10 signaler for fremtidens arbejdsmarked

Ingen kan svare entydigt på, hvordan fremtidens arbejdsmarked kommer til at se ud. Men i al usikkerheden, foranderligheden og støjen kan vi finde nogle signaler, der guider os til, hvor vi er på vej hen. Her er 10 af dem.

Af Thomas Winther Poulsen, souschef og eksportstipendiat ved Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Hvem, hvad, hvor, hvordan og hvorfor? De store hv-spørgsmål om fremtidens arbejdsmarked står i kø. Men selv om vi er mange, der arbejder med at belyse emnet fra alle mulige vinkler, kan de spørgsmål umuligt besvares kort og præcist.

Denne klumme er ikke et forsøg på at forudsige fremtiden, men handler om at vise, hvordan vi i Innovation Centre Denmark i Silicon Valley arbejder med signaler, trends og usikre data, som vi observerer i USA.  

Her er 10 signaler, der er relevante for den debat, der pågår om fremtidens arbejdsmarked – også i Danmark. 

#1: Alle får smartphones

Smartphones og tablets har drevet enorme ændringer på arbejdsmarkedet siden 2007 og vil fortsat påvirke vores måde at arbejde på mange år fremover. For bare 15 år siden kunne de fleste af os nok ikke forestille os, at smartphones ville blive hvermandseje. Men i indeværende år forventes verdenssamfundet at byde velkommen til bruger nummer 2.500.000.000, og tallet forventes at stige til over 5 milliarder mennesker inden 2030.

#2: Giganterne satser på AI

Virksomheder som Google, Apple, Amazon og Facebook køber solidt op af virksomheder, der arbejder med forskellige afarter af kunstig intelligens. Flere af disse er købt med et prisskilt på den pæne side af US$ 1 milliard. I 2017 blev der handlet 115 betydelige AI-virksomheder.

#3: … men AI-udviklingen er endnu kun på første trin

På nuværende tidspunkt er virksomhederne ifølge Michelle Zhou, ekspert i AI, kun på første trin: genkendelse af mønstre. Næste trin er kognition; at maskiner kan udlede konklusioner fra data. Sidste trin er et ”virtual human being”, som vi i dag kun kender fra film. Det kræver følelser, empati og kreativitet, hvilket teknologien stadig er langt fra at kunne levere. 

#4: Chatbots rykker ind på arbejdsmarkedet

Apple købte tilbage i 2010 Siri, og Amazon købte i 2013 det, der senere er blevet til Alexa. I 2011 forudsagde Gartner, at digitale assistenter, talegenkendelsesfunktionalitet og andre ubemandede løsninger ville håndtere 85 % af alle kundetransaktioner i 2020. I 2018 har hverken Alexa, Siri eller automatiserede check ud-systemer endnu kostet millioner af arbejdspladser på globalt plan. Udviklingen peger i dog retning af, at Gartner får ret, omend årstallet måske var vel optimistisk. 

#5: Investorerne satser på næste bølge af it

Teknologier som AI, VR og blockchain bliver konstant hypet til at være det nye, det epokesættende, det, som vil ændre vores hverdag. Ikke bare lidt, men markant.

Vi ser det i Silicon Valley; investorerne går med stor appetit og risikovillighed efter innovative virksomheder inden for f.eks. deleøkonomi, platforme, automatisering, digitalisering og kunstig intelligens.

Værdiansættelserne er høje, markedet er sultent og altopslugende. Spørgsmålet er, hvilke muligheder og udfordringer det vil give i fremtiden.

#6: Fra fast arbejde til løse opgaver

USA har gennem længere tid oplevet en eksplosiv udvikling i freelancearbejde. I dag arbejder 34 % af den amerikanske befolkning som freelancere, og det forventes, at tallet allerede i 2020 er steget til 43 %.

Et afledt spørgsmål må være, om det vil betyde, at virksomheder i fremtiden ikke længere har ansatte, men om alle arbejdstagere vil være freelancere, og om stillinger vil være brudt ned til delopgaver. Skal vi til at være bevidste om de færdigheder, vi besidder, på en ny måde, frem for at positionere os til bestridelse af en ”fuld” stilling? Vil det give nye muligheder for at udnytte nedgangsperioder og opgangsperioder, fordi ansatte i højere grad udgør en variabel omkostning?

Det vil stille alternative krav til organisationsstrukturer, ledelsesmetoder og informationsdeling. Det vil også afkræve nytænkning og tilpasning inden for rettigheder, pensionsordninger, sociale bidrag, skattebetaling og forsikringsforhold.

#7: Global forretning – lokalt tilpasset

Faktorer som globalisering og lokal ansvarlighed vil komme til at spille en væsentlig rolle for fremtidens arbejdsmarked og fremtidens ansatte.

Det er blevet nemmere at rejse ud og finde et job i et andet land, og det vil på sigt blive vanskeligt at forblive en lokal aktør, når store tech-virksomheder hastigt bevæger sig ind i nye industrier, der ved første øjekast kan virke ulogiske at engagere sig i.

