Hvorfor står der altid DEL, LIKE, TAG DINE VENNER i konkurrencer på Facebook?

Del, like, og 'tag' dine venner. Sådan lyder opfordringen, hvis du vil deltage i en konkurrence om at vinde en for eksempel biler på Facebook. Men hvorfor opfordrer virksomhederne egentlig til det?

Du er sikkert stødt på mange konkurrencer på Facebook, hvor en virksomhed udlodder et fjernsyn, en bil eller et års forbrug af kakaomælk. Det eneste, du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at ‘like’ virksomhedens side, dele opslaget om konkurrencen på din tidslinje og/eller tagge dine venner i opslagets kommentarfelt.

Og der er en rigtig god grund til, at delinger, 'likes' og 'tags' ofte er adgangsbilletten til at være med i konkurrencer. Det hele handler om eksponering for virksomheder, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.

Anette Høyrup

“Det er ren markedsføring for de her virksomheder. Det handler om at gøre opmærksom på sit brand på Facebook. Og virksomhederne kommer ud til flest brugere ved at få så mange likes, delinger og kommentarer som muligt på deres konkurrencer,” siger hun. 

Nogle af konkurrencerne når ud til virkelig mange mennesker. Eksempelvis har en konkurrence om at vinde en Toyota Aygo opnået 80.000 interaktioner, og den er blevet vist næsten en million gange.

Du er altså med til at sprede budskabet til dine venner, når du tagger dem i konkurrence-opslaget i håbet om en gratis bil. På den måde ender du med at blive nyttig idiot for virksomhederne ved at hjælpe dem med at lave billig og effektiv markedsføring på Facebook. 

Filip Wallberg, der er journalistisk lektor ved Syddansk Universitet, er enig i, at målet for virksomhederne er at opnå størst mulig rækkevidde. 

“Hele drivkræften bag Facebooks distribution er interaktioner, altså likes, delinger og kommentarer. Så hvis et opslag ikke har nogen interaktioner, så kommer det simpelthen ikke ud over rampen, så er der ingen, der ser det,” siger han. 

I modstrid med Facebooks regler 

Men faktisk er mange af de konkurrencer, der florerer på Facebook, i strid med det sociale medies egne regler for promovering. 

Facebooks regler siger nemlig, at “personlige tidslinjer og venneforbindelser ikke må bruges til at administrere promoveringer.” For eksempel er det et brud på det sociale mediers regler, når virksomheder bruger formuleringer som "del på din tidslinje for at deltage" eller "del på din vens tidslinje for at få ekstra lodder" og "tag dine venner i dette opslag for at deltage".  

Og det er tilfældet i mange af konkurrencerne på Facebook. I langt størstedelen af de Facebook-konkurrencer, som TjekDet på ingen tid fandt frem til, bliver man nemlig opfordret til at 'tagge' en ven, som man vil invitere med i biografen eller som kunne tænke sig en ny computer i julegave. 

Og selv når virksomheder blot opfordrer brugerne til at dele konkurrence-opslaget på brugernes egne tidslinjer, overholder det altså ikke Facebooks regler.

I strid med dansk lovgivning 

Og ikke nok med at konkurrencerne ikke overholder Facebooks egne retningslinjer, så kan mange af dem også være i strid med dansk lovgivning. Det fortæller Frederik Lars Von Bülow, der er fuldmægtig ved Forbrugerombudsmanden. 

“Hvis det er et krav for at være med i en konkurrence, at man skal tagge sine venner eller dele det på sine venners væg, så er konkurrencen i strid med den danske markedsføringslovgivning,” siger han. 

Det er specifikt markedsføringslovens paragraf 10, populært kaldet spam-forbuddet, som virksomheder lægger sig ud med ved at opfordre brugerne til at involvere deres venner. Det gælder dog ikke, hvis vennen har givet foregående samtykke. Men det er meget svært for virksomhederne at undersøge, understreger Frederik Lars von Bülow. 

“Det er ikke i modstrid med markedsføringsloven at bede folk om at dele opslaget på deres egen væg for at være med i konkurrencen. Det afgørende er, om man bliver bedt at om involvere andre med for eksempel et tag, en deling på en vens væg eller en privat besked,” siger Frederik Lars von Bülow.  

Pas på med din data

Selv om konkurrencerne kan være i strid med både Facebooks promoveringsregler og den danske markedsføringslov, så behøver du i udgangspunktet ikke frygte, at virksomhederne bag konkurrencerne har en letsindig omgang med dine Facebook-data, siger Anette Høyrup. Den adgang har virksomhederne ikke gennem konkurrencerne.

