Vores oksebøf er et klassisk etisk spørgsmål

Det er almindeligt anerkendt, at rygning skader, ikke blot den rygende, men også dem, der udsættes for passiv rygning. Samfundet har derfor indført afgifter på tobak og restriktioner på rygning. Et stort flertal i Det Etiske Råd mener, at vi i forbindelse med produktion og forbrug af oksekød står i en situation med mange lighedspunkter til rygning. Rådet anbefaler derfor afgifter på oksekød – er du enig?

Afgifter på oksekød? Anbefalet af Det Etiske Råd? Kaffekoppen standser et par sekunder mellem bord og mund, mens du undrer dig over, hvorfor de nu skal blande sig i det. Hvad vi spiser, er vel vores egen sag, og hvad har det i øvrigt med etik at gøre? En let hovedrysten, og så løftes koppen resten af vejen op til munden, og hverdagen fortsætter med de mange gøremål i vores altid så forhastede liv.

Men der er måske grund til et øjeblik at stille kaffekoppen og vente med at ryste på hovedet. For det, vi spiser, er ikke kun et spørgsmål om smag og behag, men også om klimaforandringer og de problemer, som vi er i fuld gang med at skabe for os selv og fremtidens generationer. Og det gør det også til et etisk spørgsmål.

2015 var det hidtil varmeste år på kloden. I 2016 har både februar og marts den tvivlsomme ære at have sat varmerekorder. De ti varmeste år, siden man begyndte at måle i 1880, er faldet siden år 2000. Naturlige fænomener som El Niño spiller selvfølgelig også ind, men der er ikke megen tvivl om, at det mønster, vi ser i disse år, er et resultat af menneskeskabte klimaforandringer. Konsekvenserne af klimaforandringerne er efterhånden blevet et af vores kollektive baggrundsmareridt: stigende verdenshave, tørke, ekstrem nedbør, tab af biodiversitet, vanskeligere vilkår for fødevareproduktion på globalt plan m.m.

Oksekød er skurken

På klimatopmødet i Paris 2015 blev verdens ledere enige om, at temperaturstigningen skal holdes et stykke under to grader. Det kræver en meget ambitiøs indsats. Det er derfor nødvendigt at se på alle de aktiviteter, der bidrager til problemet. Og her dukker oksekødet op.

FN’s fødevareorganisation, FAO, anslår, at husdyrsektoren står for 14,5 pct. af de globale drivhusgasudledninger. Oksekødsproduktionen alene står for 41 pct. af sektorens udledninger, og kvæget står for ca. 10 pct. af samtlige menneskers udledninger.

Accepterer man de tre præmisser, at A: Klimaforandringerne er menneskeskabte. B: Den animalske produktion, og særligt oksekødsproduktionen, står for en væsentlig del af udledningerne. Og C: At klimaforandringerne kommer til at skade andre mennesker for ikke at tale om dyr, planter og natur alvorligt, rejser der sig et klassisk etisk spørgsmål:

Hvornår er den skade, som man påfører andre, så alvorlig, at den enkeltes frihed bør begrænses? Det er almindeligt anerkendt, at rygning skader, ikke blot den rygende, men også dem, der udsættes for passiv rygning. Samfundet har derfor indført afgifter på tobak og restriktioner på rygning. Et stort flertal i Det Etiske Råd mener, at vi på fødevareområdet, særligt i forbindelse med produktionen og forbrug af oksekød, står i en situation med mange lighedspunkter til rygning.

Samtidig er der ingen tvivl om, at oksekødet er et af de områder, hvor det er nemmest at mindske drivhusgasudledningerne. Det kan være svært på kort tid at omstille samfundets infrastruktur, energiforsyning og transportmønstre. Men det, vi spiser – det kan vi vælge fra måltid til måltid.

En lang række rapporter har konkluderet, at kostomlægninger mod mindre indtag af kød fra drøvtyggere i lande som Danmark kan nedbringe drivhusgasudledningen fra fødevareproduktionen betragteligt, dvs. mellem 20-35 pct.

Hjælp til den etiske forbruger

Indtil nu har vi som samfund ladet det være op til den etiske forbruger at tage hensyn til klimaet ved køledisken. Der er imidlertid meget, der tyder på, at den etiske forbruger ikke kan løfte opgaven. Der er en stor del af forbrugerne, som ikke er vidende om problemet, ikke accepterer præmisserne, eller ganske enkelt er ligeglade.  For den resterende gruppe af forbrugere er der en række problemer i at skulle udtrykke sit samfundssind ved køledisken. Her er også mange andre ting, der trækker i os: pris, bekvemmelighed, reklamer, vaner og lysten til en rød bøf.

På denne baggrund anbefaler et stort flertal i Det Etiske Råd, at forbruget af oksekød reguleres gennem afgifter. Dette vil både have en reel effekt på de danske udledninger og bidrage til at bevidstgøre befolkningen om, at indsatsen mod klimaforandringer ikke kun handler om store samfundsbeslutninger vedrørende infrastruktur, energiforsyning og transportmønstre, men også om noget så jordnært som det daglige kød. Flertallet i Rådet anbefaler afgiften som et første skridt mod en bredere ordning, der på hele fødevareområdet sikrer, at prisen på varen afspejler de faktiske klimaomkostninger ved produktionen. En sådan ordning vil imidlertid tage tid at få gennemført både teknisk og politisk, hvorfor flertallet, i lyset af problemets alvor, anbefaler, at man begynder med afgiften på oksekød så snart som muligt.

Etik handler om, hvad vi bør gøre, stillet over for alt det, vi kan gøre. Vi kan fortsætte med at lade den enkeltes middagstallerken være den enkeltes egen sag. Men bør vi gøre det i lyset af de konsekvenser, som det vil have? Man kan naturligvis være uenig i Rådets vægtning af hensynet til dem, der skades af klimaforandringerne, i forhold til dem, der vil opleve, at deres personlige frihed begrænses. Men man kommer ikke uden om, at det er en etisk diskussion. Det handler om værdier. Man må enten argumentere for, at andre værdier end dem, som flertallet i Det Etiske Råd læner sig op ad, er vigtigere – eller påpege andre måder at imødegå klimaforandringerne på i en situation, hvor vi næppe kan tillade os ikke at gøre alt, hvad vi overhovedet kan, hvis de politiske målsætninger skal indfries.

Jeg håber, at du i stedet for blot at ryste på hovedet vil bidrage til den debat, som Det Etiske Råd hermed håber at have fået sat i gang. Og det uanset om du er enig eller uenig i ideen om, at et skridt på vejen mod en bæredygtig fremtid ud fra et etisk perspektiv er en afgift på oksekød.

 

Forrige artikel Derfor taber bøfferne Næste artikel Det er mennesker der skaber vækst

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.