Vestlige bilfabrikanter nyder godt af, at Kinas vækst og voksende middelklasse har gjort landet til verdens største bilmarked. Men udviklingen kan vende, for når elektriske og selvkørende biler bliver normen, kan det meget vel blive kinesiske bilmærker, der dominerer på vejene – også i USA og Europa.
Stærke kræfter i både EU og Storbritannien vil lægge særskat på store digitale selskabers omsætning. EU-Kommissionens forslag fremlægges i denne uge.
For en ny generation af kinesiske iværksættere er det ikke længere drømmen om Silicon Valley, der trækker. De ser USA som den tunge gigant og Kina som den agile startup – og måske er der noget om snakken.
Strømforbruget fra internettet vil eksplodere frem mod 2025. I Asien vil væksten i grøn energi langtfra kunne følge med væksten i dataforbruget, vurderer førende ekspert. Han kalder bygning og drift af datacentre for ’verdens centrale industri i fremtiden’. Norden er global frontløber.
EU og OECD bombarderer virksomheder og interesseorganisationer med spørgeskemaer om, hvordan skattesystemer fungerer i dag, og om hvordan de skal se ud i fremtiden. Dansk Industri ’ser et potentiale’ i fælles selskabsskatteregler i EU for de største virksomheder.
Indiens premierminister Narendra Modi har netop gennemført en stribe reformer, der skal transformere landet til en digital tiger. Blandt initiativerne er biometriske id-kort til landets 1,3 mia. borgere, et nationalt mobile pay, den største skattereform siden 1947 og afskaffelse af pengesedler.
Mens resten af verden famler efter at finde plads til borgerne i en teknologifokuseret industri 4.0-fremtid, har solens rige sat mennesket i centrum i en ny, ambitiøs plan for at udvikle fremtidens fuldstændigt digitalt forbundne samfund, Society 5.0.
Efter flere århundreders styrkelse af nationalstaten er byerne igen ved at træde i karakter som fremtidens vækst- og magtcentre. Stuttgart, New York, London, Paris og København viser vejen.
Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, var længe blot ham den sky nørdede it-gut. Nu har han hyret Obamas kampagnechef, turnerer i samtlige stater i USA og holder I have a dream-lignende taler. Der spekuleres i, om han stiller op til præsidentvalget i 2020. Men måske handler det snarere om Facebooks overlevelse og moderne ledelse.
Fagbevægelsen vil ikke bekæmpe platformsvirksomheders indtog på det danske arbejdsmarked. I stedet skal de omfavnes for at sikre sociale rettigheder til det stigende antal løsarbejdere. Samtidig gør fagbevægelsen sig klar til eksistentiel diskussion af egen rolle i fremtiden.
Hvis Anders Samuelsen vitterlig vil forny diplomatiet og sende det igennem en digital transformation, så duer det ikke med én ambassadør uden medarbejdere, der mest af alt lyder som en, der skal lefle for IT-giganterne.
Trekløverregeringen tager forsigtigt fat om de store udfordringer. Men der mangler helhed, sammenhæng og en fælles dagsorden for globaliseringsudfordringen.
Samspillet mellem iværksættere og investorer er afgørende for, at Israel kan udklække en stadig strøm af nye vækstvirksomheder, mener Dan Gelvan, dansk-israelsk ventureinvestor. Det finansielle økosystem er dog ikke hele forklaringen på Israels succes med at udklække nye højteknologiske virksomheder.
Medicinalindustrien skaber økonomisk vækst i samfundet, men høje medicinpriser og monopoltilstande skader den offentlige sundhed.
Ifølge tech-iværksættere forhindrer lovgivning og negative udlændingekampagner, at Danmark bliver en førende tech-nation. Erhvervs- og vækstministeren afviser: “Det er en præmis, som jeg ikke er enig i.”
Fremtidens transport frigiver masser af vej- og parkeringsplads i ellers tætpakkede byer. Plads, som kan bruges til nye formål.
Der er gyldne muligheder for danske virksomheder i Indien, hvor en omfattende transformation til mere bæredygtige bysamfund er i fuld gang. På trods af et ellers anstrengt forhold mellem Danmark og Indien anbefaler en ny rapport fra den danske ambassade i Delhi, at danske virksomheder hopper ombord på det indiske væksttog.
FN’s 17 verdensmål er ideelle målsætninger for verdens lande. Men de er også et katalog over enorme forretningsmuligheder for danske virksomheder, mener Morten Nielsen, direktør for Sustainia. Men det kræver, at virksomhederne og deres organisationer kigger strategisk på, hvilke serviceydelser og produkter der er brug for, når målene skal realiseres.