Det kan komme til at betyde, at fastholdelse af ansatte bliver et helt nyt fokusområde, og at ansættelse af de rigtige vil være afgørende for fremtidsparatheden.

#8: Nye generationer har nye krav til arbejdspladsen

De kommende generationer på arbejdsmarkedet, generation Z, alpha og transition vil stille nye krav til arbejdsmarkedet og opgavestillere. De er vokset op med, set med nutidige øjne, avanceret teknologi i alle aspekter af deres liv, hvilket også kan betyde, at ny teknologi vil være en forventet og integreret del af deres arbejdsliv.

Hvorfor sende mails, når man kan sende en snap? De vil tagge memes og have alt information tilgængeligt ét sted, som på eksempelvis WeChat.

Meget indikerer også, at den kommende generation mere er bottom-up end top-down. Hvor ”crowd’en” bestemmer, hvad der er godt, frem for den enkelte it-chef, CIO, CTO eller service-desk.

#9: Vi vil have det godt på arbejdet

Relationer bliver vigtige. IBM har stoppet deres remote working-program og Apples nye faciliteter opfordrer til åbent samarbejde og deling af idéer.

Derudover fokuseres der på mental sundhed. Virksomheder som Fidelity og PwC investerer i programmer, som hjælper stressede medarbejdere eller andre, som bare har brug for at snakke, til at få det bedre og opnå mere end blot en fornuftig ”work-life balance”.

Der er kommet mere fokus på individets velbefindende, og det ser ikke ud til, at denne tendens bliver mindre i fremtiden.

#10: Den enkelte tager ansvar for løbende kompetenceudvikling

Den nye generation ser ud til at have et helt nyt forhold til læring, hvilket kommer til at stille nye krav til virksomhederne og opgavestillerne. Udvikling og læring er ikke længere kun forbeholdt institutioner, men er noget, som den fremtidige generation selv planlægger og tager ansvaret for. 

En voksende gruppe tilegner sig viden ved hjælp af MOOC-platforme, hvilket eksempelvis YouTube er i gang med at transformere sig hen imod. 82 % af den kommende generation har tilegnet sig viden af uddannelsesmæssig karakter via YouTube.

Selvstudiernes popularitet ses også ved, at virksomheder som Duolingo (sprogundervisning), Udacity (online undervisning) og Degreed (certificering af kompetencer) skyder frem. Læring og viden vil blive en forhandlingsfaktor på en helt ny måde.

Sammenkoblet med, at freelancearbejde vinder frem, og teknologi vil overtage rutineopgaver, gør dette, at organisationer får behov for at tænke udvikling og læring ind i de muligheder, som de tilbyder deres ansatte og arbejdstagere.

En ny normal?

Vi har muligvis svært ved at forstå alle signaler på nuværende tidspunkt. Kan vi begribe kommende teknologiers anvendelsesmuligheder, potentiale og anvendelse?

Det er tydeligt, at vi har svært ved at forudsige den påvirkning, som virtual reality, kunstig intelligens, robotter og blockchain – for bare for at nævne nogle eksempler – vil have på vores arbejdsmarkeds sammensætning og samfundet som helhed. Men ændringer er, som bekendt, det eneste konstante.

Vi skal lære at forstå, hvad alt det nye kan, hvordan det kan bruges mest optimalt, og hvornår det skal tages i brug. Vi skal også undersøge den effekt og de konsekvenser, som teknologierne vil have på og for virksomheder. Vil teknologierne udfase mange job? Hvilke? Opstår der nye? Er der nok til alle? Hvis ikke, hvad gør vi så?

Den teknologiske udvikling betyder også, at vi som mennesker ændrer adfærd i fremtiden. Så hvordan vil fremtidens arbejdsmarked og medarbejdere se ud? Vil vi nå til et plateau, hvor vi får lov at konsolidere, skabe overblik og samle ny energi, eller skal vi indstille os på, at hastigheden på de ændringer i menneskelig adfærd og teknologiske muligheder, vi oplever i dag, er den nye normaltilstand?   

Vi mener ikke, at vi fra vores udkigspost i Silicon Valley alene kan løse udfordringen og svare på spørgsmålene om fremtidens arbejdsmarked i Danmark. Men vi vil gerne deltage i debatten og derfor inviterer Innovation Center Denmark, Silicon Valley den 10. april til FUTURE OF WORK hackathon i København.

Her dykker vi endnu dybere ned i fremtidens arbejdsmarked og ser, om vi i fællesskab kan svare på nogle af de spørgsmål, som fremtidens arbejdsmarked kræver svar på. 

Læs mere her, og tilmeld dig ved at sende en mail til libope@um.dk

Forrige artikel Hvad Metallica kan lære os om innovation Hvad Metallica kan lære os om innovation Næste artikel Digitalisering handler om kultur, ikke teknologi Digitalisering handler om kultur, ikke teknologi
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.