“De kan se, hvem der har liket. Men de får ikke adgang til ens offentlige profil eller emailadresse,” siger hun. 

Sagen er dog en lidt anden, når det kommer til Facebooks mange quizzer og tests – dem, der kan fortælle dig, hvilket job du får i fremtiden, hvilken karakter fra Friends du er, eller hvordan du ville se ud på en Hollywood-plakat.  

Her bliver du nemlig ofte bedt om at give en app lov til at få adgang til din offentlige profil, billeder, og e-mailadresse. 

Og for virksomhederne bag handler det igen om at tjene penge.  

Derfor bør man altid overveje, hvad man giver virksomhederne lov til, siger Anja Bechmann, der er leder af forskningscenteret AU Datalab og fellow ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet. 

For man bliver i princippet advaret, inden man giver lov. 

“Når du installerer en app på Facebook, så siger du ja til, hvad den må, og hvad den ikke må. Der kommer et billede op, hvor der står, hvad den gør. Og det er så det, du giver den lov til.” 

Men derfra er det svært at vide, hvad der sker med dine data. 

 

En uigennemsigtig industri

“En app skal overholde Facebooks brugerbetingelser og appens egen privatlivspolitik, som brugeren har godkendt, når han eller hun installerer den. Der står i deres privatlivspolitik, om de har lov til at sælge data videre, men det er ikke til at vide, om de følger deres privatlivspolitik. Det, der er svært ved databroker-industrien (indsamling og videresalg af private data på nettet, red.), er, at den ikke er gennemsigtig. Så du har jo kun deres ord på, hvad der står i deres privatlivspolitik,” fortæller Anja Bechmann. 

Men forskeren har dog et bud på, hvad de kan blive brugt til. 

“Hvis scenariet er, at de sælger det videre, så er det er nogle lukrative data at få fat i, hvis det både er dit ansigt, din e-mail, din offentlige profil og dit netværk, der følger med.” 

“Når virksomheden bag testen har de personlige data sammen med puljen af billeder, så kan de sælge det til tredjeparter. Og det kan for eksempel betyde, at produkter og services med indbyggede ansigtsgenkendelses-algoritmer får nogle brugbare data, og det er ret essentielt for at produktudvikle digitale løsninger. På den måde bliver de ret meget værd,” fortæller Anja Bechmann. 

Og virksomheden bag testen, der kan fortælle dig om det oplagte job, er særdeles aktiv på Facebook. 

“Nametest (virksomheden bag jobtesten, red.) er kendt for at have mange tests. Og testvirksomheder står for nogle af de links, der bliver delt mest på tværs af folks newsfeeds. De er oppe på linje med Politiken, Berlingske og BT i nogle perioder.” 

“Folk er vilde med det. Det handler jo om selvportrættering og om, hvordan man fremstår i forhold til andre i ens netværk,” fortæller Anja Bechmann. 
Ifølge forskeren bør man være kritisk i forhold til de her virksomheders forretningsmodel. 

“Hvis det ikke er reklame eller abonnement, så er det nok noget andet, de tjener penge på,” siger Anja Bechmann. 

10 gåde råd til at beskytte dit privatliv på nettet

Selvom der er mange fristelser på Facebook, som man gerne vil betale med sine data for at få adgang til, så er der meget man kan gøre i Facebooks indstillinger, for at få styre, hvor offentlig ens profil skal være.  

Tidligere på året skrev vi, med udgangspunkt i Forbrugerrådet Tænk, en guide med 10 råd til at beskytte dit privatliv på Facebook. 

Her kan du læse, hvordan du kan bestemme hvilke dele af din profil, andre kan se, og hvilke data virksomheder har adgang til. Du kan også se, hvor du kan klage til Datatilsynet, klage til Facebook eller slette din Facebook profil korrekt. 

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen her.

LÆS OGSÅ: Hver syvende Twitter-profil er en robot

LÆS OGSÅ: Eksperternes dom: Der er intet alternativ til Facebook - endnu

LÆS OGSÅ: TjekDet indgår samarbejde med Facebook om at bekæmpe desinformation

LÆS OGSÅ: Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

Forrige artikel Persontransport kan blive techgiganternes nye slagmark Persontransport kan blive techgiganternes nye slagmark Næste artikel Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.