Et flertal i befolkningen er klar til at lave vidtgående ændringer i den danske velfærdsmodel, viser en ny meningsmåling. De støtter brugerbetaling på hjemmehjælp og vil afskaffe børnecheck til velhavende familier.

Danskerne er klar til store velfærdsreformer

Af: Torben K. Andersen (tka@mm.dk)

10.04.12

EXECUTIVE SUMMARY

Et flertal i befolkningen er klar til at indføre brugerbetaling på hjemmehjælp og afskaffe børnecheck til velhavende. Også blandt velfærdslederne er der flertal for at skære i ydelserne for at få bedre råd til at hjælpe dem med størst behov. To undersøgelser viser overraskende stor opbakning til et opgør med den universelle velfærdsmodel. Men eksperter maner til forsigtighed og omtanke.

Regeringen har massiv opbakning til et historisk opgør om velfærdssamfundet. Både vælgerne og velfærdsledere på f.eks. skoler, sygehuse og plejehjem melder sig nu klar til en politisk følsom prioritering af klassiske ydelser som børnecheck og hjemmehjælp.

Syv ud af ti velfærdsledere og næsten lige så mange danskere er indstillet på at skære i en række velfærdsydelser for at få bedre råd til at hjælpe dem med størst behov. Dermed tegner der sig en national alliance for at bryde med den danske velfærdsmodels over 100 år gamle bærende princip om universelle ydelser.

Et stort flertal af både velfærdslederne og danskerne er klar til at indføre brugerbetaling på den praktiske hjemmehjælp og gøre børnechecken afhængig af folks indkomst. De er enige i, at der ikke er råd til at opretholde den nuværende velfærdsmodel, på grund af den økonomiske situation og udsigten til et langvarigt underskud på de offentlige finanser.

Over 70 pct. af lederne og danskerne mener også, at det danske velfærdssamfund er præget af en stigende krævementalitet, og de er indstillet på fremover at stille større krav til modtagerne af den offentlige hjælp.

Det er nogle af konklusionerne i Mandag Morgens velfærdsanalyse, der bl.a. bygger på to store undersøgelser. Den ene er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Mandag Morgen og er baseret på svar fra over 1.000 repræsentativt udvalgte danskere. Den anden bygger på svar fra knap 1.000 medlemmer af Mandag Morgens velfærdspanel, som omfatter bl.a. kommunaldirektører, offentlige afdelingschefer, institutionsledere og repræsentanter fra organisationer og det private erhvervsliv. Se tekstboks.

I denne video fortæller journalist Torben K. Andersen om de vigtigste pointer i undersøgelserne:

De to undersøgelser viser også, at der er meget stor overensstemmelse mellem velfærdsledernes og danskernes syn på velfærdssamfundets fremtidige indretning. Undersøgelserne rammer direkte ned i den aktuelle splittelse mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag, Enhedslisten. Mens flere S-ministre har rejst debat om, hvor vidt børnecheck, hjemmehjælp og andre universelle velfærdsydelser skal målrettes dem med størst behov, er Enhedslisten imod og truer med at stemme nej til finansloven for næste år, hvilket i yderste konsekvens kan udløse et nyt folketingsvalg. Den tidligere formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, mener, at velfærdslederne og danskerne sender et klart signal til politikerne:

”Der er en solid forståelse for, at økonomien er stram, og at det er nødvendigt at prioritere. Men de sender også et nuanceret budskab: På nogle områder er der opbakning til mere målrettede ydelser, men når det eksempelvis gælder sundhed eller folkepensionens grundbeløb, er man ikke indstillet på at gøre op med det universelle princip,” siger Torben M. Andersen.

Stor krisebevidsthed

Det danske velfærdssamfund står over for kæmpemæssige udfordringer. Allerede i år forventes underskuddet på de offentlige finanser at blive op til 80-100 milliarder kr., og underskuddet vil fortsætte så langt øjet rækker ud i fremtiden. I løbet af de næste 30 år vil antallet af ældre stige med ca. 550.000, mens antallet af folk i den erhvervsaktive alder falder med ca. 120.000.

