Et stort anlagt reformprogram skal i de kommende år sikre inderne den nødvendige energi til industrialisering og økonomisk vækst, uden at CO2-udledningen stikker af. Det er en oplagt mulighed for danske virksomheder.

FN’s verdensmål skal være nået i 2030. Til den tid skal sult, fattigdom og ulighed mellem kønnene være afskaffet. Alle skal have rent vand, anstændigt arbejde og ren energi, der er til at betale. Men afhængigt af hvordan vi prioriterer målene, kan det ende med meget forskellige resultater. Bjørn Lomborg, leder af tænketanken Copenhagen Consensus, beskriver her to scenarier for 2030.

Vindmølleproducenten Vestas har arbejdet strategisk med kunstig intelligens i mere end 20 år. Fremtiden handler om at blive endnu bedre til at forstå data og handle på dem, siger Kim Emil Andersen, der er chef for Vestas afdeling for dataanalyse.

Med ’lodret landbrug’, sensorer og open source-software kan fødevareproduktionen blive langt mere ressourceeffektiv. Projektet Growstack vil samle de bedste hoveder, så Danmark kan blive frontløber på området.

Sydkorea er verdens 11. største økonomi, og landet rykker nu kraftigt på den grønne omstilling. Her kan Danmark gennem en grøn alliance hjælpe med energi- og miljøteknologi og samtidig skabe gode forretningsmuligheder for danske virksomheder. 

I løbet af 2017 har verdens bilfabrikanter – presset af myndighedernes krav – nærmest haft en kappestrid kørende om at komme med de mest vidtløftige planer for udviklingen af nye el- og hybridbiler.

Gang på gang kåres verdens bedste byer i den ene eller anden kategori. Og når København udråbes til klodens fedeste sted at leve, så går danske medier amok i national begejstring. Men reelt er sandheden langt mere differentieret, viser en sammenligning af 12 toneangivende indekser, der alle hævder at kåre ’verdens bedste by’.

København socialdemokratiske overborgmester vurderer, at Københavns succes de seneste år uvilkårligt skaber større ulighed. Men smart city-udviklingen vil komme alle til gavn, siger Frank Jensen. Og så går han til valg på, at der skal bygges 9.000 almene boliger inden 2027.

Udkantsdanmark har stjålet billedet i forhold til, hvad der er ved at ske med udviklingen af vores byer.

Verdens byer definerer sig i stigende grad som en ’smart city’ for at tiltrække investeringer, talent og opmærksomhed. Men det har udviklet sig til en skønhedskonkurrence, hvor bystyrer indfører ny teknologi, bare fordi de kan, siger spansk professor. Dansk byplanlægger advarer mod stigende ulighed som konsekvens.

Førende smart cities verden over er klar til at tage næste skridt og invitere borgerne med til at udvikle nye intelligente løsninger på konkrete problemer.

Om få år har vi selvkørende biler, tog og busser i byerne. Smarte apps fortæller os, hvordan vi bedst kan komme fra A til B, sorteret efter pris, tid og miljøbelastning, forudser svensk ekspert.

Der bliver brug for massiv omfordeling af goderne, efterhånden som robotter og automatisering gør store dele af samfundet arbejdsløse. Basisløn kan være løsningen – også for de allerrigeste, siger bestsellerforfatteren Martin Ford.

Kreative erhverv udgør verdens hurtigst voksende sektor, og her ligger et stort uudnyttet potentiale for mere vækst, påpeger eksperter. Men kun et fåtal af de danske virksomheder udnytter mulighederne.

Regeringen fastholder planerne om en grøn omstilling, men fremover skal finansieringen findes på finansloven. Derfor skæres tre milliarder kroner til kystnære vindmølleparker. Havnechefen i Hvide Sande kalder det et ”tillidsbrud” og en ”vækstdæmper”.

Nationaløkonomi er en af de mindst innovative og mest tilbagestående videnskaber og gør det svært at forholde sig til de nye virkeligheder. F.eks. at vi befinder os midt i en arbejdsmarkedspolitisk revolution, der på få år vil forandre alle begreber om fuld beskæftigelse. Spørgsmålet er, hvordan 2025-planen adresserer de udfordringer.

Der er gyldne muligheder for danske virksomheder i Indien, hvor en omfattende transformation til mere bæredygtige bysamfund er i fuld gang. På trods af et ellers anstrengt forhold mellem Danmark og Indien anbefaler en ny rapport fra den danske ambassade i Delhi, at danske virksomheder hopper ombord på det indiske væksttog.

FN’s 17 verdensmål er ideelle målsætninger for verdens lande. Men de er også et katalog over enorme forretningsmuligheder for danske virksomheder, mener Morten Nielsen, direktør for Sustainia. Men det kræver, at virksomhederne og deres organisationer kigger strategisk på, hvilke serviceydelser og produkter der er brug for, når målene skal realiseres.

Regeringens Marienborgmøde om 2025-planen er et første pejlemærke, der viser, om den har forstået den nye virkelighed, der bl.a. indebærer, at Danmark skal finde nye måder at finansiere fremtidens vækst på.

Økologisk omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor er topscorer i Mandag Morgen rundspørge om, hvor fremtidens vækst skal komme fra. Generelt efterspørger de knap 4.000 respondenter i rundspørgen mere fokus på bæredygtighed i vækstdebatten.

Eftergivelse af tre års studielån. Sådan lyder forslaget fra den svenske digitaliseringskommission, der vil belønne kvinder, der vælger de ellers mandsdominerede it-uddannelser. Derudover foreslår kommissionen at indføre en ordning for folk med ”de forkerte” uddannelser, der kan lede dem over i uddannelser med lavere arbejdsløshed, som f.eks. it-sektoren.

Der er brug for helt og aldeles at omdefinere og nytænke vores vækstbegreb.

Ligestilling er en god forretning. Det står klart, netop som eksperter fra hele verden mødes til konferencen Women Deliver i Bella Center i København. McKinsey Global Institute konkluderer i rapporten ”How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, at verdens lande frem mod 2025 kan øge deres samlede BNP med 12.000 mia. dollars, hvis alle lande i perioden bliver lige så gode til ligestilling som det bedste land i deres respektive regioner.

Danmark kan skabe udvikling og vækst i et hidtil uset omfang, hvis udviklingsbistanden bruges katalytisk og forstår at tiltrække privat investeringskapital. Dette er allerede sket i Kenya, hvor Google har købt en stor ejerandel af Afrikas største vindmøllepark, som Vestas er ved at opføre. Den danske stat og Danmarks førende virksomheder og ngo’er bør ifølge ambassadør Peter Taksøe-Jensen satse på at skabe slagkraftige eksportkonsortier, der kan byde ind med kommercielt bæredygtige løsninger på tre af de udfordringer, der er stillet op i FN’s 17 nye verdensmål, og som skal nås inden 2030. Dansk Industri, Folkekirkens Nødhjælp og PensionDanmark bakker op om planerne.

Der er brug for næste bølge af lovkrav, hvis Danmark skal følge med verdenseliten inden for bæredygtigt byggeri, lyder det fra byggebranchen. Regeringen er hoppet i den modsatte grøft og afviser mere regulering. ”Det er for uambitiøst,” siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.