digital vækst

Datalogi skal på skoleskemaet

Datalogi skal på skoleskemaet

Der er ikke nok dygtige it-medarbejdere og det er en stor barriere for øget vækst i Danmark. Mere end 4 ud af 10 it-virksomheder udskyder eller dropper at udvikle nye produkter, fordi de ikke kan finde de rette kandidater til jobbene. Datalogi bør blive et fag i folkeskolen, lyder det fra forskere og erhvervslivet.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Brikkerne til en ny vækstplan

Brikkerne til en ny vækstplan

Hvordan slipper Danmark ud af vækstfælden? Mandag Morgen indleder i dag jagten på løsninger og efterlyser ideer uden for de økonomiske reformers sædvanlige spilleplade. Vi leverer i dag også starten på en ny form for formidling af strategisk viden.

Byggeriet vil have flere bæredygtige lovkrav, men regeringen siger nej

Byggeriet vil have flere bæredygtige lovkrav, men regeringen siger nej

Der er brug for næste bølge af lovkrav, hvis Danmark skal følge med verdenseliten inden for bæredygtigt byggeri, lyder det fra byggebranchen. Regeringen er hoppet i den modsatte grøft og afviser mere regulering. ”Det er for uambitiøst,” siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Mangel på praktikpladser i industrien koster samfundet kassen

Mangel på praktikpladser i industrien koster samfundet kassen

Selv om virksomhederne opretter stadig færre praktikpladser, og selv om flere unge står i kø for at få en plads, så afviser DA at give en egentlig praktikpladsgaranti. Det kunne ellers bryde med en udvikling, hvor industrien ender med at mangle 30.000 faglærte i 2025. En mangel, der ifølge nye beregninger vil koste samfundet 26 mia. kr. i tabt vækst. I stedet for en egentlig garanti vil arbejdsgiverne dog gerne diskutere incitamenter, der kan øge virksomhedernes interesse i at tage flere lærlinge. ”Jeg håber, at trepartsforhandlingerne denne gang kan flytte fokus, så virksomhederne opretter flere praktikpladser. Hvis ikke vi får uddannet flere faglærte, flytter industrien bare arbejdspladser til udlandet, hvor de kan få den arbejdskraft, de har behov for,” siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Asylcentre er vækstmotorer i Udkantsdanmark

Asylcentre er vækstmotorer i Udkantsdanmark

De 2,5 milliarder kroner, som staten i 2016 bruger på finansiering af det historisk høje antal asylansøgere, virker som en vækstpakke i de yderste egne af Danmark, hvor statslige investeringer ellers sjældent når ud. Danmarks snart 100 asylcentre ansætter hundredvis af nye medarbejdere, som ofte kommer direkte fra ledighed. Også håndværkere, detailhandel, campingpladser, vandrehjem, kommuner og uddannelsesinstitutioner nyder godt af den øgede efterspørgsel. Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, anslår, at den samlede finanspolitiske stimulans på op imod 5 milliarder kr. om året vil booste væksten med op imod 0,5 pct. af BNP i 2016. I Vemb i Vestjylland glæder man sig over, at 16 mandlige flygtninge er flyttet ind i den almennyttige boligforening, og at deres familier snart kommer til Danmark. ”Helt kynisk ser vi sådan på det, at det giver 20 nye børn til børnehaven og skolen. Vi vil hellere have udvikling end afvikling,” siger Leif Carøe, formand for borgerforeningen i Vemb.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Enhjørninger er verdens nye vækstmotor

Enhjørninger er verdens nye vækstmotor

Stadig flere globale startups opnår værdiansættelser på over en milliard dollars. De såkaldte enhjørninger er jaget vildt blandt regionale og nationale vækstaktører, da enhjørningernes raketvækst fungerer som lokale vækstmotorer.

Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering

Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering

Danmark har behov for en national vision for digitalisering. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen bør sætte sig for bordenden for at sikre, at Danmark bliver til det digitale fyrtårn, som vi har potentiale til at blive. Sådan lyder meldingen fra dansk erhvervsliv, mens vi venter på et digitalt vækstudspil fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Digitalisering kræver fokus på linje med forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens vision for Danmark i en globaliseret verden. Men det kræver bred politisk forankring og vellykket samarbejde mellem det offentlige og private, lyder det fra virksomhederne. Udfordringen er for stor til, at den kan klares alene ved at indgå i en kommende vækstplan. ”Der skal mere til,” siger Peter Friis, der er direktør for Google i Norden og Benelux. ”Det her er en must-win-battle,” siger Niels Duedahl, adm. direktør for SE. Dansk Industri, Dansk Erhverv og en række af landets førende virksomheder inden for digitalisering bakker op.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Væksteksperter: Tesla viser vejen til Troels Lund Poulsens vækstdrømme

