Riisager må opfinde fremtiden

Den danske uddannelsessektor har mere end nogensinde brug for en fordomsfri fritænker. Jeg håber derfor, at Merete Riisager vil blive den minister, som slipper uddannelsessektoren fri og fører undervisningen af vores børn og unge ind i det 21. århundrede.

Man kan tænke mangt og meget om den nye VLAK-regering. Men man kan næsten ikke tænke sig til en bedre ny undervisningsminister end Liberal Alliances Merete Riisager. Riisager er ubestrideligt velvidende om uddannelsesområdet og har beskæftiget sig med uddannelsespolitik, lige så længe hun har været på Christiansborg. På mig har hun altid virket som et politisk modigt menneske – liberal og fordomsfri.

På flere områder er jeg ikke helt på hendes politiske bølgelængde, f.eks. hvad angår hendes modstand mod folkeskolereformen. Men selv da den kamp stod på, fægtede hun med åben pande. Det håber jeg, hun bliver ved med, selv om hun er blevet minister.

For den danske uddannelsessektor har mere end nogensinde brug for en fordomsfri fritænker, som ikke har som sit fremmeste mål at lovgive og bekendtgøre sig ud af alle problemer. Vi har brug for en kreativ leder, som offensivt arbejder for at give danske uddannelsesinstitutioner muligheder for at træde ind på den digitale scene, som er i færd med at ændre både kendte forretningsmodeller og de kompetencer, som unge mennesker skal have for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Drop det lineære og skematiske

Den bedste måde at forudsige fremtiden på er at opfinde den, som Alan Kay, amerikansk computerspecialist, udtalte tilbage i 1970’erne. Mantraet gælder stadig. Vi ved ganske enkelt ikke nok om, hvordan fremtiden kommer til at forme sig; så fremfor at sidde med hænderne i skødet, mens udviklingen drøner derudad, burde de danske uddannelsesinstitutioner være i gang med at genopfinde sig selv.

Vi burde gå forrest i udviklingen af nye vilde online-undervisningsforløb, der slipper elevene fri til at lære, når og hvor de har lyst. Vi burde åbne for adgang til andre typer af undervisere og for at eksperimentere med nye undervisningsmetoder, der tager afsæt i f.eks. en virtuel og augmented virkelighed.

Vi burde have lov at forsøge os med studieretninger, der trodser den meget lineære og skematiske opdeling af merkantil, teknisk og almen gymnasial viden, så vi kan udvikle nye relevante, attraktive og kreative uddannelser, der ikke er bundet af faglige bekendtgørelser, som ofte har rod i tidligere årtier.

Giv os nu lov til at fejle

Den gode nyhed er, at det godt kan lade sig gøre uden nødvendigvis at tilføre sektoren flere penge. Flere penge ville være fantastisk, men nok også urealistisk. I stedet skal vi have lov til at eksperimentere og til at fejle i langt større omfang, end vi har haft hidtil.

Uddannelsessektoren har i mange år lidt under manglen på politisk mod. Når en ny minister har sagt ordene ’reform’ eller ’afbureaukratisering’, er der fulgt et hav af nye regler, bekendtgørelser og krav om dokumentation, evalueringer, kvalitetssikring m.m. i kølvandet. Vi er – ikke mindst på gymnasieområdet – blevet lænket til et monstrøst afrapporterings- og indberetningsregime, som hæmmer vores innovationsevne, risikovillighed og nysgerrighed. Det skal der gøres op med.

Jeg håber, at Merete Riisager vil blive den minister, som slipper uddannelsessektoren fri. En minister, som udfordrer os til at blive mere innovative og fører undervisningen af vores børn og unge ind i den digitale fremtid og det 21. århundrede – ja, kort sagt håber jeg, at Merete Riisager bliver den undervisningsminister, der opfinder fremtiden.

Kommentér dette blogindlæg herunder