Et stort skridt for det globale erhvervsliv

Indfrielsen af FN’s 17 bæredygtighedsmål vil ikke kun være et stort skridt for verden. Målene rummer også potentialet til at kunne blive et stort skridt for Danmark og dansk erhvervsliv, hvis vi evner at gribe mulighederne.

Konflikter, sult, klimaforandringer, vandmangel og fattigdom er hverdag mange steder på kloden. Man behøver ikke at bladre meget i aviserne eller tænde for nyhederne for at få øje på behovet for en bred og ambitiøs global indsats. Ofte behøver man faktisk ikke engang at bladre. Det er nok bare at se forsiden.

Ildsjæle og organisationer har i årtier forsøgt at ændre på forholdene. Det er da også gået godt på rigtig mange områder, men der findes mildest talt fortsat mange udfordringer rundt omkring i verden.

Nu skal det være slut med den spredte fægtning. Med FN’s 17 bæredygtighedsmål er der lavet en struktureret ramme for, hvilke områder der skal fokuseres på. Og hvad vigtigere er, så er det stats- og regeringsledere fra FN’s 193 medlemsstater, der står bag – så formelt set er der fuld opbakning. Det var historisk, at man nåede så langt for et år siden i New York.

De 17 bæredygtighedsmål kan ved første øjekast lyde en anelse overfladiske, skåltaleagtige og lidet konkrete. Men under overfladen ligger der 169 specifikke delmål, der på hver sin måde peger i samme retning. Og ikke mindre vigtigt har de reelt potentiale til at vinde udbredelse alle relevante steder.

Det er nemlig ikke kun regeringsledere, der har hilst bæredygtighedsmålene velkomne. Heldigvis. Virksomheder, internationale industriorganisationer og tværgående partnerskaber har ytret sig positivt om målene og har også indledt bindende samarbejder på tværs af lande, sektorer og fagligheder. Afgørende er det, at det bredt anerkendes, at de 17 mål ikke kan nås ad politisk vej alene, men at det i høj grad kræver, at man involverer erhvervslivet.

Mens rammerne ofte sættes af politikerne – f.eks. inden for områder som uddannelse, lighed, sundhed, korruption og stærke institutioner – så er erhvervslivet en helt afgørende medspiller inden for de fleste af bæredygtighedsmålene. Økonomisk vækst, samhandel, iværksætteri, innovation og skabelsen af gode og bæredygtige arbejdspladser er opgaver, der primært må tage afsæt i det globale erhvervslivs indsats. Og derudover så indgår den private sektors nyskabende produkter og samlede løsninger som en forudsætning for at skabe bedre hospitaler, renere drikkevand, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og grønnere produktion. For blot at nævne de mest åbenlyse områder.

Er det bare snak?

Da de ’gamle’ FN 2015-mål blev søsat ved indgangen til dette årtusinde, var der – også dengang – tale om ambitiøse mål. Alle målene er da heller ikke nået, men der har i perioden fra 2000 til 2015 absolut været tale om mere end skåltaler og gode hensigter. Der er blevet eksekveret. Så der er grund til at være optimistisk på vegne af de ambitiøse målsætninger for 2030 og derfor bidrage til, at de bliver til virkelighed.

Men gør indsatsen en reel forskel? Det korte svar er ja, mens det lidt længere svar, groft skåret, kan deles i to.

Den første del af svaret går på de indsatser, der vedrører samfundsopbygning, lighed, ligestilling og korruption. Her kan vi som verdensborgere gøre en forskel ved at lære af hinanden og bygge samfund med velfungerende institutioner, demokrati, transparens og respekt for menneskerettigheder. Her er verden delt, og det bølger mildest talt noget frem og tilbage. På nuværende tidspunkt er det svært ikke at være bekymret over demokratiudviklingen – også i vores vestlige verden. Der er lidt for mange retorisk ’stærke mænd og kvinder’, der ikke lader sig genere af facts og viden, og som nærmest angstprovokerende drives af at sprede fordomsfuldheder.

Den anden del af svaret vedrører indsatsen for det mere biologiske liv på kloden. Altså miljøet, havene, skovene og luften. Skeptikere vil sige, at menneskets indflydelse er for lille til at kunne gøre en forskel. Men i en tid hvor det seriøst debatteres, om vi er overgået fra den holocæne tidsalder (tiden siden den sidste istid) til den antropocæne tidsalder (hvor det moderne industrielle menneskes påvirkning af udviklingen sidestilles med vulkaner, meteornedslag og forskydning af tektoniske plader), så kan vi nok slå fast, at også her kan mennesket gøre en forskel.

Såvel ved handling som undladelser. Og her ligger et kæmpe potentiale for virksomheder, der også forholder sig til FN’s bæredygtighedsmål. De vil møde anerkendelse, også hos dem med købekraft, i form af mere end etik og god samvittighed.

Nøglerolle til danske virksomheder

Danmark og dansk erhvervsliv kan derfor få en nøglerolle. Også i international sammenhæng er Danmark et velfungerende land. Vi har en kultur, hvor vi har tillid til og passer på hinanden; vi har et til tider måske nok lidt for omfordelende velfærdssamfund, men med en højere grad af lighed end mange andre steder; vi har nogle økonomiske rammeforhold, der motiverer til at være effektive og forbruge med omtanke; og Danmark placerer sig ikke mindst fint i internationale sammenligninger vedrørende demokrati og korruption. Vi er ikke perfekte. Der reguleres vel meget efter min smag, men mange kan sagtens tage ved lære af os.

