Afgifter på oksekød? Anbefalet af Det Etiske Råd? Kaffekoppen standser et par sekunder mellem bord og mund, mens du undrer dig over, hvorfor de nu skal blande sig i det. Hvad vi spiser, er vel vores egen sag, og hvad har det i øvrigt med etik at gøre? En let hovedrysten, og så løftes koppen resten af vejen op til munden, og hverdagen fortsætter med de mange gøremål i vores altid så forhastede liv.

Men der er måske grund til et øjeblik at stille kaffekoppen og vente med at ryste på hovedet. For det, vi spiser, er ikke kun et spørgsmål om smag og behag, men også om klimaforandringer og de problemer, som vi er i fuld gang med at skabe for os selv og fremtidens generationer. Og det gør det også til et etisk spørgsmål.

2015 var det hidtil varmeste år på kloden. I 2016 har både februar og marts den tvivlsomme ære at have sat varmerekorder. De ti varmeste år, siden man begyndte at måle i 1880, er faldet siden år 2000. Naturlige fænomener som El Niño spiller selvfølgelig også ind, men der er ikke megen tvivl om, at det mønster, vi ser i disse år, er et resultat af menneskeskabte klimaforandringer. Konsekvenserne af klimaforandringerne er efterhånden blevet et af vores kollektive baggrundsmareridt: stigende verdenshave, tørke, ekstrem nedbør, tab af biodiversitet, vanskeligere vilkår for fødevareproduktion på globalt plan m.m.

Oksekød er skurken

På klimatopmødet i Paris 2015 blev verdens ledere enige om, at temperaturstigningen skal holdes et stykke under to grader. Det kræver en meget ambitiøs indsats. Det er derfor nødvendigt at se på alle de aktiviteter, der bidrager til problemet. Og her dukker oksekødet op.

FN’s fødevareorganisation, FAO, anslår, at husdyrsektoren står for 14,5 pct. af de globale drivhusgasudledninger. Oksekødsproduktionen alene står for 41 pct. af sektorens udledninger, og kvæget står for ca. 10 pct. af samtlige menneskers udledninger.

Accepterer man de tre præmisser, at A: Klimaforandringerne er menneskeskabte. B: Den animalske produktion, og særligt oksekødsproduktionen, står for en væsentlig del af udledningerne. Og C: At klimaforandringerne kommer til at skade andre mennesker for ikke at tale om dyr, planter og natur alvorligt, rejser der sig et klassisk etisk spørgsmål:

Hvornår er den skade, som man påfører andre, så alvorlig, at den enkeltes frihed bør begrænses? Det er almindeligt anerkendt, at rygning skader, ikke blot den rygende, men også dem, der udsættes for passiv rygning. Samfundet har derfor indført afgifter på tobak og restriktioner på rygning. Et stort flertal i Det Etiske Råd mener, at vi på fødevareområdet, særligt i forbindelse med produktionen og forbrug af oksekød, står i en situation med mange lighedspunkter til rygning.

Samtidig er der ingen tvivl om, at oksekødet er et af de områder, hvor det er nemmest at mindske drivhusgasudledningerne. Det kan være svært på kort tid at omstille samfundets infrastruktur, energiforsyning og transportmønstre. Men det, vi spiser – det kan vi vælge fra måltid til måltid.

En lang række rapporter har konkluderet, at kostomlægninger mod mindre indtag af kød fra drøvtyggere i lande som Danmark kan nedbringe drivhusgasudledningen fra fødevareproduktionen betragteligt, dvs. mellem 20-35 pct.

Hjælp til den etiske forbruger

Indtil nu har vi som samfund ladet det være op til den etiske forbruger at tage hensyn til klimaet ved køledisken. Der er imidlertid meget, der tyder på, at den etiske forbruger ikke kan løfte opgaven. Der er en stor del af forbrugerne, som ikke er vidende om problemet, ikke accepterer præmisserne, eller ganske enkelt er ligeglade.  For den resterende gruppe af forbrugere er der en række problemer i at skulle udtrykke sit samfundssind ved køledisken. Her er også mange andre ting, der trækker i os: pris, bekvemmelighed, reklamer, vaner og lysten til en rød bøf.

På denne baggrund anbefaler et stort flertal i Det Etiske Råd, at forbruget af oksekød reguleres gennem afgifter. Dette vil både have en reel effekt på de danske udledninger og bidrage til at bevidstgøre befolkningen om, at indsatsen mod klimaforandringer ikke kun handler om store samfundsbeslutninger vedrørende infrastruktur, energiforsyning og transportmønstre, men også om noget så jordnært som det daglige kød. Flertallet i Rådet anbefaler afgiften som et første skridt mod en bredere ordning, der på hele fødevareområdet sikrer, at prisen på varen afspejler de faktiske klimaomkostninger ved produktionen. En sådan ordning vil imidlertid tage tid at få gennemført både teknisk og politisk, hvorfor flertallet, i lyset af problemets alvor, anbefaler, at man begynder med afgiften på oksekød så snart som muligt.

Etik handler om, hvad vi bør gøre, stillet over for alt det, vi kan gøre. Vi kan fortsætte med at lade den enkeltes middagstallerken være den enkeltes egen sag. Men bør vi gøre det i lyset af de konsekvenser, som det vil have? Man kan naturligvis være uenig i Rådets vægtning af hensynet til dem, der skades af klimaforandringerne, i forhold til dem, der vil opleve, at deres personlige frihed begrænses. Men man kommer ikke uden om, at det er en etisk diskussion. Det handler om værdier. Man må enten argumentere for, at andre værdier end dem, som flertallet i Det Etiske Råd læner sig op ad, er vigtigere – eller påpege andre måder at imødegå klimaforandringerne på i en situation, hvor vi næppe kan tillade os ikke at gøre alt, hvad vi overhovedet kan, hvis de politiske målsætninger skal indfries.

Jeg håber, at du i stedet for blot at ryste på hovedet vil bidrage til den debat, som Det Etiske Råd hermed håber at have fået sat i gang. Og det uanset om du er enig eller uenig i ideen om, at et skridt på vejen mod en bæredygtig fremtid ud fra et etisk perspektiv er en afgift på oksekød.