Hvor skal whistlebloweren gå hen, hvis retssystemet lukker munden på kritiske journalister?

Det spørgsmål må stå tilbage, efter at tyske myndigheder nu efterforsker en af de undersøgende journalister, der står bag afsløringerne af milliardsvindel med udbytteskat i hele Europa.

For de fleste startede den historie i oktober, da den breakede i 17 medier tværs over kontinentet på en gang – også herhjemme i DR og Politiken.

Men for Oliver Schröm, en af Tysklands pionerer indenfor undersøgende journalistik, begyndte sagen flere år tidligere, da en jurist i en Schweizisk privatbank kom til ham med sin viden om, at banken tjente sine penge på en måde, han mente var både ulovlig og i hvert fald umoralsk.

Juristen fra den schweiziske privatbank forsøgte flere gange at gå til sin ledelse for at få dem til at stoppe svindel-arrangementet, men udbytteskatte-cirkusset var en fantastisk forretning, som ingen i banken havde interesse i at lægge ned.

Til sidst så juristen ingen anden mulighed end at blive whistleblower og gå til myndighederne med sin viden.

Men i Schweiz er bankhemmeligheden helligere end skattelovgivningen, og den samvittighedsfulde bankmand befandt sig snart i forhør og siden i fængsel for at have brudt den. Hans anklager om svindel med udbytteskat blev ikke undersøgt. Ikke af myndighederne i hvert fald.

Det er her Oliver Schröm og beskyttelsen af pressefriheden kommer ind i billedet.

Som mangeårig chef på Stern Magasins gravegruppe, kendt af de tyske tv-seere som senior-graveren fra det ugentlige undersøgende magasin Panorama, er han en af dem, man som whistleblower kan gå til i vished om kildebeskyttelse og omhyggelighed.

Og de undersøgelser, som de schweiziske og tyske myndigheder for længst burde have foretaget af bankerne, gik Oliver Schröm og hans kolleger nu i gang med.

På samfundets og skatteydernes vegne løftede de den tyske del af udbytteskatteskandalen – i Tyskland kendt som CumEx.

Whistleblowerens beslutning om at risikere job og frihed ved at dele sin belastende viden om en magtfuld bank og en håndfuld rigmænds misbrug af skattesystemet fik først mening, da journalister i et land med pressefrihed, formidlede den til resten af verden og tvang politikere og politi til at reagere.

Udfordrer Hamborgs anklagemyndighed den frihed, så er det ikke kun et angreb mod undersøgende journalister – det er også et signal til fremtidens whistleblowere om, at det nu vil blive endnu sværere at finde nogen, der tør lytte til dem og bringe deres viden ud til en større virkelighed.

Afsløringen af den schweiziske privatbank gav i øvrigt flere whistleblowere mod til at fortælle om deres viden fra andre banker, og efter et lille års yderligere gravearbejder udført af 37 journalister fra 12 lande kulminerede det i afsløringen af finansfolks systematiske tyveri af udbytteskat på tværs af hele Europa.  

Hele dette gravearbejde var koordineret af Oliver Schröm, nu som chef for det uafhængige researchsamarbejde Correctiv. Nu efterforskes han for ’brud på forretningshemmeligheden’ i den gamle, schweiziske whistleblower-sag.

Når denne for pressefriheden og demokratiet deprimerende situation alligevel rummer et glimt af håb, så er det fordi den undersøgende journalist – whistleblowerens bedste ven – denne gang ikke står alene.

En hel stribe journalister står ved hans side til at bære whistleblowernes viden videre, uanset om Tysklands retssystem skulle svigte og rette anklagerne mod budbringeren af den ubehagelige sandhed om bankernes samfundsskadelige skattespekulation og de tyske myndigheders stiltiende accept gennem årtier.

På Mandag Morgen er vi stolte af at arbejde sammen med Oliver Schröm om Correctivs seneste afsløring sammen med ni medier fra hele Europa. Derfor kan du i denne mandags nummer af ugebrevet læse om Erdogans forfølgelser og tortur af politiske modstandere, anklager om hemmelige fængsler og bortførelser af eksil-tyrkere i andre lande.

Sjældent har journalistisk samarbejde på tværs af grænser været vigtigere.