Vær med i Altingets Gård, når 2030-panelet lancerer en ny undersøgelse om barriererne for ansvarligt forbrug og produktion. Ved lanceringen afholdes en paneldebat, hvor en række topledere, politikere og investorer drøfter, hvordan Danmark kan blive førende i cirkulær omstilling.
Danmark er et af de mest ressourceforbrugende lande i verden. Samtidig er danskerne optagede af grøn omstilling. En ny rapport fra Teknologisk Institut, udarbejdet for 2030-panelet kortlægger, hvilke barrierer der er for den cirkulære omstilling og hvordan Danmark kan gå fra en affaldskultur til en genanvendelseskultur.
2030-panelet sætter rapportens konklusioner og cirkulær omstilling til debat i Altingets Gård, onsdag den 4. september kl. 08:30 - 10:00, hvor politikere, forskere, erhvervsledere og fonde diskuterer barrierer, muligheder og hvilke investeringer, der skal til for at vi i Danmark kan gå fra en affaldskultur, hvor vi har fokus på at sortere vores skrald, til en ressourcekultur, hvor vi designer, forretningsudvikler og investerer med øje for reparation, genbrug og forlængelse af levetiden på produkter.
Program:
08:30-08:40: Velkomst og præsentation af rapportens konklusioner v. moderator Trine Beckett, Tænketanken Mandag Morgen, Marianne Bigum (SF) og Sara Krüger Falk, formand for 2030-panelet og direktør i UN Global Compact Network Denmark.
08:40-09:20: Session 1: Paneldebat - cirkulære spor, der virker.
Hvilke cirkulære spor skal vi forfølge? Hvad virker i dag? Hvad kræver det af nye designs og samarbejde i andre partnerskaber for at lykkes? Og hvordan mobiliserer vi danskerne?
Deltagere: Lene Dammand Lund, rektor, Det Kongelige Akademi, Jesper Nygård, adm. dir. Realdania, Lisbeth Trinskjær, Højskolerne, Lasse Haugaard Pedersen, Dansk Ungdoms Fællesråd, (RV), Franciska Rosenkilde (Å), Henrik Møller (S) og Erling Bonnesen (DD).
09:20-09:30: Visionsoplæg v. Skatteminister, Jeppe Bruus
09:30-10:00: Session 2: Rundbordssamtale - Følg pengene
Kan vi investere os til en cirkulær fremtid? Hvilke nye kriterier for investeringer skal der til, hvad kræver det af mål og incitamentsstrukturer?
Deltagere: Tommy Ahlers, iværksætter og investor, Mikkel Stenbæk Hansen, direktør i Novo Nordisk og Karin Klitgaard, underdirektør, Dansk Industri.