10 signaler for fremtidens arbejdsmarked

Ingen kan svare entydigt på, hvordan fremtidens arbejdsmarked kommer til at se ud. Men i al usikkerheden, foranderligheden og støjen kan vi finde nogle signaler, der guider os til, hvor vi er på vej hen. Her er 10 af dem.

Af Thomas Winther Poulsen, souschef og eksportstipendiat ved Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Hvem, hvad, hvor, hvordan og hvorfor? De store hv-spørgsmål om fremtidens arbejdsmarked står i kø. Men selv om vi er mange, der arbejder med at belyse emnet fra alle mulige vinkler, kan de spørgsmål umuligt besvares kort og præcist.

Denne klumme er ikke et forsøg på at forudsige fremtiden, men handler om at vise, hvordan vi i Innovation Centre Denmark i Silicon Valley arbejder med signaler, trends og usikre data, som vi observerer i USA.  

Her er 10 signaler, der er relevante for den debat, der pågår om fremtidens arbejdsmarked – også i Danmark. 

#1: Alle får smartphones

Smartphones og tablets har drevet enorme ændringer på arbejdsmarkedet siden 2007 og vil fortsat påvirke vores måde at arbejde på mange år fremover. For bare 15 år siden kunne de fleste af os nok ikke forestille os, at smartphones ville blive hvermandseje. Men i indeværende år forventes verdenssamfundet at byde velkommen til bruger nummer 2.500.000.000, og tallet forventes at stige til over 5 milliarder mennesker inden 2030.

#2: Giganterne satser på AI

Virksomheder som Google, Apple, Amazon og Facebook køber solidt op af virksomheder, der arbejder med forskellige afarter af kunstig intelligens. Flere af disse er købt med et prisskilt på den pæne side af US$ 1 milliard. I 2017 blev der handlet 115 betydelige AI-virksomheder.

#3: … men AI-udviklingen er endnu kun på første trin

På nuværende tidspunkt er virksomhederne ifølge Michelle Zhou, ekspert i AI, kun på første trin: genkendelse af mønstre. Næste trin er kognition; at maskiner kan udlede konklusioner fra data. Sidste trin er et ”virtual human being”, som vi i dag kun kender fra film. Det kræver følelser, empati og kreativitet, hvilket teknologien stadig er langt fra at kunne levere. 

#4: Chatbots rykker ind på arbejdsmarkedet

Apple købte tilbage i 2010 Siri, og Amazon købte i 2013 det, der senere er blevet til Alexa. I 2011 forudsagde Gartner, at digitale assistenter, talegenkendelsesfunktionalitet og andre ubemandede løsninger ville håndtere 85 % af alle kundetransaktioner i 2020. I 2018 har hverken Alexa, Siri eller automatiserede check ud-systemer endnu kostet millioner af arbejdspladser på globalt plan. Udviklingen peger i dog retning af, at Gartner får ret, omend årstallet måske var vel optimistisk. 

#5: Investorerne satser på næste bølge af it

Teknologier som AI, VR og blockchain bliver konstant hypet til at være det nye, det epokesættende, det, som vil ændre vores hverdag. Ikke bare lidt, men markant.

Vi ser det i Silicon Valley; investorerne går med stor appetit og risikovillighed efter innovative virksomheder inden for f.eks. deleøkonomi, platforme, automatisering, digitalisering og kunstig intelligens.

Værdiansættelserne er høje, markedet er sultent og altopslugende. Spørgsmålet er, hvilke muligheder og udfordringer det vil give i fremtiden.

#6: Fra fast arbejde til løse opgaver

USA har gennem længere tid oplevet en eksplosiv udvikling i freelancearbejde. I dag arbejder 34 % af den amerikanske befolkning som freelancere, og det forventes, at tallet allerede i 2020 er steget til 43 %.

Et afledt spørgsmål må være, om det vil betyde, at virksomheder i fremtiden ikke længere har ansatte, men om alle arbejdstagere vil være freelancere, og om stillinger vil være brudt ned til delopgaver. Skal vi til at være bevidste om de færdigheder, vi besidder, på en ny måde, frem for at positionere os til bestridelse af en ”fuld” stilling? Vil det give nye muligheder for at udnytte nedgangsperioder og opgangsperioder, fordi ansatte i højere grad udgør en variabel omkostning?

Det vil stille alternative krav til organisationsstrukturer, ledelsesmetoder og informationsdeling. Det vil også afkræve nytænkning og tilpasning inden for rettigheder, pensionsordninger, sociale bidrag, skattebetaling og forsikringsforhold.

#7: Global forretning – lokalt tilpasset

Faktorer som globalisering og lokal ansvarlighed vil komme til at spille en væsentlig rolle for fremtidens arbejdsmarked og fremtidens ansatte.

Det er blevet nemmere at rejse ud og finde et job i et andet land, og det vil på sigt blive vanskeligt at forblive en lokal aktør, når store tech-virksomheder hastigt bevæger sig ind i nye industrier, der ved første øjekast kan virke ulogiske at engagere sig i.

