ledelse

Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien?

Kinas reformiver nærmer sig fundamentet for det Kina, vi har kendt. Et Kina, der har taget hurtige beslutninger, har satset på specifikke sektorer, har turdet styre markederne og hvor forskelsbehandling har været i højsædet. Men mere marked og forskelsbehandling flugter dårligt i samme model. Det dynamiske Kina, vi kender, kan derfor være på vej mod enden.

Designere og hackere løser trafikproblemer i København

Problemerne var velkendte og blev delt med mange andre storbyer i verden: trafikpropper, trængsel og tunge CO2-udledninger. Men løsningerne blev utraditionelle, da Københavns Kommune gik helt nye og kreative veje i jagten på svar. Ind kom designere og hackere, der kunne supplere trafikforskere og byplanlæggere og skubbe gang i nye tanker. Og i stedet for at lukke ideudviklingen, nar løsninger var født, lod man ideerne flyde videre og levnede plads til, at nye ideer kunne komme på banen relativt sent i innovationsprocessen. Metoden medførte en usædvanlig kreativ eksplosion. Samtidig åbnede kommunen processen, så langt flere virksomhed end vanligt kunne komme med deres input og deltage i idegenereringen. For virksomhederne blev processen startskuddet til udvikling af trafikløsninger, de siden kan eksportere til verdens andre storbyer. Dansk Design Center var en af drivkrafterne i det innovative partnerskab. Og ifølge COO Anne Dorthe Josiassen var teamwork et nøgleord:“Innovationsprocesser er som at sætte et fodboldhold. For at kunne klare en kamp, kræves en sammensætning af de rigtige profiler og spillere, der kan komplementere hinanden.”

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Grænsebryderen Bjarke Ingels

Da tegnestuen BIG i sidste uge vandt den gigantiske opgave med at klimasikre Manhattan i New York, var det endnu et eksempel på, hvordan den danske tegnestues stifter, Bjarke Ingels, rykker grænser og udfordrer normer. Ingels, der er kendt for at gå fandenivoldsk til sine magtfulde kunder, er flere gange gået lige til kanten og har udfordret arkitekturens normer.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Skandaler stjæler fokus fra Danmarks globale udfordringer

Stop nu personfnidderet og hop i stedet i arbejdstøjet. Sådan lyder den kontante opsang fra topcheferne i ti af landets mest internationale virksomheder. Efter et stormomsust politisk forår opfordrer de politikerne til at holde inde med den politiske mudderkastning og i stedet tage fat om Danmarks reelle udfordringer, når den politiske efterårssæson går i gang: Der skal skabes vækst og job, og Danmark skal styrkes i den globale konkurrence. Mandag Morgen har talt med topcheferne fra Arla Foods, FLSmidth, Falck, Fertin Pharma, Designit, Oticon, Siemens, Grundfos og Henning Larsen Architects, der alle peger på, at politikerne skal finde sammen over midten og sætte en strategisk retning, der kan rykke danske virksomheder frem i førerfeltet i den globale verden. “Danmark fortjener at få sat en politisk dagsorden, der gør, at vi som samfund styrker konkurrencekraften i den globale landsby,” siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods, der bakkes op af Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF Trifolium: “Det, vi skaber i mange virksomheder, faktureres globalt.”

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Manglende erfaring er ingen hindring

Den succesfulde iværksætter lader sig ikke stoppe af, at han mangler erfaring inden for den branche, hans nye forretningside gælder. Superiværksætteren Richard Branson bruger det tværtimod som en styrke, som gør ham i stand til at se forbedringspotentiale, branchens garvede spillere ikke selv opdager. 

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Kortsigtet profitjagt giver langsigtet tab

Kortsigtet profitjagt giver langsigtet tab

Virksomheder, der tilegner sig et højere formål i verden, forankrer det på ledelsesniveau og formår at skabe et positivt engagement blandt medarbejdere, leverandører og kunder, klarer sig bedst på den lange bane.  De er også langt mere robuste end deres konkurrenter. Og i en tid, hvor virksomheders levetid falder dramatisk på grund af øget kompleksitet, høje udviklingshastigheder og globaliseringen, er denne stadig mere veldokumenterede viden at betragte som en længe efterspurgt medicin i virksomhederne. Alligevel giver investorerne deres topledere kortere og kortere snor. Presset for at levere kortsigtede resultater er større end nogensinde.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Lean skal sætte turbo på Københavns klimaambitioner

