viruel

VÆRD AT VIDE

Falske nyheder sat på visuel formel

Amerikanske forskere har udviklet en søgemaskine, der kan spore spredningen af falske nyheder og faktatjek på nettet. I langt de fleste tilfælde når en falsk påstand ud til langt flere mennesker end en artikel med et faktatjek af samme påstand. Prøv selv det nye værktøj her.

Kan teknologien redde os fra falske nyheder? Spørgsmålet var overskriften på en debat på IT Universitet tirsdag i anledning af Forskningens Døgn. Det enkle svar blev et nej. Teknologierne er både en del af problemet og en del af løsningen, men løsningen kræver fortsat en ganske betydelig menneskelig indsats.

Falske nyheder og manipulation af nyheder har altid eksisteret. Det nye er den ekstrem store og hurtige spredningsmulighed for informationsforurening via de nye teknologier, de sociale medier, som gør alle til publicister uanset gode eller dårlige hensigter med de muligheder, og den enorme mængde af information, som nu fylder vores hverdag.

Det komplicerede svar blev, at teknologierne kan levere nogle af redskaberne til at afsløre falske nyheder og manipulation af informationer, de kan vise spredningseffekten, men de kan ikke forhindre dem.

Det mest tankevækkende budskab leverede professor i Informatics og Computer Science ved Indiana University, Filippo Menczer. Og han leverede det selvfølgelig via en mobil, fjernstyret robot, som han under oplægget styrede live fra USA, så han både kunne køre rundt på podiet, kigge til publikum og til sine PowerPoints undervejs.

Sammen med et hold af forskere har han udviklet et værktøj, Hoaxy, der kan visualisere spredningen af falske nyheder og faktatjek på nettet. Og de falske nyheder vinder som regel i spredning over faktatjekket. Hoaxy fungerer som en slags søgemaskine, hvor man kan udpege forskellige historier i en blanding af påstande og faktatjekkede historier og så få visualiseret, hvad der bliver delt mest på de sociale medier af de forskellige kategorier.

Det tankevækkende ligger i, at professor Menczer og hans kolleger har kunnet påvise, at den entusiastiske faktatjek indsats tilsyneladende rammer de i forvejen kritiske i forhold til nogle påstande, som herefter deler faktatjekket med hinanden, mens den gruppe, som tager påstandene for gode varer fra starten, bliver i deres eget ekkokammer og slet ikke påvirkes af faktatjekket. Vi lever altså i mere og mere adskilte verdener og bekræfter hinanden i, hvad der er rigtigt og forkert i de adskilte verdener via vores Facebook venner.

Se debatten: Kan teknologien redde os fra falske nyheder?

Professor Filippo Menczer fortæller, som tredje oplægsholder, om Hoaxy ca. en time inde i videoen.

Via forskning hos professor Menczer er det også muligt at afsløre og visualisere, hvordan fjernstyrede chatbots, som der ikke er mennesker bag ved, interagerer med levende brugere i debatter på de sociale medier, uden at de levende brugere er klar over, at debatterne bliver infiltreret af og manipuleret i bestemte retninger af robotter styret af folk, der gerne vil søsætte bestemte rygter, anbefalinger eller falske historier.

Det er med forskning som Filippo Menczers, at teknologien kan komme os til hjælp i kampen mod teknologiens dårlige sider.

Prøv selv her det nye værktøj Hoaxy her

 

 

 

Når du nu alligevel er her …

… vil vi spørge dig om en tjeneste. TjekDet skal være gratis for alle, og vi kræver derfor ikke betaling for at læse vores artikler. Derfor håber vi, at du vil give et bidrag, så vi kan fortsætte med at føre vores mission ud i livet, om at holde den offentlige debat på sporet ved at eftertjekke, korrigere og/eller nuancere påstande og udsagn. Vi søger alle former for donationer, herunder også meget gerne enkeltdonationer. Alle beløb af velkomne og kan blandt andet doneres via Mobilepay på tlf. 31 64 11 29 eller faktura.
doner2