Aston, PA, USA - September 22, 2016: Republican presidential nominee Donald Trump delivers a speech at a rally in Aston, Pennsylvania.

VÆRD AT VIDE

Medie: Trump får forelagt falske nyheder af sine embedsmænd

Embedsmænd i det Hvide Hus har angiveligt flere gange hentet falske nyheder på internettet og formodentlig ubevidst forelagt dem for den amerikanske præsident Donald Trump som sande.

Den amerikanske præsident Donald Trumps vicesikkerhedsrådgiver, K.T. McFarland, overrakte forleden præsidenten to forsider af det amerikanske tidsskrift Time Magazine. Det lyder I sig selv harmløst, hvis ikke det var fordi, at den ene af forsiderne var manipuleret og viste en historie om klimaforandringer, der ikke passer til den mest udbredte opfattelse af konsekvenserne af netop forandringerne. Embedsmændene i det Hvide Hus opdagede fejlen før Donald Trump nåede at reagere på den på det sociale medie Twitter, hvor han hyppigt laver statusopdateringer.

Det oplyser flere unavngivne kilder i det Hvide Hus til det amerikanske politiske netmedie Politico.com.

Den ene – ægte – forside af det anerkendte gamle tidsskrift var fra 2006, mens den anden på forsiden hævder at være udgivet i 1977. Den sidstnævnte – falske – forside har cirkuleret på internettet i de senere år og er slet ikke omkring 40 år gammel. Den manipulerede forside stammer fra 2013 og har overskriften ”Hvordan man overlever en kommende istid”. Den forside står i kontrast til den anden – ægte – udgave af magasinet, der tog udgangspunkt i problemer med menneskeskabte klimaforandringer, der får temperaturen til at stige på jorden – og ikke altså ikke falde. Magasinet fra 1970 handler da heller ikke om istid, men indeholder 51 år til, hvordan man overlever den globale opvarmning.

timemaga

Billede herover: Den manipulerede forside til venstre. Herunder: Den rigtige forside.

px300

Donald Trump har tidligere tilkendegivet, at han er skeptisk i forhold til debatten om menneskeskabte klimaforandringer. Derfor ville den falske historie om, at vi står over for en istid – og ikke det modsatte –bakke op om præsidentens skepsis.

Ifølge Politico.coms kilder blev han da også meget interesseret i historien om istiden – og det i et så stort omfang, at embedsmændene tjekkede den falske magasinforside en ekstra gang. Her opdagede de, at forsiden tidligere er blevet afvist og erklæret for falsk af Time selv. Derfor nåede præsidenten da heller ikke at bruge historien på de sociale medier som belæg for sin klimaskepsis.

Under et pressemøde i juli sidste år sagde den amerikanske præsident, at han ikke er velbevandret på internettet. Den samme udmelding kom han med i 2007. Derfor er det især hans embedsmænd, som finder og fodrer ham med informationer fra internettet, siger de ubekræftede kilder til Politico.com.

Og det er tilsyneladende ikke første gang, at Donald Trump får forelagt artikler fra tvivlsomme hjemmesider, påstår Politico.coms kilder. Derfor har det Hvide Hus’ stabschef angiveligt forsøgt at indføre en procedure, der kan være med til at fange falske påstande hentet på internettet, før de når frem til præsidentens bord. Men flere embedsmænd omgår tilsyneladende proceduren, hvilket skulle have fået stabschefen til at slå i bordet.

Politico.com bygger sin historie på anonyme kilder, hvorfor historien ikke er verificeret af andre medier. Den amerikanske nyhedskanal Fox News har interviewet en af Politicos journalister, der dækker amerikansk politik, Shane Goldmacher, om de påståede falske nyheder, der når frem til præsidentens bord. Se interviewet herunder.