”Der er brug for at nytænke iværksætterindsatsen og få folk ind i systemet, der rent faktisk ved noget om iværksætteri.” Sådan siger Lars Fløe Nielsen, medstifter af og Senior VP Technical Marketing i succesvirksomheden Sitecore, der i sidste måned blev solgt til kapitalfonden EQT for et større milliardbeløb. Mandag Morgen har sat Lars Fløe Nielsen i stævne sammen med nyslået ”Entrepreneur of the year” Michael Mortensen og partner i EQT Morten Hummelmose til et eksklusivt tredobbelt interview om vækst. ”Vækst handler om mennesker,” siger de tre vækstfrontløbere samstemmende og anbefaler, at politikerne satser på at skabe en kultur, hvor ambition, risikovillighed og stædighed betaler sig.