Et kæmpe potentiale for Danmark og de danske virksomheder ligger således lige for i de 17 bæredygtighedsmål. Områder som fødevareproduktion, sundhed og grønne løsninger er styrkepositioner, hvor store danske virksomheder spiller med på den globale scene, men også hvor mindre virksomheder og underleverandører byder ind med innovative produkter og forretningsmodeller.

Nogle af disse brancher og virksomheder er historisk set udsprunget af en målrettet indsats på hjemmemarkedet med stabil efterspørgsel og gode incitamenter. Med den globale udbredelse af bæredygtighedsmålene åbnes der nu for en voksende efterspørgsel efter gode produkter af høj kvalitet, som er produceret på en sikker og klimavenlig måde, og som gennem deres anvendelse kan medvirke til besparelser, lavere miljøbelastning og mange andre gode gevinster.

Såvel produkter som samfundsmodel vil blive en konkurrencefordel.

Blandt de 193 lande, som står bag bæredygtighedsmålene, findes mange markeder, der har stor interesse for industrien i Danmark. Kina, USA og Japan er de åbenlyse, da disse lande allerede har store befolkninger med voksende behov for og krav til mad, drikke, medicin, energi og miljø.

Men med bæredygtighedsmålenes indtog og udbredelse kan mulighederne for dansk erhvervsliv blive endnu større. Folkerige nationer som Bangladesh, Brasilien, Indien, Indonesien, Nigeria og Pakistan, der tilsammen bebos af mere end to milliarder mennesker, er alle med i aftalen om bæredygtighedsmålene. Det samme er købedygtige lande som Kuwait, Hongkong, og Singapore.

Nationer, som muligvis ikke alene af etiske årsager ser behov for bæredygtighed. Nationer, som oplever mangel på rent vand, mangel på sikre fødevarer og udfordringer med at forurenet og sygdomsfremkaldende luft allerede i dag skaber befolkningsmæssig uro. Også diktaturer må følge med bæredygtighedsbølgen og den positive udvikling.

Større fokus giver mere konkurrence

Med en voksende efterspørgsel må det formodes, at nye spillere også kigger på bæredygtighedsmålene og muligheden for at afsætte produkter inden for de 17 fokusområder. Konkurrencen intensiveres og kommer fra nye spillere med nye teknologier og nye partnerskaber. Den nye konkurrence vil anspore danske virksomheder til at innovere – en innovation, der allerede er i gang i virksomhederne, men som også bakkes op af mange forskellige tværgående tiltag.

Blot for at nævne et par konkrete projekter så har Industriens Fond støttet initiativer som Sustainable Build inden for byggeriet, House of Green inden for cleantech, Danish Water Technology House inden for vandløsninger og Smart City World Labs, hvad angår bæredygtige byer med sunde og sikre liv.

De politiske visioner, som ligger i de 17 bæredygtighedsmål, er ambitiøse og svære at indfri. Umulige, vil nogen nok sige – også denne gang. Men vi har tidligere i historien set, hvorledes en ambitiøs målsætning og skarp konkurrence kan føre vigtige ting med sig.

Ambitionen om at komme længst ud i verdensrummet har fostret nye teknologier, som i dag benyttes af andre virksomheder i andre sammenhænge. Og ambitionen om at vinde medaljer ved verdensmesterskaber og andre sportskonkurrencer har presset leverandører og atleter til at opfinde nye redskaber, bruge nye materialer eller måske eksekvere sin disciplin på en anderledes måde. Alt sammen ting, der efterfølgende forplanter sig som indbringende produkter på store markeder med mange forskellige kunder.

Disse teknologiske landvindinger er ofte udsprunget af partnerskaber, der med et fælles mål i sigte arbejder i samme retning. Det bør vi lære af. Hver for sig kan ét land, én virksomhed eller én borger ikke gøre meget for at nå bæredygtighedsmålene. Men i partnerskaber på tværs af landegrænser, på tværs af samfundslag, på tværs af virksomheder og på tværs af brancher, så har vi en chance.

Det bliver tydeligere og tydeligere, at virksomheder over alt i verden – også i Danmark – indstiller sig på, at bæredygtighedsmålene er en realitet, som forretningen skal indstille sig på, gribe, omfavne og arbejde ud fra. For danske virksomheder bør det være en fordel. De er nemlig allerede langt fremme på mange af områderne.

Da Neil Armstrong i 1969 tog sine berømte skridt på månen, var det resultatet af en ambitiøs målsætning præget af skarp konkurrence. Han gjorde det ikke på egen hånd, men gennem et bredt samarbejde mellem institutioner, forskere og virksomheder.

Den bedrift er svær at overgå, men man kan godt gøre et forsøg. Hvis danske virksomheder i nye partnerskaber formår at bidrage til, at 193 lande i fællesskab kan nå nogle enestående målsætninger, så ville der i sandhed være tale om et stort skridt for menneskeheden. Og så kan virksomhederne endda tjene penge på det, og derigennem være med til at fastholde vores samfundsmodel med velfærd og hjælp til også de trængende.

Det kræver nemlig, at erhvervslivet har konkurrenceevne og tjener penge.

Kommentér dette blogindlæg herunder