pierre4

BLOG

Fransk valg: Sådan blev de største fake news-angreb afmonteret

Fake news og et massivt læk af dokumenter om Emmanuel Macron to dage før det franske præsidentvalg gav et rystende indblik i digitale angrebsmetoder – og nogle svar på, hvordan demokratier kan forsvare sig mod fake news og desinformationskampagner.

Af Pierre Collignon

Pierre Collignon, tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten, indleder i august et fellowship på Center for Journalistik, Syddansk Universitet, hvor han skal undersøge, hvordan fake news og stærkt holdningsprægede medier påvirker nyhedsbilledet. Han vil løbende skrive om nogle af sine resultater på denne blog på TjekDet.

De sidste dage af det franske præsidentvalg føltes som et déjà-vu.

Som under det amerikanske præsidentvalg i 2016 kulminerede en bølge af fake news på sociale medier, og nationalisten Marine Le Pen fremførte under den afsluttende tv-debat aggressive personangreb i bedste Trump-stil.

Midt under en diskussion om politisk moral sagde Le Pen til sin modkandidat, Emmanuel Macron:

”Jeg håber ikke, at det kommer frem, at De har en offshore-konto på Bahamas-øerne”.

Le Pen og flere af hendes topgeneraler i Front National fastholdt de næste dage, at de skam ikke anklagede Macron for noget. De stillede bare spørgsmål, fordi ”nogle amerikanske medier” havde bragt oplysninger om, at Macron skjulte penge i skattely. Nogle amerikanske medier? Det kan lyde tilforladeligt, men historien om Bahamas-kontoen var en fake fra ende til anden, og dens udbredelse fulgte et bekymrende mønster.

Det startede med et drop af dokumenter på internetforummet 4chan:

FrpC

Værsgo’ – en fil med kontrakter, som angiveligt skulle vise, hvordan Macron har oprettet en konto på Bahamas-øerne. Med en underskrift, der hurtigt blev afsløret som en dårlig efterligning af Macrons rigtige underskrift, men den slags detaljer holdt ikke internettets ideologiske krigere tilbage.

En af dem hedder Jack Posobiec, en indflydelsesrig figur i det globale netværk af ultranationalistiske digitale aktivister. Posobiec driver et netmedie, som sidste år var med til at sprede en af fake news-genrens mest berygtede løgne med historien om, at Hillary Clintons kampagnestab stod bag seksuel udnyttelse af børn og sataniske ritualer på en pizzarestaurant i Washington. Nu syntes Posobiec også, at han ville hjælpe sine venner på den anden side af Atlanten:

Herfra fik historien om Macrons skjulte konto vinger. Der blev produceret flere versioner på mere eller mindre rabiate franske sites, og så gik en intensiv hashtag-kampagne i gang på Twitter – og mistanken endte altså samme aften med at blive båret frem af Marine Le Pen under en tv-debat.

To dage senere, på dagen for den officielle afslutning på den franske valgkamp, skete det igen.

En anonym bruger på 4chan lagde et link ud til en samling på ni gigabytes dokumenter tilhørende Emmanuel Macrons kampagnestab.

De første timer fik lækket ikke stor opmærksomhed, men så meldte Jack Posobiec sig igen på banen:

Fra Posobiecs første tweet, der blev genudsendt af robotter for at styrke signalstyrken, eksploderede spredningen af lækket under hashtagget #MacronLeaks med overskrifter om mere eller mindre kulørte afsløringer om Macron.

For eksempel at en af Macrons støtter i Nationalforsamlingen skulle have brugt bitcoins til at bestille narko til levering i det franske parlament. Eller at Macron skulle være på mailinglisten til et firma, som sælger sexlegetøj til homoseksuelle.

Igen ser man en bevægelse først fra de mere obskure dele af den digitale patriotsfære til topfigurer i Front National (i øvrigt også via WikiLeaks, som også lige ville gøre opmærksom på Macron-lækket med en række tweets).

Fredag eftermiddag spurgte Florian Philippot, Front Nationals chefideolog, om ”MacronLeaks mon vil afsløre ting, som den undersøgende journalistik bevist har undertrykt …”

Emmanuel Macrons kampagnestab udsendte derpå en pressemeddelelse, som bekræftede, at dokumenter var blevet stjålet under et hackerangreb, men at de åbenbart blev blandet sammen med fabrikerede dokumenter i lækket.