Udfordringen bliver ikke mindre af, at erfaringerne fra de sidste 20 år har vist, hvor svært det er at sluse folk på samfundets sidelinje tilbage på arbejdsmarkedet. Hver fjerde dansker i den erhvervsaktive alder er på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller anden offentlig forsørgelse. Antallet af folk på sidelinjen har ligget relativt stabilt på omkring 800.000 gennem mange år trods skiftende konjunkturer og talrige politiske reformer. Og ungdomsarbejdsløsheden har bidt sig fast på et højt niveau og risikerer ligesom i 1980’erne og 1990’erne at trække dystre spor i statistikkerne mange år frem.

De nye undersøgelser dokumenterer en stigende krisebevidsthed blandt både danskerne og velfærdslederne, mener en af landets førende velfærdseksperter, professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet:

”Der er en meget stærkt krisebevidsthed på velfærdssamfundets vegne. Den var stor før folketingsvalget sidste år, men siden har den fået en ekstra tand,” siger Jørgen Goul Andersen.

Når velfærdslederne skal udpege de største udfordringer, vælger de da heller ikke klassiske områder som sygehuse eller ældrepleje, selv om de fylder meget i medierne, men derimod bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Se artiklen Opråb fra velfærdssamfundets frontlinje: Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed skal have størst prioritet

De erkender også, at der er behov for markante ændringer af velfærdssamfundet for at få økonomien til at hænge sammen. Som formanden for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Bjarne Pedersen fra Rudersdal Kommune, udtrykker det:

”Der er en stor krisebevidsthed og en klar vilje til at prioritere. Det overrasker mig egentlig ikke. Det er mit indtryk, at danskerne gennem de sidste 3-4 år har haft en større krisebevidsthed og vilje til at prioritere end Christiansborg. Først inden for det sidste år er man begyndt at tage fat, og nu er der en reformiver, der ikke har været større i et årti eller flere. Det kunne tyde på en stor grad af konsensus, og det er altid et godt udgangspunkt for at lave forandringer,” siger Bjarne Pedersen.

Brud på velfærdsmodel

Et stort flertal af både lederne og vælgerne er indstillet på at bryde med den danske velfærdsmodels princip om, at retten til hjælp fra det offentlige som udgangspunkt er ens for alle, uafhængigt af øvrige forhold, såsom indkomst og formue, og af, hvor meget vi har bidraget til samfundskassen via skatten.

Hele 73 pct. af velfærdslederne er ”helt” eller ”delvist” enige i, at en række ydelser som børnecheck og hjemmehjælp i højere grad skal tildeles efter behov og ikke som en universel ydelse for alle. Kun 21 pct. er imod.

Klar til at prioritere

Figur 1 | Forstør

”Velfærdsydelser som folkepension, børnecheck og hjemmehjælp skal i højere grad tildeles efter behov og ikke som en universel ydelse til alle”

Både ledere og danskere er klar til et fundamentalt brud med den danske universelle velfærdsmodel.

Kilde: Mandag Morgen og YouGov

Stort set samme tendens går igen blandt brugerne af velfærd. 63 pct. af danskerne er enige i, at der kan skæres i velfærdsydelserne for at få bedre råd til at hjælpe dem med størst behov. Kun 25 pct. er imod. Se figur 1. Opbakningen går på tværs af de forskellige aldersgrupper. Faktisk er der lidt flere over 55 år, der går ind for at målrette velfærden til dem med størst behov, sammenlignet med gruppen af danskere mellem 18 og 34 år.

Den store opbakning er opsigtsvækkende i betragtning af, at den bryder med det universelle princip, der er bærende for den danske velfærdsmodel, og som er opbygget gennem mere end 100 år – nærmere bestemt siden den første lov om alderdomsforsørgelse fra 1891.

Ganske vist er der i de sidste 25 år gennemført en stille revolution af dette bærende princip. Det danske velfærdssamfund er blevet langt mere markedsgjort og individualiseret. Princippet ”noget for noget” har vundet større indpas, og der er dukket nye forsikringsordninger op på markedet, som var utænkelige for blot få år siden.

Efterlønnen er et illustrativt eksempel. Den er blevet en slags forsikringsordning, hvor danskerne betaler et frivilligt efterlønsbidrag for at få ret til den populære ordning, når de bliver 60 år. Omkring 1,7 millioner danskere har købt sig ret til at blive behandlet på et privat hospital eller klinik via private sundhedsforsikringer. Fagforbund tilbyder deres medlemmer lønforsikringer, så de kan købe sig til ekstra høje dagpenge, hvis de mister jobbet. Også dagpengene er en slags forsikringsordning, da de kræver medlemskab af en a-kasse.

Men med den klare opbakning fra danskerne og velfærdslederne er der lagt op til, at regeringen vil flytte grænserne for den universelle velfærdsmodel markant de kommende år, og at Danmark dermed bevæger sig længere og længere væk fra den nordiske model.

Professor advarer

Det kan imidlertid være en yderst farlig strategi, advarer professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

”Det kan få mange skadelige effekter, hvis man begynder at bryde med det universelle princip. Man risikerer, at welfare for the poor bliver til poor welfare. Vi risikerer også på sigt at ødelægge vores unikke samlede pensionssystem, som jo nærmest har løst cirklens kvadratur, da det har de højeste mindsteydelser på hele jordkloden, er det mest selvfinansierende og giver den største lighed. Begynder man at lave flere behovsprøvede ydelser, kan man få nogle provokerende høje marginalskatter, som gør, at folk begynder at kigge på, hvad de egentlig får ud af deres pensionsopsparing,” siger Jørgen Goul Andersen.

Om de to undersøgelser

Den ene undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet YouGov,  som har foretaget 1.008 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 22. -24. marts 2012.

Den anden undersøgelse bygger på svar fra 960 medlemmer af Mandag Morgens Velfærdspanel. Det består af godt 3.100 nøglepersoner i den offentlige, private og frivillige sektor. Fra det offentlige deltager bl.a. skoleledere, institutionsledere, plejehjemsledere, afdelingsledere, kontorchefer og kommunaldirektører. Fra private virksomheder deltager chefkonsulenter, udviklingschefer og direktører. Og fra de faglige og frivillige organisationer sidder sekretariatsledere, kredsformænd, formænd mv. Fælles for dem alle er, at de har ledelsesmæssigt og/eller udviklingsmæssigt ansvar for produktion og levering af velfærd.

Han mener, at den nordiske velfærdsmodel har vist sin styrke under den økonomiske krise. Her lå Danmark, Norge, Sverige og Finland alle i top fem – sammen med Schweiz – på listen over de europæiske lande med de mest solide offentlige finanser og største overskud på betalingsbalancen ifølge OECD.

Som et eksempel på, hvordan det kan gå Danmark, hvis regeringen for alvor agter at bryde det bærende universelle princip, peger han på Storbritannien. Frem til begyndelsen af 1970’erne var der ikke den store forskel på den britiske og de nordiske velfærdsstater. Siden slutningen af 1970’erne er Storbritannien dog gået i en anden retning, og alle velfærdsydelser er i dag behovsprøvede. Selv om skatterne er faldet noget, er skattetrykket fortsat ret højt.

Men nu kæmper Storbritannien med et stort offentligt budgetunderskud. Mens lande som Danmark og Finland havde et budgetunderskud på ”kun” 2,8 pct. af BNP i 2010, havde Storbritannien et underskud på 10,2 pct.

Det svarer til, at Danmark ville have haft et underskud på 180 milliarder kr., som det ville kræve yderst dramatiske reformer at få bugt med. Bare den omstridte efterlønsreform, som statsminister Helle Thorning-Schmidt nødtvungent arvede fra sin forgænger, forventes ”kun” at forbedre den såkaldte finanspolitiske holdbarhed med 8-10 milliarder kr.

Den britiske velfærdsmodel er ikke årsag til hele det store budgetunderskud. Det skyldes mange forskellige faktorer. Men ifølge Jørgen Goul Andersen har den været med til at skabe stor ulighed og et lavt serviceniveau, som de velfærdsforvænte danskere ville have svært ved at leve med. Og han advarer derfor mod at følge det britiske eksempel.

”Hvis man sænker skatten og laver behovsprøvede ydelser, passer det godt sammen. Det er stabilt. Forholdsvis høje skatter og universelle ydelser, som i Danmark, passer også godt sammen. Men høje skatter og behovsprøvede ydelser er noget rigtig skidt. Den fejl er vi måske ved at begå nu, og det kan blive svært at rette op,” lyder det advarende fra Jørgen Goul Andersen.

Stor krisebevidsthed

Krisebevidstheden afspejler sig også på andre måder. Et flertal af både lederne og danskerne mener, at der hverken i den nuværende økonomiske situation eller på længere sigt er råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag. Specielt blandt lederne, som til daglig har udfordringerne helt inde på livet, er der en udbredt erkendelse af, at der er behov for ændringer. Se figur 2.

Stor krisebevidsthed

Figur 2 | Forstør

Regeringen har stor opbakning til sin krig mod krævementaliteten.

Kilde: Mandag Morgen og YouGov

Et stort flertal i begge lejre mener også, at der er brug for at gøre op med krævementaliteten og stille større krav til folk, der modtager hjælp fra det offentlige, f.eks. arbejdsløse. Tre ud af fire ledere mener, at det danske velfærdssamfund er præget af en stigende krævementalitet, hvor folk synes, at de har ret til hjælp fra det offentlige uanset deres behov og indsats. Blandt danskerne erklærer 72 pct. sig ”helt” eller ”delvis” enig i dette synspunkt.

”Der er en rimelig stor forståelse for, at vi måske er kommet lidt i ubalance, da vi alle sammen har meget fokus på, hvad vi kan få, og hvad systemet kan bidrage med, men ikke så meget på, hvad vi selv kan bidrage med,” siger professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

58 pct. af danskerne synes også, at det er en god ide at stille større krav til folk, der modtager velfærdsydelser – f.eks. at forlange, at arbejdsløse rejser længere for at få en uddannelse eller et job.

Dermed støtter de også flere ministre, der har argumenteret for at fokusere mere på den enkeltes pligter og ansvar for fællesskabet. Som socialminister Karen Hækkerup har formuleret det:

”Vi har brug for en debat om det normskred, som jeg på nogle stræk kan se i Danmark, hvor vi i alt for lang tid har været fokuserede på, hvad vi kan få, og for lidt fokuserede på vores eget ansvar for at bidrage til fællesskabet.”

Sammen med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har hun været en af frontkæmperne i den genopblussede debat om fremtidens indretning af velfærdssamfundet, efter at Socialdemokraterne med deres debatoplæg har lagt op at gennemføre ”nødvendige og svære” prioriteringer af velfærdsydelserne.

Brugerbetaling på hjemmehjælp

Foreløbig har regeringen ikke lagt sig fast på, hvor snittet præcis skal ligge i den øvelse. Karen Hækkerup har dog luftet tanker om f.eks. at lade velhavende ældre selv betale for den praktiske hjemmehjælp og at indtægtsregulere nogle af de aldersbetingede ydelser.

Det er ikke første gang, at en socialdemokratisk socialminister lufter den slags tanker. Faktisk nåede Karen Jespersen i sin tid som socialminister i Nyrup-regeringen at fremsætte et lovforslag om brugerbetaling på hjemmehjælp. Men i efteråret 1999 måtte hun trække det tilbage igen, da hun ikke kunne samle flertal for det i Folketingssalen.

Regeringen vil møde stor forståelse blandt både velfærdslederne og danskerne, hvis den, her 13 år senere, hiver forslaget frem igen. 69 pct. af velfærdslederne betegner det som en god ide at indføre brugerbetaling på den praktiske hjemmehjælp for velstillede pensionister. Kun 13 pct. er imod. Se figur 3.

Ja til brugerbetaling

Figur 3 | Forstør

”Synes du, at det en god eller dårlig idé at indføre brugerbetaling på den praktiske hjemmehjælp for velstillede pensionister?”

Et stort flertal går ind for brugerbetaling for hjemmehjælp.

Kilde: Mandag Morgen og YouGov

Også velfærdsbrugerne støtter forslaget. 51 pct. af danskerne går ind for tanken, mens 24 pct. er imod. Bemærkelsesværdigt nok har forslaget størst opbakning i den ældre del af vælgerkorpset. 56 pct. af danskerne over 55 år går ind for brugerbetaling på den praktiske hjemmehjælp, mens kun 42 pct. af de 18-34-årige støtter forslaget.

”Det viser jo bare, at Folketinget er ude af trit med befolkningen på dette område. Når både forvalterne og brugerne af velfærd synes, at brugerbetaling på hjemmehjælp er o.k., er det for mig komplet uforståeligt, at der ikke er vilje i Folketinget til at prioritere ressourcerne anderledes,” siger formanden for Kommunaldirektørforeningen, Bjarne Pedersen.

I forvejen betaler vi hvert år mindst 43 milliarder kr. i brugerbetaling til en række velfærdsydelser som børnepasning, tandlæge, medicin, plejehjem og uddannelse. Og forslaget om brugerbetaling på hjemmehjælp har gennem mange år stået højt på borgmestrenes ønskeseddel. Ikke så meget for at forsøge på at få flere indtægter i kassen, men mere for at dæmpe efterspørgslen på velfærdsydelser, der ikke er strengt nødvendige i en tid, hvor økonomien strammer og der om nogle år er udsigt til mangel på arbejdskraft.

Børnechecken i spil

Der er også stor forståelse for at inddrage private virksomheder langt mere på velfærdsområdet end i dag. I Sverige driver store virksomhedskæder f.eks. børnehaver, skoler og ældrepleje. 41 pct. af danskerne går ind for, at denne model kan bruges her i landet, mens 30 pct. er imod. 

Velfærdslederne er også indstillede på at skære i børnechecken, så den kun gives til familier med lave indkomster. To ud af tre velfærdsledere støtter dette forslag. Kun hver fjerde er imod. Børnechecken koster staten godt 14 milliarder kr. i år, hvoraf knap 10 milliarder kr. går til familier med husstandsindkomster over 500.000 kr., og knap 3 milliarder kr. går til familier med indkomster over 800.000 kr.

Milliardregningen til trods er det dog tvivlsomt, hvor meget forslaget om en indtægtsafhængig børnecheck vil bidrage til at lukke hullet på de offentlige finanser. De økonomiske vismænd forudser, at det ligefrem kan give færre penge i statskassen, og advarer derfor mod at gennemføre forslaget.

”Hvis børnechecken aftrappes over et bestemt indkomstinterval, og provenuet anvendes til at reducere skatten på arbejdsindkomst i det samme indkomstinterval, så øges tilskyndelsen til at arbejde for personer uden børn, mens tilskyndelsen reduceres for personer med børn. Samlet set vil dette sandsynligvis mindske arbejdsudbuddet. Der er nemlig ikke empirisk belæg for, at personer uden børn er mest tilbøjelige til at justere på deres arbejdstid, når lønnen efter skat ændres – snarere tværtimod. Konsekvensen af en sådan omlægning er derfor sandsynligvis et mindre samlet arbejdsudbud og færre penge i statskassen”, konkluderede de økonomiske vismænd i et debatindlæg for nylig.

Folkepensionen står fast

Selv om danskerne er indstillede på at lave store forandringer af det danske velfærdssystem, er der også grænser, når det kommer til meget konkrete forslag.

Et eksempel er sundhedsområdet. Seks ud af ti danskere svarer ”ja” til at betale mere i skat for at forbedre sundhedsvæsenet. Dermed topper sundhed suverænt listen over velfærdsområder, som danskerne er villige til at afgive en større del af lønnen til, hvis bare pengene går til at forbedre området. På de efterfølgende pladser kommer ældreplejen og skolerne.

Men når man så spørger mere konkret ind til området og beder de samme folk tage stilling til forslag om eksempelvis at betale 150 kr. for at blive undersøgt af den praktiserende læge eller 50 kr. for hver dag, man er indlagt på hospitalet, falder interessen voldsomt for at grave dybere ned i lommerne. Kun 24 pct. af danskerne synes, det er en god ide, mens 65 pct. betegner det som en dårlig ide.

Og selv om der er bred opbakning til generelt at målrette velfærdsydelserne til dem med størst behov, gælder det heller ikke, når man f.eks. spørger til folkepensionens grundbeløb. Et flertal blandt velfærdslederne mener, at folkepensionen skal gives til alle pensionister uanset deres økonomiske behov og formue.

Professor Jørgen Goul Andersen mener, at danskerne generelt er mere tilhængere af det universelle velfærdsprincip, end tallene umiddelbart viser.

”Både de to nye undersøgelser og flere andre har vist, at folk overordnet finder det rimeligt at give til dem med størst behov. Men det, som de egentlig svarer på, er typisk ydelser som børnepenge og hjemmehjælp. Vi har to gange prøvet at spørge ind til ca. 20 af de vigtigste kontant- og serviceydelser som f.eks. folkepensionens grundbeløb og brugerbetaling på lægebesøg og andre ydelser, og her svarer et stort flertal, at det skal være for alle,” siger Jørgen Goul Andersen.

Fra ældrebyrde til ældrestyrke

De to nye undersøgelser afslører også et andet syn på ældre end det billede, der ofte tegnes i medierne. Et syn, som rummer enorme perspektiver for at øge arbejdsstyrken og forbedre de offentlige finanser.

Et stort flertal af både ledere og danskere anser det stigende antal ældre for at være en ”styrke” frem for en ”byrde” for velfærdssamfundet.

Næsten otte ud af ti velfærdsledere hælder mest til synspunktet om, at ”det stærkt voksende antal ældre vil leve sundere og længere de kommende år, og kan blive en vigtig ressource for det danske arbejdsmarked”. Kun 11 pct. er enig i det modsatte synspunkt om, at ”det voksende antal ældre er en byrde for det danske velfærdsamfund, da de vil belaste de offentlige budgetter og øge Danmarks gældssætning”. Stort set samme tendens går igen blandt vælgerne, hvor 70 pct. støtter det første synspunkt, mens kun 21 pct. bakker op om det sidste. Se figur 4.

Dermed sender de et signal til både politikere, virksomheder, organisationer og civilsamfundet om at forvandle ”ældrebyrden” til en ”ældrestyrke”. Da Danmarks første lov om alderdomsforsørgelse for “værdigt trængende” blev indført i 1891, blev pensionsalderen fastsat til 60 år. Den har ikke ændret sig meget i løbet af de 120 år. Men det er danskernes gennemsnitlige levealder til gengæld. I dag kan hver anden nyfødte pige forvente at leve 100 år.

Skal de ekstra vundne leveår ikke bare resultere i ekstra forsørgelsesbyrder, må velfærdssamfundet indrettes, så det høster de økonomiske og menneskelige gevinster ved den stigende ældrestyrke. Det forudsætter reformer på en lang række områder såsom sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken. Men hvis det lykkes, vil det til gengæld udløse enorme menneskelige og økonomiske ressourcer og dermed sikre et langt mere bæredygtigt velfærdssamfund.

Fra ældrebyrde til ældrestyrke

Figur 4 | Forstør

”Hvilket af disse to udsagn er du mest enig i?

A siger: Det stærkt voksende antal ældre de kommende år er en byrde for det danske velfærdssamfund, da de vil belaste de offentlige budgetter og øge Danmarks gældsætning.

B siger: Det stærkt voksende antal ældre vil leve sundere og længere i de kommende år, og kan blive en vigtig ressource for det danske arbejdsmarked”

Et stort flertal mener, at det voksende antal ældre kan blive en styrke mere end en byrde.

Kilde: Mandag Morgen og YouGov

Kommentarer – giv din mening til kende

  • Spilteorien i fuld flor

    • 11.04.2012
    • Else Sommer

    Det beviser bare, at danskerne er blevet afsindige, bange og misundelige eller i alt for høj grad er blevet vant til at malke de offentlige kasser.
    Det gik helt galt, da man begyndte at tro, man kunne styre også det sociale område med spilteori, der i korthed går ud på at bevilge en sum penge til f.eks. en udsat familie. Lad os sætte det lavt til 1 million pr. barn om året. Så skal de involverede se, hvem der kan stjæle mest fra hinanden. Involverede er i vilkårlig rækkefølge: sagsbehandler, dommer, politi, samværskonsulent, der skal hindre samvær, psykolog, psykiater, medicinindustri, socialchef og mellemledere, inkompetente klageinstanser, opbevaringssteder, eksterne konsulenter....og forældrene, der slet ingen rettigheder har. Barnet figurerer ingen steder i børnesager. Det repræsenterer kun pengene, nytteværdien.
    Forældrene får naturligvis ikke en krone.Hjælp i hjemmet kan der i sagens natur ikke være tale om. Barnet får nødtørftigt underhold, isoleret fra sine kære og fra samfundet og bliver derfor bundfald.
    Resten render de virkelige samfundsnassere med.
    I øjeblikket fyres lærere, pædagoger og hjemmehjælpere over hele landet, for intet er for ringe til børn, syge og døende.
    Hvad med at fyre udbytterne i og tilknyttet administrationen? Det ville i høj grad højne livskvaliteten hos og fattige, syge stakler, der efter et langt aktivt liv må tigge om smuler og i øvrigt behandles dårligt

  • Hvad med kørsels eller rentefradraget?

    • 12.04.2012
    • Henrik Brade Johansen

    Hvorfor skal en skattereform gå ud over børnefamilierne? De har da udgifter nok i forvejen og vi har brug for børn til at forsørge os andre i alderdommen.
    Der var mere perspektiv i at egrænse rentefradrag eller for den sags skyld fradrag for fagforeningskontingent eller kørsel for de velhavende.
    Når børnechekken er i spil er det fordi folk anser den for anderledes end de nævnte fradrag. Det er den ikke - den er en ydelse fra det offentlige der reflekterer at den pågældende familie har haft nogle særlige udgifter som andre - dem uden børn - ikke har og som samfundet gerne vil yde støtte til. Ligesom samfundet tilskynder til fagforeningsmedlemsskab, gældsætning med renteudgifter og lang bolig-arbejdsstedtransport......

  • swap- så gik din tilværelse itu - lån

    • 16.04.2012
    • thomas kruse pedersen
    • lønmodtager
    • gl

    igen en grædefærdig dag for andelshavere som er fastlåst i en bestyrelses naive nok måske mangelfulde indsigt i realkreditinstitut/bankernes dejligt for dem strategisk planlagte måde at malke folk fra hus og hjem lån..

    At en virksomhed som nykredit og real /Danske Bank osv. kan blive ved med at insistere på at et swap lån til at financere en andelsforening er et gode, må vel snart være så kritisabelt at branchen selv tilstår at de ikke er glade for dette udbytteri af borgere i landet selvom vi har fri aftaleret og at en aftale er en aftale.

    Så er der ikke meget galt i at sige omlæg disse vavittige lån frivilligt væk fra det gamle og start på en frisk- til fastforrentede helt alm andelsbanklån. Derved kan en bank jo også redde sig fra at overtage konkurs efter konkurs uden mulighed for at styre det selv andet end det markedslejen vil give., immervæk en noget mærkelig holdning branchen har.. hellere overtage f.eks 250 mill i gæld og modtage leje der dækker administration og logistik af den samme ejendom..
    end aftale fremtid der holder for alle og goooooodwill så det basker..

  • Har man spurgt de rette ?

    • 29.10.2012
    • Catharina Sveistrup Damgaard. Jurist v./Bisidderen.dk

    Ovenstående undersøgelser henviser til, at man har adspurgt "velfærdsledere" og et udsnit af danskerne, om deres syn på vores velfærd. Konklusionen er, at "danskerne" dermed er tæt på klar til at afskrive den danske model og stramme yderligere op på, hvem der kan få sociale ydelser. Er det nu den rigtige konklusion ? Og hvorfor er det lige "velfærdslederne" der skal så meget i fokus her med deres opfattelse ? Omkring halvdelen af de adspurgte synes at være "velfærdslederne". Fint at man har et sådant panel, men jeg finder ikke, at det er relevant at få deres opfattelse på bordet. Selv om de sidder inde med en unik viden om socialområdet/sundhedsomrdået, så gør det dem ikke interessante for mig at spørge om deres opfattelse. Tværtimod. De sidder for indeværende og skal få de givne stramme økonomiske rammer til at række, og er derfor særligt interesserede i at skære ned på de sociale ydelser. Jeg kunne da lige så godt have tænkt mig en lignende undersøgelse, hvor det er de 800.000,- på overførselsindkomsters svar man fik. Har man i undersøgelsen adspurgt respondenterne, om de er tilstrækkeligt oplyste om konsekvenserne af ændring af de omhandlede velfærdsreformer.
    Jeg synes, at man skal få forskerne mere på banen som gjort med Jørgen Goul Andersen. For hvad vil en ændring hen imod afskaffelse af den danske model reelt kunne betyde ? En politik som i Storbritanien med endnu mere social skævvridning. Er det sådan et samfund, vi vil have ? Lad os få mere viden fra de forskere, der kan give et bud på evt. bagsider af givne ændringer frem i lyset. Befolkningen har brug for facts til at træffe deres beslutninger ud fra ved kommende valg. For mig er de adspurgte ikke repræsentative for de danske borgere. Det bliver nu en ny sandhed, at danskerne er klar til at skære i velfærden. Og det vil blive brugt af de politiske partier til at matche dette synspunkt. Det er ikke demokrati. Lad os blive ordentlig oplyst i stedet for vildledt.
    Catharina Sveistrup Damgaard, Bisidderen.dk

Indsend din kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes.

Gå til top

Mandag Morgen,
Valkendorfsgade 13, Postbox 1127, 1009 København K, Tlf: +45 3393 9323, Fax: +45 3314 1394,
Følg Mandag Morgen:

Credits

Executive Summary er låst. Log ind eller klik hér og få gratis adgang til resuméer.

Artiklen er låst. Log ind eller tegn abonnement hér.