og afgrænsede. Men det har sine omkostninger, når udsynet indsnævres, og vi ikke formår at tage verden ind i al sin mangfoldighed. Vores forestillingsevne og det at kunne sætte tingene ind i et større perspektiv lider under det. En betingelse for at være et dannet menneske er, at vi kan overskride os selv; udforske vidderne og nysgerrigt afsøge det ukendte. At føle sig hjemme i mere end én verden giver os flere åbne handlemuligheder og ikke mindst et mere nuanceret og rigere liv.

Udnyttelse og udforskning er to forskellige discipliner og livsfilosofier. Vi har brug for både de bevarende og fornyende kræfter i det samfund, vi er på vej imod. At favne dem begge er i sandhed den største udfordring for de slidte bowlerhatte.

Forrige artikel Mandag Morgen i ske med BAT-kartellet Næste artikel 5 trin til radikal innovation i organisationer
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.