VL Døgnets slidte bowlerhatte

Hvis du som leder har ambitioner om at være andet end en beskytter af status quo, skal du kunne mestre flere forskellige ’syn’ på forretning, ansatte, kunder, omverden og ikke mindst dig selv på samme tid. Den karakteristik af fremtidens leder står i stærk kontrast til det forudsigelige hovedbudskab på årets topmøde for cremen af danske topledere.

”Jeg er manden som har for travlt med at skaffe til at leve,
For forhastet og bekymret til at se og lugte og røre:
Manden, der er tålmodig for længe og adlyder for meget
Og som ønsker alt for stille og sjældent.”

’The Man In The Bowler Hat’ hedder digtet, som linjerne ovenfor er hentet fra. Blot 153 ord bruger den engelske digter A. S. J. Tessimond (1902-1962) for at spidde stilstandsmandens tæmmede udlængsel. Den levende døde, som aldrig har taget stilling og er fanget i et monotont uendelighedsloop.

På engelsk symboliserer udtrykket Old hat det, som ikke er fulgt med tiden. Det kan være ideen, som har overskredet sidste salgsdato, eller mennesker, der stædigt holder fast i det velkendte. Dem, som har kapituleret til doven tænkning og ukritisk handling.

Da 700 danske ledere i begyndelsen af juni deltog i dette års VL Døgnet, var der fokus på fremtidens kompetencer og lederskab. ’Back to School – kompetencer for fremtiden!’, lød overskriften.

Måske betegnelsen ’Old hat’ havde været mere passende, for danske ledere finder ikke nye spor ved at betræde de samme slidte stier og omgås deres egne spejlbilleder. Der er større behov for at tegne uden for stregerne og lege med nye kammerater. Kort sagt bryde forudsigeligheden og de indgroede vaner.

Paradigmeskift undervejs

Den store transformation, vi står overfor i samfundet, handler om flere forbundne skift. Vi lever i en tid præget af en voksende verdensbefolkning, demografiske forskydninger, globalisering, stigende økonomisk ulighed, klimaforandringer og en voldsom teknologisk udvikling.

Mange ledere fornemmer på egen krop, at der er stærke kræfter på spil. Strategier bliver hurtigere forældede. Nye teknologier rykker rundt på etablerede brancher.  Tempoet skrues op. Organisatoriske hierarkier bryder sammen. Yngre generationer ønsker mere mening og mindre bureaukrati i deres arbejdsliv. Der skal leveres mere for mindre. Tiden til at løfte snuden fra sporet og orientere sig i landskabet er begrænset. Handling forstyrrer konstant omtanken.

Det er en vild cocktail, som er svær at sluge for selv den mest robuste leder. Vi befinder os midt i et kulturelt paradigmeskifte, som kræver både erkendelse, handling og en ny fortælling. Historikeren Thomas Kuhn beskriver det meget sigende:

”Det, der i sidste ende forårsager et systemskifte, er en ophobning af anomalier – observationer, som ikke kan forklares med det fremherskende paradigmes tro og tankegang.”

Erhvervslivets fattige sprog

Træk vejret dybt et øjeblik, og lad så dette spørgsmål synke til bunds: Hvad forstår du ved disruption, agilitet og et globalt mindset? Og betyder ordene det samme for andre? Ikke altid, vel?

Ord er verdens mest misbrugte ressource, og vi bruger dem gerne til at dække over, at vi ikke altid kender svarene på svære spørgsmål. Ord har en magisk evne til at bygge bro mellem mennesker og ideer – eller det modsatte. Derfor bør vi vælge dem med omhu.

Alle forandringer indebærer et skifte i vores sprog. Samtaler er den proces, hvormed vi bygger virkeligheden, men de er også produktet af den konstruktion. Samtaler bliver vores virkelighed. De er udgangspunktet for vores handlinger og sætter scenen for, hvad der bliver og ikke bliver gjort.

Min pointe er, at sproget i erhvervslivet er for fattigt til at beskrive, hvad der sker i øjeblikket. Døm selv ved at se åbningsseancen om fremtidens lederkompetencer fra dette års VL Døgnet, hvis du altså kan holde pinen ud.

Vi kan ikke bevæge os mod en ønsket fremtid uden et rigere sprog, der pirrer vores forestillingsevne og udstikker en retning for vores handlinger. Her må vi finde inspiration andetsteds, for eksempel i kunstens, filosofiens og historiens verden. De ledere, som ikke har fantasi og mod til at udvikle deres sprog, bliver aldrig andet end forudsigelige værger for status quo.

Jeg samarbejder i øjeblikket med et nationalt olieselskab i Mellemøsten. Opgaven går ud på at hjælpe deres ledere med at omstille samfundet til en fremtid, hvor fossile brændstoffer på sigt spiller en mindre rolle. Landets eksistens står og falder med selskabets fremtid. Den største udfordring ved opgaven er at åbne ledernes øjne for den nye virkelighed, ændre samtalen og få dem til at tage et personligt ansvar for udviklingen og fællesskabet. Det er kun ved at genopfinde sig selv, at de som ledere kan efterlade en værdig arv til kommende generationer.

