Farvel til strategierne

Vi har behov for noget andet end traditionelt strategiarbejde til at drive virksomheder fremad. Forandringshast, nye generationer og en ny digital naturlighed hos kunderne skaber behov for et helt andet og mere hverdagsvirkeligt sporarbejde, når vi skal sætte retning for en virksomhed.

Det går for stærkt for eksisterende virksomheder. Mulighederne med nye digitale teknologier, forretningsmodeller og organisationsformer er for mange og kommer for hurtigt til, at man kan nå at rykke på dem. Traditionelt strategiarbejde med statements om mission og vision, mål og delmål og implementering tager for lang tid at sætte i søen, og det er for stor en opgave at få medarbejderne med på bagkanten. Alt for ofte ender strategier med at blive et ringbind på direktionsgangen og noget, som direktionen mest gør for at kunne sige, at man har gjort det. Nogle gange når strategien først til at udkomme, når den virkelighed, den forholder sig til, for længst er passé. Andre gange bliver den formuleret så fluffy og i så overordnede konsensusvendinger, at den er farveløs og ubrugelig.

Alligevel har behovet for en plan at agere ud fra aldrig været større. Alle steder, stor som lille virksomhed eller organisation, offentlig som privat, skriger man på konkrete veje, der kan bringe nye talenter ind, gøre digitale redskaber til daglig praksis, sikre mod disruptive kræfter med bedre teknologier, formulere bedre forretningsmodeller og helst til langt, langt lavere omkostninger.

Fra trussel til mulighed

Men strategiarbejdet, som vi kender det, er dødt. Vi skal have et format, der er langt mere baseret på medarbejdere end på direktion.  Et format, der ikke skal implementeres, men som er skabt i samarbejde med dem, der skal udføre det i praksis, og justeret til den udvikling, der skal komme dem til gode. Et format, som er henvendt til en kort horisont og giver frit indløb for de nye digitale muligheder, nye datavenlige forretningsmodeller og motiverende organisationsformer. Men som er funderet på den ældste og dybeste forståelse for og formulering af virksomhedens formål, så man har tyngden på det rigtige sted og kan være fri til at vælge imellem alle de muligheder, der skyller ind over organisationen fra alle kanter.

Hvad nu, hvis det var medarbejderne, der rekvirerede strategien og var med til at skabe den? Hvad nu, hvis behovet for implementering helt forsvandt, fordi strategien var tænkt ind i hverdagen og udtænkt sammen med hverdagen – fra begyndelsen? Hvad nu, hvis den ikke tog 6 måneder at lave og 12 måneder at implementere? Hvad nu, hvis man slet ikke behøvede en strategi? Fordi man havde et grundlag, et formål formuleret, og organisationen havde redskaber i stedet for planer, medarbejderne var motiverede og ikke delegerede, og alle de nye teknologier og modeller ikke var disruptive trusler, men muligheder, man kunne tage ned og bruge, uanset hvor man sad.

De færreste ved, at virksomheden Facebook var ved at lave en ’Nokia’ og først sent kom med på mobiltoget. Oplevelsen ansporede til en helt ny strategi, hvor man nu opererer med kun 6 måneders detailstrategi og 30 års formålsfokus. Ingen 2020-planer her. Man skal være klar til og trænet i at kunne gribe de teknologiske og forretningsmæssige muligheder, der opstår. Og det ser ud til at virke – 2016 gav næsten en tredobling af overskuddet til mere end 10 mia. dollar.

Drop multiplatformslir og remser

Hvad nu, hvis overbliksarbejdet hos virksomheder, tidligere kendt som ’strategi’, var et spor, et miks af platforme og redskaber, der gav overblik, samlede data, gav mulighed for at samskabe, bidrage og opbygge nye kompetencer? Hvad nu, hvis alt det digitale, responsive multiplatformslir, som virksomheder har travlt med at forære kunderne, var til stede for medarbejdere i et boost af egen forretning? I stedet for at give medarbejderne benspænd med fastlåste sharepoint-helveder, selvnivellerende SAP-beton, brugerfjendtlige front-end-systemer og så male en intetsigende intranetløsning oven på. Alt imens medarbejderne skal ’implementere’ en strategi, de aldrig har givet input til, ikke kan forholde sig til eller se relevansen af i deres egen hverdag.

Tænk, hvis medarbejdere glædede sig til strategiarbejdet, fordi det var en naturlig, indsigtsgivende og bemyndigende del af det naturlige hverdagsarbejde – at få indblik i nye udviklinger, præge retninger og sætte fra land ved at udnytte opståede muligheder. Tænk, hvis strategiarbejde var medarbejderredskaber for alle og ikke en ledelsesdisciplin for de få.

Jeg tror på sådan en strategierstatning. En løsning, der er et løbende, digitalt understøttet sporarbejde og ikke en forbipasserende, ringbindsfokuseret konsulentopgave. Det kan skabe en værdi for hverdagen, for hver eneste medarbejder, så ingen skal huske på en remse, men føler sig inviteret indenfor til at forbedre egne vilkår, styrke kundernes/brugernes oplevelser og præge virksomhedens retning og fremtoning.

Kommentér dette blogindlæg herunder