Politikerne er optaget af økonomisk vækst, og de er optaget af at forøge udbuddet af og efterspørgselen efter såkaldt arbejdskraft. Der skal gang i hjulene igen, siger vi. Vi skal tilbage på vækstsporet. Vi skal ud af den tunnel, som vi i øjeblikket befinder os i.

Ja, nogle begynder at skimte lys forude. Og lys forude betyder i denne sammenhæng, at vi er på vej tilbage til det velfærdssamfund, som vi kendte før krisen. Tilbage til det gamle.

Regeringen kick-starter økonomien, der skrues på forskellige knapper, og i takt med det regner de økonomiske modeller præcist ud, hvor mange ekstra mennesker, der kommer i arbejde som følge af de forskellige initiativer. Det er en retorik, der er så hul og gennemskuelig falsk, at jeg bestandigt undrer mig over det.

Vi kommer aldrig tilbage til det gamle og kendte.

Enhver kan se, at alt dette lyder hult allerede af den grund, at der er så mange arbejdsløse borgere i samfundet, som tilfældet er. Så hvorfor er det så vigtigt at forøge udbuddet af arbejdskraft, når der er så mange arbejdsløse, og når virksomhederne ikke ansætter, men snarere fyrer medarbejdere?

Et af de svar, man ofte hører, er, at den demografiske udvikling mod stadig flere ældre mennesker i samfundet øger behovet for at få flere yngre mennesker ud på arbejdsmarkedet.  Derfor skal vi anstrenge os med at få mennesker ud på arbejdsmarkedet – nu.

Sådan siger vi, men det hænger ikke sammen.

Produktivitetspotentialet må forløses

På virksomhedssiden kæmper de private virksomheder med deres konkurrenceevne. Et højt lønniveau og en for ringe produktivitet er en del af forklaringen. Produktivitetskommissionen, der er nedsat af regeringen, arbejder og indhenter bl.a. nye ideer til øget produktivitet, og det er vigtigt.

Vi véd, at der i danske – offentlige og private – virksomheder er et betydeligt produktivitetspotentiale, og at potentialet primært skal realiseres gennem ændrede ledelses- og organiseringsformer.

Det véd vi, men hvorfor går vi ikke meget mere radikalt til værks her?

Er der endelig en virksomhed, der vil udvide aktiviteterne med nye initiativer eller en iværksætter, der vil etablere en helt ny virksomhed, så er bankerne modvillige. Det er derfor svært at låne penge – og dermed skaffe finansiering.

[quote align="right" author=""]Vi fortæller ikke hinanden sandheden om samfundets aktuelle og fremtidige tilstand. Derfor får vi heller ikke øje på alle de potentialer, der er på den anden side af de kortsigtede snævre økonomiske vækstmodeller.[/quote]

I de offentlige virksomheder gennemføres der fortsat fyringer. Det sker på alle niveauer, så heller ikke herfra kan man umiddelbart forvente en forøgelse i efterspørgselen efter medarbejdere. Selvfølgelig kommer det, men det kommer ikke nu.

Produktiviteten skal være bæredygtig

Måske skal vi til at se på både virksomheds- og arbejdssiden med nye briller? Når det handler om virksomhedssiden, skal der bl.a. arbejdes med bæredygtig produktivitet. Det hjælper nemlig ikke, at vi bare banker produktiviteten i vejret på kort sigt med alle mulige kortsigtede midler, hvis konsekvensen er et forringet arbejdsmiljø, mere sygefravær, mere stress, mindre innovation og mindre egentlig nytænkning.

Vi bliver også nødt til at arbejde mere med begrebet socialøkonomiske virksomheder. Sådanne virksomheder er en af de veje, vi skal gå i vore forsøg på at udvikle nye virksomheder, hvor sociale og miljømæssige hensyn er en del af forretningsmodellen.

Vi må acceptere, at der i samfundet er mennesker, der ikke kan arbejde på det arbejdsmarked, som vi lige nu taler om. Der er endda rigtig mange mennesker i det danske samfund, der – uanset hvad regeringen og arbejdsmarkedets parter gør inden for den gældende arbejds-, virksomheds- og løntænkning – aldrig nogensinde kommer ud på arbejdsmarkedet og ind i en virksomhed på normale vilkår.

Vi stirrer os blinde på potentialerne

Derfor er vi nødt til at tage hul på en debat om, hvad begreber som arbejde, velfærd, vækst og virksomhed, herunder virksomhedsansvar, skal indeholde.

[quote align="left" author=""]Kunne man forestille sig et mere nuanceret vækstbegreb? Et vækstbegreb, der ikke bare handler om flere kroner, mere fysisk produktion, mere fysisk forbrug.[/quote]

Politikerne ser ud til at mene, at det er en diskussion, som vi ikke er i stand eller modne til at gennemføre i det danske samfund. Derfor taler vi, som om alt er ved det gamle – eller rettere: Som om alt snart er ved det gamle igen.

Vi lyver for hinanden. Vi forsøger at bilde os selv og hinanden en masse historier på ærmet, som vi godt ved, er usande. Vi fortæller ikke hinanden sandheden om samfundets aktuelle og fremtidige tilstand. Derfor får vi heller ikke øje på alle de potentialer, der er på den anden side af de kortsigtede snævre økonomiske vækstmodeller og den dertil hørende simple retorik.

Vækstbegrebet gentænkt

Kunne man forestille sig den nærmest blinde, ureflekterede, uciviliserede og voldsomme form for væksttænkning, som vi kender og er vænnet til og nærmest tager for givet og naturlig – kunne man forestille sig denne automatiske og ubevidste forholden sig til fremtiden justeret, korrigeret og langsomt afløst af noget andet, mere civiliseret, reflekteret, bæredygtigt og mere vist?

Og kunne man forestille sig dette udviklet samtidig med, at vi får produceret alle de materielle goder, fødevarer m.m., som vi ønsker os og har behov for? Kunne man oven i købet forestille sig en verden, hvor man grundlæggende var tilfreds med det, der var? Ikke på en resignerende og opgivende måde. Men med rod i en grundlæggende taknemmelighed for det, der er, naturen, for det smukke, for alle mulighederne i det eksisterende?

Kunne man forestille sig et mere nuanceret vækstbegreb? Et vækstbegreb, der ikke bare handler om flere kroner, mere fysisk produktion, mere fysisk forbrug – for mennesker, der i forvejen forbruger alt for meget. I stedet skulle vi se på vækst i mere nuancerede dimensioner, kulturelle, sociale, spirituelle, følelsesmæssige, kunstneriske. Og hvori der måske tillige indgår forestillinger om en mere ligelig og retfærdig fordeling af alle nuværende og fremtidige værdier og ressourcer.

Det vil kræve, at politikere og virksomhedsledere (i både private og offentlige virksomheder) taler i et sprog, der handler om andet og mere end ”at lukke huller”, at ”betale regninger”, at vækste, at konkurrere og at spare. Kunne man forestille sig en ny generation af politiske ledere og erhvervsledere, der tænker, føler og taler mere nuanceret om væksten, end vi er vænnet til?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.