Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.
Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.
Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.
Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.
Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.
Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.
Kød- og mælkeprodukter bliver i stigende grad udfordret af plantebaserede alternativer, lyder meldingen fra danske supermarkeder.
Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.
P4G faciliterer partnerskaber, der skal skabe grøn vækst og være med til at nå FN’s verdensmål. Et af de partnerskaber er udviklet af Dansk Flygtningehjælp og Grundfos. Sammen vil de skabe bæredygtige vandløsninger til over én million flygtninge i Uganda.
Tysklands magtfulde bilindustri satser massivt på elbiler efter at være sendt i defensiven på grund af den store dieselskandale. Men det går ikke så hurtigt som håbet for tyskerne, og det påvirker udrulningen af elbiler i såvel Danmark som resten af Europa.
Statsministerens ønske om en slutdato for udfasning af fossile bilmotorer er et skridt fremad, men langt fra nok, mener Gitte Seeberg, direktør for AutoBranchen Danmark. Hun peger på økonomiske incitamenter og udbygning af infrastruktur som afgørende – et synspunkt, der får opbakning fra såvel oppositionspartier som regeringspartnere.
Et stort anlagt reformprogram skal i de kommende år sikre inderne den nødvendige energi til industrialisering og økonomisk vækst, uden at CO2-udledningen stikker af. Det er en oplagt mulighed for danske virksomheder.
FN’s verdensmål skal være nået i 2030. Til den tid skal sult, fattigdom og ulighed mellem kønnene være afskaffet. Alle skal have rent vand, anstændigt arbejde og ren energi, der er til at betale. Men afhængigt af hvordan vi prioriterer målene, kan det ende med meget forskellige resultater. Bjørn Lomborg, leder af tænketanken Copenhagen Consensus, beskriver her to scenarier for 2030.
Vindmølleproducenten Vestas har arbejdet strategisk med kunstig intelligens i mere end 20 år. Fremtiden handler om at blive endnu bedre til at forstå data og handle på dem, siger Kim Emil Andersen, der er chef for Vestas afdeling for dataanalyse.
Med ’lodret landbrug’, sensorer og open source-software kan fødevareproduktionen blive langt mere ressourceeffektiv. Projektet Growstack vil samle de bedste hoveder, så Danmark kan blive frontløber på området.
Sydkorea er verdens 11. største økonomi, og landet rykker nu kraftigt på den grønne omstilling. Her kan Danmark gennem en grøn alliance hjælpe med energi- og miljøteknologi og samtidig skabe gode forretningsmuligheder for danske virksomheder.
I løbet af 2017 har verdens bilfabrikanter – presset af myndighedernes krav – nærmest haft en kappestrid kørende om at komme med de mest vidtløftige planer for udviklingen af nye el- og hybridbiler.
Gang på gang kåres verdens bedste byer i den ene eller anden kategori. Og når København udråbes til klodens fedeste sted at leve, så går danske medier amok i national begejstring. Men reelt er sandheden langt mere differentieret, viser en sammenligning af 12 toneangivende indekser, der alle hævder at kåre ’verdens bedste by’.
København socialdemokratiske overborgmester vurderer, at Københavns succes de seneste år uvilkårligt skaber større ulighed. Men smart city-udviklingen vil komme alle til gavn, siger Frank Jensen. Og så går han til valg på, at der skal bygges 9.000 almene boliger inden 2027.
Udkantsdanmark har stjålet billedet i forhold til, hvad der er ved at ske med udviklingen af vores byer.
Verdens byer definerer sig i stigende grad som en ’smart city’ for at tiltrække investeringer, talent og opmærksomhed. Men det har udviklet sig til en skønhedskonkurrence, hvor bystyrer indfører ny teknologi, bare fordi de kan, siger spansk professor. Dansk byplanlægger advarer mod stigende ulighed som konsekvens.
Førende smart cities verden over er klar til at tage næste skridt og invitere borgerne med til at udvikle nye intelligente løsninger på konkrete problemer.
Om få år har vi selvkørende biler, tog og busser i byerne. Smarte apps fortæller os, hvordan vi bedst kan komme fra A til B, sorteret efter pris, tid og miljøbelastning, forudser svensk ekspert.
Der bliver brug for massiv omfordeling af goderne, efterhånden som robotter og automatisering gør store dele af samfundet arbejdsløse. Basisløn kan være løsningen – også for de allerrigeste, siger bestsellerforfatteren Martin Ford.
Kreative erhverv udgør verdens hurtigst voksende sektor, og her ligger et stort uudnyttet potentiale for mere vækst, påpeger eksperter. Men kun et fåtal af de danske virksomheder udnytter mulighederne.