Ingen kan svare entydigt på, hvordan fremtidens arbejdsmarked kommer til at se ud. Men i al usikkerheden, foranderligheden og støjen kan vi finde nogle signaler, der guider os til, hvor vi er på vej hen. Her er 10 af dem.

Når virtual reality og augmented reality rykker ind på arbejdspladsen, giver det nye muligheder i både oplæring og arbejdsprocesser. Men det stiller også krav til fleksibilitet og samarbejdsevne hos medarbejderne.

En dansk teknologipagt efter hollandsk forbillede skal skabe 10.000 flere ingeniører og IT-specialister i 2025. Pengene er afsat, men de konkrete projekter venter vi stadig på.

Microsoft har udviklet en kultur, hvor efteruddannelse er en fast del af arbejdsrutinen og en hjørnesten i virksomhedens forretningsstrategi.

Trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse tager slet ikke højde for behovet for nye kompetencer hos personer, der ikke er ufaglærte eller faglærte. Sådan lyder advarslen fra flere faglige organisationer. Ny analyse peger på, at 20 pct. af Djøf-medlemmernes arbejdsopgaver kan automatiseres.

Det er på menneskelige særkender som evnen til at skelne, tage hensyn, have kulturel forståelse og kunne udvise empati, omsorg og indignation, at de højtuddannede skal profilere sig, når automatiseringen for alvor tilraner sig arbejdsopgaver.

Når arbejdsmarkedet kræver hyppige omstillinger af den enkeltes kompetencer gennem hele livet, bliver også uddannelsessystemet udfordret. Nogle har allerede helt droppet at tage en videregående uddannelse, fordi systemet er for ufleksibelt og langsomt – og fordi eksamensbeviset bare er papir.

På fremtidens arbejdsmarked er det folk, der kan det svære, og som har relevante lange videregående uddannelser, der bliver mest brug for, mener rektoren på IT-Universitetet. Han tror ikke, at hverken universiteterne eller eksamensbeviset mister sin værdi.

Deleøkonomien er i fremgang, og den består af to markant forskellige platformstyper, viser to nye danske undersøgelser.

Mover er ved at etablere sig som en betydende aktør på det danske kurérmarked og mener, at man har udviklet løsningen på kurérbranchens udfordring. Arbejdsmarkedsforsker advarer om, at udviklingen i branchen risikerer at trykke lønnen ned.

I alt 820.000 danskere har jobs med relativt mange opgaver, der kan løftes af robotter og andre digitale løsninger, viser ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond. Unge, ufaglærte og handicappede er i højere grad i risikozonen for at miste deres job.

Hvis ny teknologi og den fjerde industrielle revolution skal gøres til en vindersag, kræver det involvering og opkvalificering af medarbejderne. Det er hovedbudskabet i et debatoplæg, som fagforbundet FTF nu spiller ind til Disruptionrådet, der i næste uge samles for anden gang.

Om få uger lancerer Google en helt ny tjeneste, der potentielt kan disrupte den globale rekrutteringsindustri. Facebook går ligeledes ind i det lukrative marked. Begge med brug af kunstig intelligens. Danske Jobindex bør være bekymret, siger ekspert.

HK og LO ser med begejstring på mulighederne i kooperativt ejerskab af platformsvirksomheder. Det kan potentielt set genopfinde både andels- og fagbevægelsen, mener ekspert.

Fagbevægelsen styrtbløder. Hver eneste time, året rundt, mister Danmarks største faglige fællesskab, LO, mellem 3 og 4 medlemmer. Samtidig er LO-medlemmer blandt dem, der er i størst risiko for at blive erstattet af robotter. LO-formand Lizette Risgaard vil sætte en prop i hullet ved at omfavne ny teknologi.

Som modvægt til de profitdrevne og monopolsøgende platformsvirksomheder fra især Silicon Valley er en gryende kooperativ modbevægelse i gang, der primært drives af samfundsværdien. Det kan være med til at redde deleøkonomien, siger eksperter.

Hvad skal vi gøre af al den fritid, som kunstig intelligens og automatisering skaffer os på halsen? Stenaldermennesket havde løsningen.

Undervisningsministeren vil have et paradigmeskifte for den måde, der undervises i digitale teknologier på i folkeskoler og på ungdomsuddannelser. Derfor har hun nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde en ny strategi for digital læring. Danmark kan blive et foregangsland, mener en af eksperterne.

Tusindvis af job vil forsvinde de kommende år og blive erstattet af nye, som slet ikke er opfundet endnu. En stor del af de færdigheder, som arbejdsgiverne værdsætter i dag, vil ikke være særlig relevante om få år. Til gengæld vil personlige egenskaber som kreativitet, kritisk tænkning og sociale færdigheder være i høj kurs.

Nu har vi talt længe nok om alt det, der skal gøre os til en digital nation. Vi svømmer i råd og festtaler, men der er brug for handling og for konkrete redskaber til at træffe de rigtige valg.

Med en ny generation af robotter, der arbejder symbiotisk sammen med mennesker, er det slut med det monotone arbejde. Som mennesker skal vi i stedet tilføje sjæl og kærlighed til produkterne, erklærer robotbranchens mest efterspurgte mand, Esben Østergaard fra Universal Robots. Eksperter vurderer, at Danmark står stærkt.

Hvis danske industrijob skal blive i Danmark, skal både politikere og lønmodtagere leve op til deres ansvar, lyder det fra Dansk Metals magtfulde formand, Claus Jensen. Lønmodtagere skal bruge deres rettigheder til at dygtiggøre sig, og politikere skal investere i nyt udstyr på de tekniske skoler.

I næste måned kommer regeringens panel for digital vækst med sine anbefalinger. Mandag Morgen har talt med tre centrale medlemmer af panelet, der i sidste uge mødtes for sidste gang. Herfra lyder det samstemmende: Industri 4.0 og digitale kompetencer bliver afgørende for hele samfundet.

Industri 4.0 handler blandt andet om, at digitalisering, automatisering og robotteknologi ændrer den måde, vi arbejder på, fastslår Claus Jensen, formand for fagforeningen Dansk Metal. Men vi skal huske at tænke på mennesket.

En stribe danske startups lancerer nye platforme, hvor virksomheder og freelancere let kan finde hinanden. Det midlertidige arbejdsmarked er nu kun et klik væk fra de fleste danskere.