”It is not the strongest of the species that survive, nor the most intelligent but the one most responsive to change.” – Leon C. Megginson

Mennesket har succes. Vi har overkommet både natur- og selvskabte udfordringer af enorme dimensioner med forskning og udvikling. Vi har tænkt og regnet og fundet svar. Og troen på os selv er vokset i samme takt, som svarene er blevet omsat til handling.

Men samtidig med denne imponerende udvikling eksploderer lidelser som stress og angst. For succesen indebærer jo også et enormt forventningspres til os som mennesker – og til alt det, vi bør kunne løse og overkomme, hvis bare vi griber det rigtigt an.

Og mens teknologiernes kvantespring har muliggjort nye grader af effektivisering, sikkerhed og struktur, har de samtidig medvirket til et stadigt mere foranderligt samfund, der netop udfordrer selv samme strukturer og systemer. De smarte strukturer og intelligente systemer er derfor blevet en mental narresut.

Virksomheder og organisationer påvirkes også af den konstant foranderlige verden. Jeg har skrevet om det i en tidligere klumme, så blot kort: Mange ledere og organisationer søger stadig efter, hvilken struktur eller hvilken model der bedst muligt gør os konkurrencedygtige og fremtidsparate. Men det vil aldrig lykkes.

I forsøget på at designe effektive systemer og strukturer for at følge med udviklingen og afhjælpe usikkerhed, fanger vi os selv i et hamsterhjul. Vi løber hurtigere og hurtigere uden reelt at kunne honorere kravet om responsivitet. Det gælder som individ såvel som for de organisationer og det samfund, vi er en del af. Så længe vi fastholder os selv i troen på, at nye smarte systemer er løsningen – lige så længe vil vi blot stresse os selv endnu mere.

Det responsive mindset

Vi skal ikke forkaste systemer og strukturer. Vi kan ikke leve uden. Men vi skal være mere bevidste om, hvad systemer og strukturer kan og ikke kan. Og vi skal heller ikke forfalde til den misforståelse, at vi kan kontrollere den teknologiske udvikling. Det kan vi ikke. Er der en mulighed, ja, så vil vi mennesker række ud efter den.

Men hvordan kan vi så indrette vores hverdag, organisation og samfund efter en forståelse af, at vi ikke kan regne det hele ud på forhånd?

Kernen i det at være responsiv er, at vi hele tiden er klar til at justere – både i det små og radikalt. Det kræver, at vi laver om på de grundlæggende præmisser, vi indretter vores hverdag, organisationer og samfund efter.

Her er fire tilgange, der kan hjælpe os til at genudvikle evnen til at være responsiv:

Tænk proces fremfor løsning: Fremfor at søge den perfekte løsning – hvad enten det gælder dit barns uddannelse, den optimale organisationsform eller rette samfundsmæssige styreform – handler det om at etablere rammer eller processer, der for eksempel støtter ledere og medarbejdere i løbende at vurdere ændringer i behov fra kunder og borgere eller vurderer, hvordan nye teknologier ændrer vores ydelser.

Navigér efter formål og værdier: Styring i hverdagen samt i organisationer og samfundet kan ikke defineres ud fra KPI’er og karakterer, der knytter sig til outdatede strukturer. Derimod skal vi navigere efter værdier og formål. Det betyder også, at medarbejderne skal være klar på, hvilken værdiskabelse vi som organisation arbejder efter. Det er det mest centrale pejlemærke, når omskifteligheden i de strategiske målepunkter er konstant.

Erkend strukturers og teknologiens begrænsninger: Hverken teknologien eller strukturerne er problemet i sig selv. Snarere er det troen på, at vi gennem strukturer og teknologi kan afhjælpe og kontrollere den konstante foranderlighed. Vi har behov for effektive strukturer og systemer, men vi må erkende deres begrænsninger – og ikke mindst deres ”holdbarhed”.

Lær at trives med, og find motivation i foranderlighed: Vi skal ikke forsøge at læne os op ad eksisterende strukturer og systemer, men derimod have tillid til, at værdier og visioner kan guide handlinger både i hverdagen, organisationen og samfundet. Det kræver, at vi genlærer, hvordan vi trives med og motiveres af foranderlighed. Det kræver selvindsigt og et mentalt beredskab, der gør os i stand til at håndtere konstant forandring.

Disse fire tilgange er ikke en løsning i sig selv. Men de udgør en tilgang og et mindset, der kan få os til at trives i den verden, der er.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.