Væksteksperter: Tesla viser vejen til Troels Lund Poulsens vækstdrømme

”Det er ikke noget tilfælde, at den eneste nye, store bilvirksomhed i verden i nyere tid, blev etableret i Californien. Det californiske økosystem har alle ingredienserne til at skabe virksomheder, der som Tesla, vokser sig store lynhurtigt.” Det konstaterer direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt. Han mener, at Danmark skal tage ved lære af Californien - og særligt økosystemerne omkring virksomheder som Tesla – hvis vi på 4 år skal skabe 32 nye danske virksomheder med over 1.000 ansatte inden 2020, som erhvervsminister Troels Lund Poulsen i sidste uge proklamerede. Tesla, der blev stiftet af en gruppe innovative ingeniører i Silicon Valley i 2003, er de seneste 5 år vokset med mere end 2.000 ansatte om året fra knap 900 i 2010 til 14.000 i 2015. ”Det er en ekstrem vækst, der kræver en ekstremt aggressiv og ambitiøs ledelse samt aggressive, risikovillige investorer. Og det er noget af den kultur, vi har behov for at overføre til Danmark, hvis vi skal lykkes,” siger Christian Motzfeldt.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Dansk vækst skraber bunden i EU

Dansk vækst skraber bunden i EU

Væksten i dansk økonomi ligger blandt de laveste i EU og meget lavt i forhold til de nordeuropæiske lande, vi plejer at sammenligne os med. Trods pæn vækst i nabolandene Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien kniber det i Danmark gevaldigt med at få skabt blus under kedlerne i danske virksomheder. Danmark har ifølge Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, svært ved at ryste eftervirkningerne af sig, efter at et overophedet boligmarked og arbejdsmarked i 2008 gjorde den danske økonomi mere sårbar over for den globale finansielle krise, end det var tilfældet i en række af Danmarks nabolande. Samtidig står det klart, at den aktuelle uro på de finansielle markeder også i høj grad sætter sig spor i store danske virksomheder, som i markant grad prioriterer dividender til aktionærerne og en sanering af deres bundlinje over investeringer i fremtidig vækst. Dette gør sig ikke mindst gældende i den finansielle sektor, hvor der er en udbredt frygt for, at den lave oliepris kan føre til, at store børsnoterede selskaber går konkurs. Konsulenthuset McKinsey har udarbejdet fire vækstscenarier for perioden 2015-2025. Både den aktuelle politiske uro i Europa, Rusland og Mellemøsten og dybe udviklingstrends som urbanisering og ældning i befolkningen kan gøre de næste 10 år til en svær periode med lav vækst og stor økonomisk usikkerhed.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Bunden af fjerde division

Bunden af fjerde division

Væksten i Danmark er gået i stå, og selv om politikerne er travlt optaget af de aktuelle flygtningeproblemer, burde de i lige så høj grad fokusere på, hvordan der via massiv forskning og udvikling skabes nye nicher i det globale marked til dansk eksport.

Troen på den danske medicinalbranche er tilbage

Troen på den danske medicinalbranche er tilbage

Der står vækst og fremgang på menuen for den danske farma- og biotekindustri. Efter mange år med store forventninger, men få resultater – hvis man ser bort fra Novo Nordisk – synes industrien nu at have fået hul på væksten. Genmab kunne i sidste uge præsentere et flot regnskab efter en 12 års lang udvikling af lægemidlet Darzalex, som i efteråret blev godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse. Og Zealand Pharmas samarbejdspartner Sanofi afventer svar på en registreringsansøgning for medikamentet LixiLan. Samtidig er forventningerne til 2016 store. BioPorto og Bavarian Nordic er nogle af de medicinalvirksomheder, som har store skibe i søen for den kommende tid. Udviklingen i 2015 og de produkter, som ligger i pipeline for 2016, kunne tyde på, at der for alvor er ved at komme luft under vingerne i medicinalindustrien. ”Farma og biotek har haft markant fremgang det sidste år. Troen er tilbage – ført frem af markante resultater, flere patentindsendelser og produktgodkendelser i 2015. Og der er store forventninger til det kommende år, hvor flere forventes at fremlægge nye positive testresultater,” siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Digitale virksomheder skaber vækst og job

Digitale virksomheder skaber vækst og job

Digitale techvirksomheder har langt højere vækst end andre virksomheder. De har både højere omsætning og skaber flere arbejdspladser. Det viser ny rapport fra britiske Nesta og Tech City UK.

