Danmarks fremtid i EU


Banker skal overvåge 4.000 højtstående danskere

Banker skal overvåge 4.000 højtstående danskere

Fra næste år er bankerne tvunget til at overvåge danske bankkonti mere intensivt. Højtstående embedsmænd, politikere og deres nærmeste familie skal under skærpet overvågning for mistænkelig aktivitet. Cepos advarer om brud på almindelige retsstatsprincipper

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

København er blevet et globalt grønt finanscentrum

Den grønne danske kapitalfond Copenha­gen Infrastructure Partners, CIP, har netop hentet 560 mio. kr. fra EU’s storstilede investeringsplan til grønne investeringer for i alt 15 mia. kr. EU-midlerne administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og her erklærer Jonathan Taylor, vicepræsident med ansvar for bankens udlånsvirksomhed i Dan­mark, sig ligefrem stolt over at få lov til at investere i fonden. CIP er skabt af selskabets fem seniorpart­nere, som alle har en fortid på topposter i DONG Energy. På blot 3 år har fonden samlet set formået at rejse 25 mia. kr. fra pensionskasser, banker og andre private investorer i Europa.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

EU satser en halv milliard kroner på grøn dansk kapitalfond

Den grønne danske kapitalfond Copenha­gen Infrastructure Partners, CIP, har netop hentet 560 mio. kr. fra EU’s storstilede investeringsplan til grønne investeringer for i alt 15 mia. kr. EU-midlerne administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og her erklærer Jonathan Taylor, vicepræsident med ansvar for bankens udlånsvirksomhed i Dan­mark, sig ligefrem stolt over at få lov til at investere i fonden. CIP er skabt af selskabets fem seniorpart­nere, som alle har en fortid på topposter i DONG Energy. På blot 3 år har fonden samlet set formået at rejse 25 mia. kr. fra pensionskasser, banker og andre private investorer i Europa.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Vestager i opgør med teleselskaber og skatteflugt

Borgerne vil ikke længere finde sig, at store virksomheder udnytter EU’s indre marked til at slippe billigt i skat. ”Jeg er sikker på, at folk vil begynde at interesse sig meget for, om en virksomhed nu også betaler skat i Danmark,” siger EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i et stort interview med Mandag Mandag. Efter fire måneder i jobbet som EU-kommissær er hun klar til at tage affære i en række højt profilerede sager om Google, Gazprom og en række fusioner i den europæiske teleindustri. Særligt den europæiske teleindustri kan godt indstille sig på, at Vestager vil anlægge en hårdere og mindre erhvervsvenlig kurs end sin forgænger. Vestager gør det klart, at hun vil gå langt for at forsvare private og erhvervsmæssige telekunders interesser i form af fri konkurrence på telemarkederne. Samtidig lader hun forstå, at hendes godkendelse af den planlagte fusion mellem Telenor og Telia på det danske mobilmarked absolut ikke er en given sag, sådan som de involverede parter ellers tidligere har givet udtryk for. Hvad angår sagerne mod Google og Gazprom, giver Vestager USA’s præsident svar på tiltale, efter at Barack Obama i sidste måned beskyldte EU for at handle ud fra protektionistiske og nationalistisk farvede hensyn. ”Vores konkurrencelov sætter rammerne for en stærk konkurrence. Det handler om, at virksomheder – uanset hvem der ejer dem – kan gøre sig gældende i Europa og forhåbentlig også globalt på måder, der er rimelige over for deres medarbejdere, deres kunder og over for hinanden. Det er ikke nationaliteten i ejerskabet, der er afgørende,” konstaterer Vestager. Den tidligere danske vicestatsminister fortæller samtidig om, hvordan hun gennem sin deltagelse i det nyskabende arbejde med projektgrupper internt i EU-Kommissionen ønske at bidrage til de højt prioriterede dagsordener om at skaffe flere end 2.000 mia. kr. til investeringer i EU’s energiunion og i udviklingen af det digitale indre marked.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Sådan får Danmark del i EU’s vækstmilliarder

EU’s storstilede investerinsgplan, der skal rejse over 2.000 milliarder kr. til investeringer i infrastruktur, har fået en kølig modtagelse af dansk erhvervsliv. Men det er en stor fejltagelse, mener to af landets mest erfarne kræfter på området. Den tidligere topchef for DONG Energy, Anders Eldrup, mener, at danske kompetencer er “et perfekt match” for ambitionerne i planen, ikke mindst på energiområdet. Men hvis Danmark skal have udnytte potentialet, kræver det, at vi samler kapital- og teknologileverandører i stærke konsortier, der kan gøre sig gældende i stor skala.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