Hovedstadens forsyningsselskab, HOFOR, sætter nu turbo på Københavns planer om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Selskabet vil bruge ledelses- og produktivitetsfilosofien lean som motor til at sænke CO2-udslippet og bl.a. skabe en produktiv grøn medarbejderkultur, der fokuserer på konstante og effektive energi- og miljøforbedringer. HOFOR er del af en global trend, hvor også virksomheder som Unilever, Tesco og Toyota bruger bæredygtighed som løftestang for økonomisk vækst.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Danske topchefer står uden for de magtfulde erhvervsnetværk

Danmarks erhvervselite er nærmest fraværende i de internationale netværk, der har mest magt og indflydelse. Det viser Mandag Morgens analyse af fire af de mest indflydelsesrige internationale netværk. Erhvervsnetværk har direkte adgang til EU’s politiske top og har påvirket udformningen af både euroen og det indre marked. Selv uden adgang bør danske erhvervsledere følge dem nøje, for netværkenes dagsordener bliver ofte morgendagens virkelighed.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Vaskeridirektørens vækstopskrift er bæredygtig

De Forenede Dampvaskerier er slået over i genbrugsbranchen. Lige nu investerer den familieejede virksomhed halvanden krone i bæredygtighed for hver krone, den tjener. En nødvendig investering i overlevelse, mener direktør Anders Thorgaard, som er en af de nye modige erhvervsledere, der ifølge bogaktuelle Steen Hildebrandt vinder fremtidens vækst, fordi de tør investere med hjertet.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

18 handlekraftige idealister formede 2013

Med en kombination af idealisme og strategisk fokus bidrog 18 personer fra ind- og udland til en række varige ændringer af samfundet i 2013. De er lige så forskellige som de forandringer, de har skabt. Men de har noget til fælles: De har præcis de egenskaber, der skal til for at ændre det eksisterende og drive deres ideer igennem til væsentlige nybrud i samfundet. I 2013 fandt man dem både i Det Hvide Hus, på rådhuset i Hedensted og hos en vis whistleblower på Hawaii.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Fergusons formel for vinderledelse

Da Alex Ferguson overtog posten som manager for fodboldholdet Manchester United, var klubben i store vanskeligheder: Den havde ikke vundet en titel i næsten 20 år og stod over for en særdeles reel trussel om nedrykning. I de 26 sæsoner under Fergusons ledelse vandt United 38 nationale og internationale titler – næsten dobbelt så mange som nogen anden engelsk klubmanager har opnået – og klubben blev en af de mest værdifulde forretninger i sportens verden. Hvordan det gik til, fik ledelsesprofessor Anita Elberse fra Harvard Business School lov til at undersøge i 2012, der siden viste sig at blive Fergusons sidste sæson. Hun studerede Fergusons ledelsesstil under en række besøg og i dybdegående interview. Resultatet samlede hun i 8 ledelsesprincipper, som hun her præsenterer med Alex Fergusons egne kommentarer. Fodboldlegendens ledelse er i dag en del af Elberses undervisning af erhvervslivets kommende ledere.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next

Lego-lederne går i Churchills fodspor

Slaget om klodskoncernens overlevelse blev vundet fra det såkaldte war room, som LEGO indrettede efter forbillede fra generaler og hærførere i krig. LEGO vandt sin krig og har siden præsteret voksende milliardoverskud. War room-ledelse er dynamisk og gennemsigtig ledelse uden papir og pc, og de gamle LEGO-ledere er slet ikke i tvivl om, at den vandt dem krigen for LEGO. Nu udbreder de teknikken i en række andre virksomheder, hvor LEGO-lederne har været eller er at finde på direktionsgangen. Samtidig lever war room-redskabet videre i Billund.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next
Her er Danmarks mest innovative borgmestre

Her er Danmarks mest innovative borgmestre

De har fundet nye svar på kommunernes største problemer og er Danmarks mest innovative borgmestre, ifølge lederne i Mandag Morgens Velfærdspanel. Panelet giver blandt andet fine point for modige satsninger på bæredygtig vækst, sundhed og borgerinddragelse. Hernings populære borgmester, Lars Krarup, er landets mest innovative borgmester i tæt opløb med Københavns overborgmester, Frank Jensen. Ranglisten indeholder flere overraskelser. Borgmestre fra nogle af landets mindre kommuner har også fundet vej til top-5, mens panelet dumper flere af borgmestrene i KL’s top. Mandag Morgen analyserer, hvori nytænkningen består hos de fem vidt forskellige, innovative borgmestre i Herning, Lejre, København, Aarhus og på Bornholm.

Kræver adgang til Mandag Morgen | MM Next