
Tyskerne elsker rudekuverter. Men nu vil Bayern være digital frontløber.
I digitaliseringsforskrækkede Tyskland bugner postkasserne stadig med rudekuverter og papirpost fra offentlige myndigheder. Men noget er i gære. Delstaten Bayern fik for nylig sin egen digitaliseringsminister, og med strategien ’Bayern Digital’ er der afsat 6 mia. euro til bl.a. digital infrastruktur, forskning og uddannelse frem mod 2022.