EU-milliarder skal geare Danmark til ressourcerevolutionen

De næste syv år skal de regionale vækstfora omsætte godt 3 milliarder EU-kroner til øget vækst og nye arbejdspladser. Danmarks regionale vækstfora er netop konstitueret på ny, og en af deres hovedudfordringer bliver at geare det lokale erhvervsliv, offentlige institutioner og større byområder til at kunne konkurrere på ressourceeffektivitet.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Lobbykrig om databeskyttelse: Lille ngo vandt over de store mastodonter

David har sejret over Goliat i lobbyisternes krig om EU’s nye databeskyttelsesregler. Mandag Morgens gennemgang af parlamentarikernes ændringsforslag viser, at den lille ngo European Digital Rights er den organisation, der har sat det kraftigste fingeraftryk på lovteksten. Ud af 72 ændringer, hvor lobbyisternes forslag og parlamentets lovtekst nu er ens, stod ngo’en for hele 38. Kun to tekstændringer er identiske med lobbymastodonten Microsofts ændringsforslag. Sagen er historien om, at penge ikke altid vinder over græsrødderne i EU’s lobby.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Cyberaktivister i stormløb på EU’s data

En voksende bevægelse af aktivister kæmper for borgernes ret til at vide, hvad der foregår i EU’s lukkede lovmaskine. Bevæbnet med bærbare computere og åbne data skaber de orden i de myriader af data, som EU’s institutioner producerer. Takket være dem, kan man se, at Poul Nyrup og Britta Thomsen er de EU-parlamentarikere, der oftest retter i deres stemmer – efter at de er afgivet. Vi prøver at få de demokratiske institutioner i EU til at ånde lettere, siger den tyske datajournalist Friedrich Lindenberg til Mandag Morgen. Datademokratiet i Europa er under opbygning. 

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Danske topchefer står uden for de magtfulde erhvervsnetværk

Danmarks erhvervselite er nærmest fraværende i de internationale netværk, der har mest magt og indflydelse. Det viser Mandag Morgens analyse af fire af de mest indflydelsesrige internationale netværk. Erhvervsnetværk har direkte adgang til EU’s politiske top og har påvirket udformningen af både euroen og det indre marked. Selv uden adgang bør danske erhvervsledere følge dem nøje, for netværkenes dagsordener bliver ofte morgendagens virkelighed.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"
Lobbyslaget om fremtidens databeskyttelse

Lobbyslaget om fremtidens databeskyttelse

Europa-Parlamentets medlemmer slås med hinanden og et væld af lobbyister om, hvordan fremtidens databeskyttelseslovgivning skal se ud. Sagen er den vigtigste i mange år og har affødt et rekordhøjt antal ændringsforslag. Loven vil have betydning for hele verdenssamfundet – fra it-industrien og forskningsverdenen til borgernes privatliv. Det har tiltrukket flere lobbyister end nogensinde før, lyder det fra lovgivere i EU. Mange af dem er amerikanske it-giganter som eBay, Facebook og Microsoft, men også Kræftens Bekæmpelse er aktive lobbyister i sagen. Databeskyttelse er årtiets vigtigste lobbyslag, og i centrum for det hele står en ung, grøn tysker, der forsøger at navigere i lobbystormen. Han siger, at den skævvredne lobbyisme har skabt fordele for it-industriens synspunkter.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"
Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter

Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter

Den europæiske organisation European Privacy Association (EPA), der har slået sig op som borgernes digitale vagthund, er bl.a. finansieret af Google, Microsoft og Facebook. EPA er derfor blevet tvunget til at ændre status fra ”tænketank” til ”lobbyvirksomhed” i EU’s åbenhedsregister. Kritikere mener, at den er en ren front-organisation for industriens interesser. Et medlem af EPA’s ”videnskabelige og politiske komite” trækker sig nu. Formanden for EPA, Venstres mangeårige europaparlamentariker Karin Riis-Jørgensen, afviser kritikken.