Fem syn for sagen

Når samfundet lægger sig i nye folder, er det som regel etablissementet, der har mest på spil. At give slip på ens verdensbillede og handlingsmønster kan virke skræmmende, fordi det indebærer en risiko for at miste status, autoritet og privilegier. Men det rummer også en mulighed for at udvikle ens identitet og selvbillede. De ledere, som har ambitioner om at være andet end statister i et transformationsteater, vil fremover være nødt til at beskæftige sig med flere forskellige syn på samme tid.

Eftersyn: Mange af de overbevisninger og dogmer, som nutidens ledere har tillært sig og bygget deres karrierer på, er i dag forældede. Når vores mentale modeller ikke længere giver mening, og vores handlinger fører til det forkerte udfald, er et eftersyn på sin plads. At gøre mere af det, der ikke virker – bare endnu hårdere – er en elendig overlevelsesstrategi. Kun ved at udvise mental fleksibilitet, nysgerrighed og åbenhed er vi i stand til at afdække farlige blinde vinkler og forblive adaptive. Tag A.P. Møller - Mærsk som eksempel. Virksomheden forsøger at genopfinde sig selv ved at ændre strukturen og de underliggende systemer. Det er nødvendigt, men der skal mere til for at forblive relevant fremover. Relevans sikres ved løbende at kunne dekonstruere og rekonstruere måden, vi ser og går til verden på.

Klarsyn: Dygtige ledere leder sig selv først. De praktiserer, før de prædiker. Det er ved at være opmærksom på egne tanker, motiver og følelser, at de formår at leve et engageret liv i overensstemmelse med deres værdier. En dyb forståelse af ens værdier er afgørende for at holde balancen i en verden præget af usikkerhed og kompleksitet. Det sikrer et fast holdepunkt og klarsyn i situationer, hvor der ikke findes indlysende svar på, hvad der er det rigtige at gøre. Når man ved, hvilke værdier som har bukserne på i ens eget liv, bliver det nemmere at træffe valg og navigere i de dilemmaer, som et lederskab naturligt rummer.

Fremsyn: Nye ting opstår ikke i komfortzoner. De fødes oftest i grænselandet af vores bestående viden og nye indsigter. Dets forældre er dem, som lytter til verden på flere frekvenser og er i stand til at opfange og handle på selv svage signaler. Situationen er den, at mange ledere lever i en boble, hvor andre udvælger, filtrerer og fragmenterer den information, de modtager. Det gør dem sårbare. Derfor er det vigtigt, at ledere evner at bruge nye teknologier rigtigt. I dag er digital dannelse og personal knowledge mastery afgørende for, at du kan træffe sunde beslutninger på et oplyst grundlag og samtidig være adaptiv. Det skærper dit fremsyn, og gør det muligt at scanne horisonten med henblik på at spotte vigtige tendenser hurtigere. Af de knap 300 ledere, jeg personligt har lært dette, har der endnu ikke været bare én, som inden da havde forholdt sig til sin daglige informationsdiæt, eller hvem de bør forbinde sig med digitalt for at opfange de rette signaler.

Hensyn: Under World Economic Forums topmøde i år underskrev 100 større virksomheder en pagt om at påtage sig et mere ansvarligt lederskab. Det indebærer blandt andet et opgør med kvartalstænkning og kortsigtet økonomisk vinding. Et større fokus på det lange sigte kræver dyder som tålmodighed og mod. Profit og samfundsansvar er ikke uforenelige størrelser. Tværtimod. Et bemærkelsesværdigt eksempel er den indiske virksomhed Mahindra, som jeg for nylig skrev en længere artikel om. For Mahindra er det ’at tage hensyn’, til ansatte, kunder, det omkringliggende samfund, en strategisk drivkraft og ikke en løsrevet del af forretningen, der blot pynter i den årlige CSR-rapport eller i medierne. Inden for kort tid er der særligt et område, hvor det at udvise hensyn vil blive tydeligt. Når kunstig intelligens og robotteknologi for alvor udbredes, vil det stille ledere overfor et alvorligt moralsk dilemma: Hvordan sikres de medarbejdere, som bliver overflødiggjort af teknologiernes fremmarch? Er det en virksomheds ansvar at omskole, videreudvikle og uddanne mennesker med det perspektiv for øje?

Udsyn: Vi lever i et lille, fladt land herhjemme – både fysisk og metaforisk. Vi omgås helst med dem, som ligner os selv. Vi foretrækker det overskuelige og afgrænsede. Men det har sine omkostninger, når udsynet indsnævres, og vi ikke formår at tage verden ind i al sin mangfoldighed. Vores forestillingsevne og det at kunne sætte tingene ind i et større perspektiv lider under det. En betingelse for at være et dannet menneske er, at vi kan overskride os selv; udforske vidderne og nysgerrigt afsøge det ukendte. At føle sig hjemme i mere end én verden giver os flere åbne handlemuligheder og ikke mindst et mere nuanceret og rigere liv.

Udnyttelse og udforskning er to forskellige discipliner og livsfilosofier. Vi har brug for både de bevarende og fornyende kræfter i det samfund, vi er på vej imod. At favne dem begge er i sandhed den største udfordring for de slidte bowlerhatte.

Forrige artikel Mandag Morgen i ske med BAT-kartellet Næste artikel 5 trin til radikal innovation i organisationer

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.