Overblik: Sådan går det væksten verden over

Overblik: Sådan går det væksten verden over

Både Europa-Kommissionens og OECDs vækstprognoser har ikke de store forventninger til den danske vækst de kommende år. Danmark ligger væsentligt under lande, vi plejer at sammenligne os med. Få her det hurtige overblik over udviklingen i væksten i næsten 50 lande verden over.

Carlsberg: ”Vi bliver i Rusland”

Carlsberg: ”Vi bliver i Rusland”

”Rusland har sine udfordringer. Men det er stadig et interessant marked.” På trods af gedigne russiske lussinger er Carlsberg på ingen måde på vej ud af det problemfyldte vækstmarked, fastslår Carlsbergs adm. direktør, Cees ’t Hart. Den hollandske topchef har siddet ved bordenden i bryggeriet siden medio juni sidste år, og det står ikke på hans to-do-liste at drosle mere ned på bryggeriets russiske aktiviteter. For skærer Carlsberg mere ned, ryger konkurrencefordelen ved at være til stede i Rusland, siger han. ”Når du er på et marked som det russiske, så går det måske 10 pct. ned et år, og så håber man selvfølgelig, at det stabiliserer sig. Men så går det 10 pct. ned igen. Og igen. Hvis du vil være der, så må du tage det, som det er. Det kan vi ikke påvirke. Vi kan kun arbejde på at forbedre vores egen forretning, så vi hele tiden er blandt top to i de markeder, vi er i,” siger Cees ’t Hart i et interview med Mandag Morgen om, hvorfor Rusland er kampen værd for Carlsberg, og hvordan hver vækstøkonomi kræver sin egen tilgang og strategi.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Troels Lund Poulsens dilemma: Jobløs robotvækst i sigte

Troels Lund Poulsens dilemma: Jobløs robotvækst i sigte

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) brugte i sidste uge regeringens nye redegørelse om vækst og konkurrenceevne som afsæt til en ambitiøs satsning på automatisering og robotteknologi. Ved at ruste danske virksomheder til at gøre arbejdsprocesser mere effektive og mindre mandskabskrævende, vil erhvervsministeren sparke gang i Danmarks slunkne produktivitetsvækst, som redegørelsen udpeger til dansk økonomis helt store udfordring. Dilemmaet er blot, at han endnu ikke har nogen plan for, hvordan han vil skabe nye job til de arbejdstagere, der automatiseres væk. ”Der er behov for at rejse en offentlig diskussion om det her, som ikke kun handler om, hvor vidt robotterne kommer til at overtage vores samfund,” proklamerede Troels Lund Poulsen.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Amerikanske topforskere: Den amerikanske drøm lever bedst i Danmark

Amerikanske topforskere: Den amerikanske drøm lever bedst i Danmark

Peter Hall fra Harvard University og John Campbell fra Dartmouth College mener begge, at den amerikanske drøm trives bedst i Danmark. Dermed bakker de op om en central pointe i en ny rapport fra Mandag Morgens Velstandsgruppe.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Kinas økonomi er dårligere end vi tror

Kinas økonomi er dårligere end vi tror

Den kinesiske økonomi klarer sig væsentligt dårligere, end bulletinerne fra Peking foregiver. Her lyder det officielle vækstmål på 6,9 pct., men lytter man til internationale eksperter havnede den kinesiske vækst i 2015 et sted mellem 2,5 og 4 pct. Væksten i Kinas økonomi er central for den globale økonomis sundhedstilstand. Ifølge en rapport fra storbanken Citi fra januar har Kina leveret 1 procentpoint om året til den globale vækst i de seneste 5 år. Kina står for 15 pct. af den globale økonomi. Tegnene på en svag vækst i Kina giver også uro på de globale finansmarkeder, og uroen er taget til siden årsskiftet. ”Der er generel usikkerhed om tallene, og om hvad politikerne i Kina vil. Det skaber en frygt hos udenlandske investorer. Det er frygten for, at Kina er ved at falde helt fra hinanden, og hvordan det vil påvirke danske og internationale virksomheder. Det kan ende i en katastrofe. Det er den frygt, man også kan se på det globale aktiemarked,” forklarer chefanalytiker Anders Svendsen i Nordea.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Et væksteventyr fra bunden af det blå ocean