Medier tier om dokumenter

Den franske valgkommission greb også ind og udsendte en erklæring, som opfordrede franske medier til ikke at omtale indholdet af dokumenterne, fordi de risikerede at være falske, og fordi fransk valglov forbyder kandidaterne at udtale sig politisk fra midnat dagen før valgdagen – for at sikre ro om selve valghandlingen.

Timingen med lækket lige før denne deadline virkede dramatisk, men de etablerede franske medier fulgte opfordringen til at gå i radiotavshed med hensyn til indholdet af dokumenterne, mens de alternative, højreorienterede netmedier gik amok.

Foreløbigt er der ikke meget, som tyder på, at der er ægte og inkriminerende afsløringer i bunken af e-mails, pizzabestillinger, sms’er og diverse kontrakter eller notater, som er blevet fremlagt, men det er åbenlyst, at #MacronLeaks var en operation, som havde til formål at påvirke den franske valghandling. Og ja, pilen peger allerede på Rusland med hensyn til selve hackerangrebet.

Der er noget at lære

Det må på den ene side vække bekymring, da MacronLeaks kan være et forvarsel om flere digitale torpedoer, men de franske erfaringer viser også noget om, hvordan demokratier kan afværge den slags angreb.

Reaktionerne i Frankrig og resultatet af søndagens valg tyder på, at både Bahamas-påstanden og MacronLeaks snarere har skadet Marine Le Pen end gavnet hende. Hun høstede bred kritik, også fra egne rækker, for sin optræden under tv-debatten, og meningsmålingerne viste et negativt knæk fra den aften.

Sociale medier bærer naturligvis et ansvar for udbredelsen af fake news, men de franske slag i den digitale informationskrig viser også, at vi ikke behøver at vente på initiativer fra Facebook og Twitter. Vi behøver heller ikke at satse på, at man kan manipulere med hackerne, som en teori hævder, at Macrons stab gjorde ved at selv at plante falske dokumenter i lækket.

Vi kan alle sammen gøre en forskel:

  • Effekten af fake news hænger nøje sammen med et lands politiske kultur. Traditioner med personangreb og stærk polarisering kan gøre det nemmere for politikere som Trump og Le Pen at samle falske nyheder op. Omvendt kan en politisk kultur, som moralsk slår ned på mudderkastning, være en del af løsningen. Hvis det er forbundet med en høj risiko at viderebringe falske nyheder om politiske modstandere, vil mange politikere afholde sig fra at gøre det. Og uden at blive legitimeret af politiske spillere, får fake news mindre betydning.
  • Den journalistiske kultur er lige så afgørende. Tabloidisering kan føre til, at medier løber med på falske historier, fordi de er sensationelle. Omvendt har franske medier vist, at det gør en stor forskel, når pressen skifter fokus fra indholdet af mulige læk til oprindelsen af disse læk. Medierne skal naturligvis undersøge ægte tips og læk om korruption eller andre ulovligheder, men de skal ikke lade sig bruge blindt, når der åbenlyst gennemføres destabiliseringsoperationer.
  • Sidst, men ikke mindst, kan fake news blive slået tilbage af en mere moden internetkultur. Erfaringerne fra valget af Trump sidste år og den efterfølgende debat om fake news har gjort netbrugere mere bevidste om, at man skal være på vagt over for forsøg på at sprede løgne. Efter den første bølge fra Posobiec og hans ”patriotiske” venner, var de fleste reaktioner på MacronLeaks på franske sociale medier faktisk negative. Folk skældte ud, tog afstand eller latterliggjorde, hvad de så som et forsøg på at kuppe fransk demokrati med ubehjælpsomme fake news.

Humor som våben mod fake news kan vi lade være de foreløbige sidste ord om MacronLeaks. Først et populært tweet henvendt til Front National-lederen, Florian Philippot, der muntert blev fremstillet som russisk propagandist:

Og til sidst en hilsen – på engelsk – til de amerikanske ”patrioter”:


Fortæl dine venner om artiklen

Når du nu alligevel er her …

… vil vi spørge dig om en tjeneste. TjekDet skal være gratis for alle, og vi kræver derfor ikke betaling for at læse vores artikler. Derfor håber vi, at du vil give et bidrag, så vi kan fortsætte med at føre vores mission ud i livet, om at holde den offentlige debat på sporet ved at eftertjekke, korrigere og/eller nuancere påstande og udsagn. Vi søger alle former for donationer, herunder også meget gerne enkeltdonationer. Alle beløb af velkomne og kan blandt andet doneres via Mobilepay på tlf. 31 64 11 29 eller faktura.
doner2