Fortsat stort uudnyttet lederpotentiale i kvinder

Det er tid til at gøre op med mantraet ’May the best man win’ og kravet om, at kvinder skal maskulinisere sig for at nå til tops. Det er tid til at brøle ’May the best win’.

I anledning af Boston Consulting Group og UN Women’s nyoprettede ligestillingsinitiativ Gender Diversity Roundtable sætter jeg sammen med en række danske topchefer i det kommende år fokus på at skabe mangfoldighed og på at få flere kvinder på ledelsesgangene.

Vi rundede 100-året for kvinders valgret for to år siden. Men der er stadig ikke ligestilling i Danmark! Herhjemme har vi ikke flyttet os ret meget på ligestillingsområdet siden 1970’erne. Og selv om det er gået fremad de senere år, så halter Danmark fortsat bagud i forhold til vores nordiske nabolande, når det gælder andelen af kvindelige topledere.

Det er tid til at bannerføre nye værktøjer, hvis vi vil finde kuren mod de benspænd, som danske kvinder (stadig) oplever gør det svært at forene karriere og familieliv.

Ligestilling er et fælles ansvar

Vi siger ofte, at vi i Danmark er foran på ligestillingsområdet. Både i henseende til vores måder at skrue arbejdsliv og barselsregler sammen og til at indrette hjemmet på. Fakta viser imidlertid, at den manglende ligestilling er mest tydelig i netop familielivet. Undersøgelser afslører desuden det paradoks, at danske kvinder gerne vil topledelse, men at virksomhederne overser deres ambitioner og potentiale.

Der er ikke noget naturgivent, der gør, at kvinder ikke skal være topledere. Konkurrencen er hård, jovist. Men jeg tror ikke, at det er ansvaret, arbejdspresset eller til tider modvinden, der afholder kvinder fra at trække i førertrøjen.

Det lave antal af kvindelige ledere skyldes snarere, at samfundet er bygget op om, at der er to, der bidrager til at få børnefamilien til at hænge sammen. Det ser selvsagt forskelligt ud, hvordan ansvaret er fordelt hos os hver især, men det er en kendsgerning, at der i mange familier gælder nogle andre sociale og kulturelle spilleregler for kvinder end for mænd. Ikke mindst når det gælder perioden omkring børnefødslerne, hvor kvinden i mange måneder, bl.a. i kraft af vores orlovsordninger, stadig får hovedansvaret for de små.

Øremærket barsel til mænd

Jeg er som udgangspunkt ikke fortaler for tvang. Men den manglende udvikling på ligestillingsområdet gør, at jeg føler mig nødsaget til at bakke op om øremærket barsel til mænd. Jeg tror på, at kulturer kan ændres, men også at det tager tid. Tænk blot på, hvad lovgivning har betydet for vores måde at omgås rygning på de seneste årtier. En lovgivning på barselsområdet vil ligeledes sætte skub i udviklingen, og loven kan jo afskaffes den dag, ligelig barselsfordeling er en implicit del af vores samfund.

Vi har på Niels Brock forsøgt at gøre noget i det små. Alle medarbejdere med børn under to år får ti procents tidsreduktion med fuld løn. Ordningen er med til at skabe Niels Brock som virksomhed, og det er skolens minimale bidrag til ligestilling og børnefamiliens logistiske indretning.

Vi går glip af rigtig meget

For mig handler ligestilling hverken om at afskaffe forskellene på kønnene, eller om at kvinderne skal overtage og få krammet på mændene. Langtfra. Det handler om ligevægt. Og det handler om ikke at spilde en meget stor ressource. Der er så mange dygtige kvinder derude.

Ligestilling er blevet langt mere udbredt på de højere uddannelsesinstitutioner gennem de seneste årtier. Det handler nu om at bygge bro mellem uddannelsessektoren og virksomhederne, så de resultater, vi har skabt på uddannelsesområdet, også kan bidrage til at inspirere andre dele af arbejdsmarkedet.

Det forlyder, at vi er en generation af kvinder, der ikke rigtig gider at tale om ligestilling, fordi ’hjemme hos os, er vi ligestillede’. Måske er ligestilling ikke en udfordring hjemme hos mig eller hos dig, men arbejdet er ikke gjort. Vi har stadig noget at kæmpe for, hvis ikke på egne så på andres vegne. Ligestilling er stadig en udfordring.

May the best win

Jeg har valgt at bruge ressourcer på Gender Diversity Roundtable, fordi det har min interesse, og fordi jeg ser det som mit ansvar, at stadig flere danske kvinder motiveres til at vinde fodfæste i virksomheders øverste ledelse. Det er tid til at gøre op med mantraet ’May the best man win’ og kravet om, at kvinder skal maskulinisere sig for at nå til tops. Det er tid til at brøle ’May the best win’.

Jeg glæder mig derfor til at debattere i et forum, hvor der er plads til holdninger. Og jeg er stolt af at være med til at definere de redskaber, der kan bringe de dygtige, danske kvinder i spil til topposter og dagsordensættende initiativer. Jeg tror på initiativet, og på at stadig flere danske kvinder vil og kommer til tops.

 

Kommentér dette blogindlæg herunder