Amerikansk overvågningsskandale er Europas chance

Alt imens amerikanske tech-firmaer i øjeblikket gør deres ypperste for at fraskrive sig ethvert struktureret samarbejde med NSA om deltagelse i overvågningsprogrammet PRISM, har europæiske virksomheder allerede fået et trumfkort på hånden: Datasikkerhed og privacy, der ellers tidligere har været set som en hæmsko. Overvågningshistorien fra USA er en ru sten på vejen i big data-revolutionen, men det bliver næppe den sidste. Lignende historier vil ganske vist forsinke den digitale udvikling, men kan ikke stoppe den. Potentialet i datarevolutionen er alt for stort, og vi har for længst passeret point of no return.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Frygt driver EU og USA i armene på hinanden

De kriseramte EU-lande er alle ved at adoptere Tysklands syn på industripolitik, konkurrenceevne og eksport. I USA ser præsident Barack Obama heller intet alternativ til at have konkurrencedygtige industrier, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at samle globaliseringens hidtidige tabere i den lavere middelklasse op. Det er ifølge Mandag Morgens analyse de dybe drivkræfter bag udsigten til, at Europa og USA nu, snart 70 år efter Anden Verdenskrig, går i gang med at etablere et indre marked tværs over Atlanterhavet.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Dansk medicinalindustri og søfart vil vinde på frihandel med USA

Medicinalindustrien og skibsfarten vil set fra dansk side blive de store vindere af en kommende frihandelsaftale mellem EU og USA. Til gengæld vil en sådan aftale udfordre landbruget, vurderer handelsminister Pia Olsen Dyhr i dette interview med Mandag Morgen.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Vækst for milliarder med frihandelsaftale mellem EU og USA

Erhvervsfolk i Danmark, resten af Europa og i USA er begejstrede ved udsigten til, at EU og USA vil indgå en omfattende transatlantisk frihandels- og investeringsaftale. Borgere og virksomheder i Europa og USA vil kunne få milliardfordele – EU alene anslås at kunne tjene næsten 890 milliarder kroner om året på aftalen, der især ventes at give gevinst til medicinalbranchen og søfarten i Danmark. Optimismen er stor omkring aftalen, der har været to årtier undervejs, men kan være en realitet allerede om et par år.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Danmark taber på uforudsigelig skattepolitik

En stabil skattepolitik og forudsigelig skattepraksis er vigtigere end selve skattesatsen, når virksomheder vælger, hvilket land de skal lægge deres næste investeringer i. Det stiller Danmark dårligt i den internationale konkurrence – for vi er kendt som en dyr skattejungle, hvor nye regler og fortolkninger konstant skyder frem.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Bred tysk konsensus sætter grøn kurs for Europa

Mens bankkrisen i Europa har nået nye højder, har Tysklands kansler, Angela Merkel, fundet sammen med sin egen rød-grønne opposition om et markant vækstudspil for Europa. Udspillet, der fortsat er under udarbejdelse, skal forhandles med Frankrig og Italien, men allerede nu står det klart, at den brede tyske enighed om, at et europæisk vækstudspil skal være centreret omkring en grøn og jobskabende omstilling af Europas industrier og energiforsyning, vil få stor indflydelse på Europas fremtid.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

EUs store vækstplan

Europas ledende politikere med Tysklands kansler Angela Merkel i spidsen forbereder det mest omfattende kollektive vækstudspil i EU’s historie. Den Europæiske Investeringsbank skal kunne investere i ny infrastruktur, som gældsplagede eurolande ikke selv har råd til, foreslår en tysk ekspert. Vækstpakken ændrer intet ved finanspagten og behovet for dybe strukturreformer, men den er endnu et tegn på, at eurokrisen presser EU-landene stadigt længere i retning af et føderalt Europa

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Europas nye vækstpagt

EUs leder bør snarest indgå en vækstpagt, om offensive investeringer i transportnetværk, fiberoptiske forbindelser, digitale teknologier og i moderne uddannelses- og forskningsinstitutioner, så man kan løfte produktiviteten og stimulere den europæiske vækst i de kommende år.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

Vækstpagt skal føre til private investeringer

En kommende vækstpagt mellem EU-landene bør ikke alene basere sig på et højere offentligt forbrug, offentlige investeringer og lavere skatter, men på en stimulering af private investeringer med en række politiske instrumenter.

Europas lange seje træk

Det bliver et langt, sejt træk for Grækenland, Danmark og Europa at rejse sig efter krisen. Men der ligger et enormt vækstpotentiale i at gøre op med de konkurrencebegrænsende love, regler og sædvaner, som har overlevet 20 år med det indre marked.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next"

EU prioriterer forskningsmidlerne forkert

EU-Kommissionen lægger op til en stor satsning på forskning og innovation med et budget på 600 mia. euro. Men de ellers gode hensigter skæmmes af forbigåelsen af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Det kan komme til at gå ud over væksten.

Forbedring af konkurrenceevnen er eneste udvej

Nøglen til at løse de akutte europæiske udfordringer ligger i hånden på europæerne selv. Tyskland og Irland har vist vejen med reformer, der har styrket landenes konkurrenceevne betydeligt.