Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Kalenderen har skiftet til august, og en ny politisk sæson skydes i gang i denne uge med de første sommergruppemøder i partierne og de første forhandlinger hos statsminister Mette Frederiksen med arbejdsmarkedets parter om pension og tilbagetrækningsalder. Scenen er sat til et spændende politisk efterår, hvor det skal vise sig, hvad den nye regering og dens støttepartier kan præstere af ny retning for Danmark, når dagligdagen afløser valgkampen og det overordnede politiske forståelsespapir, der danner sikkerhedsnet under regeringen.

Sommeren har til gengæld været noget af det mest triste for politiske nørder. Nådesløs afvænningskur. Ingen vilde sommerballoner eller skarpe meningsudvekslinger af betydning. Ingen politiske styrkeprøver mellem den nye regering og den nye opposition. Det synes, som om både regeringen og oppositionen trak stikket og tog på sommerferie efter regeringsdannelsen. Tilbage efterlod de nogle stakkels få ordførere, der så fik til opgave at kommentere alt mellem himmel og jord. Morten Messerschmidt (DF) står til en flidspræmie i den disciplin.

Første prøve på egentlig materialisering af den nye aftale mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten med titlen ”Retfærdig retning for Danmark” bliver finanslovforslaget for 2020, der fremlægges om få uger, og forhandlingerne om kommunernes økonomi, som går i gang meget snart. Det bliver et knivskarpt politisk slagsmål om velfærdsløfterne fra valgkampen.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu