Efteruddannelse ud af skyggen

MM MENER

Efteruddannelse skal ud af skyggen

Talrige udfordringer står i kø for at blive løst ved de nye trepartsforhandlinger. Små, snævre egeninteresser må ikke spænde ben for projektet. Større åbenhed om kompetencefonde efterlyses.

Hånden på hjertet: Hvornår har du sidst været på efteruddannelse?

Nu har vi i 10 år talt om, hvor vigtigt det er med livslang læring. Vi kan ikke længere forvente, at vi kan nøjes med at tage en uddannelse tidligt i vores liv og så håbe på, at det er nok til at kunne klare os 45-50 år på arbejdsmarkedet.

Fremtidens arbejdsmarked stiller helt andre krav til vores kompetencer. Automatisering og digitalisering gør en masse job og jobfunktioner overflødige. Globaliseringen kræver hurtig omstilling. Vi lever længere og skal være flere år på arbejdsmarkedet uden at smadre vores krop og psyke.

Alle disse ting stiller enorme krav til vores evne til løbende at opkvalificere vores kompetencer. Mange virksomheder har allerede i dag svært ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Og alligevel er der færre og færre danskere, som tager efteruddannelse.

Specielt er det foruroligende, at så mange ufaglærte, som har allermest brug for at lære nyt, slet ikke føler et behov for at få efteruddannelse. Det kan kun gå for langsomt med at motivere mange flere ufaglærte til at komme i gang og overbevise dem om potentialet og nødvendigheden af at opkvalificere sig.

Derfor er der al mulig grund til at have store forventninger til det udspil, som regeringens Ekspertgruppe for Voksen-, Efter- og Videreuddannelse kommer med tirsdag. Tanken er, at det skal munde ud i en ny trepartsaftale om Danmarks fremtidige voksen- og efteruddannelsessystem.

Vi kan kun opfordre til, at alle parter går konstruktivt til værks, hæver ambitionen og ikke lader små, snævre egeninteresser spænde ben for projektet.

Selv om voksen- og efteruddannelse ofte lever i skyggen og ikke bliver prioriteret lige så højt som det mere formelle, ordinære uddannelsessystem med folkeskoler, gymnasier, professionshøjskoler og universiteter, så er sagen alt for vigtig til endnu en gang at blive dumpet.

Som Mandag Morgen omtaler i dag, er der talrige udfordringer i det nuværende VEU-system. Det er tankevækkende, at milliarder af ubrugte kroner til efteruddannelse fortsat samler støv, når de passende kunne bruges på at opkvalificere unge som ældre, ufaglærte som faglærte.

Det er også paradoksalt, at specielt mange små og mellemstore virksomheder har så svært ved at overskue de talrige kurser og tilbud i det nuværende system, så deres ansatte ikke bliver opkvalificeret – når vi samtidig kan se, at der er et hav af konsulenter og andre aktører, som er ved at snuble over hinanden for at lave virksomhedsopsøgende indsatser, vejledninger, sparring, og hvad virksomhedernes ellers har brug for til at kunne klæde deres medarbejdere bedre på fagligt til fremtidens arbejdsmarked. Det vidner om, at der er brug for et langt mere simpelt og overskueligt system.

AMU-systemet har også brug for at blive kigget grundigt efter i fugerne, så deres kurser bedre kan matche virksomhedernes og medarbejdernes behov. Det er tankevækkende, at så mange AMU-kurser må aflyses, fordi ingen har tilmeldt sig.

Fremtidens voksen- og efter­uddannelsessystem bør i langt højere grad afspejle virksomhedernes behov og være langt mere fleksibelt. Hvis en virksomhedsejer har brug for et kursus til et team af sine medarbejdere med lidt fra SOSU-skolen, lidt fra en professionsskole og lidt fra universitetet, så nytter det ikke, at det tilbud ikke findes på hylderne, fordi det ikke passer til de formelle kasser, som systemet er bygget op på i dag.

Det omfattende hemmelighedskræmmeri med de mange ophobede midler i arbejdsmarkedets kompetencefonde bør også høre fortiden til. Parterne havde lovet ekspertgruppen at være mere åbne om deres talrige pengekasser, og hvordan de bruger pengene. Desværre tyder meget på, at de ikke har levet op til deres løfter. Det er ikke bare trist. Det er også ekstremt uheldigt.

Tanken bag disse fonde, som så dagens lys ved overenskomstforhandlingerne for 10 år siden, var netop at hjælpe rengøringsassistenter, smede og tusindvis af andre lønmodtagere, der har brug for at blive opkvalificeret.

Når parterne fortsætter med at fedte med oplysningerne, er det sværere at designe et VEU-system, der tager højde for medarbejderens behov. Det er hverken godt for virksomhederne, medarbejderne eller den danske samfundsøkonomi.

Lars Løkke Rasmussen fortjener ros for at have nedsat ekspertgruppen. Men det er nu, at han skal vise handlekraft og beslutsomhed. Mange interesser er på spil. Alle forsøger at mele deres egen kage. Opvarmningen er i fuld gang.

Lykkes det Løkke at lande en aftale, har han lavet et historisk hattrick. Det vil i så fald ikke bare være hans tredje trepartsaftale på to år. Det kan også blive den mest vidtgående aftale – en aftale, som kommer til at omfatte stort set alle danskere i den erhvervsaktive alder.

Vi har lov at håbe. For Danmarks skyld.

LÆS OGSÅ: 

Danskerne tager ikke nok efteruddannelse

Nu skal der ryddes op i efteruddannelses-junglen