Danmark kan skabe udvikling og vækst i et hidtil uset omfang, hvis udviklingsbistanden bruges katalytisk og forstår at tiltrække privat investeringskapital. Dette er allerede sket i Kenya, hvor Google har købt en stor ejerandel af Afrikas største vindmøllepark, som Vestas er ved at opføre. Den danske stat og Danmarks førende virksomheder og ngo’er bør ifølge ambassadør Peter Taksøe-Jensen satse på at skabe slagkraftige eksportkonsortier, der kan byde ind med kommercielt bæredygtige løsninger på tre af de udfordringer, der er stillet op i FN’s 17 nye verdensmål, og som skal nås inden 2030. Dansk Industri, Folkekirkens Nødhjælp og PensionDanmark bakker op om planerne.
Danmarkshistoriens længste lavkonjunktur. Så dyster er den vækstprognose for dansk økonomi, som regeringen offentliggjorde tirsdag. Ugebrevet Mandag Morgen har bedt fem danske topøkonomer om at analysere den lavvækstfælde, som Danmark nu på syvende år sidder fast i. Vi betaler prisen for fortidens synder, lyder det opsigtsvækkende budskab. Lykkes det ikke at vende udviklingen, har Danmark kurs mod et sydeuropæisk vækstscenarie med tabt vækst, velfærd og velstand til følge. Blandt andet vender økonomerne blikket mod Tyskland og Sverige, der bedre end Danmark har knækket vækstkoden og nu er på vej ind i en højkonjunktur.
”Rusland har sine udfordringer. Men det er stadig et interessant marked.” På trods af gedigne russiske lussinger er Carlsberg på ingen måde på vej ud af det problemfyldte vækstmarked, fastslår Carlsbergs adm. direktør, Cees ’t Hart. Den hollandske topchef har siddet ved bordenden i bryggeriet siden medio juni sidste år, og det står ikke på hans to-do-liste at drosle mere ned på bryggeriets russiske aktiviteter. For skærer Carlsberg mere ned, ryger konkurrencefordelen ved at være til stede i Rusland, siger han. ”Når du er på et marked som det russiske, så går det måske 10 pct. ned et år, og så håber man selvfølgelig, at det stabiliserer sig. Men så går det 10 pct. ned igen. Og igen. Hvis du vil være der, så må du tage det, som det er. Det kan vi ikke påvirke. Vi kan kun arbejde på at forbedre vores egen forretning, så vi hele tiden er blandt top to i de markeder, vi er i,” siger Cees ’t Hart i et interview med Mandag Morgen om, hvorfor Rusland er kampen værd for Carlsberg, og hvordan hver vækstøkonomi kræver sin egen tilgang og strategi.
Danmarks største arbejdsmarkedsorganisation LO, der repræsenterer over 1,1 millioner danske lønmodtagere, følger opmærksomt med i den disruption af arbejdsmarkedet, de nye digitale virksomheder som Uber, Airbnb og Upwork skaber. Disse såkaldte platformsvirksomheder er anderledes end sædvanlige arbejdsgivere, fordi de ikke producerer selv, men formidler kontakten mellem en kunde og den, der udfører arbejdet. Arbejdstageren har derfor ikke de rettigheder og den dækning som traditionelle lønmodtagere har. Det risikerer potentielt set at undergrave fagbevægelsens over hundrede år lange arbejdsmarkedskamp. Men man kan ikke skære alle de digitale platform over en kam, understeger næstformand i LO, Nanna Højlund: ”Platformsvirksomhederne er meget forskellige, og derfor bliver vi nødt til at tage dem én for én. Er der tale om noget, der minder om et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold til platformen, eller er det rene digitale markedspladser?” siger hun og understreger, at det ikke er første gang, at fagbevægelsen bliver udfordret af nye forretningsmodeller: ”Vi har før fundet løsninger, der giver mulighed for at tilpasse sig, uden at gå på kompromis med at beskytte lønmodtagernes rettigheder.”
Den kinesiske økonomi klarer sig væsentligt dårligere, end bulletinerne fra Peking foregiver. Her lyder det officielle vækstmål på 6,9 pct., men lytter man til internationale eksperter havnede den kinesiske vækst i 2015 et sted mellem 2,5 og 4 pct. Væksten i Kinas økonomi er central for den globale økonomis sundhedstilstand. Ifølge en rapport fra storbanken Citi fra januar har Kina leveret 1 procentpoint om året til den globale vækst i de seneste 5 år. Kina står for 15 pct. af den globale økonomi. Tegnene på en svag vækst i Kina giver også uro på de globale finansmarkeder, og uroen er taget til siden årsskiftet. ”Der er generel usikkerhed om tallene, og om hvad politikerne i Kina vil. Det skaber en frygt hos udenlandske investorer. Det er frygten for, at Kina er ved at falde helt fra hinanden, og hvordan det vil påvirke danske og internationale virksomheder. Det kan ende i en katastrofe. Det er den frygt, man også kan se på det globale aktiemarked,” forklarer chefanalytiker Anders Svendsen i Nordea.