Et væksteventyr fra bunden af det blå ocean

Ny havplanlov kan blive startskuddet til et nyt dansk væksteventyr, hvis vi formår at tænke kreativt på samme måde, som vi har brugt skrappe miljøkrav til lands, som et middel til at fremelske fremsynet bæredygtig eksport.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Det værste er ventetiden

Det værste er ventetiden

Selvom danske virksomheder skriger på kvalificeret arbejdskraft, bruger asylansøgere det meste af tiden på at vente og ikke på at forberede sig på at komme i job. Lov og praksis modarbejder, at flygtninge hurtigt kommer i arbejde. Mandag Morgen har været i Sønderborg, hvor knap halvdelen af virksomhederne ikke kan skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Det sker selvom byens asylcenter bugner med potentielle medarbejdere. Lige nu er der 20-30 af de nyankomne flygtninge, som umiddelbart kunne ansættes på lokale virksomheder, vurderer Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss A/S. Udlændingestyrelsen og reglerne omkring integration forhindrer, at det sker, siger han og kritiserer politikerne på Christiansborg for nøl. Et af problemerne er den måde, flygtningene fordeles på. Det sker sjældent ud fra en logik om, at deres kompetencer skal i spil der, hvor virksomhederne kan bruge dem. ”Vores flygtninge skal ende det sted, hvor de har de bedste muligheder for at få et job og derigennem blive integreret i samfundet,” siger Helena Pedersen, leder af Asylprojekt Sønderborg, der arbejder på at matche virksomheder med kvalificerede kandidater på asylcenteret.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Ulighed – det nye sort for designere?

Mange samfund er prægede af stor ulighed, der svækker landets vækst, ødelægger sammenhængskraften i samfundet og forhindrer borgerne i at udnytte deres potentiale til at forbedre deres eget liv. Den ulighed i rigdom og livsmuligheder kan designere hjælpe med at rette op på.

Scaleups er fremtidens vækstmotorer

Den danske vækststrategi, der primært fokuserer på smv’er og etablering af nye startups, udfordres af et nyt globalt vækstparadigme. Det siger, at indsatsen i højere grad bør målrettes virksomheder med skaleringspotentiale, eller såkaldte scaleups, da det er dem, der især skaber vækst. Det viser Mandag Morgens analyse af globale tendenser inden for vækstskabelse og iværksætteri. Sammen med en kortlægning af Danmarks regionale vækstpotentiale vil ideen blive udfoldet på en konference arrangeret af Danske Regioner og Mandag Morgen 27. oktober i København. 

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Bankerne har efterladt et hul i kapitalmarkedet

Trods et spirende opsving og et rekordlavt renteniveau har mindre danske virksomheder stadig svært ved at finde kapital til vækst og udvikling. Efter finanskrisen er bankerne blevet mere forsigtige – bl.a. på grund af strammere regulering og lovkrav. Det har efterladt et tomrum på kapitalmarkedet, som ingen af de øvrige aktører har været i stand til at udfylde. En stor del af investeringskapitalen herhjemme forvaltes af pensionskasserne, som slet og ret er for store til at gå ind i små og mellemstore virksomheder. “Det efterlader hele mellemlaget af helt almindelige virksomheder uden nogen steder at gå hen efter kapital,” siger Joachim Sperling fra tænketanken Axcelfuture.

Peter Engberg, tidligere koncernchef i Nykredit, tror ikke på en tilbagevenden til situationen før finanskrisen kommer tilbage. “Den generelle tendens er, at vi bevæger os over mod et kapitalmarked, der minder mere om det amerikanske,” siger han.

Fra flere sider efterlyses et opgør med den danske “lånekultur”, hvor banken er første station, når en virksomhed skal finansiere sine vækstplaner. En velfungerende “minibørs” kunne gøre mellemstore virksomheder mere synlige over for investorer, som også vil få lettere ved at afhænde deres investeringer.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

København er blevet et globalt grønt finanscentrum

Den grønne danske kapitalfond Copenha­gen Infrastructure Partners, CIP, har netop hentet 560 mio. kr. fra EU’s storstilede investeringsplan til grønne investeringer for i alt 15 mia. kr. EU-midlerne administreres af Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og her erklærer Jonathan Taylor, vicepræsident med ansvar for bankens udlånsvirksomhed i Dan­mark, sig ligefrem stolt over at få lov til at investere i fonden. CIP er skabt af selskabets fem seniorpart­nere, som alle har en fortid på topposter i DONG Energy. På blot 3 år har fonden samlet set formået at rejse 25 mia. kr. fra pensionskasser, banker og andre private investorer i Europa.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next