Det kan komme til at betyde, at fastholdelse af ansatte bliver et helt nyt fokusområde, og at ansættelse af de rigtige vil være afgørende for fremtidsparatheden.

#8: Nye generationer har nye krav til arbejdspladsen

De kommende generationer på arbejdsmarkedet, generation Z, alpha og transition vil stille nye krav til arbejdsmarkedet og opgavestillere. De er vokset op med, set med nutidige øjne, avanceret teknologi i alle aspekter af deres liv, hvilket også kan betyde, at ny teknologi vil være en forventet og integreret del af deres arbejdsliv.

Hvorfor sende mails, når man kan sende en snap? De vil tagge memes og have alt information tilgængeligt ét sted, som på eksempelvis WeChat.

Meget indikerer også, at den kommende generation mere er bottom-up end top-down. Hvor ”crowd’en” bestemmer, hvad der er godt, frem for den enkelte it-chef, CIO, CTO eller service-desk.

#9: Vi vil have det godt på arbejdet

Relationer bliver vigtige. IBM har stoppet deres remote working-program og Apples nye faciliteter opfordrer til åbent samarbejde og deling af idéer.

Derudover fokuseres der på mental sundhed. Virksomheder som Fidelity og PwC investerer i programmer, som hjælper stressede medarbejdere eller andre, som bare har brug for at snakke, til at få det bedre og opnå mere end blot en fornuftig ”work-life balance”.

Der er kommet mere fokus på individets velbefindende, og det ser ikke ud til, at denne tendens bliver mindre i fremtiden.

#10: Den enkelte tager ansvar for løbende kompetenceudvikling

Den nye generation ser ud til at have et helt nyt forhold til læring, hvilket kommer til at stille nye krav til virksomhederne og opgavestillerne. Udvikling og læring er ikke længere kun forbeholdt institutioner, men er noget, som den fremtidige generation selv planlægger og tager ansvaret for. 

En voksende gruppe tilegner sig viden ved hjælp af MOOC-platforme, hvilket eksempelvis YouTube er i gang med at transformere sig hen imod. 82 % af den kommende generation har tilegnet sig viden af uddannelsesmæssig karakter via YouTube.

Selvstudiernes popularitet ses også ved, at virksomheder som Duolingo (sprogundervisning), Udacity (online undervisning) og Degreed (certificering af kompetencer) skyder frem. Læring og viden vil blive en forhandlingsfaktor på en helt ny måde.

Sammenkoblet med, at freelancearbejde vinder frem, og teknologi vil overtage rutineopgaver, gør dette, at organisationer får behov for at tænke udvikling og læring ind i de muligheder, som de tilbyder deres ansatte og arbejdstagere.

En ny normal?

Vi har muligvis svært ved at forstå alle signaler på nuværende tidspunkt. Kan vi begribe kommende teknologiers anvendelsesmuligheder, potentiale og anvendelse?

Det er tydeligt, at vi har svært ved at forudsige den påvirkning, som virtual reality, kunstig intelligens, robotter og blockchain – for bare for at nævne nogle eksempler – vil have på vores arbejdsmarkeds sammensætning og samfundet som helhed. Men ændringer er, som bekendt, det eneste konstante.

Vi skal lære at forstå, hvad alt det nye kan, hvordan det kan bruges mest optimalt, og hvornår det skal tages i brug. Vi skal også undersøge den effekt og de konsekvenser, som teknologierne vil have på og for virksomheder. Vil teknologierne udfase mange job? Hvilke? Opstår der nye? Er der nok til alle? Hvis ikke, hvad gør vi så?

Den teknologiske udvikling betyder også, at vi som mennesker ændrer adfærd i fremtiden. Så hvordan vil fremtidens arbejdsmarked og medarbejdere se ud? Vil vi nå til et plateau, hvor vi får lov at konsolidere, skabe overblik og samle ny energi, eller skal vi indstille os på, at hastigheden på de ændringer i menneskelig adfærd og teknologiske muligheder, vi oplever i dag, er den nye normaltilstand?   

Vi mener ikke, at vi fra vores udkigspost i Silicon Valley alene kan løse udfordringen og svare på spørgsmålene om fremtidens arbejdsmarked i Danmark. Men vi vil gerne deltage i debatten og derfor inviterer Innovation Center Denmark, Silicon Valley den 10. april til FUTURE OF WORK hackathon i København.

Her dykker vi endnu dybere ned i fremtidens arbejdsmarked og ser, om vi i fællesskab kan svare på nogle af de spørgsmål, som fremtidens arbejdsmarked kræver svar på. 

Læs mere her, og tilmeld dig ved at sende en mail til libope@um.dk

Forrige artikel Hvad Metallica kan lære os om innovation Hvad Metallica kan lære os om innovation Næste artikel Digitalisering handler om kultur, ikke teknologi Digitalisering handler om kultur, ikke teknologi
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.