Afholdt Verdensmål 13: Klimaindsatsen i politik og praksis


SDG Leadership inviterer til valgarrangement om verdensmål 13, klimaet!

Klimaet er med god grund et af de helt centrale emner i valgkampen; mange ønsker at være en del af løsningen - fra små tiltag til storpolitik. Men hvad vil de respektive partier egentlig, når det kommer til verdensmålene og klimaet? 


Vi har på tværs af det politiske spektre inviteret Rasmus Jarlov fra Konservative, Ida Auken fra Radikale Venstre og Rune Lund fra Enhedslisten, der hver især vil præsentere deres plan og ideer for, hvordan de konkret vil skabe den ønskede og nødvendige forandring for at undgå klimakatastrofescenariet.
For at skærpe debatten og gøre den praksisbaseret, har vi inviteret erhvervslivet ind til at stille uddybende spørgsmål - og give de potentielt kommende ministre og folketingsmedlemmer de vigtigste pointers med, når de efter valget skal drive politiske initiativer indenfor verdensmålene og klimaet. 
Erhvervslederne i panelet er Carina Skovmøller, Head of Sustainability & Communication Nordic, Syngenta / Adj. Associate Professor, CBS og Johannes Bøggild, Head of Group Public Affairs Ørsted.
 
Kom helt tæt på verdensmålene og den politiske klimadebat!
 

Man er velkommen til at blive i gården, når Socialdemokratiet overtager Altingets gård klokken 18.00-21.00. Her bliver partiets topfolk først udspurgt af Altingets journalister, hvorefter partiet sætter dagsordenen. Fra Socialdemokratiet kommer blandt andre Pernille Rosenkrantz-Theil og Dan Jørgensen. 

Arrangementet er åbent for alle, og der kan købes drikkevarer i baren.

Klik her for læse mere og få det fulde overblik over Altinget og Mandag Morgens valgarrangementer.


 


Verdensmål 13: Klimaindsatsen i politik og praksis

Dato: Den 3. juni 2019
Tid: Fra kl. 15.00 til 16.00
Sted: Altinget/Mandag Morgen, Ny Kongensgade 10, 1472 København